19-03-2009 20:53

Tegneseriens generelle og særlige virkemidler

Af Finn Dalum-Larsen

Generelt om tegneserien som kunst i historisk perspektiv

Tegneserien er en forenklet virkelighed som kan betragtes som sekventiel kunst, da den udtrykkes i på hinanden efterfølgende rammer eller sekvenser. McCloud, der regnes for betydelig i Amerikansk tegneserie teoridannelse (Christiansen, p. 28f),  foreslår både den korte sekventiel kunst og en lang og meget præcis definition som:

"Sidestillede billedlige og andre udtryk i planlagte sekvenser, anvendt til at viderebringe informationer og/eller give læseren en æstetisk oplevelse." (McCloud p. 9)

Historisk kan man se tegneserien tilbage til hulemaleren (www.sigmastudio.dk):

 

Der er liv over dette billede, menneskene løber rundt for at fange og dræbe

 Også i Ægypten, hvor billederne blev brugt i de ægyptiske dødebøger (http://www.csu.edu.au/faculty/arts/humss/art317/images/bookofdead.jpg):

Her kommer den døde frem for at få sit hjerte vejet og dømt af guderne

Den tilhørende tekst fortæller ofte navnet på den afdøde, samt evt. de besværgelser, der skal siges for at klare sig godt i dødsverdenen.

http://www.crystalinks.com/bookofthedead.html

Dødebogen var en lang papyrus, der blev lagt ved den dødes mumificerede legeme. De fattige fik blot en hovedplade med det vigtigste. I den fulde udgave er der mange billeder og flere hundrede besværgelser. Hvert billede repræsenterede et skridt fremad i processen for den afdøde. 

I Grækenland var der vaser med krigsscener, og  mayaerne har deres eget skrift- og billedunivers (http://pages.prodigy.com/GBonline/maya4w.gif):

 

Konger skabte deres egne tegnserier ind i vægtæpper bl.a. slaget om England ved Hastings 1016, det blev så et udtryk for den politiske historie.

"Bayeux-tapetet [bajø'] er et 70 meter langt vægtæppe fra tiden efter Slaget ved Hastings i 1066. Den slags, men kortere, tæpper har der sandsynligvis været mange af, men fordi dette tæppe var så langt og upraktisk, blev det kun brugt ved særlige lejligheder. Dette tæppe lå sammenrullet i en særlig kasse, når det ikke var ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet, hvorfra det har fået sit navn." http://da.wikipedia.org/wiki/Bayeux-tapetet

Vi møder de ordløse tegneserier i vore egne kalkmalerier fx. her fra Snoldelev kirke (http://kalkmaleriinfo.natmus.dk) Her er skildret faldet, loven og forsoningen. Tiden bevæger sig fra højre til venstre med tusinder år imellem hvert billede.

 

Kalkmaleri fra Snoldelev kirke 

Men et enkelt billede kan udspille en hel tegneserie sekvens, som herunder:

 

"To kvinder sladrer under gudstjenesten, og maner dermed djævelen frem, der noterer sladderen ned. Kalkmaleri i Fanefjord kirke på Møn udført af Elmelundeværkstedet o. 1480.(www.udfordringer.dk)."

Denne tids kirke-tegneserier var baseret på, at menneskene ikke kunne læse og ikke kunne forstå de latinske gudstjenester. Men så kunne de læse evangeliet og moralen eller dommen på væggen. Blot det at komme i kirken og være tilstede i kirkerummet gav mening. Selv skildringer af kristne forfølgelser findes på tegneserie, bl.a af Erasmus fra Formia der døde ca. 303 og var Biskop i Antiokia. Disse og lignende ting kom i omløb efter Gutenbergs opfindelse af trykpressen "Den 23. februar 1455 påbegyndte han, med sin nye teknologi, den første maskinelt masseproducerede bibel i et oplag på 200 eksemplarer." http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Gutenberg.

Han led martyrdøden under Maximian (250-310 e. Kr) ca år 303. Her kan ses mere om legenden på engelsk ( http://en.wikipedia.org/wiki/Erasmus_of_Formiae):

Den hellige Erasmus' lidelser skildret ca. 1460

Erasmus lidelser blev også skildret som vægmalerie fra :Mariakyrkan, Båstad, Sverige.:

Erasmus får trukket sine tarme ud

Erasmus' billeder er utroligt levende og sigende, man kan både se, føle, mærke disse lidelse og se den energi, der er lagt i hans tortur, og den ro hvormed han tog det. Dermed er dette tegneserieelement blevet et værdifuldt redskab i den kristne forkyndelse i det 15. århundrede.

 

 

 

 

 

De første tegneserier i den moderne form udkom i New York Journal 18 marts 1900 (Christiansen, p. 42) kaldet Happy Hooligan. Her ses et eksempel fra 1905:

 

 

 

 

 

 

 

Tegneserien forekommer i dag de kendte undergenre som bl.a. : Trivielle: Humor, action, romantiske. Finlitterære tilnærmelser: historiske, karikatur, informative. Selvom tegneserien mest kendes i dens triviallitterære udgave bruges den også seriøst fx i tegneseriebogen Jo af Derib, 1991, der skulle oplyse alle unge i Europa om faren ved HIV. Den fik adskillige priser:

 

 

 

Dermed var tegneserien blevet et seriøst medie for folkeoplysning. Men den er for længst også inddraget i konflikter verden over både politiske og religiøse:

Her er en karikatur af forholdet mellem venstre og Dansk Folkeparti. Tegnerens politiske budskab er at venstre danser efter Pia pibe. Det er en del af det politiske liv at blive udsat for denne slags og politikerne tager det udadtil med et smil. Det er også en del af den frie presses råderum. I Danmark kan man gøre grin med alle indenfor visse grænser.

Karikaturtegning af Lars Løkke Rasmussens mange problemer med bilag, der ikke er orden på, kan ende med at blive hans død.

Men det lever pressen og konservative og oppositionen højt på. Den nuværende bøddel har et C på trøjen -konservativ, men andre er gået væk og andre venter på at komme til.

Her ses en kritik af de manglende frihedsrettigheder blandt nogle muslimer
 

Her ses jøder skildret som hellige, der selv har udviklet sig til terrorister efter tegnerens mening
 

 

Her ses en debat om, hvorfor de amerikanske aviser nægtede at gengive Muhammed tegninger.

Pointen er at redaktøren hævder de ikke trykker af respekt for Islam, medens en medarbejder mener det er af frygt.

 

 

Her kritiseres Washington Post for at udøve selvcensur.

Her ses kritik af pressens behandling af jøde -palæstinenser konflikten.

Afsenderen mener at aviserne holder med palæstinenserne

 

 

Der kan selvfølgelig findes mange flere nutidige eksempler på tegneseriens rolle som meningsmeddeler og propagandist.

Denne type er  også brugt i decideret krigspopaganda. Den blev brugt af Hitler og af modtandsvægelsen i Danmark.

Tegneseriens filmatisering blev også brugt til politiske formål se fx her: http://www.guba.com/watch/2000903492

 

 

Tegneseriens generelle virkemidler

Tegneseriens abstraktionsniveau

 

Ifølge McCloud (p.51) kan tegneseriens univers forstås i denne figur, hvor de mest virkelighedsnære tegninger er tv og mest primitive ikoner fx : -| th. Sproget kan ligeledes være meget enkelt tv eller meget avanceret th og med højt abstraktionsniveau - opad. Opad mod billedplanets øverste del bliver tegningerne mere og mere abstrakte, samt vanskeligere at tyde. Tin Tin bevæger sig lige over hele bundlinjen, Anders And har han placeret under bundlinjen mod venstre. (Ibd. p. 50ff).

Personen repræsenteret ved et symbollager

Den amerikanske forsker Eisener har påvist, at vi har et betydeligt symbollager i vores hjerne, som bruges i tegneseriens ikoner (Christiansen, p. 102):

Dermed bliver det relevant at identificere disse symboler, som er tegneseriens persongalleri. 

Closure

Tegneserien bygger på hjernens evne til Closure. Det betyder, at vi selv fylder information på automatisk. Det lille barn ved ikke, at mor kommer tilbage, når hun går, men det lærer sig, at mor kommer igen.  At J dette tegn udtrykker en følelse og et menneske, samt automatisk opfattes som sådan, er på grund af vores automatiske evne til closure. Det der sker mellem rammerne kan være det mest interessante, ligesom at flere rammer kan være fælles om at præsentere samtlige lyde og indtryk et bestemt sted. Man kan fx se forskellige steder i en klasse. En synger, en tramper i gulvet, en lærer står ved tavlen og en elev sidder stille og græder. De fire rammer skaber tilsammen den samlede støj og stemning i klasselokalet (ibd. p. 64ff).

Serien af billeder kan uddybes eller forkortes til få billeder og stadig beholde budskabet. Closure opnås bedst, hvis tegningerne ikke er for realistiske eller for abstrakte (ibd. p. 84-86).

Sekvenserne

Tegneseriens handling udspiller sig med seks grundsekvenser ifølge McCloud (Ibd. p. 66ff).

1.       Moment til Moment. Et stemningsskift - meget lille bevægelse i forløbet.

2.            Handling til Handling forløb. Handlingen påbegyndes i den ene sekvens og afsluttes i den næste. 

3.                 Objekt til Objekt - kræver mere tankegang for at forstå sammenhængen.

4.             Scene til Scene skift - betydelig tid, sted eller personskift.

5.             Aspekt til Aspekt- Her ses to aspekter af julen

6.             Sekvens uden sammenhæng overhovedet. Her kan man bruge sin fantasi til at få logik ind i springet.

 

Sekvenser udgør selve fortællingens rammesprog. (ibd. p, 74) , hvoraf 2, 3 og 4 er de mest brugte i tegneseriemediet.

Tidsrammer 

Rammerne repræsenterer tiden (ibd. p. 94ff). I nogle rammer er der flere tidsrum til stede på en gang. Disse kan så opdeles i enkelte rammer for at adskille tiden igen. Tiden kan springe fra amøbe til det moderne liv på blot to rammer. Det sjove er, at den ramme øjet hviler på er nutiden. Før denne ramme er fortiden og efter den er den uudforskede fremtid, hvis der ikke venter flashback eller andre tidsspring. En ramme kan altså godt indeholde flere tidspunkter, hvilke vi læser fra venstre til højre og opfatter naturligt. 

 

 

Man kan endvidere give fornemmelsen af mere tid ved at gøre rammen bredere. Hvis rammen ikke afsluttes op ad til flyder budskabet fra den ramme videre. Hvis rammen ikke afsluttes, men billedet fortsætter ud over bogens kant, opstår der nye fornemmelser.

Tegneseriens normverden

Ligesom filmen tidligt fik normer for god produktion fik tegneserien også dette i 1954.

Disse normer gik ud på ikke at medtage nøgenhed, bandeord, seksuelt ophidsende, overdimensionerede kvindelige former, skræmmende vold m.m.. Her ses nogle disse:

1954 Code highlights

(http://en.wikipedia.org/wiki/Comics_Code).

Disse regler følges stadig i tegneserier for børn, men de såkaldte Underground tegneserier følger ikke disse normer.

I analysen af tegneserier er dette relevant at forstå, som en del af tegneseriens produktionsvilkår. Carl Barks var udefor en del censur i Anders And som omtalt fx (http://www.cbarks.dk/CENSUREN.htm) : "

1943 GB01

I historien, hvor Anders And optræder som livredder for blandt andet en smuk ande-dame, kom Barks galt afsted for første gang. Han havde nemlig udstyret damen med flotte bryster men fik besked på at retouchere dem bort. Resultatet ses især tydeligt på dette billede, hvor kroppene nu helt uforståeligt ikke berører hinanden


SEX

 


DISKRIMINATION
1943 GB06

Anders And forsøger at gøre gode gerninger, hvilket bringer ham i nærkontakt med en fjendtligsindet ande-negerstamme. Men redaktøren ville ikke fremover godtage sådanne sorte ænder med den begrundelse, at det ville kunne virke diskriminerende i andeuniverset

 

1945 (WDCS064) AA50/2001

I 1945 lavede Barks en 10-siders julehistorie, der skulle have været med i WDCS064 med titlen Silent Night, hvor Anders And kommer op at toppes med nabo Knahrvorn, mens han og nevøerne forsøger at synge julesange. I slutscenen bliver Anders torteret med en elektrisk kvægstav. Redaktøren syntes, at historien var alt for voldelig, så den blev ikke udgivet


TORTUR"

 

 Tegneseriens særlige tegnemæssige virkemidler

 

 TegningsPerspektiv:

TegningsAfstand

TegningsLyd

TegningsTale i bobler

TegningsLugt

TegningsFarve

TegningsHandlinger

  TegningsFølelser

Tegningens "sproglige" virkemidler

De fleste kan ses i nedenstående:

Tegneseriens særlige tegnetekniske virkemidler

Billed

Forklaring

TegningsPerspektiv

Perspektiv: Frøperspektiv, interessestreger om Anders hoved, Lydtekst med GUMLE

Perspektiv: Normalt perspektiv. Total - hel figur

Perspektiv: Frøperspektiv

Glidestreger, under Andres fod, svedperler, faldestreger, Lydtekst.

Bemærk det Undrende spørgsmålstegn fra bisonen

 

 

 

Perspektiv: Fugleperspektiv

TegningsAfstand

Fuldtotalbillede - med frøperspektiv

Stort Panorama billede, med indbygget ZOOM

Fuldtotal med panorama i fokus

1/4 - Total.  Desuden Lys idé og begjestringsstreger

½totalbillede -

 

UltraNærbillede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fuldtotal - med Fugleperspektiv

Fuldtotal med panorama i fokus

TegningsLyd

LYDtekst med mellem stort og meget stort.

Noder viser sang, Motorlyd står på lige linje i fartstriber

Lydens højde markeres med bogstavernes størelse

Eksempel på Mellem Lyd - Almindelig lyd  og Højere

 

Radio- og fjernsynslyd vises i takket taleboble

 

TegningsTale i bobler

Almindelig taleboble - forskellig brug af bogstavernes størrelse og om de er fremhævet, viser hvordan trykket og styrken skal lægges.

Flere siger det samme - de deler samme taleboble

Råbe - boble med stor markeret skrift og markering rundt af bobleringen

Kommentator - vises i en firkantet kasse

 

 

Tanker vises i bobler med små tilknyttede bobler

Speciel Forfatter kommentar - Firkant med pil, der viser opmærksomheden hen, på et bestemt sted

Spøgelsestaleboble - dobbelt ramme

Den gode ide - her som prik med stråler omkring

Kan også laves med en pære

 

Vision af en fremtid - en fælles tankesky

Meget voldsomme skældsord: bomber, lyn, dødningehoveder m.m.

Skældsord - bandeord skrives med forskellige symboler, så man selv kan gætte indholdet

Kan også indsættes midt i en sætning

TegningsLugt

 

 

Lugt - stiger op fra gryden og tallerkenen

 

 

TegningsHandlinger

Anstrengelse fra nevøerne får Anders til at svede med svedstreger Fætter højben i fuld fart-som vi kan se på fartstregerne

Slåskampe vises i skyer med arme og ben stikkende ud og smertestjerne i skyen

Skydning - med Skudstreger

Rystestreger om hat, øjne, mund og krop.

Det er ret voldsomt

Forskrækkelse: Svedstreger, fartstreger, hatten der flyver af, rystestreger ved hænder og ende.

Lydstreger: Buldre, med meget stor fremhævet skrift.

Et fantastisk billede: Fartben som hjul, svedperler, løbestreger, trampeskyer, hastighedsstreger om bøflerne.

Hårde stød vises ved en hvid takket plet

Svimmelhed/bevidstløshed  - skabt med runde buer

Forvandling - laves ved skyer, farve og PLUFF

Sove - vises snork/søvn med stort Z

Støvskyer og deres retning illustrerer dels den store mængde og den fart hvormed de forsvinder, hat og briller der flyver i luften understreger ligeledes dette
Igen fart, men læg mærke til den ekstra ZIP lyd, der viser meget stor fart

Bevidstløshed - lukkede øjne og runde ringe med planeter

Søvngængeri/ søvninge/træthed - små bobler om halvt lukkede øjne

Hypnose laves med vandrette lyn

TegningsFølelser

Stregerne omkring personen, giver udtryk for energi- energistreger

 Vrede - vises med sort sky

Ekstra vrede - vises med sort sky + regn

Smerte vises med stjerner, der er også en snublefartstreg og faldestreg

Ondskab - vises med djævelens tegn Skinsyge - som djævel

Dårlig samvittighed vises ofte som djævel og engel mod hinanden

Forfrysning er små streger, der danner lidt iskrystal

Kærlighed - tegnes som hjerter - gerne røde

Skræk Overraskelse - hatten flyver af - håret står op i en spids

Glædelig Overraskelse - stråler fra hovedet hatten flyver af

Fortvivlelse - smerteudråb - med skyer og snekrystaller og svedperler

Selvsikkerhed - som rolige lige streger rundt om hovedet, der ser ud som at skinne

Skuffelse - få streger ud fra et skuffet ansigt

Kolde følelser kan vises som istapper

Tegningens "sproglige" virkemidler

Flasback/Tidsspring - skabt med et skyperspektiv

Speciel Forfatter kommentar - Firkant med pil, der viser opmærksomheden hen, på et bestemt sted

 

 

Fraser - med direkte illustration. Her at pengene flyver

 

 

 

Hvordan gør jeg, hvis jeg trækker: Tegneserieanalyse ?

Hvad gør man inden påbegyndelsen af selve analysen?

http://da.wikipedia.org/wiki/Tegneserie

http://www.carl-barks.dk/default.asp?ID=917

http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_And

http://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Barks

http://donaldisme.dk/stamtrae.htm

Men du kan bruge meget af vores normale analyseredskab for fiktion.

Forslag til analysedisposition:

·       Eksistentielle spørgsmål: Egen mening fx om serien, om at læse noget sådant. Om dets betydning eller funktion  for samfundet m.v.

Referencer 

Billeder:

 Anders And : Tilbage til fortiden 1961, På jagt efter det tabte arvesmykke, 14. jan. 1980, nr, 1 1981, 9. april 1984, 1 juli 1985, Sommer-Ekstra 1987, Sommer Ekstra 1988, 1988 nr. 33, særtryk september 1999 (af 1 marts 1949), 1997 nr. 32, 2007 nr. 44, 

Illustreret Klassiker nr 216 Byerne i træerne

Astrerix auf Korsika,

Basserne nr. 275

Buddy Longway Alene, 1978, Carlsen if

Lucky Luke Interpresse af Morris og Goscinny:

Grønskollingen 3, 1985

Dalton Brødrene forbedre sig 8,  Interpresse af Morris og Goscinny, 1969

Pigtråd over Prærien 14, 1975

Karavannen 22, 1980

Trolddom og Champignoner Interpresse

 

Tekstrefencer om tegneserier:

Christiansen, Hans Christian: Tegneseriens æstetik. 2001, Museum Tusculanums forlag, Københavns Universitet.

McCloud, Scott: Tegneserier. 1994, Finland, Gyldendal.

Links om tegneserier:

http://tegneseriesiden.dk/baggrund/den-amerikanske-tegneseries-historie-begyndelse-til-1980erne.html

Som Power Point præsentation