HOME, Skoleting

Opdateret: 13-02-2009

Tekstforståelse

København, Danmark, November  2008
 Copyright © 3. webudgave

Af Finn Dalum-Larsen

Forord til denne internetudgave

Denne udgave er specielt fremstillet til internettet. Det er den fulde udgave af min bog Tekstforståelse. Samtidig er dennne udgave indrettet på at kunne bruges på nettet på bedste måde. Bogen kan bestilles hos mig.

Formålet med denne bog er at uddanne læseren til at kunne læse kritisk og med større og dybere forståelse. Jeg har udviklet den siden min tid på N.Zahles seminarium fra 1974 og i samspil med mine elever i folkeskolen, hvor jeg har virket siden 1980.

I skolen tager det ca 3. år at gøre eleverne fortrolige med alle begreber og sætte dem i stand til at lave selvstændige analyser. Du må som læser således forstå, at det vil tage dig tid at erhverve dig denne bogs viden og færdigheder.

Jeg anser det for bydende nødvendigt at have en vis forståelse for disse begreber og færdigheder for at kunne forstå og gennemskue forskellige former for propaganda, der ikke søger det retvisende perspektiv i sagprosa og at forstå litteraturens indsigt. 

Jeg foreslår man bruger indekset som ord til søgemaskinen. Så vil denne finde alle ordene i teksten.

Jeg tilbyder enhver enkeltperson frit at læse, downloade og distribuere denne udgave, men den må ikke sælges eller ændres på nogen måde og mit navn bør bibeholdes.

København, Danmark, oktober, 2008

 

Forord

Tekstforståelse er en væsentlig del af folkeskolens bidrag til elevernes almene dannelsen, da de i det daglige møder tekster af alle slags, som de dels skal forstå og dels vurdere i forhold til egen verden og til samfundet generelt.

For at fortolke dvs. forstå tekster, har man indenfor litteraturvidenskaben udviklet et omfattende begrebsapparat til at afdække de enkelte elementer i teksten. At dele teksten op i disse enkelte elementer kaldes analyse. Der er dog uklarheder i nogle definitioner af, hvad de enkelte begreber i analysen står for, disse uklarheder synes at stamme fra en vis begrebsforvirring i faget. Dette bidrager til, at det ofte svært for én uddannelsesinstitution at klargøre overfor en anden, fx i skridtet fra folkeskolen til gymnasiet, hvad der er indlært, og hvad der med fordel kan bygges videre på. Dette kan medføre, at næste uddannelsesled måske overser en allerede eksisterende viden.

I denne bog søges at klargøre nogle af begreberne i skønlitterær fortolkning, samt komme med et forslag til et redskab til brug for sagprosaanalyse, samt at give indsigt i perspektiveringsmuligheder.

Sagproaanalyseredskabet er bygget på lektor Paul Nørreslets kompendier om sagprosaanalyse fra N. Zahles seminarium 1975-78, der blev udarbejdet som vejledning, da den skriftlige danskopgave til lærereksamen på det tidspunkt var sagprosaanalytisk, på Klaus Kjøllers bøger, Mats Furberg og Andersons vigtige bog: Sprog og påvirkning, hvor begrebet det retvisende perspektiv er omtalt, samt andet materiale. Sammensætningen af sagprosaanalysen i denne samlede form er undertegnedes, ligesom en del begreber som fordybelsesgrad, dækningsgrad, afbildningsmodeller o. a..

Tak til inspirerende lærere på N. Zahles seminarium: Paul Nørreslet, Leif Vidø og Bjørn Moe fra 1974 -1979. De gav en varig interesse for litteraturfortolkning. Tak til elever der siden 1980 har været en konstant inspiration.

Metodiske overvejelser

Tekstforståelse som hele og sagprosaanalyse i særdeleshed er en vanskelig disciplin. Det foreslås, at man allerede i 7. klasse forklarer centrale begreber og langsomt udvider begrebsverdenen.

Inden for sagprosa foreslås at starte med reklameanalyser, da de er meget konkrete og ikke kræver en så stor begrebsverden. Alligevel er de placeret efter analyseredskabet i denne bog af systematiske grunde. Man kan udmærket springe rundt i håndbogen og introducere de begreber, som eleverne er parate til.

På folkeskoleniveau vil eleverne kunne forstå alle begreber, men kan ikke forventes at være i stand til at bruge de mere komplicerede i praktiske analyser før i 9. klasse, forudsat at begreberne er indøvet fra 7. klasse.

Håndbogen er relevant både for elever med videregående studier i tankerne og de, der påtænker at vælge andre uddannelsesveje, da det er en hjælp til udvikling af selvstændig kritisk tænkning.

Håndbogen er ikke beregnet til selvstændig læsning for eleverne, da den har høj sværhedsgrad, men som reference og repetition efter det er gennemgået af læreren. Håndbogen kan suppleres med de yderligere materialer på hjemmesiden:

http://www.dalum-larsen.dk   .

Indekset rummer de fleste begreber i bogen. Dette indeks kan bruges ved at søge på hele siden (bogen) efter det pågældende begreb. Det er meget effektivt.

 

Finn Dalum Larsen

København, 2008

 

Indholdsfortegnelse

 

 Skønlitterær analyse

Sagprosaanalyse

 Perspektivering

 
  Forord

Metodiske overvejelser

Fortolkning af skønlitteratur 1

Indledning

Metodisk gennemgang 1

Meddelelsessituationen 1

De skriftlige udtryk 3

Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer 4

Genrer

De enkelte skønlitterære formers målsætninger

Finlitteratur

Triviallitteratur 5

Børne- og ungdomslitteratur

Underlødig litteratur

Faktion 6

Typer

Fortolkning gennem analyse. Fra helhed til del 6

Indledning

Handlingsinddeling 6

Komposition 7

Kinesisk æske komposition

Tidsspringskomposition

Ringkomposition

Viftekomposition

Bolsjekomposition

Timeglaskomposition

Tragtkomposition

Sondekomposition

Cylinderkomposition

Pilekomposition

Kompositionskurve

Personer 8

Karakteristiske træk

Ledefigur

Hovedperson

Figur

Biperson

Rund person

Statisk person

Dynamisk Person

Type

Lagertype

Flad person

Funktion

Meget flad person

Tid, sted, miljø og samfund 8

Tid

Sted

Miljø

Samfund

Generelt

Problemer og problemløsninger 9

Motiver og tema 10

Motiver

Tema

Sproglige virkemidler 11

Skrivemåden

Genrerne

Fortæller synsvinkler

Eksplicit eller implicit 

Den olympiske

Den helt rådvilde

Den delvist rådvilde

Den kommenterende

Den fordoblede

Scenisk/panoramisk 11

Refleksion

Tale 12

Billedsprog 12

Billedplan

Realplan

Sammenligning

Metafor

Lignelse

Allegori 13

Symbol

Frase

Besjæling

Personifikation 14

Overdrivelse

Underdrivelse

Ironi/sarkasme 14

Modsætninger 14

Paradoks

Reference til andre tekster 15

Citat

Allusion

Sprogtone og ordvalg

Høj stil

Kancellistil

Normal stil

Lav stil

Gentagelse

Synonymer 16

Fremmedord

Lix-begrebet

Dramaets særlige virkemidler 16

Dramaturgisk komposition

Regibemærkninger 17

Scenisk regi

Rolleregi

Aktionsregi

Filmens særlige virkemidler 17

Kameraføring

FilmOplevelsen

FilmAfstand

FilmLyd

FilmLys

FilmDekoration

Filmen generelt

FilmFortolkning og -kritik

Digtets særlige virkemidler 20

Rim

Bogstavrim

Ordrim

Enderim

Krydsrim

Omsluttende rim

Assonans

Knækprosa

Koncentration

Digtets rytme

Trokæ

Jambe

Daktylos

Anapæst

Digtes sprogbrug

Folkeviser

Mytisk heroiske

Trylle

Historiske

Ridderliv

Triviallitteraturens særlige virkemidler 21

Eventyrets særlige virkemidler 22

Folkeeventyr

Kunsteventyr

Faste vendinger

Overnaturlige elementer

Særlige love

Særlig magi

Talmagi

Trylleformularer

Motiverne er opdelt i klare modsætninger

Symbolik

Morale

Underholdende eventyr

Belærende eventyr

Trylleeventyr

Romantiske eventyr

Skæmteeventyr

Ideologiidentifikation 23

Fortolkning. Fra del til helhed 23

Fire niveauer af fortolkning

1. Den umiddelbare oplevelse

2. Den moralske mening

3. Den allegoriske mening

4. Den anagogiske mening

Kritik 24

Teknisk kritik

Arbitrær Ideologikritik

Hvilke handlinger giver teksten anledning til? 24

Tekstens eksistentielle værdi

Perspektivering 24

Introduktion til nogle af litteraturkritikkkens metoder 25

Oversigt over nogle litterære metode

Gennemgang af de enkelte metoder

Impressionistisk metode

Ny-kritisk metode

Struktualistisk metode

Idé - eller åndshistoriske metode

Komparativ metode

Biografisk-psykologisk metode

Sociologisk metode

Arbitrær metode

Eksistentialistisk metode

Kristen metode

Marxistisk metode

Fremstillingsformen 29

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagprosaanalyse 30

Indføring i sagprosaanalyse 31

Sagprosa som sandhedsformidler 31

Det generelle spørgsmål

Hvorfor et analyseredskab?

Indledende kildekritik 32

Hvor repræsentativ er kilden?

Hvor stor er ægtheden af kilden?

Troværdigheden af kilden?

Hvordan skrives historie ud fra det tilgængelige kildemateriale?

Er film hvad de udgiver sig for? 33

Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for? 34

Filosofiske overvejelser om at søge sandhed 34

Hvad er sandhed?

Kohærensteori

Logisk positivisme 35

Kritisk rationalisme

Konsensus-teorien

Begrænsning

Afslutning

Sagprosaanalyseredskabet 36

Meddelelsessituationen 36

Afsender - og modtagerroller i meddelelsen 39

Om at få overblik over tekstens indhold 40

Emneinddeling

Prioritering 41

Fordybelsesgrad

De 6 sagprosakategorier

Tekstformer 42

Det retvisende perspektiv

Primær saglig sagprosa (pss) 43

Primær sagprosa (ps)

Sekundær sagprosa (ss)

Tertiær sagprosa (ts) 44

Faktion

Det største faremoment

Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter

Åbne kontroversielle spørgsmål 45

Teksttyper 45

Oversigtsskema 46

Tomgang i sagprosa 47

Banalitet

Selvbærende teori

Selvbesvarende spørgsmål

Sort tale

Selvmodsigelse

Dårligt sprog 48

Bundløs abstraktion

Grænseløs vaghed

Irrelevansknebet

Unødvendig gentagelse 49

Tomgangsfyld

TOC

Afsenderens holdning til emnet  identificeres 49

Følelsesudtryk (emotivord)

HOT

Perspektivskema

Selektion (udvælgelse) 50

Dækningsgrad

Faktafejl 52

Retningslinier for udvælgelse af materiale

Afbildningsmodeller

Listeform med udgangspunkt i sagen 53

Tilfældig listeform

Listeform med sensationsfokus

Listeform med positiv eller negativ komposition

Fri fantasi på listeform

Ny struktur

Retvisende struktur 54

Fravær af skønlitterære virkemidler

Argumentation og ræsonnement 54

Faderskabsargumenter (Adhominemargumenter) 54

De politiske imperativer: 55

Sandhedskravet

Idealkravet

Troskabskravet

Dygtighedskravet

Lovlydighedskravet 56

Retfærdighedskravet

De religiøse imperativer

Ortodoksikravet

Moralkravet

Selvsikkerhedsknebet

Prestigeknebet 57

Oprindelsesargumentet

Autoritetsargumentet

Sagargumenter 57

Sagligt ræsonnement  eller verifikation

Mulige fejlræsonnementer 58

1. Cirkelslutningen

2. Uendelig regres

3. Begyndelsesaksiomer

Saglig argumentation

Beskrivelsessargumentet 59

Det historiske argumentet

Prognoseargumentet

Ikke-årsags-knebet eller lighedsargumentet

Påfugleknebet

Lærdomsknebet 60

Overgeneralisering

Definition som argument

Ny-ords-definition

Overtalelsesdefinition

Syllogismen 61

Ikke-følge-knebet

Dræberargumentet

Stråmandsknebet 62

Ude-af-sammenhæng knebet

Trykknebet

Udbredelsesknebet

Modtagerargumenter 63

Næveargumentet

Lykkeargumentet

Hypotetisk argumentation

Fordomsknebet

Det-gør-du-også knebet

Barmhjertighedsknebet 64

Talehandlinger 64

Ideologiidentifikation 65

Kritik 66

Er teksten en saglig tilnærmelse til det retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger?

Teknisk kritik

Ideologikritik

Den erklærede målsætning sammenlignes med den fremanalyserede målsætning

Arbitrær ideologikritik

Eksistentialistisk kritik

Perspektivering 67

Reklamens særlige virkemidler 68

Afsenderen

Reklamens komposition

Sagforholdet

Tekst

Farve

Billeder

Entydig

Flertydig

Det mest betydningsfulde element

Geografiske kode

Kromatiske kode

Geometriske kode

Forgrund

Mellemgrund

Baggrund

Blikfang

Det gyldne snit

Normalperspektiv

Frøperspektiv

Fugleperspektiv

Reklamens Argumentation

Selvsikkerhedsknebet

Prestigeknebet

Lærdomsknebet

Påfugleknebet

Reklamens brugsværdi

Sund eller skadelig

Dækning af primære behov

Dækning af sekundære behov

Varens primære brugsværdi

Varens sekundære brugsværdi

Reklamens denotation

Reklamens konnotation

Varens udseende, tid og sted

Er varen æstetiseret?

Sted?

Tid?

Reklamens modtagere-målgruppe

Kønsroller?

Karakteristisk for målgruppen?

Reklametyper

Mærkevarer

Imageskabende

Forvandling

Positionering

Samlet teknisk vurdering

Reklamens ideologi

Ideologikritik af reklamen

Perspektivering af reklamen

Avisens særlige virkemidler 71

Avisernes begrebsverden

Sidehoved

Teaser

Billedtekst

Reportagefoto

Trompet

Rubrik

Underrubrik

Brødtekst / kolumnetekst

Mellemrubrik

Byline

Fakta-boks

Artiklernes type

Spidsartikel

Baggrundsartikel

Artiklens opbygning

Avisens salgbarhed

Begivenheders gennemslagskraft

Aktualitet

Væsentlighed

Identifikation

Konflikt

Sensation

Avisernes type

Omnibusavisen

Nicheavisen

Tabloavisen

Ugeavisen

 

Perspektivering af en tekst 75

Historie - politisk, videnskabelig, litterær og religiøs historie 78

Antikken og oldtiden 4000 f.Kr.-

 400 e. Kr

Middelalderen 400- 1350

Renæssancen og humanismen 1350 - 1515

Reformationen 1515 - 1600

Oplysningstiden 1700 - 1800

Romantismen 1800 - 1850

Den industrielle revolution 1850-

Det moderne gennembrud 1870-

Informationssamfundet 1985 -

De litterære ismer 96

Romantisme

Eksistentialisme (Fra 1844)

Materialisme (Fra 1848)

Realisme (Fra 1850)

Impressionismen (Fra 1870)

Naturalismen (Fra 1870)

Ekspressionismen fra 1910-1925

Surrealisme (fra 1920)

Socialistisk realisme (1917-1939)

Nihilisme (fra 1945)

#Modernismen 1950 -1965 

Ny-realismen fra 1965

Post-modernisme

De religiøse -, filosofiske - og begrebsmæssige ismer 97

Absolutisme

Agnostisisme

Ateisme

Eksistentialisme

Feminisme

Humanisme

Idealisme

Konservativisme

Kritisk rationalisme

Liberalisme

Marxisme

Materialisme

Nihilisme

Panteismen

Positivisme

Pluralisme

Realisme

Socialismen

Teisme

Værdirelativisme

Religioner 99

Buddhisme

Hinduisme

Humaniseret gudetro

Islam

Jødedommen

Kristendommen

Satanisme

Den fælles kanon 2004 side 101

Normer og regler for vort samfund 102

Uddrag af Grundloven102

Menneskerettighederne 102

Afslutning 106

Om fælles mål og prøver 106

Om at gå til prøve 109

Generelt om fremlæggelse af tekstanalyser 111

Ordforklaringer til Tekstforståelsen 

Litteraturhenvisninger 112

Indeks 115-124

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekstforståelse

 

 

 

      

Håndbog

 

 

 

 

 

Fortolkning af skønlitteratur

 

 

 

af Finn Dalum-Larsen

København 2008

 

 

 

___________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

Fortolkning af skønlitteratur

 

Indledning

Eleverne kommer ofte med et spørgsmål om, hvorfor de dog skal lære tekstforståelse. Deres forældre mindes ikke, at de selv lærte disse ting, så de kan ikke hjælpe med lektierne og hvad skal det egentligt bruges til?

Meningen er imidlertid ligetil. For at fungere i dette samfund på en kommunikativ måde, må man kunne læse, forstå og tage stilling til andres synspunkter.

Både i sagprosa og skønlitteratur er der visse vanskeligheder med at forstå teksten og dermed budskabet, derfor er analysemodellerne blevet til som hjælpemidler. Personer, der har ambitioner om selv at komme med sine meninger og have indflydelse må først og fremmest kunne forstå. Dernæst er tekstforståelse en kilde til viden om, hvordan man kan fremstille sine meninger på den bedst mulige måde. Forudsætningen for at blive en god skribent er således, at man er en god læser. Imidlertid er at læse og forstå ikke endemålet, men det er forudsætningen for at kunne vurdere og handle. Handlingerne kan være mangfoldige fra eget debatbidrag til demonstrationer, men også indre handlinger, beslutninger, der forandrer det indre menneske som følge af den nye information. Når der fx læses Fluernes Herre af Golding, søges at afdække Goldings budskab, men samtidig tages stilling til dette og hver især har så mulighed for at handle anderledes end før.

Det pluralistiske samfunds kompleksitet nødvendiggør, at vi kan genkende de forskellige livsanskuelser, ideologier. Denne nødvendighed bliver aktuel bl.a. ved stemmeurnerne, hvor vi skal have klargjort vor egen position i forhold til andre mulige for at kunne stemme på et bestemt parti.

Metodisk gennemgang

 

Meddelelsessituationen

Det skriftlige sprog tjener mange forskellige formål. I alle tilfælde kan den færdige tekst betragtes ud fra en kommunikationsmodel.

Forfatteren ønsker at videregive en sag til nogle modtagere. Han vælger så sit medie fx romanen. Han er påvirket af faktorer i sin skribentvirksomhed udefra såvel som indefra gennem sit eget køn og personlighed. Modtageren er ligeledes påvirket både udefra og indefra i sin modtagerrolle. Følgende oversigt indeholder den udvidede kommunikationsmodel. Her er opregnet nogle af de mulige påvirkninger:

Den udvidede kommunikationsmodel

 

De skriftlige udtryk

Vores sproglige omgangsform varierer efter vore behov, målsætning og situation. Fra dagligdagen hjemme, hvor næsten selv den mest ufuldstændige og grammatisk forkerte sætning kan forstås, til komplicerede afhandlinger der på forhånd kræver store forhåndskundskaber, og som er i stand til helt at ændre vores virkelighedsopfattelse. Vore skriftlige udtryksformer opfylder menneskelige behov for kommunikation. Nogle former benyttes af alle, andre kun af et mindretal, men har en enorm virkning på menneskehedens samlede virkelighedsopfattelse. Vi bliver også påvirket af udtryksformer, vi ikke selv benytter.

De skriftlige udtryk kan opstilles i følgende oversigt:

Skriftsprog

Fiktive tekster

Opdigtede

Skønlitteratur/fiktion

Ikke fiktive tekster

Ikke-opdigtede

Sagprosa, faglitteratur, fakta

Finlitteratur

Trivial litteratur

Tertiær

Sekundær

Primær

Blandingsformer

fx. børne - og ungdomslitteratur

 

 

 

Underlødig litteratur

 

 

 

 

Faktion

 

 

Skønlitteraturens genrer, udtryksformer og typer

De skønlitterære/fiktive former har hver deres kvalitet eller mangel på samme. Formen er afpasset i forhold til målet med budskabet og modtageren. Modtageren er den type person, man først og fremmest ønsker at henvende sig til.

Igennem tiden er der produceret meget skriftligt materiale, så skribenterne har lært og lærer stadig af hinanden. Produkterne udvikler sig fra generation til generation.

Som afsender kan man have fordel af at kende eksisterende skriftlige materialer og udtryksformer. Det er vigtigt at vælge den rette form for sagens fremstillings skyld og for at modtagerne kan forstå det. Skønlitteraturen kan opdeles på denne måde:

Genrer (skrivemåde)

For de skønlitterære tekster:

Lyrik: Stillestående, beskrivende. Epik: Fremadskridende, fortællende, berettende. Drama: Replikker. Disse tre skrivemåder blander sig mellem hinanden, men en af dem vil der være mest af, den dominerer.

Et digt kan dog være episk. Fx er folkeviserne ofte episke. En novelle kan være lyrisk, hvis der er meget beskrivende fx af landskab, følelser m.v.. Det dramatiske er replikkerne. Så et drama er dramatisk, men det findes også i digte, noveller o.a. Genrerne er altså tværgående, de findes i alle former som: finlitteratur, triviallitteratur, blandingslitteratur, underlødig litteratur . I en analyse kan man tage stilling til hvilken genre, der er den dominerende.

 

Skriftlige udtryk

Fiktiv - skønlitteratur

Ikke fiktiv, fakta

Sagprosa

Faglitteratur

Genrer: Epik, lyrik og dramatik

 

Former (undergenrer):

 

 

Finlitteratur

Triviallitteratur

Blandings-litteratur

Underlødig litteratur

Faktion

 

Typer (under-undergenrer):

Prosaroman:

Nøgle-

Historisk -

Psykologisk

Kollektiv-

Novelle

Myte

Eventyr

Fabel

Digte:

Rimdigte

Knækprosa

Drama:

Absurd -

Tragedie

Kommedie

 

 

 

Prosaroman:

Kærlighed

Krig

Spion

Gys

Detektiv

Science-

fiction

Western

Novelle:

Kærlighed

Krig

Gys

Detektiv

Science-

fiction

Tegneserie

Digte:

Lejlighedsdigte

Børnelitteratur

Ungdomslit-

teratur

Undervisnings-

litteratur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prosaroman

Novelle

Billedserie

Tegneserie

Emne:

Porno, vold, gys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reklame

Propaganda

Partiprogram

Læserbrev,

Selvbiografi

Dagbog,

Essay

Rejseskildring

Bekendelses-

digtning

Nøgleroman

Interviews

Dokumenta-

risme

Annonce,

Flyveblad

Brev,

Telegram

De enkelte skønlitterære formers (under-genrers) målsætninger

Finlitteratur

Med finlitteratur kan man som afsender bl.a. have følgende mål:

Meningsmeddeling, propogandering, påvirkning, missionering på en enten direkte eller sløret måde. Forfatteren kan lade hovedpersonen vinde over andre meninger i en fiktiv verden. Denne verden er netop opbygget, så den bedst viser meningernes uovertruffenhed. I denne fiktive verden udspilles drabelige kampe mellem livsanskuelserne.

Horisontudvidelse. Forfattere, der har en speciel indsigt i livets mange prøvelser, kan her videregive dette til andre. Det kan fx være den blinde, der fortæller om sin verden eller: narkomanen, incestofferet, den kriminelle m.v., der i en mere eller mindre fiktiv verden videregiver sine meninger oplevelser og erfaringer.

Debatindlæg. Forfatteren ønsker, at vi selv skal tage stilling til et problem og kaster os derfor ud i en fiktiv verden uden at angive løsninger. Modtageren må selv bearbejde oplevelsen og nå en konklusion.

Selverkendelse. Forfatteren skriver i en fiktiv ramme om sit eget liv i håb om selv at nå til forståelse for sin egen verden.

Forståelse. Forfatteren skildrer sin verden i håb om at blive accepteret eller forstået i det bestående samfund, et samfund som måske er fjendtligt eller afvisende.

Samfundsrevolution. Forfatteren kritiserer det bestående samfund i en fiktiv verden for at skabe et nyt bedre samfund.

De 6 mål kan selvfølgelig blandes i et værk og flere kan tilføjes til listen.

Triviallitteratur

Denne litteratur kendetegnes ved ordet forenkling. Man forenkler virkeligheden for modtageren. Dette gøres enten af hensyn til modtagerens alder, intelligens eller behov. Ofte er dette et behov for spænding, romantik eller blot afslappelse i en stresset verden, eller måske for at udfylde fritiden, som der er mere af end før.

Virkelighedsflugt.

Afsenderen giver modtageren mulighed for at glemme sig selv, og sin egen triste eller blot kedelige verden igennem en identifikation med en helt i en mere spændende verden. Her igennem opnår modtageren et øjebliks følelse af liv. Et stort følelsesregister bliver gennemlevet. Dette er imidlertid ikke en ægte tilfredsstillelse, idet modtageren kort efter igen er tom, da tilfredsstillelsen ikke kommer fra livet men fra drømmen. Personen kan da lade sig nøje med denne drømmeverden og dermed blive en tilskuer til det virkelige liv. Således kan triviallitteratur blive et åndeligt narkotika, der får personen til at hensyne i drømme og illusioner.

Vore dages store drømmemaskiner er: fjernsynet/filmene og computerspillene. Det vælter frem med disse overfladiske tilbud. Det er usundt kun at leve i denne verden, måske endda farligt for den personlige udvikling. Den litterære triviallitteratur findes i utallige kriminalromaner, kærlighedsromaner og spændingsromaner, samt deres fætre i film - og computer udgaver.

Fornyelse af drømme og mål

Gode og sunde drømme og forventninger til livet kan ikke altid opfyldes umiddelbart. Igennem historier med lykkelige afslutninger og ikke alt for komplicerede forløb, kan drømmen blive opfrisket og fornyet. Læseren vender derpå tilbage til "virkeligheden" for på ny at søge drømmen realiseret på en ikke-triviel måde. I denne form er triviallitteratur gavnlig, såfremt man ikke tror, at disse historier rummer løsningsmodeller til egen succes.

Børne- og ungdomslitteratur

Denne form for litteratur er en blanding af finlitteratur og triviallitteratur. Det afgørende er afsenderens hensyntagen til modtagerens begrænsning i forståelse, erfaringer, læsehastighed, læseudholdenhed, interesser og spændingsbehov.

Underlødig litteratur

Underlødig litteratur giver en psudotilfredsstillese af nogle dybtliggende tendenser i den menneskelige natur. Det ses i porno-, gys- og voldslitteratur.

Behov for seksualitet søges stimuleret. De gode seksualdrifter søges ophidset ved intime skildringer af kønslivet oftest totalt afskåret fra følelseslivet. Disse stimuleres gerne med billeder både reelt og sprogligt med tilhørende vulgærsprog. Ofte er der tale om en total tingliggørelse af både kvinden og mandens roller i sexuallivet.

Behov for spænding søges tilfredsstillet ved scener af uhygge og blodtørst, der giver et afstumpet billede af menneskene. Sproget er også her hårdt og råt med mange bandeord.

Den underlødige litteratur er kendetegnet ved ikke at bidrage til læserens udvikling - tvætimod.

Faktion

Denne litteratur har ofte en påstand om at skildre virkeligheden, men har lånt elementer af fantasi eller andre skønlitterære virkemidler uden direkte at ville indrømme dette. Der er en blanding af skønlitteratur/ fiktion og sagprosa/fakta, derfor ordet FAK-TION. Kun en nærmere behandling kan afsløre omfanget af det fiktive indhold eller det manglende indhold af fakta.

Type (under-undergenrer)

Under de enkelte former for litteratur, der fremstilles i forskellige genrer (epik, lyrik og drama) ses forskellige litterære typer eller undergenre, der hver for sig kan klare forskellige opgaver. Nogle typer er repræsenteret både i triviallitteraturen og finlitteraturen. Når man som læser ser en bestemt type, ved man i store træk på forhånd, hvilken ramme af kvaliteter den har. Ofte bruges ordet genre meget bredt og dækker genre, form og typer, hvilket er forvirrende.

Fortolkning gennem analyse. Fra helhed til del

Indledning

Formålet med en analysemodel er at stille visse spørgsmål til teksten for derved bedre at kunne forstå den. Man ser både på form og indhold. Man ser på formen for at igennem denne fuldt ud at forstå indholdet. Form og indhold udgør et hele. Formen er valgt af hensyn til indholdet.

Endvidere hjælper analysemodellen med at bevidstgøre indholdet og forståelsen af dette indhold på en så præcis måde, at man som modtager kan tage stilling til indholdet på et mere bevidst plan. Det giver også en bevidstgørelse af tekstens bestanddele og dermed en bevidsthed om den gode teksts kvaliteter. Det betyder, at man kan tage stilling til de menneskelige påvirkningsformer litteraturen repræsenterer. Denne model er kun en blandt mange, om andre former kan læses i hæftet om perspektivering (Perspektivering, Dalum-Larsen, 2008).

Handlingsinddeling

Hver gang der sker en ændring i tekstens handling, markeres dette ved en ny

overskrift. Hver overskrift får et nummer. Emnet markeres ved side og linjeangivelser. Ved dette arbejde skabes overblik.

Fx: 1. Moren dør s. 12:1-10

2. Faren prøver at klare tilværelsen alene med børnene s.

12:11- 14:22.

3. Faren tænker tilbage til sin barndom s. 14:22 - 15:15.

4. Faren begår selvmord s. 15:16.

 

Komposition

De emneinddelte punkter placeres i nummerrækkefølge på en tidslinje. Tidspring, flashback (kort tidsspring) m.v. placeres på rette sted på tidslinjen. Hermed afsløres fortællingens komposition.

Fx.:

3>__________________________________>>>4

3<<<_____________________<2

                               1>________>>>2

3___________ 1__________ 2_____________ 4 Tid

Dette vil afsløre forskellige former for komposition:

Kinesisk æske komposition. Historien springer i fortælleplaner. Den starter i nutiden, pludselig springes der i tiden og historien fortsætter i en ny nutid. Dette sker gang på gang, indtil man når det væsentlige, der ligger i det inderste rum. Derefter bevæger den sig ud af. Dette ses fx i Hosekræmmeren af St. St. Blicher.

Tidspringskomposition. Hovedhandlingen er fremadskridende, men større eller mindre tidsspring, giver hele tiden fornyede oplysninger om personerne fx i Løgneren af Martin A. Hansen.

Ring/cirkel - komposition. Historien starter og slutter i samme punkt.

Viftekomposition. Historien starter i et lille punkt og spreder sig videre fra det lille punkt i alle retninger.

Bolchekomposition. Novellen starter med det spændende fx mordet, så går resten ud på at løse op for spændingen.

Timeglaskomposition. Forfatteren starter bredt ud for så at snævre det helt ind, hvorefter han atter spreder det ud.

Tragtkomposition. Romanen starter bredt og snævrer sig mere og mere ind, indtil den når den yderste rand.

Sondekomposition. Fortællingen begynder lige midt i brændpunktet og bevæger sig så ud derfra, med alt relaterende til udgangspunktet.

Cylinderkomposition. Digtet starter med at introducere et emne, som gradvist uddybes og uddybes. Alt referere til begyndelsen, alt uddybes og bliver bestandigt mere udviklet.

Pilekomposition. Romanen bevæger sig i lige linje, meget målrettet ind i emnet og gør det færdigt uden omsvøb.

 

Kompositionskurve

Formålet med at lave en kompositionskurve er at skaffe sig et detaljeret overblik over tekstens intensitet.

Handlingsnumrene tegnes ud af x-aksen. Ud af y-aksen markeres enten spænding (triviallitteratur) eller stemningsskift (finlitteratur). Gennem kurven, der fremstår, kan man klart se forskelle mellem triviallitteraturen og finlitteraturen. Triviallitteraturen må hele tiden skifte fra + til - for at holde læseren spændt, men finlitteraturen vil ikke afspejle denne konstante svingning. Historiens klimaks ( højdepunkt) og anti-klimaks ( lavpunkt) kan aflæses.

En kurve er kun vigtig at lave, lige som alt andet, hvis man bruger den til noget i sin fortolkning. Den er meget tidskrævende i forhold til det udbytte, man har af den. Fx i folkeviser kan den være brugbar, som illustration af folkevisens trivielle element.

Kompositionskurve

Personer

Personerne i værket er vigtige. Formålet med denne del af analysen er at få overblik over personerne. Derved kan man finde de budskabsbærende personer. Man kan også holde øje med den udvikling, de enkelte personer får, igennem handlingen.

Karakteristiske træk. Man noterer sig deres karakteristiske egenskaber. Der kan skelnes mellem dårligt beskrevne og godt beskrevne personer. De kan også inddeles i følgende:

Ledefigur. Person skildres, som et helt menneske på godt og ondt, også tanker kan kendes. Personen, der leder os gennem handlingen, bliver også kaldet hovedperson.

Figur. En person, der også fremstår som et helt realistisk menneske, men som ikke leder os ikke igennem handlingen, også kaldet biperson eller rund person.

Både figur og ledefigur kan optræde som statiske personer, det er personer, der ikke udvikler sig eller dynamiske personer, det er personer, der gennemgår en udvikling.

Type. Der gives kun et vagt omrids af et menneske kaldes også en flad person. Det er det typiske ved en bestemt rolle, der træder frem fx skolelæreren, postbudet, pylremoren. Den onde stedmor er et eksempel på en lagertype, det er en prototype på en person, der kendes fra litteraturen generelt.

Funktion. Her er det blot en for handlingen nødvendig person, der kommer på scenen for at udføre en bestemt funktion ( meget flad person), så handlingen ikke fremstår ulogisk.

Personerne kan være bærere af forskellige holdninger. Man kan gøre sig tanker om, at forfatteren har givet sin egen holdning til en eller flere personer.

Tid, sted, miljø og samfund

Man kan stille en lang række spørgsmål angående samfundet i bogen. Besvarelsen af disse kan så afdække det samfund, som bogen skildrer og den samfundsholdning, der er i bogen. Fx kan stilles følgende spørgsmål:

Tid. Hvornår foregår handlingen? Oldtid, stenalder, jernalder, vikingetid, middelalder, reformationen 15 årh., 16. årh. ...... 21. århundrede osv.

Sted. Hvor foregår handlingen? På marken, i huset, i en landsby, ude i en skov? Hvorfor er dette sted valgt?

Miljø. Hvordan er det nære miljø personerne eksisterer i?  Nævnes der muligheder for at forbedre miljøet?

Samfund. Hvilket samfund foregår handlingen i? Samler-/ jægersamfund, bondesamfund, feudalsamfund, enevældigt kongesamfund? Er det socialistisk eller kapitalistisk? Er det et diktatur, demokrati eller demokratur? Hvordan er teksten et udtryk for samfundet?

Er der menneskerettigheder?

Hvordan er levestandarden? Rigt eller fattigt?

Hvordan er den sociale lagdeling i samfundet?

Hvordan behandler man hinanden på tværs af de sociale lag?

Hvad ønsker afsenderen at debattere om samfundet?

Hvad er mon forfatterens idé om det ideelle samfund?

Generelt. Er litteraturen samfundsbevarende eller samfundskritisk?

Hvad mener afsenderen om samfundet?

Hvor vil afsenderen hen med samfundet?

Hvad mener du som modtager dels om samfundet, der er beskrevet, og om forfatterens måde at beskrive dette på?

 

Problemer og problemløsninger

 

Hvilke problemer står menneskene overfor? Hvordan løses disse?

 

Problemer

Løsninger

Karakteristik

Vurdering

Soldaten har ingen penge

Han finder et fyrtøj, der kan give ham penge

Urealistisk

Sjovt og eventyragtigt

Pigen har ingen kæreste

Hun køber en med slik i skolen

Urealistisk og misvisende

Dårlig løsning på seriøst problem

Løsningerne kan fx karakteriseres som:

Realistiske ( noget der kan lade sig gøre i vores egen verden).

Idealistiske (det styres af værdier fx kærlighed og ikke materielle goder fx penge).

Materialistiske (penge, magt og prestige).

Idylliske (de ender altid godt).

Racistiske (de fremhæver nogle bedre end andre alene på grund af hudfarven).

Socialistiske (lighed sættes som højeste værdinorm),

Konservative (frihed, ansvar og retfærdighed sættes som de vigtigste normer).

Liberale (størst mulig frihed til individet).

Alle de forskellige ideologier, religioner og filosofier kan være repræsenteret i bogen fx som i Hærværk af Tom Kristensen eller Syv år for Lea af Sonja Hauberg (se endvidere kapitlet om perspektivering).

Det er vigtigt at skelne mellem finlitteraturens seriøse løsningsforslag og triviallitteraturens nemme idyliserende løsninger. Man kan yderligere spørge om følgende:

Hvordan argumenterer forfatteren for sine løsninger?

Er det blot postulater?

Hvad mener du som læser om disse løsninger?

Hvori adskiller dine meninger sig fra afsenderens meninger?

Motiver og tema

Motiver

Motiver er fælles menneskelige problemstillinger, som har ansporet forfatteren til at skrive. "Hvad har motiveret ham?", spørger vi. Hvad var motivet for at begå det mord? Det betyder: Hvad fik ham til at gøre det? Man går normalt ikke rundt og myrder folk uden grund. Man skriver normalt ikke en bog uden grund, det er arbejdet for stort til. Når vi spørger om motiverne, søger vi bevæggrundene, årsagerne til at skrive værket. Motiverne i litteraturen vil ofte være menneskelige problemstillinger, som forfatteren ønsker vi skal indse eksistensen af, og som han måske mener at have en løsning på. Forfatteren vil skrive om noget, han synes er væsentligt for os, i hvert fald indenfor finlitteraturen. "Han har noget på hjertet." Disse motiver kan findes på tværs i verdenslitteraturen. Problemerne fremstilles på en kunstnerisk måde. Vi skal kunne se igennem den kunstneriske form og ned til de væsentlige motiver. Nogle eksempler på motiver er: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lavdeling, handicap, søgende/livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom/ungdom, venskab, døden, meningen med livet o.s.v..

Fremstillingen af menneskelige problemfelter kan hjælpe os at tage stilling til livets mangfoldighed på godt og ondt. (Se mere i Hansen p. 560).

Når Ralph bidder negle gentagne gange igennem Fluernes Herre røber dette et ledemotiv. Gentagelsen viser os, det er væsentligt.

Når man har gennemlevet et problem i bogform/film, er man måske bedre rede til at møde det virkelige problem. Man tager måske på forhånd stilling til, hvordan man vil reagere: "Jeg vil ikke tage narko, som pigen i " Spørg bare Alice"! Tingene bliver bearbejdet, og holdninger og personlighed dannes.

Arbejdet med litteraturen bliver således også et konstruktivistisk arbejde med en selv dvs i det arbejde man han med at skabe sin tankeverden og karakter. Nye tanker skabes og personligheden ændres i sidste ende.

 

Tema

Tema er det styrende motiv, hovedmotivet. Det er den problemstilling, der udøver dominans igennem hele værket. Temaet kan findes efter puslespilsmetoden. Alle motiver skrives ned på hvert sit papir. Man sorterer dem efter deres betydning for værket. Nu prøver man at stille et vigtigt motiv øverst over alle de andre. Kan motivet klare det? Dvs. kan det stå som øverste styrende emne for alle de andre motiver? Hvis det kan det, kan man angive en argumentation for, hvorfor man mener, det er temaet.

Da der ikke findes en facitliste til en bog, kan man afprøve sine meningers holdbarhed i en dialog med andre.

 

Sproglige virkemidler

 

De sproglige virkemidler udgør en mængde forskellige udtryksformer, der efterhånden er blevet udviklet af forfatterne. Disse bruges til at skabe en kunstnerisk helhed ud af deres budskab. Selvfølgelig kan en forfatter skrive: "Du skal ikke være stolt og hovmodig" Så er det færdigt. Han kan i stedet lave et eventyr som: Konen i muddergrøften af Brødrene Grimm. Den kunstneriske helhed kan gøre det mere eller mindre interessant for os at læse forfatterens budskab. Som læser er det en udfordring at kunne finde disse virkemidler, samt at kunne afkode og gennemskue dem. Den proces i sig selv hjælper også til en dybere forståelse af problemstillingerne.

Skrivemåden

Som forfatter må man bestemme sig til måden at skrive på, Der er en række faktorer at være opmærksom på.

Genrerne : Epik. lyrik og drama, som er forklaret tidligere.

Fortæller synsvinkler. Herved forstås hvor fortælleren vælger at fortælle sin historie fra fx indefra eller udefra, på hvilken måde han giver sig til kende i fortællingen, samt  hvor meget han tillader sig selv at vide om personerne og hændelserne.

Eksplicit eller implicit fortæller. Den implicitte fortæller er uden for historiens verden. Fremstår nærmest usynligt for modtageren og altså kun indirekte tilstede. Den eksplicitte fortæller er synligt og tydeligt tilstede.

Den olympiske fortæller, også kaldet den altvidende, ved alt om alle, kan se i fremtid og fortid. Måske vil fortælleren indvie sin modtager i alt hun ved, måske ikke, men det fremgår, at fortælleren ved det. "Hun så dybt i hans øjne, men det kom hun til at fortryde." Bruges ofte i triviallitteratur for at skabe hurtig spænding.

Den helt rådvilde fortæller ser alt udefra. Han kender kun de ting, som hans øjne ser, han er et kamera, kamerasynsvinklen, observatoren ( Herman Bang), også kaldet den registrende fortæller. Kun gennem den ydre beskrivelse af personernes mimik og handlinger lærer vi dem at kende. Der skrives i 3. person. Dette kaldes også ydre synsvinkel eller udvendigt syn. Her er således 6 begreber for samme fænomen.

Den delvist rådvilde fortæller knytter sig til en person, også kaldet personbunden fortæller og ser alt gennem denne persons øjne . Der skrives i 1. person. Synsvinklen kaldes af nogle indre synsvinkel og andre indvendigt syn. Der skiftes ofte mellem ydre og indre ( kombineret synsvinkel).

Tid. Hvis der skrives i nutid kan det kaldes det medsyn. Datid kaldes bagudsyn.

Den kommenterende fortæller. Ud over de ovenstående findes en fortæller, der springer ud af sin neutrale rolle og kommer med personlige bemærkninger. Han kommenterer slagets gang. "Hun gik så fra ham, det kunne jeg godt forstå."

Den fordoblede fortæller. Her er der to fortællere. Fortæller ét begynder, hvorefter jeg-personen fortsætter. Senere gives bolden igen til fortæller ét. Man kan også sætte endnu flere fortællere ind.

Scenisk/panoramisk

Hvis teksten er scenisk udspiller handlingen sig sådan, som vi selv oplever livet." Peter går hen ad vejen og møder Susanne. Peter er forelsket i Susanne. Han smiler til hende." "Bien summede omkring den ti-årige Peter. Først satte den sig på marmeladen, men det skulle den aldrig have gjort, Peter gav den et ordentligt klask med en ske. Men så blev den arrig og stak Peter på halsen." Nu kan vi se hele scenen. Det kaldes scenisk. Man kan let følge med og leve sig ind i teksten.

Når teksten bliver panoramisk ønsker forfatteren at springe lidt i tiden, at se det hele lidt for oven. "Peter, der flyttede fra sin far som 5 årig, meldte sig i fodboldklubben Sylvia som 8 årig og blev stukket af en bi, da han var ti og skrev et brev til Susanne som 12 årig. Oplysningerne gives meget kort. Der er ikke tid til at leve sig ind i det. Det ses ovenfra, det forkortes, det kaldes panoramisk. En vandrer oplever landskabet stille og roligt scene for scene. I et fly ser vi landskabet panoramisk. Vi har overblik, men mangler indlevelse og detaljer.

Reflektion (indre monolog)

Reflektion er tanker, der tænkes i stykket. Hvis de findes som en lang sammenhængende ordstrøm evt. styret af en associationssammenhæng uden punktum eller komma, kaldes de "stream of conciousness" eller bevidsthedsstrøm. Fx: "jeg sidder her sulten hun er sød lektier er dumme hvorfor er mor vred?"

Tale

Tale kan stå direkte og kaldes direkte tale. Mor siger:"Peter gå i byen og køb en liter mælk!" Det markeres nogle steder således:

Mor siger:

-Peter gå i byen og køb en liter mælk!

Det er ofte besværligt at skrive og laves tit til indirekte tale, især hvis det ikke er væsentligt. Mor siger til Peter, at han skal gå i byen og købe en liter mælk..

Imidlertid er der en mellemform kaldet dækning. "Peter gik nok i byen og købte mælk!" Den bemærker sig ved at udelade: Sagde hun (anførselsleddet). Verbet (udsagnsordet)) står i datidsform og kan have indskudsord (nok, vist) (Albeck, p. 229).

Billedsprog

Da det er svært at udtrykke sig gennem ord, kan man prøve at male billeder med ordene, for at lette forståelsen. Man siger at et billede fortæller mere end tusind ord. Man bruger et billedplan til at beskrive virkeligheden - realplanet. Modtagerens rolle er så at fortolke fra billedplanet over i realplanet.

" Indesluttet i en ring af nysgerrige lysvæsener, selv et sølvlegeme, under de ubevægelige stjernebilleder, gled Simons døde krop stille ud mod det åbne hav."(Fluernes Herre p. 156).

Billedsprog har den fordel, at man lettere ser det hele for sig, men samtidig den ulempe, at man skal fortolke det. Hvad betyder dette billedsprog?

Sammenligning

"Du er smuk, som en have med tusinde blomster." Sammenligninger har et sammenligningsord: som, ligesom. "Som et stykke utæmmet natur, som en snigende jaguar krøb flammerne frem mod en række birkelignende unge træer."(Fluernes Herre p. 46). "Stranden var, som et poleret knivsblad." (Ibid. p. 175).

Metafor

Det er en sammenligning uden sammenligningsordet som eller ligesom. Fx: Pigen er høj som et hus og kold som is. Dette kan koncentreres ved at fjerne sammenligningsordet som: Den hushøje istap kom ind i lokalet. "Min sjæl er uudslukkelig ild, som kun kundskabskilden kan lindre". Ved at bortskære sammenligningsordet bliver billedet stærkere, mere koncentreret, mere nærgående. "Konkylien var tavs, en skinnende stødtand." (Fluernes Herre, p .19).

Lignelse

Længere sammenligninger eller metaforer kaldes lignelser. fx lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Lukas 10: 30-36:

"Jesus svarede og sagde:"En mand gik ned fra Jerusalem fra Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød.

31. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi.

32. Ligeledes kom en Levit til stedet også han så ham, men gik lige forbi.

33. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.

34. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberg og sørgede for ham.

35. Og næste dag to han to denare frem og gav værten dem og sagde:"Sørg for ham. og hvad mere du lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer igen."

36. Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?"

Opgaven for modtageren er at finde ud af, hvilke dele der kan oversættes til realplanet. Er herberget et specielt herberg i Israel? Hvorfor er lige de tre personer nævnt? Hvad er meningen med lignelsen?

Allegori

Hvis alle dele eller de fleste i billedplanet kan oversættes/fortolkes over i realplanet, kaldes det en allegori fx lignelsen om sædemanden. Eventyret Den lille Prins af Antoine Saint-Exupéry er et andet eksempel. Alle dele i billedplanet, kan søges fortolket over i realplanet.

 

Billedplan

Realplan

Den lille Prins

Ethvert godt menneske

Baobabtræerne

Det, der vokser sig ondt, og kvæler alt liv i menneskesjælen

Kongen + planet

Det magtsyge menneske, der betragter alle som undersåtter

Drankeren + planet

Personer der søger glemsel i selvmedlidenheden

Ræven

Den tamme ven

Symbol

Et dyr, en ting, person eller land, der står for noget centralt i teksten. Symbolet for kærlighed er fx et hjerte. Giver man et hjerte til ens pige, ved hun godt, at der er en symbolik i det. I litteraturen er symbolerne ofte lidt mere skjult som fx konkylien i Fluernes Herre, der er symbolet på demokratiet. En smuk blomst, der visner kan være symbol på nedadgående udvikling. En lille hund, der bjæffer i baggrunden og pludseligt forsvinder, kan fx betyde den dårlige samvittighed. Nogle symboler som hjertet er alment kendt, andre skabes af forfatteren i den konkrete tekst. Symbolerne er vigtige at identificere og forstå for at kunne forstå og fortolke teksten.

Navnesymboler er også meget vitige. I filmen Matrix er der navne som Neo, Trinity og Morpheus. Disse har en dybere mening for filmen. Derfor må man søge at forstå, hvad det er forfatteren hentyder til.

I romanen Løgneren af Martin A. Hansen er personerne knyttet til en bestem fugl, som dermed kendetegner personen. Her må man slå op i en fuglebog for at fange ideen.

Frase

Fraser (klichéer) er faste vendinger i sproget, det er såkaldt dødt billedsprog. Oprindeligt var det levende metaforer. Men nu tænker vi ikke over billedet, da vi på forhånd ved, hvad det betyder. "Nå, lad os smøge ærmerne op og gå igang med arbejdet." Vi smøger imidlertid ikke ærmerne op, men begynder blot at arbejde. Man kan komme galt afsted med fraserne, fx hvis man til en kanin siger: "Nå du ser vel nok hundesulten ud." Fraserne kan ofte være meget grusomme ved nærmere eftertanke:" Han fik blod på tanden." Eller direkte selvmodsigende: "Tidens tand læger alle sår." Mange fraser i et stykke litteratur kan være tegn på overfladisk arbejde.

Besjæling

Når dyr, ting, planter får vilje eller andre beskedne livstegn. "Grenene strakte sig ud mod hende. Vinden stønnede højlydt." Dette bruges til at skabe en mere intens oplevelse. Sætningen: "Grenene nåede næsten helt hen til hende." (Syv år for Lea) står mere neutralt og knap så interessant, som den besjælede version. "En flammetunge nåede en træstamme og klatrede op som et lysende egern."(Fluernes Herre, p. 46). "Ude til venstre for ham åndede havet med bølger, der sugedes nedad.."(Ibid., p. 188).

Personifikation

Begrebet bruges på 2 måder.

1) Personliggørelse af et begreb fx "retfærdigheden er blind".

"Der var styrke i hans svulmende underarme, magten sad på hans skuldre og hviskede ham i øret som en abe."(Fluernes Herre, p. 152).

2) Hvis ting eller dyr får hele menneskelige egenskaber og personlighed fx som træerne i Eventyret Om Ringen af Tolkien, der pludselig bevæger sig, taler, tænker og kæmper mod ondskaben, kaldes det også personifikation (Christensen, 1969, p. 184). Ligeledes er det med kaninerne i Kaninbjerget af Richard Adams.

Ikke alle fagfolk inkluderer anden del af definitionen (Albeck, Hansen og Schiødt), men uden den, mangler vi springet fra den svage vilje i ting og dyr til fremkomsten af hele personligheder.

Andre typer sproglige virkemidler:

Overdrivelse ( hyperbel)

"Jeg har sagt 10.000.000.000 gange, at du skal sidde pænt ved bordet" Du kommer ALTID for sent. Du rydder ALDRIG op efter dig. Hvad har du NU gjort." Man siger at overdrivelse fremmer forståelsen, men forståelsen kan bibringes på en bedre måde fx ved saglige argumenter.

Underdrivelse (Litot)

"De drak bravt, sloges og kastede op over hinanden, en blev slået ihjel. Der var nogen uro i salen." (Fra Islandske sagaer). Underdrivelsen virker mere rolig og iagttagende end overdrivelsen og spiller til tider på det humoristiske. En velplaceret underdrivelse, virker fængende og mere interessant end oppustede overdrivelser.

Ironi og sarkasme

Personer, der bruger det ironiske udtryk, siger ting som de ikke mener direkte. Udtrykket skal ikke forstås bogstaveligt: "Sikken en pæn hat, du har, min bedstemor har en magen til." Når ironien bliver grov og personlig kalder vi den sarkasme. Læreren siger måske til eleven med store forståelsesproblemer: "Lille Peter, du er den dygtigste og mest geniale dreng på skolen. Du er på så højt niveau, at vi ikke kan komme i kontakt med dig." Denne form er oftest meget sårende og ødelæggende for andres selvtillid. Men formen bruges også til at bringe noget i fokus, de måske ikke tit bliver berørt fx. af Tove Ditlevsen i digtet: Barndommens gade:

Et blad har bedt mig skrive

en yndig, lille hymne

om baggårdsbørn, der længes efter sol.

"og skæb nu lidt i kassen

bliv rørt du brede borger

ved søndagskaffen i din lænestol."

Modsætninger (antiteser, antonymer)

I livet oplever vi mange modsætninger glæde/smerte, lykke/sorg, rig/fattig, kønne/grimme, de omsværmede/de ensomme. Disse modsætningspar går igennem litteraturen. Det er de vigtige menneskelige problemer i teksterne (motiverne).

Paradoks

Et paradoks er en tilsyneladende modsætning fx

"Gift dig, Du vil fortryde det; gift dig ikke, Du vil også fortryde det, gift dig eller gift dig ikke, Du vil fortryde begge dele; enten du gifter dig, eller du ikke gifter dig, Du fortryder begge dele - du vil fortryde begge dele." (Søren Kierkegaard, Enten-Eller, 1843.).

Det handler ikke om modsætningen mellem gifte/ugifte, men temaet er, at græsset altid er grønnere på den anden side. Lige meget hvad vi gør eller ikke gør, kan vi komme til at fortryde det og ønske os en anden situation.

"Thi tanken opsteg til det høje, dengang den nedsteg i sig selv." (J.L. Heiberg). Først når man fordyber sig, går i dybden, kan man løfte sig op og få et overblik, eller erkende noget, der løfter en op over det daglige jag. Den tilsyneladende modsætning mellem opsteg/nedsteg var således kun en modsætning ved første blik, men viste sig at være et paradoks.

Referencer til andre tekster

Det kan til tider hjælpe at give en slags forkortelseskode til sin læser. En henvisning til andet værk medinddrager således hele dette værk eller i hvert fald dele af værket i det nye værk. Dette kan gøres skjult, allusion eller direkte, citat.

Citat står i teksten markeret med kolon og anførselstegn:"England forventer, at hver mand gør sin pligt."(Admiral Nielson).

Allusion er et skjult citat. De lægges skjult ned i teksterne. Modtagerens opgave er at finde dem og erkende deres betydning, især deres betydning som referent til et større univers, som må afdækkes. Dels kan man overveje deres placering i bogen, deres forfatters betydning i samtiden og meget andet. Et eksempel på denne brug er Martin A. Hansens Løgneren , der rummer over 100 citater fra kendte danske digte uden en egentlig henvisning til disse. At opdage en allusion er ofte det samme som at opdage et motiv, for hvorfor i alverden gøre sig ulejlighed med at finde et citat og derefter skjule det, hvis ikke det er en meget bevidst og be

tydningsfuld handling for værket? At skjule kan være røbe et motiv lige så godt som at gentage, men det forøger sværhedsgraden. Man kan på denne måde udelukke nogle modtagere og tale til en bestemt elite.

Sprogtone og ordvalg

Ordvalget røber personen, der taler, fx hans kulturniveau, baggrund m.m..det er således meget vigtigt. Man kan også spørge kritisk, om ordvalget er i overensstemmelse med resten af personen.

Høj stil. Stilen rummer et højtideligt sprog, den bruges ved kirkelige handlinger, retssager eller andre højtidelige handlinger.

Kancellistil. Det er det særlige juridiske sprog, der bruges til at lave love, cirkulærer med videre. Det skal være så præcist og utvetydigt, at det ofte bliver knudret og svært tilgængeligt. Det vil virke som høj stil for en ikke-fagmand.

Normal stil. Denne stil er kendetegnet ved almindeligt dagligdags men præcist skriftsprog.

Lav stil. Stilen er kendetegnet ved vulgært sprog (bandeord), evt. et slangsprog med simple sprogmønstre "det var fed musik," eller meget indforstået sprog ,implicit sprogbrug, hvor det indforståede udsagn ikke formår at give at give modtageren de nødvendige oplysninger: "Kan du beskrive drengen, der slog dig?""Ja, han er stærk og bander grimt."

Gentagelse

Hvis ikke gentagelsen er tegn på dårligt sprog, dvs. at afsenderen har glemt, at hun har skrevet det før, er det tegn på en bevidst understregning af noget væsentligt fx gentages Ralphs neglebideri i Fluernes Herre, man kan se, hvordan det udvikler sig, og dermed får man en viden om Ralps sindelag (Fluernes Herre p. 111, 131, 133). I Fluernes Herre ser vi udvikling. Den glade sang ændre karakter med drengene:"Dyret skal dræbes! Halsen skal stikkes! Blodet skal flyde!" (Fluernes Herre p. 70,153, 154, 188). Denne bevidste form for gentagelse viser os ledemotiver.

En folkevise slutter med bestemte linjer, et omkvæd, der understreger noget væsentlig gang på gang. "I binder op hjelmen af røde guld og følger hr. Jon." (Lave og Jon).

Synonymer

Når man bruger synonymer bruger man bevidst andre ord for samme genstand. I stedet for hest, vælger man ganger. Med dette valg følger konnotationer, dvs. nogle sproglige positive holdninger, fx at det er en flot hest. Man siger, at hest, ganger og krikke denoterer samme dyr, men har forskellige konnotationer. En god forfatter forsøger at variere sit sprog, og bruge den rigdom sproget besidder.

Fremmedord

Det er ord, der har bevaret sin oprindelige form fra fremmede sprog, disse bliver så optaget i det danske sprog og er ikke umiddelbart forståelige, men efterhånden får man dem lært. Slå altid fremmedord op fx arbitrær betyder tilfældig. Fremmedord vanskeliggør teksten for den generelle modtager.

Lix-begrebet

Lix er et udtryk for en bogs sværhedsgrad. Det har som sådant ikke noget med analyse af tekster at gøre. Men begrebet er vigtig for læreren, der skal prøve at ramme et niveau, som den enkelte elev kan magte. Lix, som bevidst sprogligt virkemiddel, kan komme på tale ved at afsenderen fx kun ønsker at kommunikere med den intellektuelle elite og derfor vælger lange og svære ord. Den udregnes således: Man tager antal ord af en tekst fx 295.

Udregningen af LIX:

Antal lange ord (7 bogstaver og derover) 114.

% lange ord 114*100/295 =38,6 % forhøjes til 39%.

Antal sætninger 10.

Antal ord pr. sætning 30.

Lix = 39 + 30 = 69

En lix vurdering kan indgå i analysen. Er teksten for svær til sine primære modtagere?

Forskellige typer litteratur har forskellige særlige virkemidler, hvoraf nogle vil blive gennemgået efterfølgende.

 

Dramaets særlige virkemidler

Dramaturgisk komposition

 

Fiktionen/ideen

Teksten

Spillet

Scenen

Tema

Motiver

Rolle

Replik, monolog,

dialog

Skuespiller

Retorik, mimik, gestik

Figur

Maske,

kostume

Ramme

Dimension,

kontakt

Dramaturgisk

komposition

 

Instruktør

Arrangement

Instruktion

Scenografisk

komposition

Dekoration, lys, lyd

Scenisk Effekt

 

Dramaet er ikke færdigt, så længe det er tekst. Først når det spilles, er det færdigt. Først da nås den sceniske effekt. De tre søjler repræsenterer de tre dimensioner i det gode drama. God tekst, gode skuespillere og god scene. For at få dette til en helhed kræves en god instruktør og en god scenograf.(Fra: Sceniske Tekster III, af Bjørn Moe).

Regibemærkninger

Ved læsning af drama ses, at forfatteren giver små instrukser til iscenesættelsen af dette drama. De bemærkninger, der angår kulisserne, tøjet og andre genstande på scenen kaldes scenisk regi fx (hvid kiste står midt på gulvet, et stearin lys er eneste lyskilde, det står midt på kisten). De instrukser, der angår rollen, fortæller på hvilken måde, med hvilke følelser etc. rollen skal spilles på og kaldes rolleregi fx (snøfter medfølende). Instrukser, der angår handlingen, kaldes aktionsregi fx (præsten går over mod kisten). De kan blandes sammen i én lang instruktion.

Filmen og dramaet er tæt beslægtede. Derfor gennemgås filmen efterfølgende.

 

Filmens særlige virkemidler

Filmen kan fortolkes på samme måde som den rene tekst. Men virkemidlerne er forskellige og dets hurtige afspilning er en barriere mod analysen og den konkrete iagttagelse. Filmen må derfor ses flere gange for at den kan genskues og forstås.

Ved filmanalysen skal man være omhyggelig med dolumentationen ligesom i tekstanalysen. I filmen angiver man således tid i stedet for side og linje.

Filmen har sine egne særlige virkemidler:

 

Kameraføring

Ved kameraføringen skaber afsenderen fokus ved at at fremhæve, hierarkisere og udelade. Man indrammer og genindrammer (" framing" og " reframing") ofte gennem naturlige rammer fx en dør, klippefremspring o.l. Man kan også bruge masker, der sættes foran kameraet fx et nøglehul m.v., det kaldes afmaskning. Kameraet udpeger forskellige ting fra virkeligheden (eng. "to index").Ved dybdefokus styres filmoplevelsen mere demokratisk. Fokus i bredden udnyttes i såkaldte bredlærredsfilm.

Man oplever ikke filmen som en flade, man er " immersed"/nedsænket i inde i filmoplevelsen.

Stærke bevægelser aktiverer tilskueren, hvilket udnyttes i actionfilm.

Forskellige linsetyper udnyttes: normallinse, vidvinkellinse og telelinse. Telelinsen udgør en fysik bevægelse, da det virker som om, man går tættere på. Zoomlinsen kombinerer de tre omtalte.

Panorering - fra side til side

Hurtig panorering - "swish-pans", giver udtværing- "smears"

Tilt - op og ned

Ubevægeligt

Zoom

Kranbevægelse, mest påfaldende: hurtig kran op eller ned.

Hånd-holdt

Vogn (dolly) - travelling

Bil

Helikopter

De genstande, der er centrum i vores oplevelse, danner figur. Figuren kan undersøges på et lavere niveau: tekstur fx overfladen på konkylien i Fluernes Herre. Episke film har ofte fokus på de prominete figures niveau: heste, vogne, mennesker og markante grunde fx himmel, prærie, bjerge, hvorimod lyriske film vil fokusere på teksturen.

FilmOplevelsen

Bottom up - en ureflekteret oplevelse.

Top down - sanseakt bygget på overordnede antagelser - konstuktivistiske- fx den forelskede, der tror alle blonde piger er hans pige.

FilmAfstand

Nære indstillinger er mere aktiverende end fjerne.

Halvtotal - er den basale filmindstilling, ½ menneske fra ca. 2 m afstand, dette kaldes Medium shot (ms)

Nærbillede - close up (cl) halvering af ms

Ultranærbillede (ecl) - meget tæt på, små detaljer fylder det hele.

Long shot (ls) - man ser et helt menneske - totalbillede.

Ekstremt long shot (els) -menneskefigur kan skimtes - fuldtotalbillede.

Overlapning - pigen står foran bilen. Giver forestilling om relativ nærhed.

Skalering- fjernere objekter er mindre en nære objekter.

FilmLyd

Lyd høres i princippet lige godt, uanset hvor den kommer fra. Den er ikke mekanisk selektiv, som øjnene der rettes mod bestemt punkt, men derimod mentalt selektiv - cocktail-effekten. Man kan udelukke de andres gæster samtale og dog høre sit navn nævnt. Den kan varieres i lydkvalitet, lydhastighed og lydstyrke.

Film er derfor ofte forfiltreret fx udvælges lyd eller formindskes lyd af hensyn til handlingen fx i en biljagt. I THX-biografer kan man få stole og gulv til at vibrere. Mixingen af lyd bestemmer de enkelte lydelementers styrke og prioritering.

Pludselig høj lyd - kan give chokvirkning.

Sound off -virker drømmeagtigt.

Atmosfæreskabende baggrundstøj - skovlyde, trafiklyde.

Reallyd, det der følger billedet.

Iterativt durativ lyd - fx rislende bæk.

Mosaik af enkelt lyde.

Handlings- og procescentrerede lyde fx skud - effekt lyd.

Menneskelig tale.

Underlægningsmusik - emotionelle undertoner.

Theme song- tilknytning til bestemt person eller sted i filmen.

Kommenterende musik - der afviger fra holdningen i billedet.

Lyd-klichéen - musik der udløser bestemte holdninger - følelsesmanipulation

Synkron lyd - billed og lyd følges ad.

Asynkron lyd - fx billed af perron og lyd af kommende tog.

Parrallellyd - når lyden tankemæssigt følger billedsiden.

Kontrapunktisk lyd - når lydsiden går ud over, fortolker , billedsiden og skaber en forventning.

Objektiv lyd - indenfor hvor virkeligheds erfaringer.

Subjektiv lyd - metaforisk eller symbolsk.

Direkte kommenterende - meneskelig stemme.

Filmens lyd kan være forførende, manipulerende m.v som ovenstående anviser. Passer lyden til filmens budskab? Søger lyden bevidst at fordreje, forskønne, forføre m.v.? Hvis den gør, hvad er så hensigten?

FilmLys

Belysningen kan varieres med hensyn til retning (mod/ med), karakter (hård / blød kontrast) og styrke (over-/ underbelysning).

Medlys - flad og unuanceret karakter, intet spil mellem lys og skygge.

Modlys - silhouetkarakter og todimensionalt.

Hårdt lys- stærke skygger, skarpe grænser mellem lys og mørke.

Blødt lys- variation mellem lidt svagere og lidt stærkere belyste billeder.

Soft-focus - blød uskarphed i billedet.

FilmDekoration

Naturalistisk - antyder eller skaber bestemt miljø

Stiliseret - lighed med virkeligheden fjernes (fx science fiction film).

Filmen generelt

Mindste enhed er et shot- enkeltindstilling.

Sammenklipning - af flere indstillinger, montage, redigering. Antal klip.

Uden klip - det er lange enkeltindstillinger.

Handlingscentreret

Subjektcentreret

Objektcentreret

Temacentreret

Flashback - hvordan skabes de?

FilmFortolkning og -Kritik

Her kan hele værktøjet fra den skønlitterære analyse bruges og man kan stille spørgsmål som:

Hvordan spillede skuespillerne?

Hvordan var oplevelsen?

Var der udfald fra oplevelsen (kedede man sig) og hvorfor?

Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen?

Hvilken film om samme emne var bedst?

Hvilke filmteknikker blev brugt?

Blev filmteknikker brugt kuntnerisk godt?

Var der manipulationer?

Var der forfalskninger?

Hvordan var det samlede kunstneriske indtryk

 

Digtets særlige virkemidler

 

Rim

Der findes bogstavrim, ordrim eller enderim, krydsrim og omsluttende rim:

shh sagde slangen ( bogstavrim, enderim)

kunne ikke holde tigeren stangen (ordrim)

hik hak hakkemad (bogstavrim)

råbte fuglen ( ordrim, enderim

den blev dræbt af uglen

men uglen var glad, (enderim)

den sang i sit bad.

Krydsrim rimer på hver anden linje. Første og sidste linje rimer i omsluttende rim.

Når der kun rimes på vokalen kaldes det assonans.

 

Knækprosa

Hvis digtet ikke har rim, men alligevel fremstår i rimform, kalder man det knækprosa. Forfatteren knækker sætningerne, hvor han har lyst.

Digtets koncentration

I et digt undgår man fyldstof. Det skal være koncentreret tanke. Det er direkte fra sjæl til papir.

Digtets Rytme

Rytmen i digtet, består af de led, man lægger tryk på og de led man siger trykløst. Når dette passer sammen linje for linje, vers for vers, opstår der rytme.

Trokæ.

Rim med trykstærk lyd : O efterfulgt af tryksvag lyd: N . Som eksempel kan nævnes ordet sove, løbe, danse.

Jambe. Rim med N O . Altså tryksvag lyd efterfulgt af trykstærk lyd. Som eksempel kan nævnes ord som kanon, natur, filur .

Daktylos. Rim med O N N . Altså en trykstærk lyd og to svage lyd. Som eksempel kan nævnes ord som drømmende, svømmende, spisende.

Anapest. Rim med N N O . To tryksvage og en trykstærk lyd. Der kan nævnes ord som fotograf, fotogen, kaskelot, katedral.

Digtes sprogbrug. I fagsprog om digte, siger man ofte at et vers i et digt er en strofe og en linje i et digt kalder man et vers.

Folkeviser

Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i:

Mytisk-heroiske: emner fra oldtiden og myterne.

Trylle: Der er overnaturlige kræfter.

Historiske: Skildrer historiske begivenheder.

Ridderliv: Handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58)

 

Triviallitteraturens særlige virkemidller

 

Triviallitteraturens formål er beskrevet side .

Igennem nedenstående skema kan forskellen synliggøres mellem finlitteratur og triviallitteratur.

Skemaet beskæftiger sig med nogle meget generelle træk.

 

Finlitteratur

Triviallitteratur

 

Komposition

Kinesisk æske

Tidsspring

Kronologisk fremadskridende. Alle muligheder står åbne, her er det kun fantasien, der sætter grænsen.

Stemningsskift dominerer

 

 

 

 

 

 

Komposition

Fremadskridende kronologisk handlig med enkelte tidsspring. Litteraturen følger ofte en enkelt form, som også kendes fra kommedier:

1. Problemet vises

2. Problemet forværres

3. Højdepunktet

4. Problemet løses

(lykkeligt)

5. Historien afsluttes

Kompositionskurven viser, at det er spændingsforskellen, der er den vigtigste. Kurven ligner et uregelmæssigt hjertekardiogram

Personer

Realistiske personer optræder med mange detaljerede personlighedstræk.

Både negative og positive træk hos personerne beskrives.

Personer

Personerne beskrives som enten gode eller onde uden de store detaljer. Der er ingen virkelige personer kun typer: den gode helt/heltinde, den typiske onde skurk, den søde pige, den onde heks o.s.v.

Tid, sted og samfund

Ofte indgående tids-, steds og samfundsbeskrivelse. Mulighed for kritik og opfordringer til at ændre de bestående forhold dvs. samfundskritisk.

Tid, sted og samfund

Litteraturen er ofte tidsløs med meget ringe beskrivelse af samfundet, hvor kun det nære miljø omkring personerne inddrages. Triviallitteratur er for det meste samfundsbevarende.

Motiver, Tema

Alle mulige problemfelter fra det virkelige liv inddrages: kærlighed , sex, arbejdsløs-hed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lavdeling, handicap, søgende/ livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom / ungdom og meget mere.

 

 

 

 

 

Motiver, Tema

Læseren ønsker ikke at blive stillet overfor et utal af problemer, der måske ikke engang bliver løst. Vedkommende har rigeligt i egne problemer, der næsten ikke magtes, der for finder vi motiver som:

De godes kamp over de onde, de forelskedes vej til lykken, de få muligheders vej til succes, de tapres kamp og sejr over den næsten uimodståelige fjende, den fortabtes redning og meget mere.

I fjernsynet er der med de moderne sæbeoperaer som skabt nye trivialmønstre, hvor de riges og smukkes liv beskrives på godt og ondt, men mest ondt. Men modtageren ser ikke for at få horisontudvidelse men for at forarges eller ophidses. Modtageren kan så glæde sig over sit eget beskedne men højere moralske liv.

Problemer/ løsninger

Ofte komplicerede problemer også uden forslag til løsninger. Hvor der er løsninger gengives de som en for afsenderen realistisk mulighed.

 

 

 

 

Problemer/ løsninger

I den traditionelle triviallitteratur løses problemerne ofte meget naivt, efter et forudkendt mønster. Løsningerne er idylliske, romantiske.

De nye serier fremstiller mange uløste konflikter, det trivielle ligger ikke i løsnin-gerne her, men i personskildringen og flugten til den spændende verden, hvor der "sker" noget i modsætning til ens egen kedelige verden

 

Eventyrets særlige virkemidler

 

Der skelnes mellem folkeeventyr, som er blevet til i en mundtlig tradition, og kunsteventyr. At fortælle en god historie har været underholdende, afslappende, moraliserende og opdragende gennem alle tider. De mundtligt overleverede folkeeventyr blev nedskrevet og videreudviklet til kunsteventyr. H.C. Andersen startede sin eventyrskrivning med stærkt udgangspunkt i folkeeventyret fx Store Claus og lille Claus, men senere udviklede han eventyrgenren i dybsindige kunsteventyr fx Den lille havfrue.

Et eventyr benytter ofte visse faste vendinger om "Der var engang," "Engang for længe siden," "De levede lykkeligt til deres dages ende." Personerne er ofte stærkt opdelt i onde og gode, men personerne kan dog udvikle sig som havfruen gør i Den lille havfrue og prinsessen gør i Skønheden og Udyret.

Eventyr rummer ofte en særlig verden af elementer. Overnaturlige elementer som: hekse, trolde, feer, der er bundet af særlige love, som gør dem sårbare, som fx i Rumleskaftet, hvor Rumleskafts kraft løses, hvis man kan finde ud af hans navn. Særlig magi forefindes tit som: sko der kan løbe, kapper der gør usynlig, kys der forvandler frøer til prinser m.v.. Der benyttes ofte talmagi: de tre brødre, de tolv svaner, de syv dværge o.s.v. Der er tit prøver af stigende sværhedsgrad ofte 3 prøver. Magien udløses ofte ved brug af trylleformularer eller vers "lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?"

Motiverne er opdelt i klare modsætninger gode/onde, grim/smuk, ung/gammel, fattig/rig, den kloge/den dumme, den naive/den udspekulerede.

Der benyttes en rig og oftest (i hvert fald i kunsteventyrene) dybsindig symbolik fx kan den lille havfrue ses som symbol på den selviske pige, der forfører manden, men som udvikler sig til den kærlige kvinde, der giver lykke og liv og betjener andre uselvisk. Et andet eksempel er udyret i Skønheden og udyret, der symboliserer en bærer af de ægte indre kvaliteter i modsætning til det ydre bedrag.

Eventyrerne ender godt og mange har en morale, noget man skal lære af det.

Man kan dele eventyr op i de, der er rent (eller næsten rent ) underholdende eventyr fx "Den tapre skrædder" næsten uden morale eller andet dybere indhold og de belærende. Belærende eventyr har flere fortolkningslag og dybere skjulte budskaber fx Den lille havfrue, Den grimme ælling. Der ligger en særlig udfordring ved eventyrerne i at undersøge om en dybere fortolkning er mulig.

I den 20. århundrede er eventyret genopdaget i den modernistiske digtning også som anti-eventyr, hvor personer pludseligt gør helt uventede ting fx Klods Hans af Viggo Struckenberg, hvor Klods Hans bliver træt af prinsessen og stikker af med en barndomsveninde og løber tilbage til sin landsby.

Eventyr kan type inddeles i: Trylleeventyr, romantiske eventyr og skæmte-eventyr. Nogle eventyr indeholde flere typer.

 

Ideologiidentifikation

 

Stykkets motiver, problemløsninger kan ses som en del af et større handlemønster, der kan genfindes i kendte ideologier: Kapitalistisk, socialistisk, nazistisk, marxistisk, humanistisk, liberalistisk, religiøst m.v.. Når ideologien er fundet, har man gennemskuet tekstens ideologiske tilhørsforhold.

Her er der ingen genveje. Man skal sætte sig ind i idologierne for at kunne genkende dem. (Se bøger om ideologier i litteraturlisten).

 

Fortolkning. Fra del til helhed

Det er nu alle stumperne skal samles til en helhedsanalyse. Dette kan gøres ud fra forskellige metoder (Perspektivering, Dalum-Larsen, 2008). Her sættes den personlige fantasi og evne til at gennemskue stykkes budskab ind. Der vil altid være fare for en overfortolkning. Man hører også forfattere sige, at de aldrig havde tænkt på alt det, som fortolkeren får frem. Men egentligt er det sagen uvedkommende. Når ordene har forladt forfatteren, udgør de en verden i sig selv, som vi kan fortolke på uanset forfatterens tanker. Man må så tage forbehold for, om forfatteren nu mente alt det, man kan fremfortolke.

Fire niveauer af fortolkning. Det var Dante som i hans essay til Can Grande della Scala klart udtrykte, hvad disse bestod af, da han forklarede elementerne i hans Guddommelige kommedie:

1) Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse.

2) Den moralske mening.

3) Den allegoriske mening.

4) Den anagogiske mening (ordet anagogisk: ledende, det som fører opad, det mystiske). I fortolkningen er det den almene sandhed bag det hele , som kan ligge lidt skjult, fx det menneskeligt naturlige.

Hvis man bruger disse kriterier på Orwells Kammerat Napoleon kunne følgende tænkes: 1). En historie om dyrene der gør oprør mod deres menneskelige herskere. 2.) Magt korrumperer alle. 3). Major = Lenin, Napoleon = Stalin, Snowball = Trotsky, Jones = korrupte kapitalistiske landejere. 4). Den menneskelige (og dyriske) natur lader sig ikke forandre. (The Penguin Dictionary of Literary Terms, 1999).

Kritik

Kritik er en opsummering af de fundne punkter. Disse måles op mod, hvad der kunne eller burde have stået set ud fra kritikerens mening; men den roser også alle de kvaliteter, der faktisk er.

Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier)

De fremanalyserede egenskaber ved teksten vurderes såvel som den kunsteriske helhed. Hver af de ovennævnte analysepunkter gennemses. På dette grundlag gives en kritik. Kritikken bør hæfte sig ved både gode og dårlige træk, gerne med en overvægt af positive iagttagelser, hvor disse findes.

Arbitrær (tilfældig) ideologikritik

Stykkets livsanskuelse, holdning, ideologi kritiseres på baggrund af egen eller anden valgt ideologi. Den personlige mening om stykket fremføres.

 

Hvilke handlinger giver teksten anledning til?

Det eksistentialistiske spørgsmål

 

Man klargøre det personlige udbytte af læsningen:

Har jeg lært noget nyt om mig selv, der giver anledning til personlighedsændring?

Har jeg indset noget om samfundet, som giver anledning til at deltage i debatten, melde mig ind i et politisk parti eller andet samfundsrelevant?

Har arbejdet med denne litteratur flyttet noget i mig selv?

Hvad kommer denne bog min eksistens ved?

Hvordan kan denne bog bidrage til min personlige udvikling?

Derved indses litteraturens kulturreformerende nytteværdi.

Perspektivering

Man sætter teksten ind i større historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst, filmkunst) og samfundsmæssig sammenhæng (politiske, religiøse, filosofiske og sociale sammenhænge). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder se afsnittet om Perspektivering . Udbyttet af perspektiveringen er et helhedsperspektiv og bredere og dybere forståelse af tekstens placering i vor historiske dynamik. Herved bevæger man sig fra de uendelige små iagttagelser i teksten op til de uendeligt store værdier og udviklinger i menneskehedens dynamiske og dialektiske livsproces. I denne del ligger også at se kritisk ind på enhver bestemt analyse, hvorfor man må kende til andre analysemetoder.

 

 

 

 

 

Introduktion til nogle af litteraturkritikkens metode

 

 

 

 

 

 

 

Af Finn Dalum-Larsen

København 2008

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

Introduktion til nogle af litteraturkritikkens metode

 

Forord: Denne metodeoversigt er Finn Dalum-Larsens bearbejdning og udbygning af lektor Paul Nørreslets (Zahles seminarium 1979) genfremstilling af Mette Winges & Uffe Andreasens: Litteraturkritikkens metoder (Kritiske tekster I, 1972). Denne introduktion er søgt fremstillet, så den kan bruges i folkeskolens øverste klasser fra 8 - 10 klasse. Det er skønnet væsentligt, at de unge ikke blot undervises i én bestemt metode, men at de bringes til at se, at der eksisterer andre konkurrerende metoder. Endvidere skønnes det vigtigt, at eleverne får fuld metodefrihed, således at læreren ikke kan afkræve en ganske bestemt metode i en afgangsprøve. En forudsætning for denne metodefrihed er kendskab til de metodiske muligheder. Med den tidsmæssige ramme, der er i folkeskolen, vil læreren ikke kunne nå at opøve eleverne i samtlige metoder, hvorfor der her ligger et valg fra lærerens side. Imidlertid vil den nykritiske metode være en central metode at begynde med, fordi den giver de fundamentale færdigheder i tekstlæsning, som de øvrige metoder ofte bygger videre på.

Indledning.

En litterær kritisk metode er et sæt spørgsmål, som stilles det litterære værk. Valget af en kritisk metode vil altså sige, at kritikeren vælger imellem forskellige sæt af samhørende spørgsmål. Imidlertid vil valget af spørgsmål være afhængigt af kritikerens interesse, menneskesyn m.v. Idet det sæt spørgsmål, der bedst tilgodeser kritikerens livsanskuelse oftest vil blive foretrukket.

Oversigt over nogle litterære metoder

Metodens fokusering

Metodens navn

Værket i centrum:

Impressionistisk metode.

Ny-kritisk metode.

Struktualistisk metode.

Værkets idé (tema, motiver) i centrum:

Idé - eller åndshistorisk metode.

Værkets afhængighed af andre værker

Komparativ metode.

Forfatteren i centrum:

Biografisk-psykologisk metode.

Samspillet mellem forfatter og omgivende samfund/grupper:

Sociologisk metode.

Modtagerens ideologi i centrum:

Arbitrær (tilfældig) ideologisk metode.

Eksistentialistisk metode.

Kristen Metode.

Marxistisk metode.

 

Gennemgang af de enkelte metoder

 

Impressionistisk metode

Den impressionistiske ( impression: indtryk, indføling ) kritikers personlige beskrivelse af sin subjektive opfattelse af det læste. Denne opfattelse gengives ved genfortælling af det læste og uddybelse af, hvad der er oplevet igennem denne læsning. Argumenter for domme og vurderinger er sjældne.

Den impressionistiske kritiker skal være en god skribent og grundig læser.

Ny-kritisk metode

Ny-kritikeren er modstander af de metoder, der ikke har værket i centrum. For nykritikeren er ethvert værk noget i sig selv, noget levende uafhængigt af afsender, samfund m.v., Værket er en selvgyldig, en selvstændig størrelse, der lever uafhængigt af forfatteren ( autonom). Studiet af værkets omgivelser er ikke af betydning for at forstå selve værket, det er måske endda direkte vildledende. Kritikeren har kun selve teksten i sig selv at holde sig til og via nærlæsning - d.v.s meget grundig læsning - er det hans opgave at afdække værkets struktur dvs., hvordan alle såvel sproglige, kompositionelle og idémæssige enheder til sammen udgør et hele, en struktur. I sin analyse skelner han ikke mellem form ( ydre opbygning, komposition, virkemidler, rim) og indhold ( handling, idé ). Formen er indholdet eller med andre ord: formen, der er valgt er, betinget af indholdet og formen betvinger også indholdet, de kan ikke skilles, men udgør et samlet hele.

Selvom nykritikeren hævder doktrinen om værkets selvstændighed, er ny-kritikeren ofte eklektiker . Han bruger

metoderne, så de supplerer hinanden, der hvor det ene sæt spørgsmål holder op, begynder der nye. Eklektikeren mener, at han får en mere fuldstændig forståelse ved at bruge flest mulige synsvinkler.

Struktualistisk metode

Dette er en meget streng form form ny-kritik, der dog ikke medtager de psykologiske, idèmæssige synsvinkler, men som fortrinsvis holder sig til de sproglige systemer ideen udtrykker. Han interesserer sig for at finde den sproglige model, der beskriver samtlige sproglige forløb af denne type f.eks.: eventyrets - og dramaets struktur.

Idé - eller åndshistoriske metode

Denne metode søger at finde frem til de forestillinger om tilværelsen, som findes i de enkelte tekster. Han søger ind til de væsentlige problemstillinger, motiver, temaer, der har beskæftiget mennesker gennem alle tider. For at isolere disse hovedideer benytter han sig af en eller flere af de andre litteraturkritiske metoder, der kan hjælpe til at skelne mellem form og indhold. Metoden kræver en viden om filosofi, religion, psykologi m.v., for at sætte den enkelte i stand til at kunne genkende alment menneskelige problemstillinger, ideer og hele livsanskuelser.

Komparativ metode ( sammenlignende metode )

Den komparative kritiker er opmærksom på det faktum, at enhver forfatter også er en læser. En forfatter har modtaget indtryk angående både form og indhold af andre forfattere gennem sin levetid. Derfor vil det enkelte værk stå i gæld til andre værker. Ligheder mellem to værker kan dog også være mere indirekte påvirkning gennem fællesmenneskelige oplevelser samt et kulturelt og sprogligt fællesskab. Ofte er der tale om direkte bevidst overtagelse af litterær arv (efterligning). Arven kan bestå af gode ideer til tema og motiver, men også mere præcise anvisninger på brug af virkemidler. Værkerne inspirerer til nye værker, der kan opfattes som et svar til gamle eller et modstykke til gamle værker. Ofte er der dog ikke tale om, at et værk er påvirket af et enkelt bestemt og isolerbart andet værk, men om en påvirkninger fra mange værker, der således indgår i et nyt værk, som andre kan forholde sig til.

Biografisk-psykologisk metode

Den biografiske kritiker går ud fra at værk og forfatter udgør en sammenknyttet enhed og at de kan belyse hinanden. Det er således forfatterens personlighed, der er i fokus og ikke værkets budskab. Hvad er det i forfatterens psyke, der har gjort det nødvendigt for ham at skrive dette værk? Man interesserer sig for andre ting end blot forfatterens værker såsom dagbøger, selvbiografi, breve og udsagn fra nærtstående mennesker. Alle materialer eller personer, der kan bidrage til at kunne afdække forfatterens inderste sjæleliv er vigtige. Det litterære værk er blot èn brik i puslespillet. Fortolkningen af forfatterens sjæleliv udføres ud fra de redskaber, der er udviklet ud fra de forskellige psykologiske skolers livsanskuelser. Nogle eksempler på psykologiske synvinkler findes hos: Freudianere, eksistentialister, behaviourister, m.v..

At de enkelte skoler ikke er enige er et faktum. De kan opfattes som konkurrenter på markedet. De konkurrerer om at give den mest sande, sandsynlige, fremstilling af menneskets indre logiske strukturer.

Sociologisk metode

Denne metode betragter forfatteren som et produkt af ydre påvirkninger som blandt andre de samfunds-, tids- og miljømæssige påvirkninger. Forfatteren er ikke en ener, der kan betragtes som noget enestående i sig selv. En forfatter er blandt andet økonomisk afhængig af sin omverden. I denne orden findes forlagsgiganterne. Forlagene vil ikke trykke noget, som de ikke regner med kan give profit. Nogle vil prøve, at bøje forfattere i den retning, hvor deres økonomiske logik siger dem, der er den maksimale profit. Selvfølgelig kan den enkelte forfatter i et vestligt demokratisk samfund med trykkefrihed selv udgive sit materiale, men da sådanne udgivelser er forbundet med store investeringer, har forlagene særdeles stor magt over, hvem de ønsker at sælge, som årets forfatter. Imidlertid sikrer de mange forlag stor konkurrence og reducerer dermed det enkelte forlags magt i et kapitalistisk samfund, hvorimod der i et diktatorisk samfund uden trykkefrihed er en fuldstændig ensretning.

Man interesserer sig i denne metode sig meget for "det litterære system" d.v.s hvordan litteratur produceres, udvælges, sælges og forbruges. Litteratursociologiske undersøgelser bygger således en del på optælling af oplag, forbrugere m.v., samt at knytte salget til forskellige samfundsgrupper og dermed finde ud af, hvilke grupper der er interesseret i værkets produktion.

Det enkelte værk har en tendens til at forsvinde i forhold til "det litterære system".

Arbitrær metode

Det centrale for denne kritiker er at vurdere om værket tilgodeser hans virkelighedsopfattelse eller har fornyende bidrag til denne. Hvis værket er i modstrid med fundamentale elementer i kritikerens ideologi, ses det at være af ringere værdi. Værket kan anskues fra enhver tænkelig ideologisk synsvinkel f. eks.: Marxistisk, kristen, islamsk og eksistentialistisk synsvinkel for at nævne nogle stykker. Det er den ideologiske magtkamp, der er i centrum. Værket repræsenterer blot et våben i denne kamp. Nedenstående er blot et meget begrænset udvalg af mulige arbitrære metoder.

Eksistentialistisk metode

For den eksistentialistiske kritiker er det nøgleord som liv/død, ansvar, personlig frihed og det dertil knyttede frie valg, der er hovedemnet.

Han ser på værket og spørger: Hvilken nytte har dette værk for mig? Kan jeg bruge værket i mit liv? Giver det en klarhed over tilværelsen, der gør mig i stand til at vælge og dermed tage ansvar for mit liv? Ofte anser han det ikke muligt at være videnskabelig, men blot værket har den personlige betydning, er det et godt værk.

Eksistentialisten ønsker også at have lov til at digte videre på afsenderens værk, hvis han ønsker det. Værket har altså ikke den betydning som værk i sig selv, som ny-kritikeren tillægger det. Hvis jeg kan digte videre på værket og få noget ud af det af betydning, så har værket værdi, som den idéskaber det har været.

Kristen metode

Den kristne kritiker vil først og fremmest være interesseret i om værket på en eller anden måde er i overenstemmelse med det af Kristus åbenbarede verdensbillede. Eller om det på en eller anden måde kan gavne den kristne mission at gøre alle mennesker til Kristi disciple.

Imidlertid er der ikke enighed blandt kristne om fortolkningen af den kristne virkelighedsforståelse. På det moralske område er der måske størst enighed om næstekærligheden, barmhjertighed og fælles menneskelig sympati og forståelse. Derfor vil værker med disse kvaliteter ses som af stor værdi. Menneskets høje værdi som et barn af Gud vil være noget centralt. Der er kristne grupper for hvem respekten for seksuallivet i ægteskabet , troskab, ærlighed og personlig daglig tilbedelse af Gud er meget centralt, hvorfor værker, der ser positivt på disse værdier, vil blive betragtet af høj værdi. Værkets budskab er således vigtigere end den kunstneriske form. Vulgært sprog vil blive negativt betragtet, så den kunstneriske form er ikke helt ligegyldig.

Imidlertid vil den kristen kritiker være nødt til at bruge andre metoder for at kunne være sikker på at have forstået værket fuldt ud og for at kunne skille form for indhold. Den kristne kritiker vil ofte også se det brugbare i de øvrige metoder, selvom de ikke har førsteprioritet.

Marxistisk metode

Ikke vigtig i dag, men den dominerede meget i universitetsverdenen i Danmark indtil 1989 med murens fald. Heller ikke blandt marxister var der enighed om en bestemt synsvinkel. Imidlertid vil der være stor enighed om, at værket på en eller anden måde skal fremme udviklingen for proletariatet ( de lavere indkomstgrupper i samfundet). Dette kan gøres enten ved direkte at vise en revolutionær vej til proletariatets befrielse fra kapitalistisk herredømme eller ved værker, der hjælper kritikeren til at gennemskue det kapitalistiske systems mekanismer. Nogle vigtige begreber er: fremmedgørelse og tingsliggørelse af menneskene. Ved disse begreber forstås blandt andet den manglende arbejdsglæde, der menes at indfinde sig ved at være lønarbejder i et kapitalistisk samfund, hvor der ingen medbestemmelser er om arbejdspladsens udformning, idet dette menes skaber en følelse af afmægtighed og forladthed. Imidlertid viste marxismen fald i Østeuropa klart, at en endnu større fremmed- og tingsliggørelse fandt sted i det socialistiske magtsystem end der gjorde sig gældende i vest-europæiske kapitalistiske lande.

Nogle vigtige spørgsmål for den marxistiske forfatter er: Hvorfor bliver der skabt litteratur? Hvilke samfundsgrupper tilgodeser litteraturen, der bliver skabt? Hvorfor bliver den læst? Svarene hentes via en analyse af samspillet mellem basis ( folkets arbejdsmæssige betingelser) og overbygningen (de herskendes sløring af virkeligheden gennem falske ideologiske forestillinger om: religion og ideologier som sådan).

Afslutning. Ovenstående må kun betragtes, som en særdeles kortfattet indføring i litterære metoder. I en sådan form fremstår kun nogle profiler, som jeg som beskriver af disse, har ment er væsentlige. Imidlertid håber jeg, at disse profiler, trods den listeagtige form de har, kan give en idé om nogle af områdets mange indfaldsvinkler.

Min bog Tekstforståelse bygge på en eklektisk analysemetode , idet der er elementer fra den nykritiske, åndshistoriske og eksistentialistiske metode.

Fremstillingsformen

Erfaringen viser at en fortolkning i punktform virker livløs og matematisk. En analyse bør være sproglig interessant, varieret og flydende. På den måde bliver analysen i sig selv et kunstværk, der får modtageren til at se lyset, fremfor at døve sanserne i metodik.

 

 
 

 

 

 

 

 

 

Tekstforståelse

 

 

 

 

Håndbog

 

 

 

 

 

Sagprosaanalyse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

af Finn Dalum-Larsen

 

 

København november 2008

 

 

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Sagprosaanalyse

 

Indføring i sagprosaanalyse

 

Sagprosa som sandhedsformidler

Sagprosa kaldes også faglitteratur, non-fiktion eller ikke-fiktiv tekst. Teksten optræder i en sådan sammenhæng , at den direkte eller indirekte hævder, at noget er sandt, ikke-opdigtet. Teksten kan indgår i mange forskellige medier tekst, film, spil, Internet m.v. Det fremstår som noget virkeligt dvs., at det har eksistens. Sagprosa mødes mange steder og i mange former. Nogle gange optræder sagprosa i meget enkle udsagn såsom som vejskilte og landkort. Andre gange mere komplicerede tekster som breve, aviser, artikler og dokumentarfilm. Til tider findermansagprosa i bogmediet, andre gange findes sagprosa i massemedier som radio, fjernsyn, aviser og Internet. Hele vores verdensbillede er konstrueret at udsagn, sommanhar godkendt som sande. Disse er meget forskellige. Indledningsvis undersøges disses forskellighed.

Et vejskilt hævder, at vejen netop har det navn, som skiltet angiver. Som regel er der stor tillid til vejskilte, da de sjældent forælder eller skiftes ud med nye navne. Kommunen mistænkes som regel ikke for at ville vildlede med falske vejskilte, og andre har som regel heller ikke motiv til at lyve om den slags ting. Et landkort hævder, at visse lande findes, samt at landes, byers, floders, bjerges beliggenhed og navne kendes og anerkendes. Her er der straks grund til at være mere kritisk. Hvornår er kortet lavet? Er det fra 1550 eller 1994? Det er kendt, at kortes påstand kun er rigtig, hvis det er et meget nyt kort, idet verdens lande konstant ændrer grænser og navne, som følge af krige og verdens udvikling. Vejskiltet er derimod i brug hele tiden og brugen garanterer ægtheden, hvorimod korts værdi er afhængig af de er blevet opdateret.

Andre typer sagprosa som fx kærlighedsbreve er mere komplicerede. Afsenderen hævder at elske modtageren, imidlertid er dette ikke sikkert. Man kan tvivle på afsenderens oprigtighed, hvis modtageren har mange penge og/eller høj alder. Selvom modtageren er ung, kan man forholde sig skeptisk. Der kan stilles spørgsmål til, om afsenderen er "ude på noget". Der kan være mange uægte motiver såsom: Ønske om sex, prestige, penge eller forsøg på at gøre til modtageren grin. Brevet kunne også være rent fiktivt, hvad fx et falsk sørøverkort også kunne være.

Sagprosaens indbyggede påstand om ægthed og eksistens er således kernen i sagprosaanalysens udfordring, damani vores verdenskonstruktion er afhængige af denne vurdering.

Det generelle spørgsmål

Når sagprosa læses, er der altså ét spørgsmål, man skal stille sig selv. Er det sandt? Et verdensbillede dannes fra første færd i barndommen i tillid til, at andre mennesker taler sandt. Der stoles på, at jorden er rund, at mor kommer igen om fem minutter, at sandkageopskriften er rigtig. Der er altså forestillinger om, at der er en sammenhæng mellem udsagn og virkelighed. Sagprosa hævder, at den har udgangspunkt i sandheden dvs., at den besidder kundskab om tingene, som de er, som de var eller vil blive.

Hvorfor et analyseredskab?

Når man beskæftiger sig med sagprosa, beskæftiger man sig med udsagn, der hævder at beskæftige sig med virkeligheden i en eller anden forståelse af denne. For at se om en tekst er oprigtigt sandhedssøgende eller sandhedsfremstillende, kan man analysere teksten. Nogle af de forskellige sproglige redskaber der findes til at afsløre andre bevæggrunde end sandhedssøgen er her samlet i et analyseredskab kaldet sagprosaanalyse. Dette redskab er også en konstruktion, som står til diskussion.

Skønlitteratur har ikke samme direkte postulat om forbindelse til virkeligheden. Fiktion hævder nemlig ikke, at det er sandt. Det betyder ikke, at der ikke er meget sandt og virkeligt i skønlitteratur, men afsenderen fortæller ikke, hvad der er opdigtet og hvad der er realitet. Det er ikke den aktuelle håndgribelighed i teksten, der er kernen, men derimod selve forfatterens generelle budskab. Vores spørgsmål til skønlitteraturen er således: Hvilket budskab har forfatteren til mig? Er dette budskab værdifuldt? Er det sandt? Det er således budskabets sandhedsværdi og ikke den virkelighed, det foregår i,manskal forholde os til. Det er sagt kort "I skønlitteratur skal man søge sandheden i løgnen (fiktionen)."

I et pluralistisk demokratisk samfund befinder den enkelte sig i en strøm af udsagn om "virkeligheden". Enten hvad den er, var eller bør blive. For at man kan klare sig bedre i dette samfund, når man kan tage kritisk stilling til alle disse virkelighedstilbud. For at kunne gøre dette må man kunne skelne mellem de forskellige teksters form og indhold. Udsagnenes form indkapsler indholdet - skal sælge indholdet. Kan man påvise, at afsenderen ligger under for et dominerende afhængighedsforhold til en eller flere påvirkningsfaktorer? Kan disse gribe så forstyrrende ind, at kommunikationen ikke er ægte? (Kristensen, 1974. Tjelesen. 1986). Udsagnenes form indkapsler indholdet - skal sælge indholdet - på den bedst mulige måde, men fordi den er et salgsredskab, slører den ofte mangler ved selve budskabet.

 

Løgnen

Ved undervisning i sagprosaanalyse læres at kunne iagttage de forskellige lag sproglige virkemidler, så midlerne kan skelnes fra selve sagen. Nogle sagprosatekster forsøger at videregive en hændelse, idé, ting m.v., således at alle eller de fleste væsentligheder er medtaget. Afsenderen søger at være objektiv, d.v.s. komme væk fra egne forudindtagede meninger. Når dette lykkes næsten fuldstændigt, kan man sige, at de har fremstillet sagen i det retvisende perspektiv (Andersson, p 71). Andre afsenderes interesse er at give argumenter til egen fordel. Det væsentligste formål med analyseindlæring er at lære at tage stilling til, om afsenderen har søgt at videregive sagen i det retvisende perspektiv. Dette sker ved hjælp af indlæring af begreber og redskaber, der letter muligheden for gennemskue teksten. Yderligere oplæres man i at se styrker og svagheder ved sagtekster og hjælpes til at tage kritisk stilling til teksternes konkrete påstande.

En naturlig forudsætning for at lave en analyse er, at den tekst man beskæftiger sig med er ulejligheden værd, derfor laves en indledende kildekritik.

Indledende kildekritik

Historikere såvel som sagprosaanalytikere må selvfølgelig vurdere, om deres kilder er ægte (Pastenack, 1973). Det må en tekstanalytiker også. Det kan ikke betale sig at lave en fuldstændig tekstanalyse, hvis kilden ikke er ægte. Hvorfor skulle man lave en sagprosaanalyse af en tale af Hitler, hvis den slet ikke er lavet af Hitler, men er et falsum? mankan fra historikerne lære at stille følgende arbejdsspørgmål:

Hvor repræsentativ er kilden?

De kilder, der findes, er skabt af bestemte mennesker i en bestemt position i samfundet fx munkene i Middelalderen. Hvad med de andre kilder, som udgjordes af de ydmyge bønder, der hverken kunne læse eller skrive? I vor tid er det også mennesker med overskud og kraft, der deltager i debatten og ytrer sig, hvad med de andre? Hvad med den store tavse masse?

Hvor stor er ægtheden af kilden?

Forfalskning kan optræde ved udeladelser, interpolationer (indskud) eller direkte fordrejninger (selektion) og direkte total forfalskninger. Fx var der illegale danske blade fra 2. verdenskrig, der var udgivet af nazister for at skabe splid i befolkningen. Forsøg på harmonisering af modstridende kilder kan også være forfalskning. At give personer motiver til handlinger, de ikke havde, er ligeledes forfalskning

Troværdigheden af kilden?

Det, der står i en kildetekst, er en følge af de spørgsmål, der er stillet. Kunne andre spørgsmål være stillet? Man skelner mellem skøn og værdidom i bedømmelse af andres værdier, i de vurderinger, der er i kilden. Det er interessant at se, hvilke kilder der er primære, og hvilke der er sekundære eller tertiære.

Hvordan har kilderne påvirket hinanden?

1) A * b. Her ses enten ved ordvalg eller disposition, at B er påvirket af A.

2) X * A og X *B. Her ses at X har påvirket to forskellige kilder.

Noget ordvalg går igen og der er træk af samme disposition.

3) A * X og C * X. Her ses at to to forskellige kilde er blevet samlet i én ny.

4) AXB. Her er det svært at afgøre, hvem der påvirkede hvem.

Det kan lige så godt være den ene, der var den første som den anden. Endvidere kunne identiteten skyldes at de havde "snakket" sammen, inden de skrev det ned. Afhængigheden kan altså påvises i dispositionen eller i ordvalget evt. oversættelsen.

Førstehåndsvidner behøver ikke at have større troværdighed end sekundære kilder, fx kan førstehåndsvidnet have et ønske om at fordreje sagen.

Hvordan skrives historien ud fra det tilgængelige kildemateriale?

Man bør skelne mellem påstande om årsagsforklaringer og ægte årsagsforklaringer ( kausalforklaringer). "Han giftede sig for pengene!" Det er én forklaring på en handling, men det er muligt at have en anden vurdering, værdidom. "Han giftede sig i kirken, da han var katolik." Her er sammenhængen måske endnu sandsynlig, men stadig, det behøver ikke at være årsagen. "Æblet faldt fra grenen p.g. af tyngdeloven." Det er i hvert fald den gældende teoretiske kausalforklaring.

Hvis teksten synes at tilgodese en bestemt part eller synsvinkel kaldes det, at kilden har tendens. Afsenderen har altså ikke søgt at være objektiv. Tager afsenderen i teksten forbehold: jeg mener, man tror, det ser ud som eller er han skråsikker og kun beskrivende? Des flere forbehold synes at forøge chancen for en objektiv - åben afsender. Men også dette kan være spin (skuespil, iscenesat).

Er film hvad de udgiver sig for?

Film kan mixes, man kan bruge skuespillere og udgive dem for dokumentariske personer. Der kan sammenklippes forløb fra helt forskellige perioder. Speakeren kan give en helt anden mening end det billederne giver anledning til, fx kan en bølge, der bruser frem, fortolkes således: "Vor bevægelse er så rolig som denne bølge." Filmens fart kan give intensitet. Det er det vigtigste spørgsmål man stille er spørgsmålet: "Er det ægte?" Fx kan en skudscene give anledning til spørgsmål: Er skudscenen ægte? Hvad med faren for kameramanden? Hvis dette var sandt, ville han så ikke være blevet skudt?

Man må være klar over, at evt. regler i dokumentarfilm om at "billeder ikke må foregive at forestille andet end det, der ses," ikke altid overholdes.

Er fotos/billeder hvad de udgiver sig for?

Billedteksterne, der sættes i forbindelse med billederne, giver beretningen og holdningen. Teksterne kan være forfalskede. Billeder kan overtydes og undertydes, såvel som fejltydes. Selve billederne kan sættes sammen med andre billeder. De kan retoucheres, spejlvendes og farves (tintes). Man må studere billederne nøje for at finde tegn på forfalskning af virkeligheden.

Filosofiske overvejelser om at søge sandhed

Kun få ønsker at forveksle sandhed med løgn. Løgn giver en falsk bevidsthed om virkeligheden. Man kommer ud af harmoni med virkeligheden og kan derfor ikke erkende den. Sandhed søges af mange mennesker på alle områder. Især det naturvidenskabelige paradigme (samling af udsagn om virkeligheden i form af teorier og fakta) har stor succes som sandhedsfinder, fordi der i stor udstrækning er en umiddelbar mulighed for at efterprøve denne sandhed. På det humanistiske område står sagen anderledes. Sandheden af et udsagn kan ikke altid efterprøves "ved at sætte strøm til" og se om det virker. De forskellige humanistiske fagområder har hver deres metodik. Især religiøse, filosofiske, psykologiske, etiske, pædagogiske, kunstneriske, sociologiske og politiske fagområder har svært ved at danne et sammenhængende paradigme. Man må snarere igennem en personlig "aha-oplevelse", en erkendelse af sammenhænge og nå frem til et personligt standpunkt i en ofte forvirrende verden. I dagligdags sprogbrug talermanom, at der går et lys op for en.

Vores søgen efter sandhed udgår fra en opfattelse af at være i besiddelse af en del af sandheden og dermed ønske mere. Nogle spørgsmål, som naturligt hører til livet, er: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad sker der, når jeg dør? Er der et liv efter døden? Disse spørgsmål findes der ikke videnskabelige svar på. Hermed forstået videnskab, som den udtrykker sig i naturvidenskaben, hvor det er muligt for en videnskabsmand at bevise fx eksistensen af strøm for et andet menneske. Lige meget, hvor meget man tror på Gud, kan Guds eksistens ikke bevises af en anden ved en demonstration. En ateist kan heller ikke bevise, at Gud ikke er til.

Sandhedssøgen går derfor fra noget fælles objektivt til noget personligt subjektivt. De største sandheder i vores liv er indlysende og af subjektiv karakter.mankan fx tro at vide min kone elsker mig, men kanmanbevise, hun elsker mig? Man vil altid kunne give en anden forklaring end kærlighed på hendes opførsel, fx: det er for pengenes skyld, hun orker ikke at finde en anden, det er blevet en vanesag at bo sammen. Da de mest inderlige relationer ikke kan bevises, er troens antagelse af viden meget vigtig.mantror på deres kærlighed ogmansiger:"Min kone elsker mig."mansiger ikke: "Jeg ved ikke, om min kone elsker mig, men jeg tror det."

Hvad er sandhed?

Der er forskellige opfattelser af sandhed. Nogle af disse fremstår i moderne litteratur om videnskabsteori og erkendelsesteori.

Kohærensteori

Sandheden her betyder, at der er direkte sammenhæng mellem virkeligheden og et givent udsagn, fx at Carsten kan flyve. Er dette sandt, så er der en, der hedder Carsten, som kan flyve, uafhængig af vor tro og opfattelse om ham. Kan denne Carsten ikke flyve er udsagnet løgn.

Logisk positivisme

Har sit udgangspunkt fra naturvidenvidenskaben. Det, der kan bevises ved forsøg, er sandt, alt andet er meningsløst fx vil et udsagn om, at Gud er til, være meningsløst for en positivist, netop fordi udsagnet ikke kan BEVISES af naturvidenskabelig vej. For en positivist drejer det sig om at finde beviser. Det kan fx være at lave forsøg med strøm i så stort et antal, at de kan formulere en såkaldt lovmæssighed angående strøm. (Jacobsen, p. 145ff, Krag, p. 38ff)

Kritisk rationalisme

Popper er talsmand for en kritik af den logiske positivisme. Han siger at selv et uendeligt antal forsøg med positivt resultat ikke kan bevise, at der ikke findes en undtagelse et eller andet sted i fremtiden. Derfor er det bedre at søge at opstille teorier, og derefter søge at falsificere (modbevise) disse. Man kan fx mene, at der kun findes hvide svaner. Man har fundet 1.000.000 hvide svaner og udtaler dermed, at der kun findes hvide svaner. I stedet bør man som kritisk rationalist allerede efter måske 2000 hvide svaner, bevidst prøve at finde svaner af anden farve. På den måde vil man hurtigere finde de sorte svaner i Australien. Udsagn, der ikke kan modbevises fx som "Gud lever" er ifølge ham ikke videnskabelige, men kan godt være meningsfyldte, da al mening i livet ikke er naturvidenskabeligt relateret (Krag 49ff, Popper 43ff).

Konsensus-teorien

Immanuel Kant gjorde sammen med andre filosoffer opmærksom på, at mankun kan erkende virkeligheden gennem vore sanser og gennem måden man tænker på. Således er det et begrænset billede af virkeligheden,mankan erkende. konsensusteorien er dannet ud fra denne erkendelse. Vore sanser begrænser os i den grad, at det kun er et skyggebillede af virkeligheden,manbeskæftiger os med. Platon beskrev det, som om virkeligheden foregår uden for vores hule.manser kun skyggerne af denne virkelighed på vores væg inde i hulen. For os er derfor det sandt, sommankan få enslydende tilsagn fra andre om, d.v.s. deres consensus, tilslutning. Udsagnet: "Dette er et egetræ" får kun consensus fra andre kyndige på området, hvis træet er i overensstemmelse med vor definition af et egetræ, hvis ikke, så er regnes udsagnet for falsk.

Begrænsning

Disse 4 modeller til forståelse af sandhed er ikke udtømmende for fagområdet, det er faktisk et studie i sig selv. Disse tanker er udviklet med tiden. Grunden skal søges i, at menneskeneheden har haft mange fejlopfattelser. De har troet, at noget var sandt, men senere har det vist sig at være et selvbedrag. Historien er fyldt med eksempler på falsk tro og falsk videnskab.

Da man imidlertid dagligt er nødt til at tage stilling til om noget er sandt eller falsk uden at være filosoffer i sandhed, kan man have brug for redskaber, som kan hjælpe til. Et sprogligt analytisk sagprosaanalysredskab er en sådan hjælp.

Afslutning

Den tyske filosof Imanuel Kant kaldte samvittighedens påbud for det kategoriske imperativ (det bydende krav). Han mente, at denne indre lovmæssig var al samfunds forudsætning. Fx er der kravet: "Du må ikke lyve." Intet samfund og ingen person kan i længden eksistere på en løgn. Og ingen person kan hævde, at han må lyve, mens alle andre skal tale sandhed. At kunne skelne mellem sandhed og løgn er derfor vigtigt. Mange udsagn lader sig imidlertid ikke let kategorisere på denne måde.

Verden er fyldt med interesse modsætninger af politisk, filosofisk, religiøs og økonomisk karakter. Disse systemer ønsker hver for sig fremgang og succes for egen organisation. Negative detaljer fra fortiden, og/eller nutiden fremmer ikke organisationen. Deraf følger åbenlyst, at det ikke er i deres interesse at beskrive eller finde hele sandheden om sig selv. Her kan den sandhedssøgende imidlertid ikke stille sig tilfreds. Fx har det ikke været nemt at få oplysninger om Danmarks samarbejde med Tyskland under den 2. Verdenskrig. De fleste af Folketingets politiske partier havde interesse i at holde disse sandheder væk fra de nye generationer. Hvorfor? Fordi det ikke tjente deres partiers interesser.

Man kan sige, at troen på en idé, en organisation m.v. for den troende kan virke som retfærdiggørelse for undertrykkelse af sandheden om organisationens praksis og fejltrin. Jesuitterne kaldte det: "Målet helliger midlerne."

To åbenlyst modsatte udsagn er Thomas Mores:" Kundskab er magt," og George Orwells (fra bogen 1984): "Uvidenhed er styrke." Disse rummer nogle af disse interesse modsætninger nemlig: egen magt og andres uvidenhed. Men også at uvidenhed til tider er en befrielse for en selv- tænk blot på det lille barns glæde i sin uvidenhed. Hermed opstår paternalismen. Som fx hævder, at det er i barnets egen interesse ikke at kende sandheden.

Tilbage står, at sandheden ikke er så let tilgængelig i en verden af interessenter. Dette gør imidlertid sagprosaanalyse endnu mere vigtig. Dette peger også på betydningen af en fri og uafhængig presse. Problemet er blot her: Hvilken avis er fri og uafhængig? Alle de enkelte journalister står også selv i en konstueret verden, de subjektivt måtte søge at beskytte.

Hvis det hele kommer ned til den enkeltes egen evne til at søge, finde og erkende sandhed, så er sagprosaanalysen noget af det vigtigste, man kan lære.

 

Sagprosaanalyseredskabet

Meddelelsessituationen

Kommunikationssituationen indeholder først og fremmest en afsender. Vedkommende får en tanke, der ønskes viderebragt til en eller flere modtagere. Tanken udtrykkes i en kode, denne kode udgør et sprog. Det er vigtigt at bruge samme kode som den tiltænkte modtager kan afkode og dermed forstå.

 

Fra tanke til kode

 

Vore første spørgsmål til meddelelsessituationen er da, hvem er afsender? Hvem er modtager?

 

Afsender udtrykker sag via medie til modtager

Hvilket medie bliver der brugt? Rt medie er det middel. Der bruges til at overføre tankerne til modtageren. Er det et åbent eller et lukket medie? Et lukket medie er en lærebog eller et leksikon, der ikke umiddelbart lader sig ændre. Et åbent medie er avis, radio, fjernsyn og Internet. I sådanne medier er det i hvert fald teoretisk muligt at komme til orde og skabe en dialog. Det kan tage meget lang tid at få revideret et leksikon, hvis der er fejl i det. I åbne medier kan man hurtigt indgå i en tovejskommunikation, hvor det lukkede medie kun benytter sig af envejskommunikation. Kommunikation fra en enkelt afsender til mange andre uden den direkte kontakt kaldes massekommunikation. Et givent medies kommunikationsbarhed bør erkendes.

Man kan desuden se efter andre tegn på åbenhed: Gives der udførlige referencer for påstande og henvisninger generelt og ved brug af citater? Er teksten endvidere læsbar. Er det en brugervenlig typografi? Er der noter?

Er det en officiel eller privat situation? Hvorfor er den pågældende kommunikationssituation opstået? Når man fx taler privat til sin mor eller veninde, kan det for udenforstående være svært at følge med, fordi mange ting er underforstået. "Han er smadder sød." Begge ved hvem "han" er, det er indforstået, men storebror, der også står i køkkenet, ved det måske ikke. Det indforståede sprog kaldes implicit sprogbrug. Når man taler eksplicit, taler vi, så alle kan forstå det: "Jørgen Nielsen, fra 10.b på Rønnevangsskolen i Høje-Taastrup. 2630, Danmark, vandt judomesterskabet." I officielle sagtekster bør der være eksplicit sprogbrug. Meningen er, at alle skal kunne forstå teksten.

 

Den officielle situation: Taleren er eksplicit

 

 

Privat situation: Lille pige taler implicit til mor

Der er mange faktorer i den ydre verden og i menneskets egen indre verden, der påvirker såvel afsender som modtager. Et udsnit af disse faktorer er:

Individuelle faktorer: Køn, vilje, holdning, følelser, samvittighed, helbred, interesser, evne til at leve et godt liv, karakterstyrke, viden, religion, moral, politisk standpunkt m.v.

Generelle faktorer: Klode, tid, verdensdel, land, samfundsform, klima, religion/filosofi, arbejde, skole, uddannelse, venner, ægtefælle, familie m.v.

Som det ses, er der mange forhold, der har indflydelse på den enkelte sagkommunikation.

Alle disse forhold kan opstilles i en model over den udvidede kommunikationsmodel.

 

Den udvidede kommunikationsmodel

Det vigtigste spørgsmål man kan søge svar på er således, om teksten er åben eller lukket, og hvor denne eventuelle lukkethed er i mediet, personlig overbevisning eller andet.

Afsender - og modtagerroller i meddelelsen

Personerne i teksterne spiller hver deres rollespil. Hvilke roller har afsenderen påtaget sig, og hvilken rolle tildeler afsenderen til modtageren? Rollespillet identificeres. Der skal vurderes om den rolle afsenderen indtager er passende i forhold til kommunikationssituationen. Det er således ikke retvisende, at en folkeskoleelev i 9. klasse fremstiller sig som professor i kemi. Der skal være sammenhæng mellem den person, man faktisk er, med de kompetencer man faktisk har, og den rolle, man vælger at spille. Er rollespillet fx et af følgende: Lærer overfor elev, Gud overfor mennesket, herren overfor tjeneren, den altvidende dominerende professor overfor en passiv student, kustoden overfor den besøgende, elev til en anden elev, menneske overfor medmenneske?

Rollen er afhængig af den tid og situation, den spilles i. Man skal være opmærksom på, at den katolske præsts forhold til den lutheranske præst er anderledes umiddelbart efter Reformationen i 1536 end i 2008, hvor folkekirken søger at udvikle enighed blandt de store kristne kirker. Der er også forskel på situationen fx, hvor moderen taler med datteren før, under eller efter et skænderi. Hun kan lægge forskellige betydninger i sit valg af ord. Der er også en særlig stemninger knyttet til begivenheder, der kan have indflydelse på rollerne fx juleaften eller til mormors fødselsdag.

Kommunikationen er afhængig af oprigtigheden mellem personerne. Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt der ligger et magtforhold personerne mellem. Dette kan fordrejer det egentlige kommunikationsforløb. Svarer eleven, som læreren ønsker det, eller er det et ægte udtryk for egen mening? Spørgsmålet om det skjulte magtforhold er meget vigtigt. Man kan med andre ord prøve at vurdere, om det er en magtfri kommunikation (Habermas, 1983) eller om der foregår en undertrykkelse eller anden magt demonstration, der forhindrer en egentlig fri kommunika-tion, hvor begge parter er åbne for argumenter (Marquardt p. 104ff). Er der noget personerne imellem, der kan forskyde billedet? Hvis det er tilfældet er det ikke egentlig kommunikation, men blot et uægte forløb, der skjuler den reelle kommunikation?

Er kommunikationen i øvrigt åben eller er der andre skjulte forhold? Man kan tale om det officielle curriculum (det der står i læseplanen) og det skjulte curriculum (de uskrevne regler + mødet med holdninger og mennesketyper). I skolen er det officielle curriculum, det der står i læseplanerne, men det skjulte er alt det øvrige man håber på de unge lærer, men som er svært at skrive op: "Du skal være sød mod dine venner, du må lære ikke at bagtale, ærlighed varer længst ...." (Kjøller, 1975b. Marquardt, 1987). Man kan desuden spørge ind til hvem eller hvad budskabet skal fremme eller bekæmpe. Hvilke interesser i samfundet og kulturen bærer dette frem og påvirker rollerne. Disse interesser kan være skjulte for modtageren.

Om at få overblik over tekstens indhold

Farvelægger man vigtige dele i teksten undervejs (fx: blå: fakta, gul: tomgang, rød: holdning og grøn: argumentation) kan det hjælpe en med at skabe et hurtigt overblik over teksten.

Det er vigtigt at have forstået teksten og skabt sig et vist kendskab til dens struktur og hovedopbygning, før man koncentrerer sig om de enkelte dele. Gennem en meget grundig læsning indkredses meningen. Fremmedord slås op i fremmedordbogen. Er der sætninger, der ikke er fuldstændigt forstået, så understreges disse. Det er vigtigt at alt er fuldstændigt forstået. Måske løser problemet sig selv ved videre læsning, måske løses det ved at læse hele teksten forfra. Man skal holde sig for øje, at få det pågældende problem løst, inden man er færdig med ens analyse af teksten. Det kan selvfølgelig være, at der intet er at forstå, at der er tale om tomgang eller rent ud sagt. Den tekst er en omgang sludder. Man kan dog ikke regne dermed som udgangspunkt. Man må som udgangspunkt regne med, at man ikke selv har gjort nok for at forstå sætningen. Undervejs kan man gøre sig betragtninger om kategori og teksttype, mens man arbejder med emneinddeling, prioriteringsanalyse og fordybelsesgrad.

 

Emneinddeling

Emneinddelingen foretages ved at markere hver gang afsenderen skifter emne. Disse emner gives en lille overskrift. Når dette arbejde er gjort, fremgår det klart, hvilke emner der er medtaget. Der kan yderligere deles op i hovedemner med underemner.

 

Selve teksten

Emneoverskrifterne

Den lille dreng blev bedt om at gå i byen for sin mor, da hun var meget syg.

1. Anmodning om at gå i byen.

Drengen sagde straks ja. Han skyndte sig til supermarkedet og købte alt det, hans mor ønskede.

2. Drengen går på indkøb.

På vejen hjem så han sig ikke for. Han blev ramt af en cykel og brækkede benet.

3. Ulykken.

Moren fik derfor først varerne, da de kom hjem sammen med drengen, der havde benet i gips. Begge dele blev overleveret af Falck folkene.

4. Moren fik både varerne og drengen

hjem igen.

Prioritering

Når emneinddelingen er færdig ses ved optælling af antal ord pr. emne, hvilke emner der er blevet mest fyldigt behandlet og hvor i stykket, de er placeret. På denne måde afsløres afsenderens disposition og prioritering af stoffet.

Fordybelsesgrad

Man kan finde fordybelsesgraden meget præcist ved at tælle samtlige ord i teksten og dividere med antallet af emner. Man skal blot passe på at skelne mellem et egentligt emneskift og en stofforøgelse indenfor samme emne. Resultatet bliver en interessant konkret størrelse for den fordybelse sagen er omfattet med. Fx vil en artikel om Danmarks historie i et leksikon ikke virke troværdig, hvis den blot havde et samlet antal ord på 25 og 5 emner, hvilket giver 5 ord pr. emne.

I tekstseksemplet, om drengen fra afsnittet handlingsiddeling, kunne der have været en indgående og detaljeret beretning om hospitalsbehandlingen. Hovedemnet vil være hospitalsopholdet. De mange delemner som forundersøgelse, røntgen, oprerationen, gipspålægning m.v. ville ikke være nye hovedemner, men underemner til hospitalsopholdet, hvor det tælles med samlet.

Dog kan også lave mere præcise fordybelsesgrader, idet man tager hvert hovedemne for sig med underemner. Underemnerne optælles og fordybelsen regnes ud pr. underemne. Bagefter kan der sammenlignes på såvel hovedemneplan som underemneplan.

De 6 sagprosakategorier

De forskellige sagprosaskrivemåder kaldes her for kategorier (Nørreslet) for ikke at forveksle dem med de skønlitterære genrer: epik, lyrik og dramatik. Sagprosa kan inddeles i følgende 6 kategorier:

 

Berettende, beskrivende, meningsfremstillende,

spørgende , handlende og refererende.

 

I et stykke kan der være en blanding af kategorier, men én vil som regel dominere. Hvilken tekstkategori dominerer? Da sammenblanding af kategorier kan have usaglige effekter, må afsenderen fx skille beskrivende og meningsmeddelende udsagn klart fra hinanden, således at meningsmeddelelsen ikke farver beskrivelsen i modtagerens øjne.

Berettende

En billist beretter om et færdselsuheld fx, at bilen kom fra højre, drejede ind over fortovet og dræbte fodgængeren. Teksten er oftest fremadskridende. Der sker noget nyt hele tiden. Nye handlinger afløser de gamle.

Beskrivende

Teksten er stillestående. Der er et beskrivelsesmønster, der på bedst mulig måde genfremstiller det, der skal beskrives. Dette mønster kan identificeres og diskuteres.

Meningsmeddelende

Meninger fremstilles i en logisk form, argumenter, ræsonnementer, beviser m.v. lægges åbent frem. Det gælder såvel egne udsagn, som andres udsagn.

Spørgende

Man spørger om noget fx kundskab, udgangstilladelse, penge m.v.

Handlende

Teksten adskiller sig fra de andre ved at indeholde en såkaldt talehandling (Speech act). Når en præst erklære to for rette ægtefolk at være, er der sket noget nyt. Det er ikke bare en taletekst. En ny virkelighed med love og regler omgiver nu de nygifte, regler der ikke var trådt i kraft før talehandlingen (Austin, Fogelin og Nørager).

Referende

Ud fra anden tekst refereres indholdet, dog uden dets usaglige elementer. Det er selve sagen, der skildres.

Tekstformer

Indenfor fiktionen har man forskellige teksttyper (under-genrer) som roman, novelle, digt, med undertyper (under-under- genrer) som krimi, science-fiction, gys, western, slægtsroman m.v.. Disse beskæftiger sig med det fiktive indenfor forskellige områder og på forskellig måde. Det er muligt at finde både form- og typeforskel på sagprosatekster på samme måde (se skemaet side 14). Her skelnes imellem fem hovedformer med en lang række af forskellige undertyper i hver. De fem hovedformer er:

Primær saglig sagprosa (pss)

Primær sagprosa (ps)

Sekundær sagprosa (ss)

Tertiær sagprosa (ts)

Faktion

I dette forslag til analyseredskab er det retvisende perspektiv, der styrer placeringen af teksten i de 4 sagprosa hovedformer. Faktion adskiller sig derved, at det i sin type er en åbenlys blanding af fakta og fiktion.

 

Det retvisende perspektiv

Det retvisende perspektiv kan forklares med et billede. Det betyder sagt meget enkelt, at man som besøgende er gået hele vejen rundt om skulpturen. Man er altså ikke bare blevet på den ene side, men man har derimod beskrevet alle sider af denne. Man har ikke med vilje beskrevet den som rød, når den faktisk er sort.

 

Det retvisende perspektiv

 

Vi har to begreber som subjektiv og objektiv, der er vigtige i denne sammenhæng. Den subjektive beskrivelse af figuren tager udgangspunkt i egne følelser og den umiddelbare oplevelse. "Jeg så en stor grim sort metalfigur i dag. Du ved, jeg hader det abstrakte og det bliver ikke bedre af materialevalget." Man har faktisk ikke fået konkrete oplysninger om figuren andet end, at den er sort og af metal, samt afsenderens mening om denne. Den objektive beskriver vil prøve at gengive figurens form, så godt som muligt og lade modtageren danne sit eget indtryk. Det form kræver, at vedkommende er nøjagtig og har set hele figuren fra forskellige vinkler. ( Andersson, p. 71).

Ud fra denne enkle sandhed defineres de fem hovedformer for sagprosa.

Primær saglig sagprosa (pss)

Pss defineres her således:

 

Den primære saglige prosa kan dokumentere ikke blot overfladisk at tilstræbe det retvisende perspektiv, men ved nærmere efterforskning vises bl.a. ved en sagprosaanalyse, at det retvisende perspektiv i høj grad er frembragt, for så vidt det da er menneskeligt muligt.

Ordet saglig betyder virkelighedsnær. Det er nær ved eller lig med virkeligheden, som den eksisterer uafhængigt af os. Pss er i overenstemmelse med de faktiske forhold. At finde sandhed er ikke så nemt, som man umiddelbart kunne tro. Det filosofiske problem, der ligger i dette er diskuteret tidligere (se side 4). Erkendelsmulighederne er fælles. Man kan derfor kommunikere om virkeligheden med de fælles medier, der eksisterer .

Virkelighedsnærheden er en subjektiv vurdering. Men det forhindrer ikke i at skelne mellem grader af virkelighedsnærhed. Her er begrebet det retvisende perspektiv relevant.

Foruden sandhedskvaliteter opfylder den primære saglige sagprosa alle den primære sagprosas øvrige kvaliteter, som gennemgås nedenstående.

Primær sagprosa (ps)

Den primære sagprosa kan defineres som forholdsvis store tekster, med en udtømmende behandling af sit emne, og som er fri for en række uheldige sproglige elementer, der gennemgås senere.

Desuden er den primære sagprosas emner så omfattende behandlet, at de skiller sig ud fra meget små tekster. Ps defineres her således:

 

Primær sagprosa er fri for skønlitterære virkemidler, samt andre usaglige sproglige virkemidler som: tomgang, ubegrundede negative emotivord, ufuldstændige beskrivelsesmønstre ( negativ selektion, ny struktur m.v.), faktafejl og usaglige argumenter, samt blanding af sagprosakategorierne.

 

Forskellen mellem den primære saglige og den primære er, at den primære ser ud til at behandle sit emne på en saglig måde, d.v.s. ser ud til at søge det retvisende perspektiv, mens den primære saglige sagprosa kan dokumentere sin saglighed ved overensstemmelse med sandheden. Dokumentering kan foregå ved analyse og undersøgelse.

 

Sekundær sagprosa (ss)

Sekundær sagprosa defineres her således:

 

 

Sekundær sagprosa er beskæftiger sig med et fagligt emne, der er sagprosa; men afsenderen forsøger ikke at undgå tomgang og ufuldstændige beskrivelsesmønstre såsom: negativ selektion, ny struktur m.v., samt ubegrundede negative emotivord, fordrejninger og usaglige argumenter, samt blanding af sagprosakategorierne

Dette bevirker, at modtageren skal passe meget på ikke at få et falsk budskab. Imidlertid kan sprogligt dårlig sekundær sagprosa dog indeholde et mere retvisende perspektiv end en primær sagprosa, der arbejder med skjulte virkemidler. En ligefrem upoleret sandhed, kan være mere sand end en smart sofistikeret løgn.

Tertiær sagprosa (ts)

Defineres her som:

 

Tertiær sagprosa er små saglige sagtekster som fx en efterlysning. De regnes som tertiære tekster alene på grund af deres størrelse.

Det tertiære ligge således i den meget beskedne information bære eller det meget specialiserede område.

 

Faktion

Faktion er sagprosa overgangslitteratur. Ordet er dannet af fakta og fiktion. Det er litteratur, hvor man på forhånd kan have en idé om, at afsenderen kan have motiv til at undgå det retvisende perspektiv.

Afsenderen hævder at beskæftige sig med at fremstille sagprosa, men kan have grunde til at bruge fiktive virkemidler. Måske er det avisredaktøren, der forkorter materialet for meget af hensyn til spalteplads. Det kan være journalisten, der kun får halve sandheder med på grund af tidspres. Man ser også den selvbiografiske afsender, der "glemmer" visse vigtige hændelser eller reklameproducenten, hvis motiv til at skrive ikke er rent oplysende, men et bevidst forsøg på at påvirke til salg for at tjene så mange penge som muligt.

Det største faremoment

I læsningen af sagprosa består den største fare i at accepterer en løgn som sandhed. Især i beskrivende sagprosa ses litteratur, der dækker over kontroverser. Man gør åbne spørgsmål lukkede og tilsyneladende færdigbehandlet. Den lukke kommunikation kan skjule sig som beskrivelse. Herunder ses på det lukkede og det åbne:

Lukket kommunikation iklædt primære kvaliteter

Man skal her være opmærksom på, at de farligste påvirkningsformer, er de former, der er skjult bag en faglig og tilsyneladende saglig maske. Ofte bruges en rent beskrivende eller berettende form til at dække over dybe videnskabeligt uafklarede spørgsmål (kontroverser). Den beskrivende form kendes fra egentlig sagprosa såsom fremstilling af sandkage: Man tager 250 g mel, 250 g margerine og 250 sukker, samt 8 æg, disse blandes ............. . På samme måde kan ideologier og filosofier præsenteres enten i sin helhed med alle logiske dele eller ufuldstændigt, som om de var helheder. Hvor folk ville studse, hvis de kun fik den halve opskrift på sandkage eller asfalt, Ja de ville måske sagsøge forlaget. Tænker den enkelte måske ikke over kun at få præsenteret en brøkdel af folks overbevisninger, som om det var hele "opskriften"?

Åbne kontroversielle spørgsmål

Selvfølgelig har man i et demokratisk samfund trosfrihed. Man har ret til at antage enhver tro, en hvilken som helst mening, men argumentationen for meningen bør være åben og tilstede i sagprosa af høj kvalitet. Det viser modtageren, hvor han selv bør tage stilling og danne sine egne meninger. Hvis man fjerner kontroverserne ved at skjule dem i beskrivende sagprosa frem for åben meningstilkendegivende sagprosa, fremmedgør man menneskene fra den virkelige verden. Kontroverserne er netop en del af virkeligheden. De afgrænser, hvor man er enige og uenige. Hvis de ikke beskrives netop som kontroverser, hindres mennesker i at tænke selv og danne deres egen mening. Desværre kan dette netop være den helt bevidste hensigt fra afsenderens side. Denne fare er beskrevet på en interessant måde af George Orwell i romanen 1984. I denne udvikler magthaverne et sprog, der netop skal forhindre folk i et tænke selv.

Problemet er, at organisationer, ideologier, religioner og filosofier ingen direkte interesse har i at være helt åben, da evt. svagheder i positionen, så også skulle fremlægges åbent, derfor dækkes de kontroversielle spørgsmål til med beskrivelse. Det bliver derfor den sandhedssøgende kritikers egen opgave at finde og at indse disses karakter og omfang.

Teksttyper

Alle de mange sagtekster kan opdeles i kategori og form som diskuteret, men derudover kan de underinddeles i typer. En type er en måde at skrive på, som indeholder visse karakteristiske træk.

Et landkort sætter navn på lande, byer, flode, bjerge og have m.v., det identificerer stederne, såmanved hvadmantaler om, derfor kaldes sådanne typer her identifikation efter deres funktion. Den er ultra kort og derfor tertiær.

En selvangivelse er noget fortrykt, der blot skal udfyldes. Det har allerede en vis form, den kaldes her en formaliseret meddelelse. Den er næsten færdig på forhånd, man skal blot tilføje lidt selv. For det meste er det et meget kort budskab, men under alle omstændigheder er den begrænset af formen og derfor tertiær.

En vejrmelding, ved man, indeholder noget om vejret: vindforhold, temperatur, sol eller nedbør, samt hvor længe et givent vejr holder. Det er en kort begrænset tekst, der ikke er afstemt efter en bestemt person, og kaldes en upersonlig meddelelse. Dens korte og forudsigelige mønster gør, at man kan kalde den tertiær.

En ansøgning er noget personligt, der er visse ting, man nok bør have med, men ellers er det op til personen at udvælge, hvad der skal medtages. Valget er personligt, men er typen begrænset til dens formål. Denne hovedtypen kaldes en personlig meddelelse.

De større sagtekster har ligeledes deres funktion. De skal videregive information af beskrivende, berettende, meningsfremstillende, anmodende, rådgivende, befalende eller refererende art.

De større tekster kan vurderes ud fra deres sagprosakvaliteter. Da der ofte er knyttet store forventninger om åben kommunikation til dem, kan man stille spørgsmålene: Lever de op til definitionerne for primær saglig sagprosa, primær sagprosa eller kun sekundær sagprosa måske tertiær sagprosa? Hvis ikke, hvilketformål har teksten da?

 

Skemaet på giver et overblik over de forskellige kategorier, former og typer. Læg mærke til overgangsformen faktion.

Oversigt over sagprosalitteratur:

Skriftlige udtryksformer

Skønlittera -tur  fiktiv

 

Sagprosa - ikke fiktiv- faglitteratur. Kategorier: beskrivende, berettende,

meningsfremstillende, spørgende, handlende og refererende

Former

Sekundær sagprosa

Tertiær sagprosa

Sekundær

Sagprosa

Primær

Sagprosa

Primær saglig

Sagprosa

Faktion

Identifikation

Formaliseret

meddelelse

Upersonlig

meddelelse

Personlig

meddelelse

Større sagtekster

reklame

propaganda

partiprogram

læserbrev

selvbiografi

dagbog, essay

rejseskildring

bekendelsesdigtning

nøgleroman

interviews

dokumentarisme

flyveblad

brev

telegram

vejskilt, landkort

underskrift Indholdsfortegnelse

nummerplade

mærkat,køreplan,

patentmærkning, datering, plakat, urskive

adressebog, penge, skema, or dbog

termometer

kalender

stempel

dåbsattest, pas etiket, id-kort telefonbog

til og fra kort

checkhæfte

frimærke

afregning

kampkort

tipskupon

kontrakt

selvangivelse

eftersidning

protekol

bankbog

skema

tabel,

attest, kørekort, bøde

anvisning

garantibevis

dåbsattest

efterlysning

resultat

katalog

vejrmelding

regler

pjece

plakat

spilleregler

brugsanvisning

recepter

opskrifter

program

ansøgning

afsked

invitation

testamente

besked

diplom

eksamenspapir

bøde

regning

telegram

disputats

definition

afhandling

projekt

kronik

artikel

vejledning

cirkulære

lovtekst

anmeldelse

lærebog

tidsskrift

kompendium

bekendtgørelse

program

pjece

disputats

definition

afhandling

projekt

kronik

artikel

vejledning

cirkulære

lovtekst

anmeldelse

lærebog

tidsskrift

kompendium

bekendtgørelse

program

pjece

disputats

definition

afhandling

projekt

kronik

artikel

vejledning

cirkulære

lovtekst

anmeldelse

lærebog

tidsskrift

kompendium

bekendtgørelse

program

pjece

*Nogle skriftlige udtryk har flere funktioner, såsom fx bøden der kan være enten formel eller personlig.

 

Tomgang i sagprosa

Tomgang er fyldmaterialer. Det er sproglige elementer, der intet budskab har, men som nok er i stand til at at opfylde nogle ikke saglige - ikke retvisende formål. Det kan fx være at gøre folk usikre: "Jeg kan ikke forstå, hvad der bliver sagt, derfor må der være noget galt med mig." Rent faktisk er det måske afsenderen, der kører i tomgang og dermed kan lave et slags røgslør. Fyldet kan også have formål fx at fortælle folk, alt det de ved i forvejen for at sikre sig en god positiv grobund for nogle meget specielle meninger. Ofte bruges det af politikere til at vige uden om spørgsmål eller til at manipulere pressen. Tomgang har ingen reel eksistensberettigelse i pss og ps, da det ikke frembringer en ny sandhed i sagprosaen.

Der findes en række typiske former for tomgang. Ved analysen kan man evt. overstrege tomgangsord med gul og de ord, der er påvirket af de tomme ord understreges med gul.

Banalitet

Banalitet er selvfølgeligheder som ALLE mennesker ved i forvejen: Solen skinner vel nok varmt i dag, der er jo 25 grader. "Tænk, at prinsen skal giftes på sådan en dejlig dag." 4.1. kan bruges til at skabe kontakt og danne bro til mere specielle budskaber. (Kjøller, 1973, p. 71).

Selvbærende teori

Teorier, der bæres oppe af deres egen påstand, er selvbærende. Hansen:" Alle venstreorienterede er skaldede. " Sørensen:" Kan det være rigtigt? Petersen stemmer på de konservative, men er også skaldet!" Hansen:" Hvis han er skaldet, så er han venstreorienteret. Du tager nok fejl." Et andet eksempel er en sætning som: "Den hvide race står højest i dannelse og har det mest udviklede sprog. Ved sin åndelige overlegenhed har den forstået at gøre sig til hersker næsten overalt på jorden." (Holst, 1907). Afsenderen kommer med påstanden om, at de hvide har højest dannelse, dernæst bruges dette, som en begrundelse for de eksisterende magtforhold. Han har lavet en teori om magtforhold, der er baseret på den påstand, at magt er skabt ved åndelig overlegenhed. Selvbærende teori kan altså bruges til at etablere egen åndelig overhøjhed over modtageren. (Ibd., p 73).

Selvbesvarende spørgsmål

"Skal Danmarks økonomi fortsat forbedres?" Svaret er klart, men det ligger indbygget i spørgsmålet, at afsenderen er den eneste, der kan magte dette. Dermed bliver et ja til spørgsmålet et ja til afsenderen. Det bruges til at få modtageren over på ens parti. (Ibd., p. 76).

Sort tale

Sort tale er totalt uforståelige udtryk: "Kan danskere lide katte ka' Tarzan?" Her er det let at gennemskue, at der tales sort; men til andre tider, kan man tro, det er egne evner til at forstå sammenhængen, der er problemet. Dårlig sprogbrug kan altså bevidst bruges til at nedsætte modtagerens selvtillid. (Ibd., p. 80).

Selvmodsigelser

"Bliv siddende og rejs dig op!" Selvmodsigelser virker som sort tale. Det er uforståeligt og forvirrende. Selvmodsigelser viser, at afsenderen ikke har tænkt sagen godt igennem, derfor er det oplagt at søge efter disse. En selvmodsigelse giver altid et dårligt indtryk. Det er tomgang, fordi to modsatte udsagn ophæver hinanden. (Ibd., p. 86).

Dårligt sprog

Dårligt sprog er utilsigtet uforståeligt sprog, der er skabt af et forkert ordvalg, en forkert sætningsbygning eller glemsomhed. Det kan også forekomme, når folk taler sammen i et implicit sprog fx: "Jeg har købt den der, du ved!" Hvis man glemmer, at det kun er de udvalgte, der forstår det underforståede på den måde, bliver sproget ikke forståeligt for fremmede. I en officiel sagtekst er det bedre at bruge eksplicit sprogbrug, da alle dele af teksten lægges klart frem. (Ibd., p. 84).

Bundløs abstraktion

En almindelig abstraktion finder sted, når man går fra konkret til generelt. Abstraktionsniveauet stiger. Et egern er et pattedyr. Egernet er det konkrete. Begrebet pattedyr er en større gruppe, som egernet tilhører. Begrebet pattedyr er en højere abstraktion end ordet egern, der umiddelbart kan knyttes til et bestemt dyr i skoven; "Se det er et egern."

Den bundløse abstraktion fremkommer fx i sætninger som (Holst, 1907): "Skal vi udtræde af de internationale fællesskaber?" Et fælleskab er alt fra en skakklub til FN. Det omfatter så mange organisationer, at det ikke bliver muligt at tage stilling til udsagnet på fornuftig måde. Sætningen er via abstraktionen blevet upræcis og dermed bundløs, da den dækker tusindvis af organisationer.

"Indianerne og Majaerne gør sig ikke gældende, hverken i åndelig henseende eller ved deres mængde." De bundløse ord er åndelig henseende. Disse ord defineres ikke nærmere og fortaber sig i det uvisse. Det er blevet for abstrakt og derfor tomt.

Abstraktioner er nødvendige, men bør introduceres således, at de gøres forståelige ellers forbliver teksten tomgang for modtageren. De bruges til tider bevidst for at gøre indtryk af, at afsenderen er klogere end modtageren, da denne åbenbart ikke kan forstå ham. "Forstår du ikke det?" (Ha!Ha!).

Man kan tale om, at visse eksperter (de kloge, de lærde) skjuler sig bag abstraktioner. De finder måske en glæde ved at gøre det, de siger, så uforståeligt som muligt frem for så klart som muligt. Så kan de bedre imponere. "Det må åbenbart være meget svært, så de der forstår det, må være meget kloge."

Eksperten kan også være så langt inde i egen begrebsverden, at han ikke kan kommunikere til almindelige mennesker. Han har nået et stadie af overkvalificeret inkompetance, da han tager egen sprogbrug for givet. Hans måde at udtrykke sig på er ikke tomgang, men for mange virker det som tomgang, hvis abstraktionsniveauet er unødvendigt højt. (Ibd., p. 82).

Grænseløs vaghed

Der døde mange mennesker under Den anden Verdenskrig. Udsagnet kan præciseres ved et simpelt opslag, derfor bør det gøres. "Negerracen står på det laveste dannelsestrin." Hvor lavt er laveste? Udsagnet er meget vagt. Er de over græshopper eller lige under fugle i deres dannelse? "Næsten hele Sudan er nu afhængigt af Europæerne." Hvad er næsten hele Sudan? Er det 80% eller 99.9 % udsagnet kan bestemt præciseres. Grænseløs vaghed er et tegn på dovenskab hos afsenderen. Man slå ikke fakta op, men søger alligevel at give indtryk af stor viden. (Ibd., p. 82).

Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi)

Her bringes noget frem, der drejer sagen helt væk fra emnet, laver irrelevante konklusioner og ignorerer, hvad sagen egentlig drejer sig om. Det er en måde at skabe støj på. På engelsk har man et godt udtryk der dækker dette: "To drag a red herring across the track," ( at trække en rød sild tværs over sporet). Det er et bevidst forsøg på at hindre kommunikation, nedbryde sagen. Læreren siger fx til eleven, der trods forbud, kaster med sne i gården:"Du må ikke kaste med sne. Gå ind til inspektøren!" "Men det sagde de to gårdvagter i sidste frikvarter ikke noget om, og i forrige frikvarter var der ingen gårdvagt. Hvordan er det egentligt at være gårdvagt om sommeren? Svarer drengen." Pludselig er opmærksomheden på vej væk fra sneboldskasteriet og på vej over mod helt andre ting. (Alexander, 1968, p. 31). Da denne bevægelse er tom i forhold til sagens udvikling er det tomgang.

Unødvendig gentagelse

I skønlitteratur er gentagelse ofte forfatterens helt bevidste forsøg på at skabe opmærksomhed om et vigtigt motiv, det kaldes et ledemotiv. I sagprosa derimod er gentagelser, der ikke er direkte pædagogisk betingede, et irriterende fyld. Gentagelser virker undervurderende på modtagerens intelligens. Det bibringer intet nyt og er derfor tomgang. Det ses nu ofte som irriterende undvigelsesmanøvre. Politikere, der bliver spurgt om konkrete ting, svarer ved at gentage sig selv, uden at det har relevans til spørgsmålet.

Tomgangsfyld

Tomgangsfyld ses ofte hos nogle politikere, der søger til at tale uden at komme ud af stedet fx "Vi i vores parti har anset det for nødvendigt på grund af samfundsudviklingen at gøre op med de i tiden herskende strømninger, hvorfor vi har nedsat en kommité, der netop skal tage sig af de påtrængende spørgsmål, som i vor tid, trænger til at blive løst - ellers er det ikke til at vide, hvor langt denne generation vil bringe os hen, uden den tiltrængte styrke, som mennesker der sætter sig ned i fælleskab omkring et bord, kan give, for slet ikke at tale om den fornyelse af partiet, der netop kommer gennem en meningsfuld udveksling af synspunkter, der ikke ..." Her bruges det kneb at tale i stadig større ring uden om et begrænset og ufarligt emne. Det benyttes for at vinde tid eller for bruge tiden, da de ved at nyhederne giver dem en meget begrænset tid. Det bruges også til at vige uden om spørgsmål. Det ses brugt i fjernsynets debatter."

TOC

TOC betyder tomgangsprocent. Denne kan udregnes ved at gange alle de tomme ord og dermed påvirkede ord med hundrede, hvorefter der divideres med samtlige ord.

 

 

Tomgangsprocenten er en meget konkret og interessant størrelse, der afdækker, hvor meget røgslør og dårlig koncentration om emnet, der er i teksten (Ibd., p. 126).

Afsenderens holdning til emnet identificeres

Enhver afsender har en holdning til det emne, han behandler. Denne holdning røbes i ordvalget. Den kommer frem ved følelsesudtryk, der oftest er tillægsord og ved konnotationsvalg ved navneordene, måden stoffet udvælges på, måden stoffet genskabes på, måden der argumenteres på og hvilke problemløsninger der fremkommer.

Som en hjælp til at analysere kan selve det holdningsbærende ord fx overstreges med rødt og de påvirkede ord understreges med rødt.

Følelsesudtryk ( emotivord)

Emotivord kaldes også holdningsord. Det er ord, der kan skiftes ud med andre og dermed ændrer sætningen til at være positiv, negativ eller neutral. Ved nøje at gennemgå sådanne ord og de af disse ord påvirkede sætninger, kan man finde ud af, hvilken holdning, der dominerer. "Gotheren bærer et vel organiseret hovede med fuldtudviklet intelligens (Taine, 1966)." Holdningsordene er "vel organiseret" og "fuldtudviklet intelligens." Disse ord røber positiv holdning. De kan erstattes med mere præcise ord og dermed ændres sætningen mod den neutrale beskrivelse. Emotiv-ord er ofte i sig selv tomme." Du er en skøn pige." Er hun køn, klog en god kammerat eller hvad? Ordet "skøn" er tomt i sig selv. Det røber imidlerid en positiv holdning fra afsenderen. (Andersson, 1972 91ff, Kjøller, 1973, 36f).

Også ord, der ikke umiddelbart er holdningsord, kan bruges som sådan. " Den nordiske race er den eneste virkelige race (Hans Günther, 1938). "Virkelige" er ikke et typisk holdningsord, men i denne sætning ses, at det farver sætningen til fordel for de hvide og man ved umiddelbart, hvem afsenderen kan lide.

Den holdningsbærende del af navneordet kaldes en konnotation. Ordet hest er neutralt, men ordene ganger og krikke er henholdsvis +ord og -ord. Krikke har en negativ association-en konnotation. Alle tre ord denoterer dyret hest men med forskellige konnotationer (Schødt, 1972, p. 80). Disse navneord har et tillægsagtig følelsesudtryk, som et slags indbygget vedhæng.

 

HOT

HOT betyder holdningsprocenten. Denne findes ved at tage antallet af holdningspåvirkede ord * 100 og dividere med samtlige ord. Man bør ikke blot tage selve holdningsordet, men alle de ord, hele den sætning eller afsnit, der bliver påvirket af det valgte holdningsord. Man skal beregne den negative eller positive holdning hver for sig.

Hvis fx 50% af teksten er farvet negativt, er det et faresignal i sig selv. Har afsenderen en forudindtaget mening? Står sagen virkeligt i så dårligt lys? (Kjøller, 1973, p. 128).

Perspektivskema

Man kan opstille et skema, hvor forskellige holdningssætninger er opsat. Man kan da ved indsættelse af andre ord se, hvordan perspektivet ændres. Et sådant skema indeholder det originale udsagn, det ændrede udsagn, samt en karakteristik af hvori ændringen består. På denne måde fremstår perspektivet med stor klarhed (Kjøller, 1976, p.66).

Originale

udsagn

Ændrede

udsagn

Karakteri-

stik

Bemærk-

ninger

Han red på en ussel krikke

Han red på en veltjent hest

Fra negativ til positiv

Afsender ser negativt på hesten

Han red på sin stolte ganger

Han red på en hest af høj kvalitet

Fra meget positiv til mere neutral positiv

Afsenderen ser meget positivt på hesten

Hun var den skønneste pige, han havde set

Hun var en meget harmonisk og velbygget pige

Fra meget begejstret til mere neutral

Afsenderen er meget positiv

Eksempel på perspektivskema

 

At benytte et sådant skema kan hjælpe en med at se afsenderens holdning. Der kan eksperimenteres med forskellige alternativer. Det illustrerer de store forskelle.

 

Selektion

Selektion betyder udvælgelse. Forfatteren udvælger af det store materiale, han har til sin rådighed, det han skønner mest egnet dvs. mest sagligt, retvisende eller det der passer bedst i hans kram. Det er sprogligt muligt at finde ud af, om han har saglige hensigter eller om han på usaglig måde ønsker at påvirke sine modtagere. Hvis teksten er ensidig kaldes det, at den har tendens. En sådan tekst har lav troværdighed.

Det er klart, at hvis en historiker sættes til at skrive ens biografi, så forventer man, at han medtager både gode og dårlige ting. Hvis han kun tager succes med, bliver det et uvirkeligt glansbillede. Hvis han kun tager det negative, bliver det et uvirkeligt ondt menneske, der fremstår. Udvælgelsen af materialet er væsentlig for fremstillingen. Man vil kun acceptere en stræben efter at genskabe en som en hel person, såfremt man skulle blive genstand for beskrivelse. Dette er imidlertid ikke nogen nem opgave på grund af det store materiale, der ligger forud for enhver person. Dette er indlysende på det personlige plan.

Man skal heller acceptere bevidste fordrejninger på det ikke-personlige plan. Man må ikke stille sig tilfreds med det ensidige, det tendentiøse, det det ikke søger det retvisende perspektiv. Også her kan det være svært, fordi historie, organisationer, religioner, filosofier har så mange elementer i sig, og afsenderen derfor altid skal vælge og prioritere.

Dækningsgrad

Hvis opskriften på sandkage, asfalt, fremstillingen af jern m.v. er retvisende dækket - vil der faktisk komme de pågældende stoffer frem, ved at følge anvisningerne. Emnerne: Mel, sukker, margerine og æg skal medtages, når det gælder beskrivelsen af sandkage, men vanilie og cacao kunne godt undværes. Et emne er således kun dækket, når et vist antal centrale emner er medtaget, således at stoffets faktiske eller logiske struktur genskabes, så godt som muligt.

Hvis mange emner er med indenfor et givet områder vil dækningsgraden være høj. Dækningsprocenten (DÆC) kan udregnes ved at tage samtlige emner * 100 divideret med de emner, der mindst bør medgå for at få en forsvarlig fremstilling. Det er en subjektiv størrelse, som kan vise om emnet er fyldigt beskrevet. Problemet er at finde det korrekte antal emner, for det kan vel altid diskuteres om dette eller hint skal med, men fagfolk med forskellige synsvinkler må kunne blive enige om mindstekravet for at få en retvisende forståelse af emnet. Dækningsgraden kan variere ud fra betragtninger over modtagerens forståelsesevne og alder.

Hvis man angiver dækningsprocenten bør der også medfølge en argumentation for det valgte antal emner, ellers bliver det blot en løs usaglig påstand. Dette er klart en vanskelig sag. Hvor mange emner skal med om ens liv? Skal det med, at jeg stjal 2 øre fra min mor, da jeg var 6 år? Men alle er vel enige om, at mine 28 år, som lærer i folkeskolen, bør være med i biografien!

Dækningsprocenten er en subjektiv men værdifuld størrelse. (Larsen, 1979).

 

Faktafejl

Teksten undersøges for faktafejl. Fejlprocenten kan evt. udregnes. Fejl vil give modtageren et fejlagtigt billede, uanset om de er lavet bevidst eller blot har indsneget sig på grund af dårlige kildematerialer. Det er derfor klart, at sådanne fejl ikke må forekomme. Endvidere bør man søge til de primære kilder for at undgå fejl. Bibelen skal læses i stedet for udelukkende at kritisere Bibelen ud fra en rapport om Bibelen lavet af andre, der har læst den. En sådan rapport er en sekundær kilde. En rapport om rapporten er en tertiær kilde osv. Des tættere på primærkilden man kan komme, des større mulighed for at finde sandheden om sagen. Ofte ønsker man at skyde genveje fordi Koranen er for tyk, Marxs skrifter for uforståelige, Hitlers Mein Kampf udgået fra forlaget osv. Udelukkende benyttelse af sekundære og tertiære kilder er en stor årsag til faktafejl og fordrejninger. Disse kan være supplement til egen læsning og tænkning og udvide ens egen forståelse og som sådanne er de vigtige.

Retningslinjer for udvælgelse af materiale

Udvælgelsen bør tage udgangspunkt i stoffets, genstandens, ideologiens, religionens, beretningens egen indre logik, hvor en sådan findes. Autoriteten ved et leksikon fremstår ved den grundige og dækkende behandling af genkendeligt stof. Slår man op under asfalt, forventer man, at der findes en god og detaljeret beskrivelse af asfalts fremstilling. Mangler i en sådan fremstilling kunne i værste fald føre til sagsanlæg. Ofte ses imidlertid meget amputerede beskrivelser af andre menneskers ideologier. Undskyldninger kan der være nok af, såsom pladsmangel, tidsfrister for trykningen m.v.,men fakta er, at en behandling af et emne kræver den plads, som det behandlede materiales logiske struktur nødvendiggør. Mere stof kan måske fremme forståelsen, mindre giver en forvirret samling af elementer uden de nødvendige materialer til at binde det hele sammen. (Nørreslet, Larsen).

Afbildningsmodeller

Forskellige modeller kan benyttes til at overføre det oprindelige materiale til den udvalgte præsentationsform. Imidlertid er kun den retvisende struktur sandfærdig. De øvrige modeller giver i bedste fald et fordrejet billede og i værste fald et helt forkert billede, en litterær løgn. Flere af følgende modeller kan kombineres.

Man kan antage, at der findes en sag, der kan illustreres sålede

A                          B

Sagens indre

logik

C                              D

Dette er altså, den virkelige eksisterende sag.

Denne sag kan nu afbildes i forskellige amputerede, forvredne, fiktive, løgnagtige og misforståede udgaver eller kan fremstilles retvisende:

Listeform med udgangspunkt i sagen

-------------------|------------------------ |---------------------------|-------------------------|--------------------

A                             B                                C                              D

Nogle markante ting er medtaget, men selve logikken er ikke medtaget. Stoffet har dog en vis logisk rækkefølge, som kan genkendes fra kilden.

Tilfældig listeform

-------------------|------------------------ |---------------------------|-------------------------|--------------------

D                            A                                B                              C

 

Markante punkter er med, men udover manglende logik, bliver materialet præsenteret, som det passer afsenderen uden hensynstagen til kilden.

Listeform med sensations fokus

-------------------|------------------------ |---------------------------|-------------------------|--------------------

A                             B                                C                              D

 

Nogle delemner fremhæves og fokuseres på frem for andre, især kontroversielle punkter, der kan skabe sensation.

Listeform med positiv eller negativ komposition

-------------------|------------------------ |---------------------------|-------------------------|--------------------

+A                         -B                              +C                            -D

Dette er en form, der kan udnyttes meget bevidst. En lidt pæn indledende start, kan vendes til en fuldstændig negativ afslutning og give modtageren indtryk af, at det var sagligt, der var jo både positivt og negativt materiale. Denne form blandes fint med 2 og 3.

Fri fantasi på listeform

-------------------|------------------------ |---------------------------|-------------------------|--------------------

       Z                             A                                Q                             D

Afsenderen har selv fundet på ting, der giver helt fejlagtige forestillinger om sagen.

 

Ny struktur (fantasi med logisk form)

Z                                                     Q

Falsk logik

 

M                                                    A

Afsenderen har med udgangspunkt i meget få fakta opdigtet en hel ny struktur. Antallet af fakta kan variere. Det væsentlige er, at han får et falsk billede ud af det oprindelige materiale. Det er en litterær løgn, han præsterer.

 

Retvisende struktur

Sagen ret gengivet:

A                          B

Sagens indre

logik

C                              D

Det er lykkedes at skabe et billede, der minder om det oprindelige. Det er genkendeligt.mantaler om at skrive i det retvisende perspektiv. (Larsen, 1979).

Fravær af skønlitterære virkemidler

Skønlitteraturen bringer sit budskab til modtageren bl. a. ved en lang række sproglige virkemidler som gentagelse, besjæling, allusion, allegori, metafor m.v. Disse virkemidler bruges til at lægge skjulte budskaber ind i teksten.

I sagprosaen bør disse ikke være udvalgt, da åben kommunikation og ikke skjulte budskaber er formålet. I stedet bør det være logik, ræsonnementer, argumentation, eksempler, konsekvenser osv., som er virkemidlerne, der fremhæver en logisk fremstilling. Man bør således vælge ikke at gøre brug af skønlitterære virkemidler. En undtagelse kan være en megen beskeden brug af billedsprog, som kan være til hjælp ved at lette forståelsen hos modtageren fx fra pædagogisk litteratur, at barnet er en som en flaske, der skal fyldes. (Nørreslet, 1974, a,b,c,d).

 

 

Argumentation og ræsonnement

Nu ses på selve de meningsytrende udsagn. Hvilken form har de? Hvad og hvem er de rettet mod? Er de saglige eller usaglige?

Argumenterne kan inddeles i tre hovedgrupper:

1. Argumenter der ikke beskæftiger sig med sagen, men med afsenderen

Faderskabsargument

2. Argumenter der tager udgangspunkt i sagen

Sagargument

3. Argumenter der er rettet mod modtagerens person eller tilstand

Modtagerargument

 

Den saglige udsagn beskæftiger sig med sagen med åben argumentation eller åbent ræsonnement. De manipulerende udsagn indholder påstande (ubegrundede meningsudsag) eller argumenter, som er sagen uvedkommende.

Faderskabsargumenter

Faderskabsargumenter kaldes også ad-hominem-argumenter. Brugerne af disse interesserer sig ikke for selve sagen, og hvordan man logisk kan behandle denne. I stedet ønsker modstanderen enten at svække eller styrke debatten ved at inddrage afsenderen som person, som fader til sagen. Denne form for angreb eller forsvar er uhyre virkningsfuld og bliver brugt i stor udstrækning. Nedenstående er blot nogle af disse. Deres effektivitet bygger på, at man ikke tror, at der kan komme noget godt fra en dårlig fader - hvilket også er et godt argument. Det spiller godt sammen med ens evner til at dømme og generalisere. Er faderen svækket, har man dermed inddirekte, men meget stærkt også svækket sagen. Argumentet benyttes ofte under valgkampe, hvor man ikke vurderer at kunne vinde politisk og derfor søger at vinde på det personlige plan. Det kaldes også mudderkastning.

De politiske imperativer (krav)

Ordet imperativ stammer fra latin og betyder befale, byde.

Den tyske filosof Immanuel Kant formulerede begrebet det kategoriske imperativ, det ubetingede gyldige. Han mente, at det var samvittighedens stemme, der formulerede krav til personen uafhængigt af alle andre, bl.a. at ens handlinger burde være af en sådan karakter, at de kunne være grundlaget for almindelig lovgivning for alle mennesker. For, at man overhovedet vil tage en debatør alvorligt, må han derfor som menneske leve op til det ubetingede gyldige fx ikke at stjæle. En svensk vicestatsminister måtte fx, da det blev opdaget, at vedkommende havde brugt et ministerielt kontokort privat, trække sig fra kandidaturet som statsminister.

Grunden til at navnet politiske imperativer ligger i, at det er mindstemålet for, at en politiker kan overleve i politik. Imidlertid gælder disse også for religionstiftere eller andre mennesker, der ønsker at påvirke i større stil. Men selvfølgelig kan en person godt komme med en god sag uden selv at være "god" ifølge samfundets normer. Alle de følgende argumenter hører under dette begreb.

Sandhedskravet (sandhedsimperativet)

Kan man bevise, at en politiker er en stor løgner, behøver man ikke yderligere at beskæftige sig med, hvad han siger. Han er færdig. Uærlighed i pengesager, eller anden form for uærlighed svækker personens troværdighed i andres øjne og dermed hans sag.

Idealkravet (idealimperativet)

Kan man bevise, at en politiker/religionsstifter kun er deltager i politik for pengenes skyld, så er sagen svækket. Folk forventer et ægte engagement. De forventer ægte overbevisninger. De kræver, at politikeren er med for folkets skyld og landets skyld. Man ville aldrig vælge en person, der stod op og sagde:"Vælg mig, jeg elsker magt og penge." Den ideale forventning kan ikke svigtes uden alvorlige konsekvenser. Læger, der ordinerer medicin, mister ligeledes kunderne, hvis det kommer frem, at de er økonomisk afhængige af et ganske bestemt medicinalfirma.

Troskabskravet (troskabsimperativet)

Hvis en politiker har været medlem af 4 forskellige partier, er det svært at have tillid til det, hun siger. Folk, der skifter politisk parti for ofte, har ingen troværdighed. Kan man bevise, at noget sådant gør sig gældende, så er sagen svækket. Dog har man set politikere bevæger sig fra yderste venstrefløj til venstre på højrefløjen i løbet af en årrække. Det ser ud som, at en meget veletableret politiker kan tage nogle af sine "kunder" med sig i til et andet parti, hvis det virker oprigtigt.

Dygtighedskravet (dygtighedsimperativet)

Fejltagelser får til alle tider hoveder til at rulle, hvis man ellers kan finde syndebukken. Kan man argumentere for, at modstanderen ikke passer sin stilling, tager åbenlyst forkerte beslutninger og/eller lave grove fejl, så kan den sag, han fremfører, ellers hans parti stå betydeligt svækket. (Kjøller, 1975 a, p. 17f).

 

Lovlydighedskravet (lovlydighedsimperativet)

Hvis man skal sidde i landets ledelse, er der krav om, at man lever et eksemplarisk liv i henhold til landets love såvel skrevne som uskrevne. Man sætter i dag større fokus på dette imperativ. Adskillige er faldet fra deres poster på grund af uregelmæssigheder i embedsførelsen, der ikke var i overensstemmelse med lovlydighedsimperativet fx, da Hans Engel måtte fratræde posten som leder af de konservative, fordi han havde kørt bil i beruset tilstand og Brixtofte, der var borgmester i Farum, men overskred sine beføjelser og misbrugte borgernes penge, hvilket resulterede i fængselsstraf.

Retfærdighedskravet (retfærdighedsimperativet)

Ideen om, at ledere skal være retfærdige over for alle borgere og ikke må tjene ganske bestemte særinteresser, er udpræget. "Med lov skal man land bygge." står der på Københavns domhus. At alle ligeledes er lige for loven uanset politisk tilknytning er underforstået. Kan man bevise, at en politiker tjener ganske bestemte grupper (evt. lobbyister, mennesker der søger at fremme deres sag eller organisation ved direkte at kontakte folketingets medlemmer) og ikke er retfærdig overfor alle borgere, er hans sag svækket. Nogle politikere har måtte forlade deres poster, fordi de ansatte venner i stillinger.

 

De religiøse imperativer

Til den religiøse leder stilles yderligere stærkt krævende forventninger.

Rettroenhedskravet (Ortodoksiimperativet)

Afsenderen må tænke og tale i overenstemmelse med sin tro. Der er ikke så meget råderum for selvstændig tankevirksomhed som i den politiske verden. Denne verden er mere under konstant udvikling via demokratisk vedtagne forandringer i partiet. Hvorimod troen af natur skal være mere stabil for at være overbevisende.

Moralkravet (moralimperativet)

Enhver religion indeholder moralske foreskrifter. Det forventes af den religiøse leder, at hun lever tæt op ad foreskriften. Hun skal være et godt eksempel for menigheden. Hun må ikke være en hykler. Til den religiøse leder er der således en skærpet forventning om moral, der går langt ud over det politiske lovlydighedsimperativ. Det er især vigtigt, at hun holder den pågældende religions generelle såvel som særlige moralpåbud og standarder for opførsel.

I aviserne ses ofte afsløringer af religiøse ledere, der ikke holder egne påbud.

Generelt om imperitiverne gælder det, at de har stor virkning, fordi de beskytter og bevarer de almene normer, der holder samfundet sammen som hele.

Foruden imperativer af forskellig slags, er der en række andre argumentstyper, der tilhører denne gruppe:

Selvsikkerhedsknebet

Påstande fremføres uden argumenter. Selvsikkerheden hos afsenderen er alene det afgørende i sagen: "Brug mule tandpasta, og du bliver omsværmet af pigerne!" Denne selvsikkerhed er smittende, fordi man selv ikke er så sikker og fordi man ikke forventer, at folk vil lyve og bedrage blot for at tjene penge (Andersson, p. 30).

Hitler sagde, at folk ikke vil tro en lille løgn, men gerne en stor løgn. Hans løgne om jøderne og hans smittende selvsikkerhed havde stor effekt.

Prestigeknebet

Lærdom og stilling misbruges for at imponere. Man udtaler sig om en vare eller emne og bruger prestige til at få folk til at tro på budskabet fx: Professor Hansen, der er professor i myrens anatomi, udtaler sig med vægt og titel om, hvordan Danmarks økonomiske problemer skal løses. Han skriver måske et læserbrev og underskriver med professor Hansen.

Der spilles på, at man tillægger dygtige mennesker en naturlig dygtighed på alle livets områder. (Ibd., p. 32).

Oprindelsesargumentet (Det genetiske argument)

Genese betyder oprindelse. Der argumenteres mod en mening ved at henvise til dens historiske oprindelse: "Grunden til, at du fremfører dette krav om mindre skat, skal den ikke søges i, at du i 1980 begik et tyveri for at betale din skatteregning? " Kan man vise, at sagens oprindelse har udgangspunkt i afsenderens dårlige karakter, liv m.v., så er meget vundet (Kjøller, 1975b, p. 34).

Da man ved, at Hitler var en krigsforbryder, er den nazistiske sag i dag på forhånd svækket blandt de fleste folk. Det gælder, de der har oplevet Hitlertidens rædsler og de, der blot har hørt om det. Oprindelsen hos Hitler hæmmer sagen. Et kærlighedsdigt lavet af Hitler til sin elskerinde i de sidste timer inden selvmordet, vil ikke have ens interesse på grund af, at Hitler ikke repræsenterer kærlighed.

Autoritetsargumentet (Argumentum ad verecundian)

Argumentet bygger alene på autoriteten hos påstandens fader. Gud siger i Bibelen:"Du må ikke bedrive hor. " Derfor er den sag uddebateret for de mennesker, der tror på Gud som autoritet og accepterer Bibelen for pålydende. "Marx sagde, at fremmedgørelse af menneskene var forårsaget of det kapitalistiske system, derfor er det sådan."

I disse eksempler er det autoriteten, der afgør sagen og ikke sagen i sig selv. Hvis man vil gøre brug af autoriteter, må man derfor argumentere for, hvorfor man har valgt denne autoritet.

Hvis man antager, at der findes en Gud, er det en logisk følge at være lydig mod ham, da han per definition er almægtig, god, vis m.v. Diskussionen går da på, om man har den rette fortolkning af Gud, den rette gudsopfattelse, udleder de samme konklusioner, har de samme skrifter m.v.

Det er derimod ikke en selvfølge, at de menneskelige autoriteter er fuldkomne. Tværtimod kan man på forhånd gå ud fra det modsatte. Diskussionen ved menneskelige autoriteter går derfor ud på at fremhæve egen autoritets større gyldighed og evt. nedbryde de andres autoriteter ved at påvise deres fejl.

Autoritetsargumenter opfattes kun som gyldigt af mennesker, der har accepteret samme autoritet.

Sagargumenter

 

Sagargumenter beskæftiger sig med selve sagen.

Sagligt ræsonnement eller verifikation

I ræsonnementet holder man sig meget strengt til selve sagens logik. Formen er postulat (påstand) efterfulgt af verifikation (undersøgelser, der bekræftiger rigtigheden af noget, bevisførelse): logik, henvisninger, eksempler, hvilket fører til konklusionen. Det saglige i denne form er, at den er åben kommunikation. Enhver har mulighed for at se, hvordan vejen er gået fra påstand til konklusion. De mellemliggende argumenter kaldes præmisser. Enhver kan gøre indvendinger og henvise til, hvor en eventuel fejl kan findes. (Nørreslet, 1974 c).

Mulige fejlræsonnementer:

Münchausen-trilemmaet  er et udtryk for mulige fejl i ræsonnementet Det hentyder til den tyske soldat Münchausen, der fortalte store løgnehistorier. Han fortalte fx at han sig selv og sin hest op af en sump ved at trække sig selv i håret. Her prøver afsenderen også at trække sig selv op af sumpen ved håret. De saglige kommunikationsegenskaber er ikke tilstede, man forudsætter det, der skulle bevises:

1. Cirkelslutningen (Circulus in Probando). Det første problem er, at logikken kører i ring. Man ender med at postulere det, man skulle bevise." Månen er lavet af grøn ost. Det grønlige skær månen giver, får en til at tro at månen er af grøn ost, hvilket den også er."

2. Uendelig regres (abstraktion over abstraktion i det uendelige). Man prøver at skjule, at der er nogle grundlæggende postulater i ens mening. Man henviser bestandigt til mere og mere komplekse argumenter, der fortoner sig i det uendelige, uden at disse nogensinde giver et svar på, hvorfor disse vedtagne postulater er antaget.

3. Begyndelsesaksiomer eller dogmer. Man erkender åbent, at ens argumentation hviler på visse fundamentale postulater (aksiomer), som er den grundvold, det øvrige er bygget på. Dette er åbent og fint. Hvis de grundliggende påstande foreligger uden argumentation for, hvorfor netop disse er valgt, er det klart et tegn på en usaglig tekst. Uden argumenterne for de valgte påstande kan man ikke forstå, hvorfor afsenderen netop har valgt disse som begyndelsesaksiomer. Han lukker modtageren ude fra at forstå ham, derfor er det lukket kommunikation. Der er ikke mulighed for tovejskommunikation. (Krag, 1981, p. 70). I den senere udgave opstår "begging the question" fejlen dvs. , at man medtager i sine postulater noget, som ikke er anerkendt gyldigt for alle, uden at markere det som et grundliggende axiom (påstand).

 

Saglig argumentation

I argumentationssituationen indgår altid en modstander. Den saglige form for argumentation behandler modstanderen værdigt, idet også hans synspunkter og argumenter indføres i debatforløbet på hæderlig vis (retvisende perspektiv). Argumentationen er en zig-zag kurs mellem de involverede. Den er saglig, fordi det saglige ræsonnement medbringes i diskussionen, således at enhver kan se, hvordan de givne konklusioner er nået, (Nørreslet, 1974 c). Derved skabes mulighed for en egentlig evt. markant ændring i synspunktet, idet argumenter, ræsonnementer og beviser er lagt åbent frem. Dette kalder Jürgen Habermas for en diskurs, såfremt deltagerne på forhånd er:

1) Åbne overfor de fremlagte argumenter.

2) Parate til kursændring, såfremt argumenterne er overbevisende.

Man laver eller deltager ikke blot en skyttegravskrig med argumenter som bomber (Marquardt, p. 11ff, 114ff) (Habermas, 1996). (Meget mere om dette kan læses i Douglas, 1989).

Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet)

Ideen i beskrivelsesargumentet er at gå fra beskrivelse af en given sag til at hævde, at sådan som den er beskrevet, bør det også være i dette land, kommune m.v. Der foreligger fx en lang beskrivende afhandling om folkeskolens indretning i Japan, der afslutter med, at sådan bør det også være i Danmark. (Kjøller, 1975b, p. 34). Også her gemmer der sig en stor filosofisk diskussion. Der hævdes nemlig, at man aldrig kan gå "fra er" til bør". Det kaldes den naturalistiske fejlslutning. Ifølge den teori kan man ikke pådutte andre ens egen værdiopfattelse. Man kan ikke sige, "fordi jeg tror det er godt, skal det også være godt for dig!." Dette er klart, når det gælder smag indenfor kunst og kultur. Det var vel nok et godt billede, en flot kjole, nogle dejlige farver, en skøn smag. Etik har imidlertid med godt og ondt at gøre på en anden måde. Mennesker, der lyver, skader både sig selv og andre. Det er godt ikke at lyve og ondt at lyve. Man kan sige, at tale sandt er et gode, men det har intet med en subjektiv vurdering af det gode billede eller det gode digt at gøre. Meget mere om dette kan læses i Hielmcrone, 1975. Et andet eksempel er Kohlbergs tre moralske stadier. Kohlberg beskriver 3 stadier i et hierarki, hvor det 3. klart er et højere niveau end det første. Han argumenterer netop, at fordi disse stadiers eksistens er bevist, er det ikke at begå en fejlslutning at hævde at menneskene bør erhverve sig det højeste stadie, når det en gang er bevist muligt at nå dette. Der er ikke tale om et holdnings bør, men erkendelse af, at noget, der er bedre, også bør realiseres (Kohlberg, 1981).

Det historiske argument (Historicitetsargumentet)

Man bruger fortidige historiske hændelser, som argument for, hvorfor noget bør eller ikke bør være således i nutiden eller fremtiden. "Hitler forsøgte at udrydde jøderne, det må aldrig gentage sig." (Ibd., p 35).

Prognoseargumentet

Vi kender prognoser fra valg og vejrmeldinger. Når de bruges direkte som et argument, kaldes det prognoseargumentet. Der henvises til undersøgelser, der tilsyneladende er i stand til at sige noget om udviklingen i fremtiden ud fra forholdene i nutiden. Man bør være opmærksom på usikkerhedsmomenter i sådanne undersøgelser. Hvor mange har deltaget? Er de ligeligt fordelt i befolkningen? Kan nye faktorer ændre billedet.(Ibd., p. 35). Det sker regelmæssigt, at prognoserne er fejlagtige. Prognoser kan til tider virke som selvopfyldende profetier, dvs. de fremskynder en udvikling eller situation. Andre gange kan en negativ prognose bevidstgøre en modstand mod det "lovede" resultat.

Ikke årsags-knebet (Lighedsknebet, analogiargumentet, non causa pro causa)

Man angiver den forkerte årsag ved visse overfladiske lighedspunkter. Noget der er analogt med noget andet, har visse væsentlige lighedspunkter."Sidste søndag fik jeg en krone til slik, så skal jeg også have en i dag, fordi det er søndag." (Ibd., p 35). Måske var sammenhængen, at man i huset opgjorde, hvor meget man havde tjent hver uge, og ikke om det var søndag eller ej. (Alexander, 1968, p. 35).

Påfugleknebet

Afsenderen bruger bevidst vanskelige fremmedord, overfor en modtager, der ikke forstår disse. Han gør det for at gøre indtryk på modtageren, ligesom en påfugl, der viser alle sine skønne fjer. Han gør det ikke, fordi emnet kræver det, men fordi han ønsker at gøre mere indtryk, end sagen i sig selv giver anledning til. Dermed kan modtageren tvivle på hans egen position (Andersson, p. 33).

Lærdomsknebet

Afsenderen henviser til videnskaben. Han skriver: "Fra pålidelig kilde..., forskere har længe ment..., videnskaben er nået til den konklusion..." Dette gøres for at få større troværdighed. Hersker der ikke absolut enighed om sagen, kan han prøve at skjule dette på denne måde.

Selvfølgelig kan visse sager være videnskabeligt afklaret, men da kan der henvises til egentlig kildelitteratur. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tale om et lærdomskneb, men egentlig videnskabelig argumentation eller ræsonnement som gennemgået ovenfor. (Ibd., p. 33).

Overgeneraliseringen (Secundum Quid)

Der overgeneraliseres, når man udleder fra et enkelt eller flere tilfælde til alle tilfælde uden at tage højde for særlige tilfælde eller afvigelser. I misbrugt grad ses fx:Alle mænd drikker! Alle kvinder elsker at sladre!"

Det er en måde at gøre sin holdning mere slagkraftig, end den kan holde til ud fra saglige argumenter. Man blæser sig op, gør sin tankegang i stand til at omfatte alle tilfælde, men det er ofte en illusion. Verden er mere for det meste temmelig kompliceret.

Man bør kun drage konklusioner, som ens viden kan stå inde for. Det er dog fakta at andre dømmes på et meget skrøbeligt grundlag. Det er en af de almindeligste alvorlige fejl. Den er alvorlig, fordi den leder til så mange forkerte resultater. Ofte som uretfærdige talehandlinger, (mere om dette senere).

Overgeneraliseringer er blevet brugt som middel til forfølgelse af andre mennesker. Jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig er et eksempel på organiserede generaliseringer, der førte til masseudryddelse.

Denne form generalisering kan også gå fra helhed til del fx "Vi har en god skole, derfor må den nye lærer Peter Sørensen også være god" (Douglas, 1989).

Definition som argument

Definitioner kan indeholde en skjult argumentation som fx. "Alle jøder er undermennesker - ikke rigtige mennesker." Accepterer modtageren definitionen som sagligt argument, har afsenderen sparet sig en lang argumentation.

Ny-ords-definition (Stipulativ definition). 

Det karakteristiske ved stipulative definitioner er, at de:

"ikke rapporterer om en allerede eksisterende sprogregel, men skaber en ny, ikke tidligere eksisterende regel om forbindelse mellem ord (lyd) og en vis slags ting eller mellem ét ord og et andet." (Anderson, 1973, p. 119).

Denne slags definitioner kan indeholde skjulte argumenter, idet de rykker ved den gældende sprogbrug og den hidtidige logik, der ligger i denne sprogbrug uden at markere denne glidning overfor modtageren. Fx udtrykket "Frihed er diktatur," fra romanen 1984 af George Orwell. I samme roman kaldes det hemmelige politis hovedkvarter for "Kærlighedsministeriet."

Overtalelsesdefinition. 

Ideen med overtalelsesdefinitionen er at ændre indholdet i velkendte ord og begreber, for dermed at bevare gamle begrebers positive kraft. Det kan fx være i et land, hvor man hidtil forstået demokrati som: Et folkestyre hvor der er: forsamlingsfrihed (a), ytringsfrihed (b), trosfrihed (c), trykkefrihed (d) , privat ejendomsret (e) og frie valg efter princippet om almindelig valgret (f), bevægelsesfrihed (g). Demokrati = a,b,c,d,e,f, g. En gruppe ønsker ændret dele af denne frihedsforståelse, men ønsker at bevare det positive ord frihed. "I vort land er det SANDE demokrati ikke tilgodeset, fordi borgerne ikke bestemmer arbejdsfordelingen på arbejdspladserne." Man ønsker med andre ord en ny forståelse af begrebet demokrati. Demokrati = a,b,c,d,f, -e (privat ejendomsret),+ z (kollektiv ejendomsret), -g (bevægel-sesfrihed). Man bruger forbindelsesord eller overgangsord som ægte, sand, virkelig m.v., når man vil bevæge sig fra en gammel definition til en ny. Denne overtalelsesform er nødvendig, når man ønsker at udnytte positive, velkendte og allerede definerede begrebers positive effekt.

"Det ikke-nordiske menneske er ikke noget menneske i egentlig forstand, men et undermenneske, en overgang til det egentlige, det nordiske menneske" (Vold, 1934). I dette eksempel fra nazistisk raceideologi ser man overgangsordet egentlig. (Anderson, 1973 p 122f, Kjøller, 1975 b, p. 48-49).

Syllogismen (Den rene sproglige logik)

Nedenstående er den ægte syllogisme med formen

Peter er en dreng. A = B

Drenge er dødelige. B = C *

Peter er dødelig. A = C

Argumentet holder kun såfremt grundled i første sætning er genstandsled i anden sætning. Når det opfylder sine regler, er det, såfremt præmisserne er sande, et ægte argument, der er sandt. I Erasmus Motanus af Holberg ses eksempler på falske syllogismer: "Morlil kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er morlil en sten."manser, at sætningerne er benægtende og at grundleds/genstandsled sammenhængen ikke er tilstede. Disse falske syllogismer bør man passe på ikke at benytte sig af og skal man ikke lade sig vildlede af. (Espersen, Alexander 1968, p 18ff).

Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur)

Ikke-følge konklusionen er en konklusion, som er mere vidtgående end argumenterne kan bære. Man kommer med en masse gode argumenter, men drager så en konklusion, som man ikke ikke har basis for i præmisserne. "Peter er ikke blevet set i skolen for nyligt, så må Peter være død." Det kunne da godt være, at han var forkølet eller på besøg hos familien i Jylland. Det er altså en udvidelse af den falske syllogisme (Alexander, 1968, p.5). En speciel hidsig udgave af denne er dræberargumentet.

Dræberargumentet

Dette argument minder om den Popperske falsificering(se side 5)- den kritiske rationalisme). Popper sagde fx, at 100 000 hvide svaner ikke beviser, at der kun ER hvide svaner, man må bevidst gå ud at lede efter den sorte svane. Dræberargumentet i videnskabelig forstand er således det, der tilbageviser den hidtidige herskende sandhedsforståelse af et givent emne.

I videnskabelige tidsskrifter og bøger fremkommer den slags epokegørende fund fra tid til anden. Hvis det er totalt epokegørende (revolutionerende, fornyende), fremtvinger disse argumenter et paradigmeskift. Et paradigmeskift er en revision af paradigmerne indenfor et eller flere fagområder dvs. de grundliggende aksiomer/teorier som vor tids viden er funderet på.

Dette argument kan også misbruges og er blevet det i udstrakt grad. "Grunden til, at du stod udenfor den Den Danske Bank er, at du er i ledtog med bankrøverne!" "Nej, det er, fordi min svigermor er derinde og hæver 50 000 til en ny bil til vores familie." Argumentet var altså ikke så dræbende, som det selv pustede sig op til at være.

Dræberargumentet vil i dets usaglige form hævde at have dræbt, ja totalt tilintetgjort sin modstander, men uden at dette er begrundet i andet end en overfladisk argumentation. Man kan skelne mellem et sagligt veldokumenteret og et usagligt selvoppustet dræberargument.

Stråmandsknebet

Denne argumentation går ud på at opfinde en modstander, en sag af strå og dernæst nedkæmpes denne fiktive modstander i stedet for den reelle modstander. Man kan så selv iklæde stråmanden/sagen de nødvendige svagheder, inden man gennemhuller den. Det er et usagligt sagargument, da det kun er et spil for galleriet. Afsenderen ved for det meste godt, at han prøver at forføre modtageren med sine skinargumenter og skinsag. Men især folk, der ikke læser sagen til bunds og bare bearbejder sekundær- eller tertiærkilder kan ubevidst komme til at arbejde på denne måde."De (sorte) er dovne, barnagtige og heftige mennesker med evne til efterligning, men uden egen opfindsomhed." (Johannes Holst: Geografi med billeder. 1907.) Når først de sorte er fremstillet i denne stråmandsudgave, er de lette at nedgøre.

Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-)

Man skal en se en sag i sin helhed både i sin faglige helhed (i sin kontekst) og i sin meddelelsessituation, for at få den rette forståelse. Rives tingene ud af sammenhæng fordrejes billedet.

Ude-af-sammenhængsargumentet bruges ved at citere tekster, afsnit, tale, begivenheder m.v. ude af den oprindelige sammenhæng. Man har fat i sagen, men bruger kun den del af denne, der passer ens egne formål. Det er selektion, der bruges som skjult argumentation.

Trykknebet

Man kan lægge forskelligt tryk på udtalelsen af en sætning og fortolker dermed en begivenheden helt anderledes. Man prøver at undertrykke fakta på denne måde. "Du må ikke bære falsk vidnesbyrd mod din næste! Underforstået, men gerne mod din ikke-næste, man fokuserer spørgsmålet på, hvem ens næste er. Man kan så svare: "Min næste er kun den nærmeste familie; men resten må der lyves overfor."

"Din dovenskab er ikke til at klare." "Nåh, det er kun min dovenskab, du ikke kan klare, men alle andres er altså i orden!" Vedkommende lægger bevidst et andet fokuseringspunkt og dermed tryk for at fordreje diskussionen. (Alexander, 1968, p. 29).

Udbredelsesknebet

"Ni ud af ti filmstjerner bruger lux." Man understreger det logiske i, at des flere der gør noget, des bedre må det være. Den gode kerne i argumentet er, at flere hoveder tænker bedre end et. Imidlertid skal man være på vagt. Hvilke ti filmstjerner tales der om? Er det nogle, der har fået penge for at gå ind for sæben? Er der lavet en undersøgelse over alle filmstjernes sæbeforbrug?

"Her ligger verdens bedste bager." En bager udbreder sine evner til at være bedre end alle de øvriges. Et andet eksempel: "10.500 mennesker kører i Fiat Uno!" Med så mange købere skulle man tro, det var et godt mærke. Argumentet har da også en vis sandsynlighed over sig. Hvorfor skulle så mange mennesker uafhængigt af hinanden købe noget, der var dårligt? Men kan dette argument bruges i politik eller religion? Ja det bruges i hvert fald. Mottoet er des flere man er des bedre er man, men er det sandt? (Ibd., p. 33). Var det sandt i Tykland, da Hitler blev Rigskansler?

 

Modtagerargumenter

 

Modtagerargumenter er rettet direkte til modtageren. Man kan dermed gå udenom selve sagens logik og hæfte sig ved konsekvenserne af sagen for en modtager. Dette opfattes meget relevant af modtageren. Spørgsmålet er om påstandene holder.

Næveargumentet (Argumentum ad Baculum)

"Hvis ikke vi får mere i løn, så strejker vi! Hvis du ikke går med til at strejke kammerat, så får du en på tuden! " Formlen er: "Hvis du ikke vil høre, må du føle!" Udsagnet optræder, når argumenterne ingen virkning har på modtageren eller man er ligeglad med modtagerens synspunkter. Næveargumentet kan bruges forsvarligt og uforsvarligt. Hvis fx en panisk mand, der er ved at drukne, ikke kan komme til fornuft og man derfor slår ham ud og bjærger ham derefter, kan man sige, det er brugt forsvarligt. Det var sidste udvej. Men at true andre til at stemme på et bestemt parti er klart usagligt. (Kjøller, 1975 b, p. 33). Krig er et næveargument og kan bruges retfærdigt såvel som uretfærdigt.

Lykkeargumentet

Når der påpeges overfor modtageren, at han på en eller anden måde får et bedre liv nu eller senere, såfremt han gør det afsenderen anbefaler, bruges lykkeargumentet. Man skal være opmærksom på, at alle sælgere, politiske partier, religioner og filosofier på en eller anden måde hævder dette synspunkt. Spørgsmålet for modtageren er at finde ud af mål og midler samt at vurdere varerne, ideerne og retfærdiggørelsen af disse kritisk. (Ibd., p. 35). Alle partier kan ikke have ret på en gang, så den enkelte må selv tænke, vurdere og vælge.

Hypotetisk argumentation

Har man en idé om en given lovmæssighed fx elektronernes bevægelse, fremstiller man en hypotese. Så afprøves denne. Hypotesen evalueres. Var den korrekt? Hvis den var korrekt, kan man formulere en teori eller lovmæssighed om elektroner. Dette er den videnskabelige fremgangsmåde.

Gennem det hypotetiske argument afprøver man på ligende måde i andre situationer visse teoretiske konsekvenser af modstanderens tankegang.Der argumenteres på modstanderens grundlag, for at se hans argumenters yderste konsekvenser:" Du mener, at månen er af grøn ost. Kunne man så ikke antage at finde grøn ost eller i det mindste spor af grøn ost, hvis man sendte folk op for at undersøge sagen? Der er sendt folk derop. De fandt kun sten! Hvad har du at sige til det?" Man sætter sig ind i konsekvenserne af modtagerens tankegang og sætter disse op imod visse realiteter, man ikke mener disse tanker omfatter eller har taget højde for. "Nåh du mener altså a! Hvad så hvis b? Mener du stadigvæk a!" Denne form for argumentation benyttede blandt andre Sokrates og Platon. (Ibd., p. 36). Modtageren tvinges af sine egne konklusioner til at ændre synspunkt.

Fordomsknebet (Argumentum ad Populum)

Afsenderen udnytter bevidst modtagerens fordomme, eller ser sit snit til at smigre. Det kan ses i racistiske slogans som: "Hvorfor lytter man egentligt til en neger elsker?" "Vil du finde dig I, at den racist taler sådan?" Man kan også forsøge sig med smiger: "Jeg ved, at så klog og god som du er, kan du se forskel på sort og hvid." (Alexander, 1968, p. 33).

Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque)

Man forsøger at imødegå en modstander ved at bringe kampen over i hans lejr.mankender det fra ordsproget: "Det bedste forsvar er angreb." "Du stjal 10.000 kr i banken, det så jeg." "Har du måske aldrig stjålet? Det er i hvert fald løgn!" Man søger ikke at bevise, man selv har ret, men udglatter ved at påvise, at modtageren også er forkert på den, helst mere forkert end en selv. Det er mudderkastning. (Ibd. p. 33).

Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian)

Der gøres forsøg på at vække modtagerens/modstanderens barmhjertighed, medfølelse og sympati eller man søger at smigre. Der spilles altså på følelsesregisteret i stedet for egentlige argumenter. "Denne stakkels forældreløse uskyldige pige kunne da ikke have myrdet sin ven med vilje. Det kan intelligente mennesker, som I er, da straks se!" (Ibd. p. 34).

Talehandlinger

Talehandlinger adskiller sig væsentligt fra de øvrige kategorier af sagprosa. Når en præst erklærer de nygifte "for rette ægtefolk at være," er der foretaget en handling. Der er sket noget nyt. Det er ikke bare snak. Med disse ord er deres inbyrdes pagt erklæret gyldig og hele det lovkompleks, der findes i ægteskabet, er trådt i kraft. De har fx automatisk fælleseje og forældremyndighed for kommende børn. Når dommeren siger: "Jeg dømmer dig til døden tirsdag kl. 10.00." Er der en ny situation. Fangen kommer på dødsgangen. Han må forberede sig til døden. Han får det sidste måltid og så aflives han. Ordene er en handling i sig selv af meget større konsekvens end de fleste af vore dagligdags handlinger. Tænk, at man kan udføre handlinger med ord.

Hitler skriver i Mein Kampf, 1925:

"Jøden har ingen kulturdannende kraft, da den idealisme, som betinger menneskets højere udvikling, ikke eksisterer og aldrig har eksisteret hos ham."

Hitler dømte, iklædte sig dommerens rolle og lavede en talehandling. Da han skrev bogen i fængslet, var han på det tidspunkt ikke til fysisk fare for jøderne; men senere viste det sig, at denne type dømmende talehandlinger kom til at koste ca. 6 mill. jøder livet.

Herman Gauch skrev i sin bog om raceologi:

"Det ikke nordiske menneske indtager en mellemstilling mellem det nordiske og dyrene. Det er derfor ikke noget helt menneske, det er overhovedet ikke noget menneske i modsætning til dyret, men kun en overgang et mellemtrin. En bedre mere træffende betegnelse er undermenneske."

Fra: Blædel, Nic. Forbrydelse og dumhed. Spektrum, 1963. Citeret i Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972, p. 66.

Dermed var mange kategoriseret og dømt. Når man først havde dømt jøderne og andre ikke-nordiske, som undermennesker - en slags dyr, så var det lettere at slå dem ihjel.

En talehandling kan altså være en slags verbal øretæve, der kan åbne døren for egentlige fysiske øretæver. Men den er i sig selv lige så virkelig som et fysisk slag og har ofte langt større konsekvenser. En ret almindelig talehandling er sladder. Man siger noget, dømmer, om forhold man ikke har tilstrækkelig viden om fx: "Hun er løs på tråden." Et sådant udsagn kan bevirke, at en person får helt ny omgangskreds uden at være skyld i det. Der er foretaget en handling mod hende. Handlingen var med ord, men havde langt større effekt.

Talehandlinger dækker en langt række handlinger ved verber som: erklærer, dømmer, tillader, konkluderer, indrømmer, stille betingelser, navngiver, tager til ægte, undskylder, kategoriserer, advarer, befaler, anmoder, rådgiver m.v. (Austin, Fogelin p. 11ff).

Da talehandlinger er af overordentlig stor betydning for den sag, der bliver behandlet, er det vigtigt, at de identificeres. Hvilke talehandlinger giver afsenderen udtryk for? Er de positive eller negative? Er de retfærdige eller uretfærdige. Er de i overensstemmelse med Grundloven, Menneskerettighederne og almindelig moral? Iklæder afsenderen sig den rette rolle for at kunne afsige sin talehandling?

Man kan fx ikke som uautoriseret vie folk, hvis man gør det, er handlingen ugyldig. Dette gælder for en række talehandlinger. Man kan ikke lege politimand, folketingsmedlem osv.

Der ses på om argumenterne retfærdiggør dommen, hvis de ikke gør, er det en uretfærdig talehandling. Det er meget vigtigt for den patient, der får erklæringen: "Som overlæge erklærer jeg dig hermed sindsyg," at konklusionen er i overensstemmelse med sandheden.

Kan en analyse være med til at afsløre uretfærdige talehandlinger, er det meget vigtig at få det gjort, måske livsvigtigt for de implicerede.

(Austin, 1970 pp 233-252. Fogelin, 1978. Nørager, 1989 pp 107).

Ideologiidentifikation

Ideologien i teksten bør findes, da det de således bliver tydelige og dermed laves forberedelse til senere ideologikritik og perspektivering. Teksten kan nu ses som del af en større tankerække, der ligger uden for teksten selv.

Hver gang, der nævnes et problem med evt. tilhørende løsning, kan det skrives op. Man kan dele en A4 side i fire spalter med overskrifter: Problem, løsning, vurdering af problemløsning, ideologiidentifikation:

 

Problem

Løsning

Vurdering

Ideologiidentifikation

Jøderne har stor magt i samfundet

Vi udrydder dem

Mod menneske-rettighederne. Brutalt og umenneskeligt.

Nazistisk, racistisk

 

Det er nu muligt at finde frem til tekstens overvejende ideologi ved at sammenligne til kendte ideologier. Man kan evt. støtte sig til opslagsværker. Ved at gennemgå problem for problem gør man sig klart, hvordan ens egen vurdering er af det pågældende problem og dette problems mulige løsning. På denne måde kan der afdækkes dele af ideologien fx dets erkendelsesteori, menneskesyn, etik, naturfilosofi, psykologi, samfundsideal, pædagogik, økonomi og eskatalogi m.v.

Der kræves imidlertid et indgående kendskab til ideologier for at kunne genkende disse. Den viden kan søges i værker som;

Garodkin, Ib & Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag, 2001.

Lund, Erik, Phil, Mogens & Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. Gyldendal, 1973

Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983.

Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967,København.

Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske forlag, København, 1966, 2. oplag.

Verdens Religioner af Politikens forlag.

I afsnittet perspektivering findes en kort indføring i de forskellige religioner, filosofier og ideologier. Men det er selvfølgelig ikke retvisende på grund af den alt for korte plads. Der gives ingen genvej. Man må tage tid til at fordybe sig i emnet.

 

Kritik

Ordet kritik betyder egentligt vurdering. Vurderingen bør have både positive såvel som evt. negative sider med. Hovedformålet med analysen er først og fremmest at kunne vurdere, om teksten er et forsøg på at bringe en sag i det retvisende perspektiv. Om der er retfærdige talehandlinger, og om disse kan retfærdiggøres. Samt en vurdering af den tekniske kvalitet det vil sige forholdet mellem erklæret målsætning og den egentlige målsætning. Endeligt at vurdere ideologien set i forhold til anden ideologi.

Er teksten en tilnærmelse til det retvisende perspektiv og til retfærdige talehandlinger?

Teksten ønskes bedømt ud fra, hvordan afsenderen har opfyldt kravene til idealet i det retvisende perspektiv og retfærdige talehandlinger.

Den afsender, som har det retvisende perspektiv, som ideal for sin sagprosaproduktion, søger at fremstille sagen, som den er, uafhængigt af egne fordomme, hensigter og ønsker. En sådan afsender vil ikke søge at give et forvrænget billede til fordel for egne synspunkter. De sagprosatekster, der indeholder det retvisende perspektiv, er med andre ord troværdige (værd at tro på grundet deres sandhedsværdi).

I denne del af kritikken opsummeres de fundne analyselementer, der viser saglige elementer og de fundne analyseelementer, der viser ikke-saglige elementer.

Ud fra de fakta, man har fundet ved at lave sagprosaanalysen, kan man kategorisere teksten som tertiær -, sekundær -, primær - eller primær saglig sagprosa. Man kan eventuelt angive, i hvor høj procent teksten har enten saglige eller usaglige elementer ved at lægge alle de ord eller sætninger sammen i hele teksten, der har usaglige elementer. Derefter ganges med 100 og divideres med samtlige ord eller sætninger.

Teknisk kritik

Udgangspunktet tages i såvel afsenders som modtagers faktiske hensigter med kommunikationen. Hvad var det, afsenderen vil med teksten? Hvorfor læste modtageren teksten? Hvis sagen er en reklame, kunne man fx spørge ud fra et afsendersynspunkt: "Er annoncen velegnet til at skabe en positiv holdning til varen hos modtageren - på en saglig måde? Er der billeder, ord og argumenter, der kan forbedres? Når budskabet de personer, man havde til hensigt at nå? Opnår man det, man ønskede med budskabet? Hvis ikke, hvad kunne man så gøre for bedre at nå hensigterne?" (Kjøller, 1975 b, p. 99).)

Man skal også sætte sig i modtagerens rolle: "Får jeg som modtager korrekt information? Er de brugte midler hensigtsmæssige?" Modtagerens synsvinkel vil ofte være præget af et ønske om at få præsenteret det retvisende perspektiv.

 

Ideologikritik

Ideologi er som forklaret et system af bestemte anskuelser, begreber og ideer. Et pluralitisk samfund kræver at mange meninger, trosretninger m.v. skal leve side om side i en tolerant atmosfære. Derfor bliver man omgivet med mange forslag om hvilken livsanskuelse, der er den rette og følgelig må man øves i at tage stilling til disse. Dette kan gøres ved en sammenligning som udgangspunkt. Man kan sammenligne tekstens egen erklærede målsætning med den skjulte målsætning i teksten. Leksika er meget velegnede, da man i forordet gerne fortæller om hensigten med værket. Man kan sammenligne ideologien i teksten med en vilkårlig anden ideologi, sædvanligvis ens egen.

Den erklærede målsætning sammenlignes med den fremanalyserede målsætning ( Komparativ ideologikritik

Man ser tekster, der i forordet hævder, at de nu vil give en objektiv saglig beskrivelse af sagen. De fortæller også, hvorfor de er sikre på, at de er objektive uden personlige interesser i at fordreje sagen m.v.. Nærlæsningen viser imidlertid, at deres egentlige mål er at give et forvrænget billede af det pågældende emne, måske for at undertrykke den pågældende mening. Det er den type sløringer af de faktiske forhold, sagprosaanalyser afdækker (Ibd., p. 100).

Arbitrær ideologikritik

Arbitrær betyder vilkårlig. Overskriften betyder således, at man kritiserer på grundlag af en valgt ideologi. Den er vilkårlig, da det afhænger af, hvilken ideologi modtageren har. I denne del ad analysen kan gives mere personlige udtryk for afvigende meninger i forhold til det fremførte, samt argumentation for disse meninger. Kritikken hentes udenfor kommunikationssituationen. Man kunne fx konfrontere Hitlers Mein Kampf med menneskerettighederne, der er vedtaget af FN og se på forskellene (Ibd., p. 101).

Eksistentialistisk kritik

Der kan anføres generelle betragtninger om teksten som helhed. Var teksten spændende at analysere? Indeholdt teksten ud fra ens mening væsentlige problemstillinger? Var det spild af tid? Her er det en som person, der har ordet. Hvad lærte man af teksten? Hvad lærte man via sin analyse af nyt? Hvilken udvikling fik man. Hvilken ændring i ens liv eller ens livsopfattelse giver denne tekst anledning til?

Det er her jeget, der har lavet analysen, nu kan opgrades til en ny bevidsthed. Et jeg der har taget stilling til denne tekst og som enten har afvist eller modtaget ny information. Jeget er der stadig men i en ny konstruktion - en ny udgave.

Perspektivering

Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten ind i større sammenhæng, det være sig: historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder.

 

Hvad er hensigten med at perspektivere?

Meningen er at tage de fremanalyserede elementer, og sætte dem ind i et større udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk, religiøst og en historisk tidsvertikal synsvinkel? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de fremanalyserede elementer i teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man skal, med udgangspunkt i teksten, kunne argumentere for, at et sådant perspektiv er relevant.

Hensigten er at give en forståelse for teksten, der går ud over det teksten umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere helhedstænkende erkendelse. Se yderligere detaljer i afsnittet om perspektivering.

 

Reklamens særlige virkemidler

Reklamer er sagprosa - såkaldt faktion, da fiktion og fakta ofte blandes i denne kategori. De giver en begynder i analyse en let indfaldsvinkel til forståelse af sagprosaanalyse. Reklamer er et godt eksempel på sagprosa, hvor man bør have alle sine kritiske antenner ude. Man er tit blevet snydt af reklamernes påstande. Man ved, at producenterne skal have solgt deres varer, og at de ofte er helt kyniske i at opnå dette mål. Et af de værste eksempler er cigaretproducenterne, der sidder og kalkulerer med, hvor mange kunder, der er døde af røgen og derfor skal udskiftes med nye unge kunder, så unge som muligt, da det giver flest afhængige år.

Vores centrale spørgsmål i reklameanalyse er: "Hvad er sandheden om denne vare?"

Man kan faktisk dele de forskellige reklamer op i de, der giver gode og saglige oplysninger og de, der prøver at lokke til at købe, selvom de næsten intet fortæller om deres produkt. Nogle gange er det, der står, direkte falsk andre gange er det blot intetsigende, men spiller op til vores fantasi.

Danmark er i et demokratisk, pluralistisk og kapitalistisk samfund, hvilket stiller store krav til vor udvikling af selvstændig kritisk tænkning, da man bliver beskudt fra alle sider med påstande, der hævder at have sandhedsværdi.

Mediet kan være film, lyd eller tekst og billeder. Det kan være en blanding af alle disse.

Når man vil finde sandhedsværdien af en reklame, kan man søge at besvare nogle disse spørgsmål, som man kan stille til den enkelte reklame. Der er generelle spørgsmål: Hvad drejer reklamen sig om? Hvad sælger de? Hvad springer først i øjnene? Er det teksten/teksterne eller billedet/billederne, man ser først? Er det et sundt produkt eller søger de at skabe eller vedligeholde et kunstigt skabt behov?

Disse spørgsmål er af indledende karakter. De giver os et førstehåndsindtryk.

Afsenderen

Hvem er afsenderen? Optræder denne direkte eller indirekte og i givet fald hvor? Er der et varemærke ( logo+tilhørende tekst)? Hvilken rolle spille afsenderen (altvidende, belærende, ydmyg, selvsikker m.v.)?

Reklamens komposition

Sagforholdet

Før man til fulde kan sætte sig ind i selve sagen, må man skille reklamen ad i dens enkelte bestanddele. En reklame består af tekst, farve og billeder. Disse udgør en helhed. Man kan dele teksten op i tekststykker og billeder. Derefter nummereres disse fortløbende fx. tekst 1, billede 1, tekst 2, billede 2, tekst 3, billede 3. Hvorefter man kan tage stilling til det enkelte element.

Der spørges til dette enkelte element. Er dette element entydigt eller flertydigt. Det entydige kan kun forstås på én måde, men det flertydige har flere meninger. Det er vigtigt at gøre sig dette klart, da fortolkningen af reklamen afhænger af den præcise forståelse af budskabet.

De enkelte elementers placering i reklamen i forhold til de andre elementer undersøges og på den måde findes det mest betydningsfulde element. Dette kaldes den geografiske kode. Det er ligesom at kigge på et landkort og skelne mellem store og små lande og deres indbyrdes placering. Man kan se på elementernes farve, hvor det vides, at den røde ende af farveskalaen står frem i billedet i forgrunden og den blå danner baggrund. Dette kaldes den kromatiske kode, farvekoden. Endelig kan de enkelte elementers linjer følges. Der ses på de hårde og de bløde linjer, og hvordan de går over i hinanden. Det ses, hvordan linjerne i billedet fremhæver visse elementer i forhold til andre. Her tales om den geometriske kode. Øjet bliver faktisk ført gennem billedet af alle disse forhold: Placering, farver og linjer. Hvor bliver vort øje ført hen? Det element, der først fanger vort blik, kaldes blikfang.

Fra billedanalytiske begreber kan også bruges termer som forgrund, mellemgrund og baggrund. Man kan se efter Det Gyldne snit, som findens ved at gå 3/5 dele ind fra alle side. Man kan også se på perspektivet. Er det normalperspektiv, frøperspektiv dvs. set nede fra, eller fugleperspektiv dvs. set oppefra.

De fundne ting sammenfattes. Reklamens komposition er afdækket.

Afsenderen har bevidst lagt disse koder ned i reklamen, for at man ubevidst skal acceptere og fange af reklamens budskab. Ved hjælp af afkodningen kan man tage bevidst stilling til reklamen.

Reklamens argumentation

Hvilke argumenter bruges der for varens fortræffelighed?

Reklamer bruger ofte kneb som: Selvsikkerhedsknebet, påstand uden argumenter. Prestigeknebet, prestige overføres fra en person til varen. Lærdomsknebet, fremstiller noget på en meget klog og vidende (videnskabeligt bevist) måde, dog uden nødvendigvis at være dette. Påfugleknebet, blæser sig op med vanskelige fremmedord. Udbredelsesknebet, "Ni ud af ti bruger lux.", en slags gruppepres. Se efter flere argumenter i afsnittet: Argumentation og ræsonnement.

Reklamens brugsværdig

Det er vores  mangelsituation, der er forudsætningen for køb. Hvad skal varen bruges til? Er varen sund eller skadelig? Dækker den de primære behov for tryghed: Varme, føde, husly og selvstændighed eller søger den at skabe kunstige behov eller at giver den løfter om at dække sekundære behov som prestige, styrke, social popularitet og skønhed m.v.? Forsøger reklamen at afhjælpe en ægte mangelsituation hos modtageren, noget vedkommende oprigtigt har brug for eller forsøger den at skabe en kunstig mangelsituation, der ikke findes i virkeligheden fx behovet for cigaretter? Har denne vare en egentlig værdi? Søger afsenderen at sælge varen med argumenter, der er i overensstemmelse med det, den skal bruges til? Hvis man kan svare bekræftende på disse spørgsmål, har varen en primær brugsværdi og sælges på denne værdi. Den primære brugsværdi er præcist det varen kan gøre for en fx et strygejern er godt til at stryge. Hvis ikke, sælger den på en hævdet en sekundær brugsværdi. Varen sælges da på andre ting end det, den egentlig er lavet til, ofte fordi dens reelle værdi ikke er stor eller direkte skadelig som fx cigaretter. Andre gange ønsker afsenderen at sælge en prestige ved produktet fx: en bil som BMW, hvor det er vigtigt for modtageren at nyde prestige. Hvis varens egentlige værdi ikke er i fokus, sælges den på sin sekundære brugsværdi dvs. andre værdier, som afsenderen hævder denne vare besidder fx at være bedre end andre. Hvilke sekundære værdier sælges denne vare på? (Prestige, popularitet, sex, fællesskab, hygge m.v.). Hvis sælgeren søger at give et falskt budskab om sin vares reelle værdi, sælger han ikke med et reklamemæssigt retvisende perspektiv.

Med andre ord kan man sige, at reklamens egentlige grundbetydning, det den faktisk sælger, altså dens genstand er reklamens denotation. Mens dens sekundære "lovede værdier" eller beskidte trick (fx: Den afklædte pige på kølerhjelmen) er reklamens konnotation.

Varens udseende, tid og sted

Har afsenderen forskønnet sin vare? Er den æstetiseret? Æstetisering kan fx være et glas vand med smuk dug og enkle dråber på glasset.Hvilke omgivelser - sted  er den placeret i (natur/by/hjem)? Hvilken tid fremgår den i (datid/nutid/fremtid)?

Reklamens modtagere-målgruppe

Hvilke modtagere har afsenderen lavet sin reklame til ? Hvorfor lige netop denne målgruppe? Er der sammenhæng mellem målgruppen og særlige kønsroller? Hvad karakteriserer målgruppen? (Alder, køn, interesser, socialklasse eller andet).

Reklametyper:

Mærkevarereklamen. Mærket er det bærende idet modtageren ved (eller bør vide) at dette produkt er enestående, derfor behøver man ikke bruge energi på anden yderligere argumentation.

Den imageskabende reklame. Den er fokuseret på de sekundære brugsværdier. Man køber ikke bil som transportgenstand (Polo), men som en del af ens image, ens klasse (Jaguar).

Forvandlingsreklamen. Den lover modtageren, at netop dette produkt kan ændre livet for en. Mændene kommer med blomster, hun vil være i centrum. Fra skyggetilværelse til primadonna. Han vil blive stærk og pigerne vil pludselig se ham i et andet lys, fedtet bliver hurtigt til muskler. Fedtmand bliver til stålmand.

Positioneringsreklame. Man satser her på, at slå sig igennem via den position, man som firma har på markedet. Fx: På en vej lå der tre bagere. De havde tre forskellige slogans, der alle skulle sikre deres position: " Verdens bedste bager", "Byens bedste bager" og "Gadens bedste bager." Hvem var så bedst?

Oplysende, Public Service. Oplysende reklamer fx om at kvinder over 50 kan scannes gratis for brystkræft o.l

Samlet teknisk vurdering

Her kan iagttagelserne samles og der argumenteres for, om reklamen er god set fra afsenderens synspunkt og fra modtagerens synspunkt. Her kan man give den personlige vurdering. Vurderingen bør ikke alene være fokuseret på at være negativ, men også rose kreativitet, det uventede, det slående eller geniale se yderligere under afsnittet: Teknisk kritik..

Reklamens ideologi

Hvilket menneskesyn giver reklamen udtryk for? Hvilke etiske regler overholder eller bryder reklamen? Hvilken livsfilosofi rummer reklamen?

Ideologikritik af reklamen

Er du enig med filosofien, tankerne, påstandene og holdningen fremsat direkte eller indirekte i reklamen overfor menneskene, naturen og andet? Hvor afviger dine meninger?

Perspektivering af reklamen

Også reklamer kan perspektiveres i forhold til samfundets moral, tidsalderen m.v.

Nogle metodiske bemærkninger

Gå systematisk til værks, tag et punkt ad gangen. Begrund altid meninger. Altså ingen påstande uden efterfølgende argumenter. Pas især på nøglebegereber som: entydig/flertydig, primær/sekundær brugsværdi. Husk hele tiden at forsøge at give en vurdering af reklamens sandhedsværdi. Er dette sandt eller bliver man fyldt med løgn, bedrag, manipulation og andre kunstige hjælpemidler? Bliver man lokket til at købe eller rationelt overbevist om, at det er godt at købe varen? Altså hold målet med analysen for øje hele tiden.

Husk endvidere også her, at kun de begreber reklamen giver anledning til skal bruges. Man skal altså ikke begrunde negativt. "Som man kan se, bruger han ikke selvsikkerhedsknebet."Det er i første omgang uinteressant at gennemgå alt det, der ikke findes i teksten. Når analysen er fuldført kan man godt i den tekniske kritik fremfører elementer, der kunne have gjort reklamen bedre fx "Hvis han her havde brugt selvsikkerhedsknebet ville det have solgt bedre." Kun på denne måde bruges det relevant.

Når det gælder tv- og filmreklamer kan alt det ovenstående bruges, men her tilføjes alle filmens tekniske hjælpemidler, se afsnittet: Filmens særlige virkemidler.

Avisens særlige virkemidler

 

Avisen er et særligt sagprosamedie. Det rummer mange forskellige typer sagtekster og sin egen specielle opsætning og salgsrelaterede prioritering af "virkeligheden."

Den enkelte avis’ evne til at holde sig i luften, give overskud og være troværdig kræver en særlig dynamik. Hvis avisen bevæger sig for langt fra sine læsere, falder oplaget. Hvis den er kedlig, falder oplaget. Hvis den synes ligegyldig falder oplaget. Der er mange bolde, der skal holdes i luften og afstemmes hele tiden, så avisen ikke pludseligt må skære ned eller lukke. En avis er økonomisk stærkt afhængig af annonceværdien. Ud over disse faktorer har redaktion altid et "deadlinie" problem. Der er grænser for, hvor lang tid, der kan bruges på de enkelte artikler - tid er penge. Alle disse faktorer kan være hæmmende for en avis’ evne til at søge det retvisende perspektiv.

En avis opererer med bestemte begreber i dens opsætning og udformning:

Avisernes begrebsverden

Sidehoved: fx Jyllandsposten 22.august 2001

Teaser: Fx Glistrup mangler kun 10 stemmer for at fremskridtspartiet kan stille op. Han betaler unge tyrkere for at gå ud med løbesedler.

Billedtekst: Den tekst der er knyttet til et billede i avisen.

Reportagefoto: Et billede der er taget ude på stedet og er direkte knyttet til artiklen.

Trompet: Fx: "Lærere skal på skolebænken." En direkte opfordring eller formaning.

Rubrik: Den store blikfangende overskrift på artiklen.

Underrubrik: Et mindre orienterende, sammendragende og fængslende lille stykke, der er en slags nøgle og appetitvækker til resten af artiklen.

Brødtekst/ kolumnetekst: Selve teksten i artiklen opstillet i små spalter.

Mellemrubrik: Overskrifter til de enkelte små afsnit i artiklen.

Byline: Forfatternavn.

Faktaboks: En samling statistiske data eller anden konkret information stillet op på en let overskuelig måde, som i øvrigt kan læses selvstændigt uden at læse resten af artiklen.

Artiklernes type

Artiklerne kan opdeles i typer som spidsartikel og baggrundsartikel.

En artikel bygges ofte op således: spids (nyheden meget kortfattet), sammenfatning, delkonklusion, forudsætningerne for nyheden, baggrundsorientering, resumeet af tidligere omtaler, perspektivet (Hvilke konsekvenser medfører nyheden?).

Avisernes salgbarhed

Avisernes salgbarhed styres også af den interesse, der er for de begivenheder den omtaler. Disse begivenheders gennemslagskraft kan vurderes ud for fem kriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation. Des flere kriterier en begivenhed opfylder, des stærkere er nyheden i sin gennemslagskraft.

Avisernes type

Aviserne selv er forskellige og søger at imødekomme folks behov:

Omnibusavisen: Aviser for alle. De kan være landsdækkende: Politiken, Berlingske Tidende, og Jyllands-Posten er landelsdækkende. Fx Jyske Vestkysten eller regionaldækkende fx. Horsens Folkeblad . Et bredt udsnit af artikler om alle mulige emner.

Nicheavisen: Et eksempler er Kristeligt Dagblad, der prioriterer et særligt stofområde fx religion og moral. Børsen der fokuserer på økonomi. Disse er også landsdækkende aviser.

Tabloaviser: Er skåret mindre så den passer til at sidde i bus eller i frokoststuen på arbejdet: Ekstrabladet, B.T.. Disse blades fokus er sensation, det nære, det vedrørende og det der appellerer til store følelser.

Ugeavisen: Det er såvel de små lokalblade, der for det meste er reklamer og uddyber erhverslivets interesser i lokalområdet og en meget dybgående avis som Weekendavisen. (Mediebogen for folkeskolen p. 51-68).

Det offentlige rum

De begivender, der diskuteres i disse offentlige rum, udgør samfundets daglige bevidsthed. Nogle ting er fortængt fra dette rum. De er enten gennem eksplicitte eller implicitte processer forvist fra den offentlige debat. Men rummet er et dynamisk rum. Nye ting trænger hele tiden andre ting i baggrunden. Nye ideer i samfundet kan helt fjerne andre ideer helt fra rummet. Fjendebillederne skifter og vennerne får nye navne. Processen kaldes dialektisk (alt i stadig forandring betinget af modsatvirkende kræfter). Den er præsenteret af Hegel, der påpegede at enhver TESE med tiden bliver modsagt af en ANTITESE, der igen med tiden vil opsluge de to modsætninger i en SYNTESE. Hegel viste, hvordan subjektet (jeg-personen) skaber objektet (fx et hus), som et ny subjekt (barnet) så må forholde sig til. Denne processes mellem det subjektive og de objektive skabelser  mente han driver historien og udviklingen fremad (eller midlertidigt tilbage) (Hegel, 1999). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekstforståelse

 

 

 

 

Håndbog

 

 

 

 

 

Perspektivering af en tekst

 

 

 

Af Finn Dalum-Larsen

 

København 2008

 

 

 

 

__________________________________________________________________

 

 

Forord: Da der fra ministeriets vejledende læseplan kræves, at eleverne skal kunne perspektivere, er det en nødvendig disciplin at opøve eleverne i.

Det efterfølgende materiale er på ingen måde fyldestgørende, idet jeg blot flyver hen over landskabet med stor fart. Man får dog nogle indtryk undervejs, ligesom en tur med en flyver også giver nogle store oplevelser. Måske give visse indtryk lyst til at lande hist eller her. Under alle omstændigheder får man et indtryk af variation, udvikling og muligheder for selvstændig tankedannelse.

Nogle vil måske mene, at jeg har for lidt med, andre at der er alt for meget. Uanset hvad, er det i hvert fald en start!

Perspektivering af en tekst

Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten ind i større sammenhæng, det være sig: historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder. Dette forventes nu på folkeskoleniveau med den nye folkeskolelov, især i 10. klasse, og kræves på gymnasieniveau og andre videregående gymnasiale uddannelser.

 

Fælles mål. Beskrivelse af faget 2008:

I arbejdet med de forskellige litterære genrer er analyse, fortolkning og perspektivering nøglebegreber, og hen over forløbet fokuseres der på fortroligheden med anvendelsen af disse.

Elevernes perspektivering af stoffet til andre tekster og øvrige udtryksformer samt til deres egen verden sættes efterhånden i fokus.

 

Fælles mål undervisningsvejlednng 2008:

I arbejdet med litteratur er analyse, fortolkning og perspektivering nøglebegreber. Ved analyse beskæftiger man sig med tekstens elementer, fx personer, miljøer, fortælleteknik, sprog, og disses indbyrdes forhold. I fortolkningen, enkeltvis, i grupper eller i hele klassen, søger man at afdække, hvad teksten i sin helhed fortæller og betyder for en. Ved perspektiveringen sætter eleverne teksten ind i bredere sammenhænge med andre tekster, med deres erfaringsverden, med deres syn på tilværelsen.

 

Æstetikken finder vi indenfor kunsten. Etikken indenfor filosofi, religion og politik.

etik -ken, -ker. Ordet stammer fra latin og græsk. Betydninger sædelig, sædvane, sæder, sædelære; den teoretiske begrundelse for moralen; læren om den rette handlemåde; lærebog i morallære;

Æstetik -ken. Ordet har græsk oprindelse og betyder sansende, sanse, fornemme. Det er den videnskab, der behandler kunsten, dens væsen, dens forhold til virkeligheden, den kunstneriske skabelsesproces, kunstkriterier samt de kunstneriske genrer; kunst- og litterarurteori; oprindeligt læren om erkendelse, iagttagelse; lærebog i æstetik; en æstetiker er en person, der studerer æstetik; betyder også en kunstner som først og fremmest stræber efter at fremstille det skønne; person der overalt søger det skønne el. i sin livsførelse søger at realisere det.

At æstetisere, vil sige at beskæftige sig med æstetik, med kunst, litteratur på ensidig måde; vurdere æstetisk; snakke om kunst og litteratur.

(Min redigerede version af Gyldendals fremmedordbog)

Fra Gymnasiebekendtgørelsen stx 2008.

*Anvende et analytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster..

*Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil.

Hvad er mon meningen med at perspektivere?

Meningen er at tage de fremanalyserede elementer og sætte dem ind i et større udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk og religiøs synsvinkel og ud fra en historisk tidsvertikal synsvinkel, dvs. en lang tidslinje ned gennem de historiske tider? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de fremanalyserede elementer i teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man skal have et fast forankret udgangspunkt i teksten og argumentere ud fra teksten og inddrage hvorfor og hvordan netop dette perspektiv inddrages.

Hensigten er at give eleverne en forståelse for teksten, der går ud over det teksten umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere helhedstænkende erkendelse.

Dette lille hæfte har følgende afsnit:

Historie - politisk, videnskabelig, litterær og religiøs historie.

De litterære - og billedkunstneriske ismer. Æstetik.

De religiøse -, filosofiske - og begrebsmæssige ismer. Etik, æstetik.

Den litterære kanon

Lovuddrag

Uddrag fra Grundloven

Uddrag fra Menneskerettighederne

Afslutning

 

Jeg håber ikke, at dette forsøg på at hjælpe ikke vil gøre jer alt for forvirrede.

Med venlig hilsen

Finn Dalum - Larsen

København 2008

 

 

 

Historisk perspektiv

 

             Historie - religion

               Videnskab

      Kunst - litteratur - filosofi

Hovedkilde: Berhard Grun The Timetables of History. Thames and Hudson, London, 1975.

Antikken og oldtiden 4000 f.Kr.- 400 e. Kr

Der findes ærkæologiske bysamfund fra ca 4000 år før Kristus.

Ægypterne skrev en dødebog, der omhandler sjælens rejse fra livet til de evige verdener. Det skrevne var nødvendigt for at kunne sige de rette ord på det rette sted i de rette situationer, ellers kunne man ikke få evigt liv. Samtidig blev et sådant system en stor indtægtskilde for præsterne og en stor kilde til prestige. (Grun, p.4, Faulkner)

Det Gamle Testamentes 1.Mosebog omhandler den ældste tid. Her fortælles, at Gud skabte jorden og alle andre ting.

Landene omkring Middelhavet dyrkede mange guder, især frugtbarheds-kulten som den centrale kult.

Jødedommen lærte gennem Mosebøgerne og profeterne m.v. om den ene Gud. Mange af israelitterne ville dog hellere dyrke afguder.

Der findes arkæologiske bysamfund fra ca 4000 år før Kristus. Menneskene erhvervede i denne periode kendskab til astronomi, geometri.

Bue & pil før 3500 f.Kr.

Sfinksen før 3500 f.Kr.

Anker 3000 f.Kr.

Hjulet 3000 f.Kr.

Sæbe 2500 f.Kr.

Kinesiske mur 2000 f.Kr.

Samfund med højt kundskabsniveau om byggeteknik, Metalfremstilling lod vente længe på at komme til Norden.

Man kendte hos sumererne og ægypterne til at smelte guld og kobber, og til at lave lertøj ca 3500 f.Kr. På samme tidspunkt findes der skrevne tegn. (Grun, p.2).

 

 

Hulemalerier fra før 4000 f.Kr. Enkle skitser uden rum.

Ægyptisk billedkunst og arkitektur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omkring år 700 f.Kr. definerer den Indiske hinduistiske religion 6 stadier i sjælens forening med den guddommelige ånd i universet med mere end tusinde forskellige guder.

Olympiske lege opfindes af grækerne ca. 600 f. Kr.

Ægypten falder. Perserne slår den ægyptiske hær, ved ny kampteknik 525 f. Kr.

Romerriget opstår ca. 500 f. Kr.

Keltiske hære hærger Europa med sværd, der både kan hugge og stikke 497 f. Kr.

551- 479 f.Kr. formulerer kineseren Kung Futse sine leveregler.

Sidhartha (Guatama Buddha) organiserer buddhismen (550 - 480 f.k.).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Avancerede skibe bygges i Middelhavet og Skandinavien fra 1500 f.Kr. (Grun, p.5).

 

Sværdet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Grækenland udviklede der sig en række tænkere, af stor betydning:

Thales forudsagde en solformørkelse, og beregnede pyramiden.

Anaximander (610-546 f.Kr.) tænkte over urstoffet ligesom Thales, mente vand er altings ophav. Al oprindelse i ét stof.

Aneximenes (570-526 f.kr.) mente at urstoffet måtte være en tåge. Mente vand var fortættet luft.

Parminides (540 - 480 f.Kr.) mente, at intet kunne opstå af intet og intet blive til intet var rationalist

Haraklit (540-480 f.Kr.) påpegede modsætningerne i vores eksistens. Stadige forandringer er det mest grundlæggende ved naturen. Alt er i bevægelse og intet varer evigt. Sanseindtrykkene er pålidelige.

Empedokles (494 - 434 f. Kr.) mente ikke, at der kun fandtes ét oprindelsesstof. Han stolede på sanserne og mente, at jorden har fire grundstoffer: jord, luft, ild og vand. To kræfter i naturen kærlighed og strid.

Anaxgoras (500 - 428 f. Kr.) mente, at naturen var opbygget af mange bitte små dele, der ikke er synlige for øjet. Alt kan deles op i endnu mindre dele. Han mente, at der godt kunne bo mennesker på andre kloder.

Demokrit (460 - 370 f.Kr) mente, at verden var opbygget af atomer. Atomer betyder udelelig. De var små usynlige byggesten, som alt var lavet af, der var evige og uforanderlige.

Alexander den Store dør 323 f. Kr

 

I Danmark herskede den mytiske tid til ca 1100 e.Kr. Det mytiske betyder at menneskene søgte en helhedsforståelse af liv og død ved fortællinger om guder. Guder som Zeus (Grækenland), Saturn (Romerriget), Thor, Odin, Freja (Skandinavien). I Danmark blev der kun efterladt få skriftlige udtryk i runeskrift.

De gamle danskeres gudetro Asatroen, med Thor og Odin blev nedskrevet omkring år 1200, men guldhornene, der er lavet i Norden ca år 400 har symboler, der ikke kan henregnes til denne Asatro. De gamle danskere prøvede at fortolke liv og død ud fra deres system af gode og onde kræfter.

År 0. Kristendommen. Med Jesu fødsel og liv starter en ny era i den menneskelige historie, hans etik, mirakler og forkyndelsen af opstandelse, syndsforladelse og evigt liv kom til at forandre den menneskelige historie.

Romerne invaderer England 43

 

 

Kejser Neros rædselsregime med forfølgelse og afbrænding af kristne som fakler fra år 59.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gearet opfindes til brug for oksedrevne vandhjul til overrislingsanlæg ca. 200 f. Kr.

 

Trignometrien opfindes 160 f. Kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Romerne lærer at bruge sæbe fra gallerne (1-50)

London grundlægges 43

Ptolomy tegner 26 kort af forskellige lande 170

 

Silkeorme indføres fra Kina og Japan 200

Kirkesang påbegyndes 386

Sokrates (470-399 f. Kr) skrev intet selv, kendt for at sige, at det eneste han vidste var, at han intet vidste.

Græske vaser viser smukke figurer i profil. Grækerne var var de ypperligste billedhuggere.

Platon (427 - 347 f.Kr.) var Sokrates'elev og ham, der nedskrev Sokrates tanker. Han mente, at der var en ideernes verden, der gik forud for den synlige verden og at man ville vende tilbage til denne ideernes verden, når man døde. Han beskæftigede sig også med statsdannelse ud fra retfærdige principper Platon, Staten).

Aristoteles (384 - 322 f.Kr.) var elev hos Platon i 20 år, men han tog selv afstand fra ideernes forudeksistens. Han bidrog umådeligt meget til den senere udvikling af naturvidenskab og al anden systematiseret tankeform.

Eratostenes (276-194 f.Kr.) foreslår at jorden drejer omkring solen, kortlægger Nilen og angiver nogenlunde rigtigt jordens omkreds.

Samtidig med udviklingen i Grækenland fandt en udvikling sted andre steder i Middelhavsområdet, men nøjagtig kendskab til dette forsvandt bl. a. i branden af det store bibliotek i Alexandria ca. år 0.

 

 

 

 

 

 

 

Middelalderen 400- 1350

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Katolske Kirke en anerkendt religion fra ca år 313

Konstantin den Store gøre kristendommen til statsreligion 380.

410 Rom plyndres af barbariske stammer

Den romerske stat falder sammen 476

Mohammed grundlægger af Islam (570-632)

Islam gør store fremskridt 632

Danmark udgjorde et system af småbyer med høvdinge.

Danske nybyggere opretter Dublin og Limerick 840

Med kristendommens indmarch fra Rom med Ansgar i 850 e.Kr. fik man en moralsk og religiøs fællesnævner.

Efterhånden blev der en stabil kongemagt.

Kong Harald Blåtand (985) fik lavet en sten, Jellingestenen, hvorpå han skrev i runeskrift:" Harald konge bød gøre dette gravminde over Gorm sin Fader, og Tyra sin moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne." (Nordens historie 1, p. 30).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bøger trykkes i Kina 600

Vindmølle 600

Porcelæn fremstilles i Kina 620

Der indsættes glasvinduer i engelske kirker 674

Vandmøller i hele Europa fra 700

Sukker plantes i Ægypten 710

Svolsyre opfundet af Araber 720

Arabiske forskere i Spanien gør store fremskridt inden for medicin, optik, kemi, matematik 750

Armbrysten benyttes i Frankrig 851

Borge bygges til adelen i Europa fra 900

Vikingerne har fuldt udviklet skibsbygningen 900

Leif Eriksen søn af Erik den røde opdager Amerika 1000

Krudt færdigudvikles af kineserne 1000

 

 

 

Augustin (354-430): "The City of God." 411

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det største danske værk er Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike fra ca. 1187. Her fortælles tilbage i tiden før kong Gorm den gamle 940 og op til Absalon biskop fra 1158-1201. (Saxo 1150-1220)

 

Den "Ældre Edda," samlingen af skandinavisk mytologi foretages 1194.

København nævnes første gang 1044

 

 

Moskva nævnes for første gang 1147

Skakspillet kommer til England år 1151

Islams mand Saladin indtager Jerusalem 1187

Den katolske kirke er dominerende og pave Urban den II proklamerer det første korstog 1095, disse fortsætter med i alt 7 korstog, der slutter i 1291.

Dannebrog, verdens ældste flag bruges fra 1218.

Inkvistionen i Toulouse forbyder lægmænd at læse i Bibelen1229.

Fra 1252 begynder inkvisitionen at bruge tortur.

Danmark er organiseret fra det 12. århundrede i et såkaldt feudalt system: Gud står øverst og har via kirken salvet kongen til at være den udvalgte regent. Kirken er åndelig vejleder. Kongen tager sig af alt fysisk. Herremanden skal ikke betale skat, men stille med en hær på kongens forlangende. De bønder, der hører under Herremanden modtager beskyttelse. De betaler skat til herremanden, der sender kongens andel videre til kongen. Selvejerbønderne betaler direkte til kongen

Den sorte død lægger både Europa og England øde. 1/3 af befolkningen dør i England 1349.

 

 

 

 

 

Bliden et stort kastevåben 1100

 

Afhandling om narkotika 1146

Kineserne bruger krudt til krigsførelse 1151

Alkohol bruges til medicinske formål

1200

Roger Bacon nedskriver eksistensen af krudt

 

 

 

 

Glasspejlet opfindes 1278

Briller opfindes 1290.

Marco Polo rejser til Kina 1295.

Oxford Universitet oprettes (1325.

Krudtet opdages i Europa 1313 af Bethold

Savmøllen opfindes 1328

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roger Bacon 1214-1292 interesseret i eksperimental videnskab.

Thomas Aquinas katolsk filosof 1225-1274

Gjorde Aristoteles filosofi acceptabel for de kristne tænkere.

Der laves en del litteratur med kristent indhold fx Mariadigtning.

Danmark får sin første lovsamling med Jyske Lov i 1241.

Der opstår skæmteviser der gør grin med munkes og præster griskhed, grådighed, frådseri og liderlighed. Ligeledes udvikles der en del ordsprog, der også kunne have en kritisk holdning til det bestående system.

Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i:

Mytisk-heroiske: viser med emner fra oldtiden og myterne.

Trylleviser: Viser hvor der er overnaturlige kræfter.

Historiske viser: Viser der skildrer historiske begivenheder.

Ridderviser: Viser hvor handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58)

John Wyclif oversætter bibelen til engelsk 1328-1384).

 

Renæssancen og humanismen 1350 - 1515

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Jan Huus starter reformer i kirken, så lægmænd kan få både brød og vin i Ungarn. Han udelukkes af kirken og brændes 1414 for falsk lære.

Sikhisme: Indisk religion, blanding af hinduisme og islam. Kun én Gud. 1470.

Den spanske inkvisation rettet især mod jøder starter gennem et samarbejde mellem kirke og stat 1481, mange tortureres på det grusomste.

Paven sætter ind med heksejagt, vandprøven indføres 1487.

Jøderne smides ud af Portugal 1495.

Baptisterne. Lagde vægt på at døbe helt under vandet og krævede gendåb af ikke ordentligt døbte. Hübmeier blev brændt 1528 i Wien for at være gendøber. Fra ca 1500.

Kortspillet vinder indpas over hele Europa 1501.

Afbrænding af bøger rettet mod pavelig autoritet, 1501.

Man pågynder at holde slavehandel ud fra forslag af Katolsk Biskop Chiapas 1509.

Forbud mod at trykke bøger, der ikke er godkendt af Romersk-katolske autoriteter 1515.

 

Kaffen kom til Europa 1517.

Stålambryst bruges i krig 1370.

Nåle 1370

Gutenberg trykker den første bog i 1450

Tyrkerne erobrer Konstantinobel med krudt og kanoner 1453.

Arkitekten Brunelleschi (1377 -1446) fastslog perspektivets love

Første nedskrevne musik 1465.

Københavns Universitet grundlægges 1479.

Tandbørste 1498.

Leonardo de Vinci opfinder faldskærmen 1480

Vasco De Game opdager sørute til Indien 1498.

Der var stor fremgang på havet. Man udvidede hele tiden grænserne.

Columbus finder Amerika 1502, men mange andre opdagelsesrejsende bidrager.

Man begynder ved fremhævelsen bl.a. af Aristoteles at få redskaber til videnskabens udvikling. Alt dette foregår dog indenfor rammerne af den katolske livsopfattelse.

I denne tid bygges der mange store katedraler, der udsmykkes smukt.

 

 

Samtidig med de middelalderlige ideer, opstod der først i Italien en venden tilbage til idealerne fra det romerske riges storhedstid og til de græske filosoffer. En mere videnskabsbaseret og humanistisk tankegang blev fremherskende.

Robin Hood fremstår i engelsk litteratur 1375.

 

 

 

 

 

 

Billeder med perspektiv udvikles

Johan Mentel trykker første tyske bibel 1466

 

 

 

 

 

 

 

Leonardo da Vinci (1453 -1519). Italiensk maler.

Mona Lisa males af Da Vinci 1503.

Michelangelo (1475 - 1564) . Italiensk maler, der udsmykkede Skt. Poul katedral i Rom.

 

Reformationen 1515 - 1600

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Marthin Luther i protest mod Romerkirken, 95 spørgsmål på Palast Kirken i Wittenberg 1517.

Luther stiller spørgsmål ved pavens ufejlbarlighed 1519.

Kristian den II laver blodbad i Stokholm i 3 dage, der henrettes 90 fra adel og gejstlighed 1520.

Luther gifter sig med tidligere nonne Kathrine von Bora 1525

Reformationen starter i Sverige 1527,

Reformation Skotland 1528

John Calvin laver ny kirke i Frankrig, Calvanisterne, 1532.

Henry VIII laver sin egen Church of England, så han kan blive skilt og udelukkes af Romerkirken 1533.

Reformation i Danmark og Norge 1536 under Cristian den III. (1534-1559)

Første juletræ i Strasbourg katedral 1539

Pave Poul den 3. indfører inkvisition i Rom 1542

Første protestanter brændes på bålet 1543 af Den Spanske Inkvisition

Paven laver liste over forbudte bøger 1557.

Den Skotske Kirke dannes 1560.

Briller for nærsynede 1519

Dürer designer en flyvende maskine til krigsbrug 1522

Første håndbog i kirugi 1528

Første afhandling om mineraler 1530

Tallerken 1530.

Buen opgives som krigsvåben i England.

Ether laves af alkohol og svovlsyrer 1540

Moderne anatomi udgives 1542

3. og 4. grads ligninger løses 1546

Bankvæsenet 1550.

Første moderne zoologi udkommer 1551

Første videnskabelige samfund dannet i Neapel 1560

Første-udgaven af håndgranaten 1561

Kartofler indføres til England 1565.

Thycho Brahe arbejder i Augsburg

1569.

Første moderne atlas med 53 kort 1570

Johann Kepler ( 1571-1630)

 

 

 

 

 

 

 

 

Luther oversætter det nye testamente til tysk 1522.

 

 

 

Erasmus udgiver den første komplette udgave af Aristoteles 1531

 

 

 

 

 

Luther færdig med at oversætte det Gamle Testamente 1534

 

 

 

 

 

Den første bibel på dansk 1550.

Nostradamus (1503-1566). Skriver forudsigelser om alt indtil jordens ende med meget interessant nøjagtighed.

John Knox: "Book of Martys. 1. eng udg, 1563.

 

Aeosops Fabler 1570.

Tobak indført fra Amerika til Spanien 1555

 

Peder Palladius arbejder ivrigt på hekseforfølgelserne i Danmark 1564.

 

1200 franske protestanter (Huguenots) myrdes af franske katolikker 1562. Barthelomæusnatten.

 

Danmark anerkender Sveriges uafhængighed

1570.

Christian den 4.

1588-1648

Mange bygninger. Krig mod svenskerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thycho Brahe konstruerer et observatorium for Frederik den II i Uranienborg, Skåne 1575

Cannada opdages i 1576

Artikel om magnetnålens

variende udsving 1581

Gaffel brugt for første gang ved det franske hof 1589.

R. Haklaut: "De vigtigste navigationer og opdagelser i den engelske nation." 1589

Udgivelse af Galileos bog om eksperimenter ved at kaste forskellige genstande 1590

Kulminer påbegyndes i Ruhr-distriktet i Tyskland

Mikroskop år 1590.

Første wc bruges 1596.

Galileo opdager termometeret 1596

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

William Shakespeare begynder sin produktion 1590.

Johann Amos Comenius 1592-1670. Første samlede skolesystem fra barndom til alderdom.

Shakespeare: "Romeo and Juliet." 1594

Francis Bacon::" Essays , Civil and Moral." 1597.

Baroktiden 1600 - 1700

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Parykker og smart tøj kommer på mode 1600

 

 

 

 

 

 

 

 

Trediveårskrigen fra 1618 - 1648 var en religionskrig mellem protestanter og katolikker.

De første slaver kommer til Amerika 1619.

Dalai Lama bygger sit opholdssted i Tibet 1645.

Kvækerne dannes 1648.

Første te drukket i England 1650.

Verdens befolkning ca 500 millioner 1650.

Chokolade drikning i England 1657.

Den engelske borgerkrig 1644 - 1646

1663 Leonora Ulfeldt kastes i fængsel

 

Decartes bøger sat på den forbudte liste 1663.

Johann Kepler: "Optics." 1604.

Avis 1605.

Galileo opfinder proportional kompasset 1606

Første pendulur opfindes 1657

Johann Kepler: "Optics." 1604.

Avis 1605.

Galilei kommer for inkvisitionen for første gang 1615.

Kepler formulere lov om planeternes bevægelse 1618.

William Harvey opdager hvordan blodet cirkulerer 1619.

Francis Bacon udgiver bog om eksperimenternes historie 1622.

Første brandslukker i England 1625.

Galileo tvunget af inkvisition til at fornægte Copernicus teorier 1633.

Atombegrebet introduceres 1637

Engelsk bliver det officielle sprog i statsadministrationen 1649.

Shakespeare::" Hamlet." 1601

Cervantes:"Don Quixote." 1605.

Shakespeare: "Macbeth." 1605.

 

 

 

 

Francis Bacon(1561-1626) :"Viden er magt."

"The advancement of Learning." 1605

 

Rene Decartes (1596-1650)

"Om Metoden." 1637.

Udgiver filosofi bog 1644: "Principia philosophia." "Cogito, ergo sum".

Roger Williams: "Queries of the highest considerration," Adskillelse af kirke og stat, 1644.

Bunyan:: "Pilgrim's Progress."

Leonora Ulfeldt (1621-98): "Jammers mind" 1663-85

Spinoza, Baruch de (1632-1677). Har et både gudeligt og deterministisk livssyn.

Christian den 5. (1670-1699)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Enevælden indføres i Danmark, med total magt til kongen 1673.

Is populær dessert i Paris 1677.

Protestanter omvendes i Frankrig med vold og totur 1685

Bank of England grundlagt 1694

 

Danmark og Rusland laver gensidig forsvarspagt 1699

Frederik den 4.

42. regent, konge af Danmark 1699 - 1730

Første definitioner på kemiske stoffer af Boyle 1661

Danmarks kongelige bibliotek grundlagt 1661.

Newton opfinder differentiale regning 1665.

Newton bygger reflektionsteleskopet 1668.

Steno begynder det moderne geologiske studie 1669

Første minutviser på ure 1670.

Første forsøg på gadebelysning , London, 1684

Kepler og Thycho Brahe arbejder sammen i Prag.

i London 1684.

Dampmaskinen 1690.

Thomas Kingo (1634-1703): "Hver har sin skæbne." "Keed af verden, kier af himmelen."

Spinoza udelukkes af Romerkirken 1657

Decartes bøger sættes på den forbudte liste 1663

Leibniz (1646-1716) Filosof og opfinder. LAVEDE en regnemaskine

John Locke (1632-1704): "An Essay Concerning Human Understanding." 1690.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplysningstiden 1700 - 1800

Rationalismens tidsalder var et opgør med troens overtro. Kristne blandede tro og videnskab sammen til skade for begge. Derfor forsøgte en del nu at frigøre sig fra det kristne tankestof- nu skulle det være fornuft og ikke tro - der styrede.

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Ludvig den 15. af Frankrig 1715-1774.

Kristendom forbudt i Kina 1716.

Frimurerne etableret i London 1717.

Første pengeseddel i England 1718.

Første boksemester i England 1719.

Tapet bliver moderne i England 1720.

Det Danske Vejsenhus efter Francke i 1720

Christian den 6.

43. regent, konge af Danmark 1730 - 1746

Skoleforordningen 1739

Latinskoleforordning 1739

 

Frederik den 5.

44. regent, konge af Danmark 1746 - 1766

Trykkoger 1707.

Vaccine mod skoldkopper 1717.

 

 

 

 

 

 

 

Ludvig Holberg (1684-1754): "Peder Paars,"1719. "Jeppe på bjerget." 1723 og "Erasmus Montanus." 1731

Berkeley, George (1685-1753): Alt sanset er udtryk for Guds tanker og eksistens. "Det eneste, der eksisterer, er det som vi sanser - ikke tingene i sig selv."

Afhandling om principperne for menneskelig erkendelse 1710.

Hans Adolph Brorson 1694-1764

Jean-Jacque Rousseau 1712-1778. Ulighedsskriftet 1754, Emile 1762

Daniel Defoe::" Robinson Crusoe." 1719

Første serie roman i avis 1718

Presse og religionsfrihed i Preusien 1740.

En tredjedel af København nedbrændtes 1748.

Christian den 7. 1766-1808

udvikling af centraladministrationen.

 

Inkvisitionen forbydes i Frankrig 1772.

1770 Holck’ske friskoler for fattige i København

Basedows skole 1774, Filantropisterne, menneskevenskabets skole.

 

Ludvig den 16. af Frankrig 1774-1789

I 1776 får USA deres uafhængighedserklæring og bliver første egentlige demokrati i vesten.

 

 

Efterslægtsskabets skole 1787

 

 

Stavnsbåndet ophæves gradvist fra 1788.

USA virker med grundlov fra marts 1789.

 

 

 

 

Frankrig vil også frigøres fra adel og materiel undertrykkelse, samt have et demokrati. Frankrig får blodig revolution i 1789.

Ludvig den 16. halshugges.

Danmark er det første land, der afskaffer slavehandel 1792.

Slaveri afskaffet i franske kolonier 1794.

Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796.

Viskelæder 1750.

 

 

 

Redningsbælte 1769.

Nitrogen opdages 1772.

WC 1775.

Torpedoen opfindes under den amerikanske revolution 1777.

Fyldepennen 1780.

Den tekniske revolution begynder i samfundet ved opfindelse af Watts forbedrede dampmaskine 1782.

Første mænd i varmluftballon 1783.

Kunstig befrugtning 1785.

Patentlås 1784.

Bomuldsspindefabrik med dampmaskine 1785.

Damskib på Deleware floden 1787.

Første dampmaskine dreven mølle i England 1790.

 

 

 

 

 

 

Metersystemet 1795.

Konservesdåse 1795.

 

 

 

 

Adam Smith (1723-1790) økonomisk hovedværk liberalismens fader

Immanuel Kant (1724-1804): "Das ding an sich", "stjernehimlen over mig og moralloven i mig."

Moralfilosofien 1788

Jonathan Swift::"Gullivers rejse."

David Hume (1711 - 1776): "Aldrig udlede fra er til bør." Imod sammensatte falske forestillinger som engle med vinger, ikke for hurtige konklusioner.

Johan H. Wessel 1742-1785: "Smeden og Bageren."

Berlingske tidende begynder 1749

Den store Encyklopædi udkom i Frankrig 1751.

J.G. Herder (1744-1803)Om menneskehedens dannelse (1774).

Johann G. Fichte (1752-1814): Menneskets bestemmelse er friheden. Den lærdes bestemmelse 1795.

Friedrich Schiller (1759-1805)

Menneskets æstetiske opdragelse (1794)

 

Friedrich Schleiermacher (1768-1834): religion beror på følelsen af absolut afhængighed af Gud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Romantismen 1800 - 1850

Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder ondskaben i ave og gør mennesket lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. Censuren og dermed selvcensuren i Danmark giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776.

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Nelson besejrer den danske flåde 1801

Frederik den 6.

46. regent, konge af Danmark 1808 - 1839

Almueskole i 1814

Kompromis mellem Reventlow og Balle

Norge tabt for Danmark 1815.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arbejderpartiet stiftet i England 1828

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, stiftes 1830

Sukkerproduktion af roer påbegyndes i Frankrig, Tyskland og Rusland 1830

Maskinernes udvikling er enorm fra 1800-1850

over 800 opdagelser.

Kaffemaskine 1802

Atomteorien bruges i kemien 1802

Morfin isoleres 1805

Læsesystem for blinde Braille 1809

Dåsemadsteknik 1810

Hørspindemaskine 1812

Første damplokomotiv 1814

Ildslukker 1816

Spisechokolade 1819

H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen 1819

Eletromagnetisk rotation 1821

Første lydgengivelse 1821

Aluminium 1822

Første forsøg med regnemaskiner 1823

Damptog indføres i England 1825

Beethoven skriver 2. symfoni 1802

Georg W.F.Hegel 1770-1831: Tese-antitese-syntese

Fænomenologiens ånd 1807

Adam Oenschlager 1779-1850

"Guldhornene"

N.F.S. Grundtvig 1783-1872

Panteismen, er Gud i naturen - især fremherskende under romantismen. Karl Krause: "All-in-God."

B.S. Ingemann 1789-1862

Idealisme, man lever ikke for maden,sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab etc.

H.C. Andersen 1805-1875

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

David Crockett dør i Alamo 1836

 

Christian den 8. (Frederik)

47. regent , konge af Danmark 1839-1848

 

 

 

Carl Christian Frederik den VII. 48. regent, konge af Danmark 1848-1863

 

 

 

 

 

 

1849 får Danmark religionsfrihed ved en ny grundlov.

 

1850 Danmark vinder krig mod tyskerne.

Verdens befolkning ca 1,2 milliarder

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kommer til Danmark 1850

Latinskolereform 1850 af Madvig

Christen Kold får sin første friskole 1852 i Dalby, Fyn

 

 

 

 

Fotografi på metalplade 1827

Elektromotor 1829

Skrivemaskinen 1829

Elevator 1829

Vaskemaskinen 1830

Faraday opdager elektromagnetisk induktionsstrøm 1831

Telegraf 1833

Colt tager patent på pistol og riffel 1836

Dykkerdragten 1837

Tandlægebor 1838

Narkose 1842

Symaskinen 1846

Bedøvelsesapparatet 1847

Elektricitet 1848

Kabler fra Europa til Amerika beregnet til morse 1850

Søren Aabye Kierkegaard 1813-1855

Enten/eller 1843, Begrebet angst 1844

 

 

 

 

 

Eksistentialisme (Fra 1844)

Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må være personlig ansvarlig i sine valg. Søren Kierkegaard. I den ateistiske udgave knytte især til Sartre fra 1946, som en følge af at tilliden til systemerne svandt hen efter verdenskrigene.

Stadig holdes den snævre personlige synsvinkel. Imidlertid vokser der ud fra de subjektive analyser en egentlig systemkritik af kirken.

 

 

 

 

 

 

Materialisme (Fra 1848)

Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx (1818-1883):"Det Kommunistiske Manifest." 1848.

 

Hippolyte A. Taine (1828-1893): "Den latinske og gotiske race."

 

 

 

Den industrielle revolution 1850 -

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Den voksende industri, gav mulighed for at de overbefolkede landområder, kunne afgive

arbejdskraft til byernes fabrikker.

Indre Mission, stiftes på Sjælland. De mente ikke folkekirken efterlevede Bibelen. Derfor udviklede de en strengere levemåde i nær tilknytning til skriftens ord. Inspiret af Søren Kierkegaard. 1853

 

 

 

 

Abraham Lincoln præsident 1860

Amerikanske borgerkrig 1861-1864

Fodbold begynder 1863

Danmark led et stort nederlag til Tyskland i krigen 1864.

Ku Klux Klan grundlagt 1864

Abraham Lincoln myrdet 1865

Første cykelløb 1868

 

 

 

 

 

Tyggegummiet 1850

Opvaskemaskinen 1850

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

El-pæren 1854 af Tyskeren Heinrich Goebel

Første oliekilde boret 1859

Køleskab 1861

Lysets hastighed måles 1862

Bilen 1862

Pasteurisering af vin 1864

Integrale og differentiale regning færdigudvikles 1864

Støvsuger 1865

Jernbeton 1867

Trafiklys 1868

Mendeleyvev laver første Periodiske system 1869

Realisme (Fra 1850)

Man skildrer virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men tror på menneskets evne til at beherske realiteterne.

Realisme/naturalisme i malerkunsten opstod i Frankrig fra 1850. Man ville gengive naturen som den virkelig var. Ofte skildredes almindelige mennesker, hvilket var noget nyt. Michael Ancher, Gustave Coubet.

Herbert Spencer bruger ordet evolution for første gang 1852

 

Charles Darwin 1809-1882) udgiver: "Arternes oprindelse." 1859.

 

 

 

 

 

 

 

 

Karl Marx:"Das Kapital." 1867

 

 

Første nihilistiske kongres. Basel 1869

 

Wilhelm Dilthey 1833-1891

Videnskabsteoretisk tænker og organisator.

Friedrich Nietzsche (1844-1900). Filosof stærkt imod kristendommen. "Den gode er den stærke, den onde den svage, man skal have vilje til magt."

Det moderne gennembrud 1870 -

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

Jehovas Vidner stiftes 1871

De Danske Sukkerfabrikker dannes 1872

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Første kvinder fik adgang til universitetet i København 1875

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Almueskoleloven 1903

fællesskole, mellemskole, gymnasium eller reaklasse

 

 

 

 

 

 

 

 

Telefon 1876, Bell

Fortovet 1879

Kasseapparat 1879

Elstøvsuger 1880

Knallerten 1885

Flyvebåden 1897

Antenne 1897

Båndoptager 1898

Røngten 1885

Kontaktlinser 1887

Pladespilleren 1888

Kinotoskopet 1891

El-strygejern 1891

Svensknøgle 1892

Tyverilås 1893

Ambulance 1895

Løbesko 1895

Film 1896

Høreapperat 1901

Barberbladet 1903

Flyet 1905

Impressionismen (Fra 1870)

En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter. Herman Bang.

Maler sit øjeblikkelige indtryk af naturen, bruger normalt kun regbuens farver. Farven sættes på lærredet i prikker og streger.

Lyset er meget vigtigt ofte vigtigere end tingene selv. Også kaldet lysmalere.

Holger Drachmann 1846-1908: "Engelske socialister."

Henrich Pontoppidan 1847-1919:"Ørneflugt." 1894

Naturalismen (Fra 1870): Også her ser vi en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke betragtes med en egentlig fri vilje. Mennesket er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen, Holger Drachmann. Johannes V.

Helge Rode 1870-

Fauvisme. Regnbuens rene farver, sat på i store plader. Anset primitivt i begyndelsen. Matisse, Cézanne, Van Gogh og Gaugin. Fra 1905.

Sigmond Freud 1859-1939: "Om jeget." 1923

Kubismen 1906

Abstrakt kunst. De prøvede at reducere motiverne til geometriske figurer. Undertiden så meget at motivet forsvandt. Man arbejdede med collager. Picasso, Juan Gris og Vilhelm Lundstrøm.

Kvinderne fik stemmeret til kommunevalg i Danmark 1908

1. Verdenskrig august 1914 - november 1918

Til begge rigsdagens ting (folketinget + landstinget) i Danmark indførtes der lige og almindelig valgret også for kvinder og tjenestefolk 1915

Oktober revolutionen i Rusland 1917, socialisterne tager magten

 

1918 epidemien. 20 millioner mennesker dør af influenza.

Den dømmende og udøvende magt i Danmark adskilles 1919

Hitler får magten i Tyskland 1933

Tongil-bevægelsen, 1936. Sun Moon ny Messiahs. Kaldes også moon-bevægelse, medlemmer kaldes en mooni.

1937 Folkeskoleloven med eksamensfri mellemskole

 

 

 

 

 

 

 

 

1939-1945. Den Anden Verdenskrig. Hitlers Tyskland gik til angreb.

 

1. atombombe kastet over Hiroshima 6. august 1945. 70.000 mennesker dræbes.

Kryds & Tværs 1913

 

 

El-Barbermaskine 1917

 

 

 

 

 

Insulin 1921

El-kedel 1921

Køleskab 1921

 

Den første radiostation begynder at sende, BBC, 1922.

Dybfrost 1924

Fodgængerovergangen 1926

Pencilin 1928

Fjernsyn 1928

Lynlåsen 1934

Parkometer 1935

 

 

 

 

 

Kundevogn 1937

A-Kraft 1938

 

Ekspressionismen fra 1910-1925

Opstået ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand, højere and naturligheden. Det er den subjektive kunst. Maleri: Edward Munch, Emile Nolde, Jens Søndergaard. Litteratur:Tom Kristensen.

Naivisme er betegnelse for en meget enkel stil. Kunstnerne udtrykker sig barnligt, primitivt. Ofte ikke gået på kunstskole. Henri Rousseau, Hans Scherfig.

Futurisme.

De var optaget af teknik og fart og gav derfor deres billede et indtryk af fart og bevægelse. Gino Severini

Surrealisme (fra 1920)

Tager sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning.

Ny-realisme

Fremkommer i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn.

Dadaisme. Begyndte under 1. verdenskrig, arbejdede mod meningsløsheden og LAvede meningsløse ting, fx Robert Storm Petersens maskiner.

Socialistisk realisme (Socialrealisme) (1917-1939)

Skildre mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans Kirk. Malerne maler den sociale virkelighed. Diego Rivera.

1946. FN oprettes. Danmark er med fra starten.

1949. E.F. senere E.U. dannedes.

NATO dannedes, Danmark er med fra starten, 1949

Verdens befolkning 2,4 milliarder

Stalin død 1953

Skoleloven af 1958

deling efter 5. mellemskolen faldt.

1960. Første kvindelige præster i den svenske lutherske kirke.

Berlinmuren bygges 1960

1963. John F. Kennedy myrdes i USA

Vietnamkrigen fra 1965-1973

Israel vinder 6-dages krigen mod Ægypten, 1967

Martin Luther King myrdet, 1968

Oliekrise 1970.

Fri Abort

Danmark i E.F. 1972

Nixon går af på grund af korruption1974,

Folkeskoleloven af 1975

Ingen deling, prøver ikke eksamen

 

Første TV-udsendelse. BBC, 1936.

Mikrobølgeovn 1940

Computeren 194x

Atombomben 1945

Satelitter 1948

 

Den negative proton opdages 1955

Første menneske sendes ud i rummet. Foretager kredsløb på 1 time 4½ min. 1960

Industrirobot 1962

Første hjertetransplanation 1967

Mennesket kommer til månen med rumraketter 1969

Ægcelle befrugtet i et reagensglas 1969

Kunstig næse år 1974

Nihilisme (fra 1945)

Man forkaster virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2 store verdenskrige.

Abstrakte. Man har forladt naturmotivet. Billedet skal ikke umiddelbart forestille noget. Musik for øjet.

 

Modernismen 1950 -1965

Præget af efterkrigstidens håbløshed og frustration over den menneskelige ondskab. Tilliden til diverse systemer er i nul. Litteraturen er ofte meget symbolsk og gådefuld.Villy Sørensen, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man afdækker ikke de egentlige systemsmæssige årsager til menneskets elendighed, men fanger det i brudstykker og gåder.

 

Ny-realismen fra 1965

Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler atter et tydeligt sprog. Ofte med et stærkt socialt indhold. Vita Andersen

Informationssamfundet 1985 -

Historie - religion                                    Videnskab Kunst -                                         litteratur - filosofi 

 

Berlinmurens fald 1989

 

PC-computerens gennembrud fra 1980

Rumflyet 1990

Kunstig befrugtning

Gensplejsning

Internettet

 

 

Hovedkilde: Grun, Berhard: The Timetables of History. Thames and Hudson,

London, 1975.

De litterære ismer

 

For at kunne perspektivere kræves der indsigt i og overblik over hovedstrømningerne og hovedperioderne i menneskets litterære udvikling.

Selv om en ny periode pludselig opstår, kan den gamle periode fortsætte sideløbende. Dermed bliver det svært at placere de enkelte værker.

Romantisme

Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder ondskaben i arve og gør mennesket lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser.

Censuren og dermed selvcensuren giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776.

Eksistentialisme (Fra 1844)

Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må være personlig ansvarlig i sine valg. Skal ses som et opgør med de store religiøse systemer som fx katolicismen. Vores danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) udformede den kristne eksistentialisme. I den ateistiske udgave knyttes især til Sartre fra 1946. Tankegangen er udtryk for at tilliden til systemerne svandt hen efter de store verdenskrige. Stadig holdes den snævre personlige synsvinkel. Imidlertid vokser der ud fra de subjektive analyser en egentlig systemkritik af kirken.

Materialisme (Fra 1848)

Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx.

Realisme (Fra 1850)

Man skildre virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men tror på menneskets evne til at beherske realiteterne.

Fremkommer også i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn.

Impressionismen (Fra 1870)

En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter. Herman Bang.

Naturalismen (Fra 1870)

Også her ser vi en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke betragtes med en egentlig fri vilje. Det er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen, Holger Drachmann. Johannes V. Jensen.

Ekspressionismen fra 1910-1925

Opstået ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand, højere end naturligheden. Det er den subjektive kunst. Matisse, Tom Kristensen.

Surrealisme (fra 1920)

Tager sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning.

Socialistisk realisme (1917-1939)

Skildre mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans Kirk.

Nihilisme (fra 1945)

Man forkaster virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2 store verdenskrige.

Modernismen 1950 -1965

Præget af efterkrigstidens håbløshed og frustration over den menneskelige ondskab. Tilliden til diverse systemer er i nul. Litteraturen er ofte meget symbolsk og gådefuld. Villy Sørensen, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man afdækker ikke de egentlige systemsmæssige årsager til menneskets elendighed, men fanger det i brudstykker og gåder.

Ny-realismen fra 1965

Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler atter et tydeligt sprog ofte med et stærkt socialt indhold. Vita Andersen,

Post-modernisme

Elementer allerede fra 1920. Tilliden til ideer, religion og endda viden som objektivt fænomen er forsvundet. Rødder i nihilisme og anakisme. Man er nedsunket i verden i massemediernes kaos og underholdningseffekt. Franske tænkere som Michel Foucault og Pierre Bourdieu skaber i deres samfundsanalyser nye måder at anskue samfundet på. Man tager intet alvorligt, hverken viden eller litteratur og henter litterær eklektiker. Herhjemme har vi fx en forfatter som Kim Fupz Aakeson. Han beskriver dels mennesket fastlåst i situationen, såvel som den håbløshed, der ligger i ikke at tro på noget.  http://www.da-net.dk

Referencer

Antologi af Nordisk Litteratur 9 1918 - 1940. Samleren, 3. udgave 1976,

København.

Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 1995, 4. udg. 8. oplag, Haslev.

Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, København.

 

De religiøse -, filosofiske - og begrebsmæssige ismer

For at kunne forstå litteraturen, må man forstå lidt om de forskellige hovedsynspunkter i livsopfattelse for derved at kunne genkende disse. Her er opstillet et udvalg alfabetisk:

 

Absolutisme. Over for det værdirelativistiske synspunkt er den tanke, at der kun er én sandhed og at der er godt og ondt. Der er altså nogle værdier, der ikke kan ændres, de er helt og absolut gyldige, uanset om et eneste menneske er kommet til den overbevisning eller ej.

Agnostisisme. Man ved ikke, om Gud eksisterer og man er i hvert fald sikker på , at dette spørgsmål ikke kan opklares.

Ateisme. Man bekender sig til ateisme, hvis man hævder at Gud ikke eksisterer. Herunder hører Karl Marx, Nietsche, Freud, Darwin og mange af deres tilhængere Brandes, Johannes V. Jensen

Eksistentialisme. Opstået som et modstykke til de store religiøse og filosofiske systemers opståen og deres sammenbrud som det er set i de store verdenskrige. Man opgiver disse systemer til fordel for enkle principper. Hvert menneske må leve sit eget liv. Det er frit og i stand til at vælge sin eksistens. Men eksistensen frigøres først ved bevidste valg. Frihed og ansvar er nøgleordene. Findes både i en religiøs udgave som hos Kierkegaard, Martin A. Hansen og Cecil Bødker, samt en ateistisk udgave med forbillede hos Sartre.

Feminisme. En kvindebevægelse, der ønsker større personlig frihed for kvinden i forhold til manden og samfundet. Har vundet mange sejre med stemmeret for kvinder, ligeløn og en omfattende lovgivning, der fx støtter abort, enlige mødre osv.

Humanisme. Mennesket har en værdi i sig selv, som menneske. Værdien defineres altså ikke ved at efterleve et system, religion eller filosofi. Værdien ligger i at være menneske. Fra humanisterne udspringer menneskerettighederne til at søge lykke og levet et selvstændigt liv. (Se menneskerettighederne for nærmere opl.)

Idealisme. Man lever ikke for maden, sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab etc.

Konservativisme. Tendens til en gammel feudalitisk tankegang om at beskytte Gud, konge og fædreland. Samtidig vil man gerne bevare det bedste dele af samfundet, man vil gradvis ændre til det bedre, men ikke lave revolution. Man går stærkt ind for de fundamantale frihedsrettigheder i et demokratisk samfun. Man sætter friheden og dermed frivilligheden højere end ligheden. Man er skeptisk overfor menneskets natur og ønsker at opretholde lov og orden via en stæk statsmagt.

Kritisk rationalisme. Et revidering af positivismen, dels i metode, da man søger at falsificere frem for at bevise, men også i opfattelse af andre virkelighedsudsagn. Man vedkender sig, at fx spørgsmålet om Guds eksistens er meningsfyldt, men man mener ikke, at det kan afgøres videnskabeligt.

Liberalisme. Man vil kræfternes frie spil både i økonomien og i det sociale liv. Friheden og kapitalismen har således hovedvægten. Størst mulig frihed og størst mulig konkurrence vil i sidste ende gavne flest, dette kaldes utilitarismen.

Marxisme. Man søger en ligelig fordeling af alle materielle goder. Sloganet er at yde efter evne og få efter behov. Man anser fri sex for i orden, da man ikke bør have ejendomsret til andre mennesker. Man ønsker ikke privat ejendomsret, da dette skaber klassiske. (Karl Marx + Engel). Når en arbejder ikke er medejer af produktionsmidlet bliver han fremmedgjort overfor det, som han producerer. Religion betragtes som en slags narkotika, der hensætter folk i en drøm og længsel efter himlen på en sådan måde, at de ikke aktivt gør noget for at ændre deres dårlige liv på jorden.

Materialisme. Man vurderer livet, ud fra det man besidder eller kan komme til at besidde. Man skal have mad, husly, sex m.v., jo mere af de materielle goder man har dets større glæde, mener man da at have.

Nihilisme. (Af latin: nihil, intet). Et meget pessimistisk livssyn uden tro på erkendelse eller moral. Tilværelsen fremstå oftest som meningsløs. http://da.wikipedia.org/wiki/Nihilisme

Panteismen. Gud kan ses og er overalt i naturen - især fremherskende under romantismen.

Positivisme. Retning udsprunget af det videnskabelige syn på mennesket og verden. Kun det, der kan bevises naturvidenskabeligt, er meningsfyldt. Mennesket er summen af kemiske reaktioner ligesom alt andet. Religion , moraliseren og spekulativ filosofi er derfor meningsløst.

Pluralisme. Pluralis betyder flertal. Et pluralistisk samfund rummer mange forskellige livsanskuelser i modsætning, til det gamle Danmark fra enevældens tid, hvor den lutherske kristendom var eneherskende.

Realisme. Stå i modsætning til at søge idyl, eller andre nemme løsninger på livets problemer. Man må se menneskene og livet som det nu engang er i alle dets skønne og grusomme sider. man så søge realistiske muligheder i et sådant liv for at nyde personlig glæde.

Socialismen. En retning der bibeholder at økonomisk og social lighed er det væsentlige. For at opnå dette må den personlige ejendomsret begrænses eller helt ophæves. Efter kommunismens fald ser det ud som om at socialismen har vedkendt sig den private ejendomsret, men vil udligne forskellene i befolkningen ved et enormt socialvæsen, der kanaliserer milliarder af kroner fra de velstående til de fattige. De danske socialistiske partier som socialdemokratiet og socialistisk folkeparti vedstår sig demokratiet, de frie valg og søger gennem såkaldte reformer at ændre samfundet i en socialistisk retning.

Teisme. Man bekender sig til at tro på Guds eksistens.

Værdirelativisme. I et samfund med så mange meninger kan det være svært selv at finde et ståsted. Man kan betragte alting ud fra den synsvinkel, at livet er som et stort frokostbord, hvor man vælger, det man bedst kan lide, men alle bliver alligevel mætte. Det er med andre ord ikke så vigtigt, hvad man vælger, som at man selv vælger det, der er bedst for en selv.

Religioner

Buddhisme. Man tror ikke på en personlig Gud, men på at man ved den rette levevis kan komme ud af denne verdens onde cyklus og opnå niavanna, som deres leder Buddha gjorde. Dette gøres ved at frigøre sig fra en ethvert form for begær. Man tror på reinkarnation.

Hinduisme. Et omfattende system af guder på flere millioner, der hver har deres funktioner. Også her drejer det sig om at opnå et højere bevidsthedsniveau og bliver et med guddomsånden i verdensaltet. Der dyrkes forskellige grene af yoga for at nå fuldendelse via selvfordybelse og askese. Man tror på reinkarnation.

Humaniserede gudetro. Menneskene gjorde sig forestillinger for at samle alle deres oplevelser i et system som fx de nordiske guder Thor og Odin, de græske med Zeus og alle hans hjælpere, Isiris og alle de andre ægyptiske guder, Inkaernes gudeforstillinger om fx soldyrkelse m.v. Disse forestillinger enten samlet i et skriftligt eller mundtlig overleveret materiale, kaldes myter. Det er fantasiforestillinger, der søger at skabe en helhedsforståelse, hvor død og livet som hele kan indgå og reglerne for menneskets forhold til disse guder.

Det udsprang sikkert af en ægte undren over livets store spørgsmål såsom: Hvem har skabt os, naturen M.v.? Hvor kommer vi fra? Hvor tager vi hen efter døden? Er der højere stående magter?

Efterhånden er mange af disse primitive religioner faldet væk. Tilbage står en række synspunkter, der er samlet i denne verdens religioner. Man kan evt. som udgangspunkt for egen besvarelse af de dybe spørgsmål, se på hvordan der systematisk er svaret i disse religioner.

Islam. Man tror på at profeten Muhammed modtog åbenbaringer fra engelen Gabriel og at disse er nedskrevet i koranen. Endvidere at han er den sidste og vigtigste profet. De tror også på det gamle testamente ligesom jøderne og hævder at Abraham også er deres religiøse stamfader. De tror ikke, at Kristus skulle have været Guds enbårne søn, men vil godt anerkende ham som en profet, på de punkter hvor han ikke modsiger Koranen. De tror på, at de ved at overholde Koranens forskrifter kan komme i himlen hos Allah.

Jødedommen er en organiseret tro på den ene Gud Elohim. Troen er en åbenbaringsreligion, man tror, at Gud har talt til at profeter og hellige mænd som Adam, Abraham, Jacob, Moses m.v. De venter på et herligt fredsrige, og på at en frelser skal komme kaldet Messias. De er kendt for at tro på De Ti Bud.

Kristendommen er en tro, der tro man på samme Gud, Elohim, som jøderne tror på. Man tror også, at Jesus fra Juda stamme er Guds enbårne søn med magt til at frelse menneske fra synd og Satan, samt at han vil give opstandelse fra de døde og evigt liv. De enkelte kristne trossamfund har mange forskelle i lære, gudstjeneste og moralopfattelse.

Satanisme. Man tror på det ondes eksistens og tilbeder det via forskellige ritualer.

 

Alle disse ismer og religioner er dels kun et lille udsnit, men samtidig har de i sig en stor mangfoldighed af retninger, der lægger vægt på det ene eller det andet. Dette betyder, at vores verden i dag er svær gennemskuelig. Det betyder også at alle de synspunkter, man dagligt får præsenteret ikke kan samles i ét puslespil, for brikkerne passer kun i deres egen små billeder, der ikke lader sig samle til én helhed.

Også i samfundets institutioner ses denne spredning. Danmark har et kirkeministerium, der vel indestår for en gudstro, samtidig med at ateismen ofte dominerer ved de højere udannelsessteder, i aviserne og i det offentlige rum i Danmark som hele.

Den enhed, der var i feudaltiden, med en Gud, der havde valgt en konge, der blev støttet af præsterne og som derfor var Guds talerør og repræsentant, eksisterer ikke mere. Det er svært at finde absolutte værdier. Debatten er snart i øst - snart i vest.

Hvor skal man placerer sig i dette mylder? Det er det eksistentielle valg.

Når man læser de forskellige tekster, ses på forfatternes budskab og standpunkt. Man forsøger selv at stille eksistentielle spørgsmål og søger selv at finde egne løsninger til at leve eget liv på..

 

Den fælles kanon

Undervisningsministereiet kom i 2004 frem med en liste af forfattere eleverne burde stifte bekendtskab med. Det er oplagt at kunne perspektivere disse indbyrdes.  http://presse.uvm.dk/nyt/pm/pm230904.htm?menuid=641015 :

 

Den fælles kanon fra 2004 for folkeskolen

 Kanon tillæg for Gymnasiale uddannelser 2004

Den obligatoriske

Nedenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som udvalget mener, at alle elever i såvel folkeskolen som de gymnasiale uddannelser skal læse mindst én tekst af i danskundervisningen:

 Valgfrie tillæg

Ovenfor følger udvalgets liste over forfatterskaber, som det ud over den fælles kanon anbefales, at eleverne i folkeskolen læser tekster af:

 

Udvalget gør opmærksom på, at flere af de forfattere, der læses i folkeskolen, med lige så stor ret kan læses i de gymnasiale uddannelser, ligesom man kan gå den anden vej og undertiden introducere tekster fra gymnasielisten tidligere i forløbet.

· Folkeviser

· Ludvig Holberg

· Adam Oehlenschläger

· N.F.S. Grundtvig

· Steen St. Blicher

· H.C. Andersen

· Herman Bang

· Henrik Pontoppidan

· Johannes V. Jensen

· Martin Andersen Nexø

· Tom Kristensen

· Karen Blixen

· Martin A. Hansen

· Peter Seeberg

· Klaus Rifbjerg

Danske folkeeventyr

· Johan Herman Wessel

· B.S. Ingemann

· Chr. Winther

· Jeppe Aakjær

· Thøger Larsen

· H.C. Branner

· Egon Mathiesen

· Halfdan Rasmussen

· Tove Ditlevsen

· Benny Andersen

· Cecil Bødker

· Ole Lund Kirkegaard

 

 

 

 

Sagaer

Thomas Kingo

H.A. Brorson

Johannes Ewald

Emil Aarestrup

Søren Kierkegaard

Henrik Ibsen

J.P. Jacobsen

Sophus Claussen

Hans Kirk

Villy Sørensen Inger Christensen

 

 

 

 

 

 

Normer og regler for vort samfund

 

Vort samfund skriver konstant på de regler, der gælder for samfundet. Dette arbejde udføres af folketinget. Efter enevælden forsøgte man at adskille den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Nogle af de vigtigste love findes i grundloven og efter de store verdenskrige forsøgte FN at afstikke de væsentlige rettigheder, som det enkelte menneske burde kunne regne med. En tekst bør dermed også kunne perspektiveres til vort samfunds love og erklæringer.

Uddrag fra: Grundloven 1849, 1953

§ 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 68: Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

§ 69: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

§ 71: Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

§ 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73: Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

§ 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.

§ 78: Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

§ 79: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

 

Uddrag af: Menneskerettighederne

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. 8 lande afholdt sig fra at stemme. Ingen lande stemte imod.
Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument der er mest kendt og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som fx Europarådet.

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.
1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Artikel 13.
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.

Artikel 14.
1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

Artikel 15.
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Artikel 16.
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 17.
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomi-ske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23.
1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

Artikel 25.
1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Artikel 26.
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Artikel 27. 1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkom-mende har skabt.

Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

Artikel 29.
1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begræns-ninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
http://menneskeret.dk/Internationalt/FN/FN's+Verdenserkl%c3%a6ring

Afslutning:

Den litterære tekst søges nu sat ind i den større kontekst (sammenhæng), som fx ovenstående giver anledning til. Ellers er der store muligheder via Internettet for at kunne se andre perspektiveringsmuligheder.

Om fælles mål og prøver

 

 

Ministeriets krav til danskundervisningen 2007

 

Efter 9. klassetrin


Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

· bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion

· vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen

· fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der 

  bedst støtter hensigten

· udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form

· bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

· bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript

· lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling

· fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer

· forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog - læse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

· læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning

· benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse

· fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater

· læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form

· læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog - skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

· vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet

· skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der

 passer til situationen

· skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.

· indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen

· styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst

· forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster

· bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster

· bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer

· bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster

· anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation

· skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed

· skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik

· give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster

· bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning

 og notater.

Sprog, litteratur og kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

· bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation,

 manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion

· gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation

· forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster

· gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem

· kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget

· anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, den er

 blevet til i

· kende til det danske sprogs udvikling og mangfoldighed

· vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer

 fra forskellige tider

· fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som

 analytisk forståelse

· kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion

· gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil

 samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre

· udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til

 situationen, samt i dramatisk form

· søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest

 hensigtsmæssig.

 

Om at gå til prøver

Folkeskolens Afgangsprøve kræver i dansk for 9. klasse ifølge bekendtgørelser til 2007:

1.15. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A

1.16. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.

1.17. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de andre udtryksformer. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en anden udtryksform, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.18. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

1.19. Der prøves i at

- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer,

- gøre rede for oplægget,

- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

- bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen,

- læse op,

- lytte til andre og indgå i samtale om tekstoplægget,

- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre udtryksformer og

- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse.

1.20. Der gives én karakter.

Prøveform B

1.21. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa, som eleverne har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse.

1.22. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve.

1.23. Prøveoplægget består af en eller eventuelt flere tekster eller eventuelt en anden udtryksform. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Vælger eleven en anden udtryksform som sit prøveoplæg, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning.

1.24. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted, efter at de skriftlige prøver er afholdt, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde og prøveoplæg.

1.25. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse, der indeholder

- en præsentation af prøveoplægget,

- en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

- en oversigt over, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,

- en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

- en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

- elevens eller klassens opgivelser og

- en oversigt over anvendte kilder.

1.26. Synopsen og det valgte prøveoplæg afleveres til læreren og sendes til censor senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse.

1.27. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Elevens oplæg må ikke overskride halvdelen af den samlede prøvetid. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.28. Der prøves i at

- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer,

- vise indsigt i fordybelsesområdet,

- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen,

- bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen,

- læse op,

- lytte til andre og indgå i samtale om prøveoplægget og danskfaglige stofområder,

- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og i at gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske perspektiver i tekster og andre udtryksformer og

- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse.

1.29. Der gives én karakter.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2544

 

Generelt om fremlæggelse af tekstanalyser

 

Alle metoder, begreber og virkemidler er redskaber. De er ikke interessante eller vigtige i sig selv. Fx " jeg har fundet 20 metaforer og 3 paradokser i denne tekst, er jeg ikke dygtig?" " Øh, NEJ"

NED I TEKSTEN: Teksten, forståelsen af teksten, iagttagelser i teksten der leder til forståelsen er af YDERSTE vigtighed. Altså ANALYSE, FORSTÅELSE, FORTOLKNING. Begrund det du mener. ARGUMENTER for at din begrundelse er stærk. DOKUMENTER, så man kan se, at din argumentation holder.

Ikke noget med at gå rundt om den varme grød. HVIS NOGET ER SVÆRT AT FORSTÅ, så bliv ved at læse og tænke, indtil du i det mindste har et bud på, hvad det kan betyde.

OP AF TEKSTEN: Perspektivering til andre tekster, perioder, ideologiidentifikation, eksistentielle spørgsmål, sammenligning til andre tekster ( IKKE FOR AT SAMMENLIGNE til andre tekster, men for at blive klogere på denne tekst. Hvordan indgår denne tekst i sin tid? Hvordan er teksten i forhold til tiden før og tiden efter? ALTSÅ HOLDNING, SAMMENLIGNING, IDEOLOGI, TID – det vi kalder at sætte i perspektiv – PERSPEKTIVERING.

HUSK NU: ARGUMENTATION, BEGRUND, BEVIS, CITER – ikke noget med at svæve rundt med løse påstande. NED i teksten – OP af teksten, NED i teksten OP af TEKSTEN.

Hvad kommer teksten, fortolkningen og budskabet så en ved? Hvad rører det i en, hvorfor sætter det noget i gang hos en, hvad betyder den på et personligt plan. Hvad vil man gøre ved det?

LYT – når læreren siger noget. Han er en medspiller. Han sender en bold, der kan modtages, forstås og returneres. Man MÅ ikke sige: "Den bold gælder ikke!" Hvad lærer og censor siger er bolde, der skal behandles, tages ned og spilles videre, bør man accepterer – som regel er de vigtige, og det er dem, der giver karakteren.

Ikke noget med at give INITIATIVET fra dig. Hold dig på din hjemmebane, det DU har på hjertet, det DU har set, det DU mener. Men tag imod nye impulser og gå så videre på DIN nye bane, din nye Mening, eller forsvar dig med næb og klør.

JEG HAR FEJLET. Pludselig ser du det i nyt lys. Du forstår noget, du ikke havde set før. INDRØM det. Tag det nye til dig. Gør det til dit NYE. Du har jo selv INDSET det.

TEKSTEN er det vigtigste – ikke midlerne, ikke din mening, vores mening, det er teksten og dens budskab, dens tid, dens kontekst (sammenhæng til alt det andet). TEKSTEN, TEKSTEN.

TAL pænt, TAL tydeligt, ikke mumle. TAL sikkert og klart.

LÆS noget vigtigt op – noget der kan sætte gang i alt det øvrige. Giv dig selv en god bold.

FREMLÆGGELSEN skal være i orden. Skriv alt ned. Lav en analyse som stil. Øv dig i at fremlægge den. Hold foredrag for dine forældre, din væg og din kat. Men husk, du får lov til blot at holde dit eget foredrag i 10 minutter. Tænk også på dit kropssprog.

http://hjem.get2net.dk/fdlskole.edu/dansk/test/kompendium_i_folkeskolens_afgang.htm

Ordforklaringer til sagproanalysen

 

abstraktion, uden direkte kontakt med virkeligheden, overbegreber.

ad-hominem-argumenter, argumenter rettet mod en afsender i stedet for en sag.

afbildningsmodeller, måder at beskrive en sag, beskrivelsesmønstre.

afsender, person der laver en tekst, film o.a.

allusion, skjult henvisning til kendt tekst (bør ikke forekomme i sagprosa).

arbitrær, tilfældig

arbitrær ideologikritik, kritik af den tankegang, der er i en tekst, på baggrund af anden valgt tankegang.

autoritetsargumentet, argument der baserer sig på afsenderens autoritet alene.

banalitet, noget enhver i meddelelsessituationen allerede kender.

begyndelsesaksiomer, påstande der danner grundlag for resten af logikken, men som ikke kan begrundes af logikken i sig selv.

besjæling, svag levendegørelse af ting.

blikfang, det element i reklamen der først fanger opmærksomheden.

cirkelslutningen, argumentation der går i kredsløb, påstår det, der skal bevises.

konsensus-teorien, virkeligheden bedømmes ud fra indbyrdes overensstemmelse fra mange eller flere kilder/mennesker.

de religiøse imperativer, forventninger til religiøse mennesker ud fra deres egen tro fx Bibelens bud, Koranen eller anden religiøst anerkendt 

authoritet.

definition som argument, afgrænsning og bestemmelse af et ords eller begrebs betydning, således at man undgår at skulle argumentere.

demokrati, folkestyre baseret på frie valg - modsat styreformer baseret på magt - soldater-penge m.v.

denoterer, det præcise objekt som et ord betyder, præcis ordbetydning. Fx ordet hest denoterer det bestemte dyr, men ordet krikke har 

desuden et negativt ladet vedhæng, der kaldes en konnotation.

det kategoriske imperativ, det absolut bydende (samvittigheden)

det skjulte curriculum, det står ikke skrevet i læseplanen, men alligevel indlæres det og som oftest forventes det indlært.

diskurs, argumentation/ræsonnement åbent lagt frem i alle detaljer med åbent sind dvs. villighed til at bøje sig for det stærkeste argument, 

en oprigtig drøftelse af et emne, hvor der er villighed til at lytte og skifte standpunkt.

disposition, udkast til ordning af skriftligt arbejde evt på basis af mind map eller brainstorm.

eksplicit, udfoldet, forklaret, tydeligt og klart fremstillet, så alle kan forstå det.

emotivord, følelsesladede ord, holdningsord.

entydigt, fremstillet så det kun kan forstås på én måde.

epik, fortællende, berettende, fremadskridende

etiske regler, regler om moral, regler om godt og ondt.

faktion, blanding af sagprosa og skønlitteratur.

faktor, en omstændighed der er medbestemmende for at noget sker

falsificere, at modbevise noget.

fiktion, opdigtet litteratur

genese, oprindelse

geografiske kode, kode der angår et elements størrelse og placering i forhold til andre elementer.

geometriske kode, stregers retning og form.

hypotese, foreløbig teori

ideologi, samlet systematisk tankesæt om virkeligheden.

imperativ, bydeform, noget bydende, noget der kræves.

implicit, indforstået, kan kun forstås af bestemte mennesker, der ved noget i forvejen.

kapitalistisk, samfund med den borgerret at kunne eje og besidde privat kapital, jord, maskiner m.v.

kategorier, sagposaens genrer

kildekritik, kritik der beskæftiger sig med dokumentes ægthed.

kohærensteori, sammenhæng, direkte sammenhæng mellem udsagn og virkeligheden.

kommunikation, (lat. meddelelse) samspil, samtale, overførsel af tanker via sprog og evt. medie fra en person til en anden.

kommunikationsmodel,  oversigt over hvordan meddelelser fremstilles-udsendes og modtages

komparativ ideologikritik, sammenligning mellem det hævdede formål og det fremanalyserede formål.

konnotation, den negativt eller positivt ledende del af et navneord.

kontekst, sammenhæng til det øvrige.

kontroversielle spørgsmål, spørgsmål der ikke er almindelig enighed om is samfundet, i videnskab, i partier og religioner m.v..

kritisk rationalisme, videnskabelig retning, der mener, at det er bedre at søge at modbevise en teori end at søge den bekræftet et utal af gange, da dette ikke giver det endelige bevis alligevel.

kromatiske kode, farvekoden.

livsfilosofi, etik, holdning, tankesæt, der sammenhængende fremhæver en bestemt måde at leve på og en bestemt måde at se på livet.

logiske positivisme, retning der mener at visse naturvidenskabelige lovmæssigheder er bevist og at udsagn, der ikke kan bevises, er 

meningsløse. Heraf følger at udsagn om Gud -religiøse udsagn, om kærlighed m.v. er meningsløse at diskuterer videnskabeligt.

logo, varemærkets mest simple form billed og evt. navn.

lovlydighedskravet, sammenvittighedens og fællesskabets krav om, at man skal holde loven.

lukket kommunikation, kommunikation der ikke udtrykker sine argumenter og dermed grundlaget for drøftelsen. Er baseret på påstande.

lykkeargumentet, hævder at modtageren bliver lykkelig.

lyrik, stillestående, beskrivende.

magtfri kommunikation, kommunikation der ikke undertrykker modparten og foregår under frie forhold.

mangelsituation, at mangle noget fx mad er en mangelsituation.

manipulation, bevidst at styre folk i en bestemt retning, som de ikke ville have accepteret ved et frit og klart valg.

medie, det der kan bære en tanke fra afsender til modtager fx sprog, bog, avis, telefon. Medier der samtidigt kan modtages af mange fx

 fjernsyn, radio, internet, mobiltelefon kaldes massemedier.

menneskesyn, siger noget om hvordan man betragter menneskets natur og rolle.

Münchausen-trilemmaet, tri betyder tre, tre argumenter, der ligesom Münchusen (løgneren) søger at trække sagen ud af dyndet, ved at 

trække sig selv op i håret, hvilket betyder, uden at komme med saglige argumenter.

målgruppen, den gruppe man henvender sig til.

non Seguitur-konklusionen, at nå frem til noget der ikke er basis for i argumenterne.

næveargumentet, "hvis du ikke vil høre må du føle."

objektiv, upartisk, saglig, undgå at iblande sin egen holdning, fremstille sagens oprindelig form og logik.

overgeneralisering, at gå fra et tilfælde til mange eller alle, uden den fornødne argumentation.

paradigme, større system af teorier, fakta og påstande.

pluralis, flertal. Pluralistisk samme betyder at mange ideer, trosretninger og overbevisninger lever sammen og samarbejder til samfundets 

fælles bedste.

politiske imperativer, almene krav fra befolkningen til potikeren.

postulat, ubevist sætning, der hævder et eller andet.

primær brugsværdi, det tingen reelt indeholder af kvaliteter, der kan gavne modtageren.

primære behov, grundliggende behov, behov der kommer i første række.

prioritering, beslutning om hvad der skal gøres mest ud af - have forret - i forhold til andre emner.

påstande, udsagn om virkeligheden, der ikke beviser noget i sig selv, der gives ingen argumenter, verifikation eller beviser for udsagnets 

rigtighed.

referencer, henvisninger.

ræsonnement, veldokumenteret tankerække fra påstand til konklusion.

science-fiction, fremtids- og videnskabsorienteret novelle/roman.

sekundær brugsværdi, det man loves varen giver, men som intet har med varens reelle værdi at gøre.

selektion, udvælgelse.

subjektiv, set gennem egne fordomme, holdninger m.v.

syllogisme, argument baseret på sprogets egen logik.

talehandling, at udføre en handling gennem tale fx "Jeg erklærer jer gift."

tertiære, tredie klasses

typografi, skriftens størrelse og type, sideopsætningen o.l.

verifikation, bevisførelse med undersøgelser, logik, eksempler, bekræf tigelser og vidner.

æstetiseret, forskønnet, gjort smukkere end i virkeligheden.

 

 

Litteraturhenvisninger

 

 

Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning

 

Albeck, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal, København, 1973

Christensen, Folmer: Literaturleksikon. Gjellerup, 1969, Odense, Danmark.

Cuddon, J.A.:The Penguin Dictionary of Literary Terms, 1999, 4th edition.

Hansen, Ib F. m.fl. red. : Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 4.udg. 8. oplag

1995. København, Danmark.

Henriquees, Alf: Litteratur forstaaelse. Jespersen og Pios forlag, 1969, København.

Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder.

Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark.

Kjøller, Klaus: Sprogbrugsbegreber. Borgen, 1975, Danmark.

Lund, Anne Katrine og Marianne: Gør tanke til tekst. Grafisk, København, 1993.

Moe, Bjørn: Sceniske Tekster III. Nyt Nodisk Forlag, Arnold Busck, 1971.

Schiødt, Hans Jørgen: Kommunikation og litteratur. Gyldendal, Haslev, 1972.

Svendsen, Erik: Hvordan det? - Om glæden ved tekstanalyse. Gyldendal, 1994, Tønder, Danmark.

Svendsen, Hanne Marie: På rejse ind i romanen. Munksgaard, København, 4. oplag, 1973.

Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne

 

Adams, Richard. Kaninbjerget. Borgens Forlag, Danmark,1975.

Ditlevsen, Tove: Barndommens gade

Folkevise: Lave og Jon.

Golding, William: Fluernes Herre. Gyldendals Tranebøger, 2. udgave 8. oplag,

Scotland, 1977.

Grimm: Konen i Muddergrøften.

Günther, Hans: Rassenkunde des Deuthchen Volkes. Berlin, 1938. Citeret fra

Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972. Af: Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66.

Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. 1843, København.

Saint-Exupéry, Antoine de: Den lille Prins. Lindhardt og Ringhof,4. udgave 5. oplag, Viborg, 1986.

Taine: En Karakteristik af den latinske og gothiske Race, Uforanderlige Aarsager. Fra: Håndbog

i verdenslitteratur. Gads forlag, 2. udgave,København, 1966.

Tolkien, J.R.R.: Ringenes Herre.

Vold, Ragnar: "Tyskland Marcherer". Nyt Nordisk Forlag, 1934. FraProblemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. 1972, Gyldendal, 1972.

 Af: Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66-67.

 

Litteraturhenvisninger til litterære metoder

Brandt-Pedersen, Finn : Metode bogen. Nøgleforlaget, Skive, 1980.

Chr.Jørgensen, John: Litterær metodelære. Borgen, København, 2. udgave 1974.

Jensen, Johan Fjord: Den ny kritik. Berlingske.

Kjær, Kristian og Skovsbo, Henrik: Introduktion til litteratur kritisk metode.

Hans Reitzel, Viborg, 1973.

Kristensen, Sven Møller: Digtningens teori. 1968.

Kristensen, Peter Søby: Litteraturteori. 1976

Winge, Mette, og Andreasen, Uffe: Litteraturkritikkens metoder. Kritiske tekster 1, 1972.

 

Litteraturhenvisninger til ministrielle bekendtgørelser

 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24798

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2544

 

Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen

 

Alexander, M. Grovr: Logic and Argumentation. Theo. Gaus' Sons, inc., Brooklyn, N.Y., U.S.A., 1968.

Andersson, Jan & Furberg, Mats: Sprog og påvirkning. 154 sider, Nyt Nordisk forlag, København, 1972.

Armstrup, Peter: Reklamens virkelighed og vores. Grafisk forlag.

Austin, J.L.: "Performative Utterances," Philosophical Papers, 2nd ed., J.O. Urmson ang G.J. Warnock, eds. Clarendon Press, 1970, pp. 233-252. 

(Fra Fogelins appendix.)U.S.A.

Detlef, Claus: Bogen om sagprosa. Dansklærerforeningen, 1988.

Douglas, Walton N: Informal logic. A Handbook for critical argumentation. Cambridge University Press, New York, 1989. U.S.A.

Espersen, Jon: Logik og argumenter. Hans Reitzels forlag, 1975.

Fogelin, Robert J.: Understanding arguments. Harcourt Brace Jovanovich, Inc., 1978, New York, U.S.A.

Garodkin, Ib og Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag.

Habermas, Jürgen: Diskursetik. 1996, Det lille Forlag, Frederiksberg, Dk.

Hegel, G.W.F: Åndens fenomenologi. 1999, Pax Forlag, Oslo.

Hielmcrone, Harald v.: Etisk Argumentation. Berlingske leksikon bibliotek, Viborg,1975.

Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendal, 1979, Danmark.

Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988,

Slangerup, Danmark.

Kjøller, Klaus:Vælgeren og partiprogrammerne. Borgen, 1973.

: Argumentation. 149 sider, Borgen, 1975, a.

: Sprogbrugsbegreber. 176 sider, Borgen,1975, b.

: Perspektiv. 152 sider, Borgen, 1976.

Kohlberg, Lawrence: Essays in moral development vol I. The philosophy of moral development, 428 s. Harper & Row, Publishers, New York, 1981.

Krag, Helge & Pedersen, Stig Andur: Naturvidenskabsteori. Nyt Nordisk Forlag. 1981, Viborg, Danmark.

Kristensen, Peter Søby: Kommunikation. Gyldendal, 1974. Haslev.

Larsen, Finn Dalum: Begrebet saglighed. Individuelt emne i dansk liniefag.Ikke-udgivet manus. N. Zahles Seminarium,1979.

Larsen, Peter Harms: Faktion. Dansklærerforeningen, 1990, Viborg.

Lund, Erik, Phil, Mogens og Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. Gyldendal, 1973.

Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983.

Marquardt, Ole: Dannelse til myndighed. Om den herredømmefri kommunikation hos Jürgen Habermas. Aarhus Universitetsforlag, 1987, Aarhus.

Nørager, Troels: System og livsverden. Habermas' konstruktion af det moderne. Forlaget Anis,

Aarhus Universitet, 1.udg. 3. oplag, 1989.

Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre I-II (saglig beretning). Ikke- udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. a

Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre III (saglig beskrivelse). Ikke- udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. b

Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre IV (saglig meningstilkendegivelse). Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. c

Nørreslet, Paul: Essay som kategori. Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. d

Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967, København.

Pastenack, Jakob & Skyrum-Nielsen, Niels: Fundamental Kildekritik.Gad, København, 1973.

Popper, Karl R.: Kritisk rationalisme. Nyt Nordisk forlag, København, 1973. Danmark.

Poulsen, Henrik: Mediebogen for folkeskolen. Dansklærerforeningen.

Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske forlag, København, 1966, 2. oplag.

Schødt, Hans Jørgen: Kommunikation. Gyldendal, 5. oplag, 1972.

Tjelesen, Peter: Dansk introduktionsbog. Ålykke, 2. udgave, Horsens, 1986.

Verdens Religioner af Politikens forlag.

 

 

 

Indeks

Absolutisme 100

Jødedommen 103

Afsenderens holdning iv, 31, 52, 54

Afbildningsmodeller 55

Beskeden brug af billedsprog 57

Denoterer 53

Dækningsgrad 54

Dækningsprocenten 54

Dårlige kildematerialer 55

Egen indre logik 55

Emotivord 53

Faktafejl 55

Fravær af skønlitterære virkemidler 57

Følelsesudtryk 52

Holdningsprocenten 53

HOT 53

Konnotationsvalg 52

Listeform med fri fantasi 56

Listeform med positiv eller negativ komposition 56

Listeform med sensations fokus 56

Listeform med udgangspunkt i sagen 56

Negativ association 53

Ny struktur (fantasi med logisk form) 56

Perspektivskema 53

Primære kilder 55

Retningslinjer for udvælgelse af materiale 55

Retvisende struktur 57

Sagens indre logik 55

Sekundær kilde 55

Selektion 54

Tertiære 55

Agnostisisme 100

Allegori ii, 12, 13, 57

Anapest ii, 20

Ansvar 9, 27, 28, 101, 105

Anti-klimaks 7

Antikken og oldtiden 4000 f.Kr.- 400 e. Kr 81

Aristoteles 83

Den mytiske tid 83

Hinduistiske religion 82

Islam 84

Jødedommen 81

Kristendommen 83

Kung Futse 82

Platon 83

Romerriget opstår 82

Sidhartha (Guatama Buddha) 82

Sokrates 83

Anti-klimaks 7

Antoine Saint-Exupéry 13

Arbitrær metode 27

Argumentation og ræsonnement iv, 32, 57, 72

Autoritetsargumentet 60

Barmhjertighedsknebet (Argumentum ad Misercordian) 66

Begyndelsesaksiomer eller dogmer 61

Beskrivelsessargumentet (Deskriptionsargumentet) 61

Cirkelslutningen (Circulus in Probando) 61

De politiske imperativer 58

De religiøse imperativer 59

Definition som argument 63

Det historiske argument (Historicitetsargumentet) 62

Det-gør-du-også knebet (Tu Quoque) 66

Dræberargumentet 64

Dygtighedskravet 58

Faderskabsargumenter 57

Fordomsknebet (Argumentum ad Populum) 66

Hypotetisk argumentation 66

Idealkravet 58

Ikke årsags-knebet (Lighedsknebet, analogiargumentet, non causa 62

Ikke-følge knebet (Argumentum ad Non Seguitur) 64

Lovlydighedskravet 58

Lykkeargumentet 66

Lærdomsknebet 62

Modtagerargumenter 65

Moralkravet 59

Mulige fejlræsonnementer 60

Münchausen-trilemmaet 60

Næveargumentet (Argumentum ad Baculum) 66

Oprindelsesargumentet 60

Overgeneraliseringen (Secundum Quid) 63

Overtalelsesdefinition 63

Prestigeknebet 59

Prognoseargumentet 62

Påfugleknebet 62

Retfærdighedskravet 59

Rettroenhedskravet 59

Sagargumenter 60

Saglig argumentation 61

Sagligt ræsonnement eller verifikation 60

Sandhedskravet 58

Selvsikkerhedsknebet 59

Stråmandsknebet 65

Syllogismen (Den rene sproglige logik) 64

Trykknebet 65

Ude-af-sammenhæng knebet (Ude af kontekst-) 65

Uendelig regres (abstraktion over abstraktion i det uendelige) 61

Ateisme 100

Autonomt 26

Avisens særlige virkemidler vi, 33, 73

Baggrundsartikel 74

Billedtekst 74

Brødtekst/ kolumnetekst 74

Byline 74

Faktaboks 74

Mellemrubrik 74

Nicheavisen 74

Omnibusavisen 74

Reportagefoto: 74

Rubrik 74

Sidehoved 74

Spidsartikel 74

Tabloaviser 74

Teaser 74

Trompet 74

Ugeavisen 74

Underrubrik 74

Bagudsyn 11

Baroktiden 1600 - 1700 89

Dampmaskinen 1690 90

Galilei kommer for inkvisitionen for første gang 1615. 89

Kvækerne dannes 1648 89

Trediveårskrigen fra 1618 - 1648 89, 90

Begyndelsesaksiomer eller dogmer 61

Besjæling ii, 13, 57, 75

Beskrivelsessargumentet v, 32, 61

Bevidsthedsstrøm 11

Billedplanet 12, 13

Biografisk-psykologisk metode 27

Bjørn Moe 16

Bolsjekomposition i, 7

Budskabsbærende personer 8

Børne- og ungdomslitteratur 5

Cylinderkomposition i, 7

Daktylos ii, 20

De litterære ismer 99

Eksistentialisme (Fra 1844) 99

Ekspressionismen fra 1910-1925 99

Impressionismen (Fra 1870) 99

Materialisme (Fra 1848) 99

Modernismen 1950 -1965 100

Naturalismen (Fra 1870) 99

Nihilisme (fra 1945) 100

Ny-realismen fra 1965 100

Post-modernisme 100

Realisme (Fra 1850) 99

Romantisme 99

Socialistisk realisme (1917-1939) 100

Surrealisme (fra 1920) 99

Demokratur 8

Den allegoriske mening 23

Den anagogiske mening 24

Den delvist rådvilde fortæller ii, 11

Den fordoblede fortæller ii, 11

Den helt rådvilde fortæller ii, 11

Den industrielle revolution 95

Den industrielle revolution 1850 - 95

Amerikanske borgerkrig 1861-1864 95

Realisme (Fra 1850) 95

Den kommenterende fortæller ii, 11

Den moralske mening 23

Den naturalistiske fejlslutning 62

Den olympiske fortæller i, 11

den udvidede kommunikationsmodel 2

Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse 23

Denoterer 16, 53, 75

Det eksistentialistiske spørgsmål 24

Det kategoriske imperativ 58

Det moderne gennembrud 1870 - 96

1. Verdenskrig august 1914 - november 1918 97

1939-1945. Den Anden Verdenskrig 97

1946. FN oprettes. Danmark er med fra starten. 98

1949. E.F. senere E.U. dannedes 98

Abstrakte 98

Abstrakte. 98

Dadaisme. 97

Ekspressionismen fra 1910-1925 97

Fauvisme 96

Futurisme 97

Første kvinder fik adgang til universitetet i København 1875 96

Impressionismen (Fra 1870) 96

Jehovas Vidner stiftes 1871 96

Kubismen 1906 96

Modernismen 1950 -1965 98

Naivisme 97

NATO dannedes, Danmark er med fra starten, 1949 98

Nihilisme (fra 1945) 98

Ny-realisme 97

Ny-realismen fra 1965 98

Socialistisk realisme (Socialrealisme) (1917-1939) 97

Surrealisme (fra 1920) 97

Tongil-bevægelsen, 1936 97

Det retvisende perspektiv i, iii, v, 31, 33, 35, 45-47, 54, 57, 69, 74

Det skjulte curriculum 43, 75

Digt typer - Folkeviser 20

Historiske 20

Mytisk-heroiske: 20

Ridderliv 20

Trylle: 20

Digtets særlige virkemidler ii, 19

Assonansrim 20

Bogstavrim 19

Digtets koncentration 20

Enderim 19

Knækprosa - uden rim 20

Krydsrim 20

Ordrim 19

Rim 19

Digts Rytme 20

Anapest 20

Daktylos 20

Jambe 20

Trokæ 20

Digts sprogbrug 20

Strofe 20

Vers 20

Direkte tale 11

Drama 3, 4, 6, 16, 17, 112, 113

Dramaets særlige virkemidler ii, 16

Arrangement 16

Dekoration 16

Dramaturgisk komposition 16

Figur 16

Fiktionen/ideen 16

Gestik 16

Instruktion 16

Instruktør 16

Kontakt 16

Kostume 16

Lyd 16

Lys 16

Maske 16

Mimik 16

Ramme 16

Retorik 16

Rolle 16

Scenen 16

Scenisk Effekt 16

Scenografisk komposition 16

Spillet 16

Teksten 16

Dramaturgisk komposition ii, 16

Drømmemaskine 5

Dækning 12

Dækningsprocenten 54, 55

Eklektiker 26, 100

Eklektisk 28

Eksistentialisme 99, 101

Eksistentialistisk metode 27

Eksplicitte 11, 74

Enevældigt kongesamfund 8

Envejskommunikation 40

Epik 3, 4, 6, 44, 75

Etik vi, 62, 68, 76, 79, 80, 83

Eventyrets særlige virkemidler iii, 22

Anti-eventyr 23

Folkeeventyr 22

Kunsteventyr 22

Morale 23

Motiverne 23

Overnaturlige elementer 22

Prøver af stigende sværhedsgrad 23

romantiske eventyr 23

Skæmte-eventyr 23

Symbolik 23

Særlig magi 22

Talmagi 23

Trylleeventyr 23

Trylleformularer 23

Faderskabsargumenter iv, 32, 57

Faktion i, iv, 3, 4, 6, 31, 45, 47-49, 70, 75, 117

Fejlprocenten 55

Feminism 101

Feminisme

Feminisme 101

Feudalsamfund 8

Figur i, 8, 16, 17

Film iii, 5, 10, 17-19, 31, 34, 36, 71, 75, 96

Figur 17

Immersed 17

mixes 36

Stærke bevægelser aktiverer 17

Tekstur 17

Filmafstand 18

Ekstremt long shot (els) 18

halvtotal -ms 18

Long shot (ls) 18

Nærbillede - close up (cl) 18

Overlapning 18

Skalering 18

Ultranærbillede (ecl) 18

Filmanalysen 17

Bottom up 18

Dekoration 19

FilmDekoration 19

Naturalistisk 19

Stiliseret 19

Filmen generelt 19

Flashback 19

Handlingscentreret 19

Mindste enhed er et shot 19

Objektcentreret 19

Subjektcentreret 19

Temacentreret 19

Uden klip 19

FilmFortolkning og -Kritik 19

Blev filmteknikker brugt kuntnerisk godt? 19

Hvilke filmteknikker blev brugt? 19

Hvilken film om samme emne var bedst? 19

Hvordan spillede skuespillerne 19

Hvordan var filmen evt. i forhold til bogen? 19

Hvordan var oplevelsen 19

Samlede kunstneriske indtryk 19

Var der forfalskninger 19

Var der manipulationer 19

Var der udfald fra oplevelsen 19

FilmLys 19

Blødt lys 19

Hårdt lys 19

Medlys 19

Modlys 19

Soft-focus 19

Filmoplevelsen 17, 18

Bottom up - en ureflekteret oplevelse 18

Top down -konstruktivistisk 18

Filosofiske overvejelser om at søge sandhed 31, 37

Kohærensteori 31

Konsensus-teorien 31

Kritisk rationalisme 31

Logisk positivisme 31

Fimlyd

Asynkron lyd 18

Atmosfæreskabende baggrundstøj 18

Direkte kommenterende - meneskelig stemme 18

Handlings- og procescentrerede lyde 18

Ikke mekanisk selektiv 18

Iterativt durativ lyd 18

Kommenterende musik 18

Kontrapunktisk lyd 18

Lyd-klichéen-følelsemanipulation 18

Menneskelig tale 18

Mentalt selektiv - cocktail-effekten 18

Mosaik af enkelt lyde 18

Objektiv lyd 18

Parrallellyd 18

Pludselig høj lyd 18

Sound off -virker drømmeagtigt 18

Subjektiv lyd 18

Synkron lyd 18

Theme song 18

Underlægningsmusik - emotionelle undertoner 18

Finlitteratur i, 3-5, 7, 20

Debatindlæg 4, 5

Forståelse 5

Meningsmeddeling, 4

Samfundsrevolution 5

Flashback 7, 19

Folkeviserne 3, 20, 85

Former 3, 4, 6, 7, 34, 47-50, 106, 108

Fire niveauer af fortolkning 23

Fortolkning i, i, iii, 1, 6, 7, 23, 29, 60, 79,       80, 114, 115

Den allegoriske mening 23

Den anagogiske mening 24

Den moralske mening 23

Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse 23

Fortæller i, ii, 4, 11, 12, 17, 35, 69-71, 79

Altvidende 11

Den delvist rådvilde fortæller 11

Den fordoblede fortæller 11

Den helt rådvilde fortæller 11

Den kommenterende fortæller 11

Den olympiske fortæller 11

Den registrende fortæller 11

Eksplicitte 11

Implicitte 11

Personbunden fortæller 11

Fotos/billeder iii, 31, 37

Frase ii, 13

Fremlæggelse af tekstanalyser 114

Fremmedgørelse 28, 60

Fremmedord ii, 16, 43, 62, 72

Frihed 9, 27, 63, 101, 105-107

Funktion i, 8, 48, 111

Genese 60, 75

Genrer i, 3, 4, 6, 44, 45, 75, 79, 111

Drama 3

Epik 3

Lyrik 3

George Orwell 48, 63

Handlingsinddeling i, 6

Herman Bang 11, 96, 99, 104

Historiske v, 20, 23, 24, 32, 60, 62, 80, 85, 112, 114

Horisontudvidende 4

Humanisme 101

Hyperbel 14

Høj stil ii, 15

Højdepunkt 7

Idé - eller åndshistoriske metode 26

Idealistisk 9

Ideologiidentifikation iii, v, 23, 33, 68, 114

Humanistisk 23

Ideologien afdækkes 68

Kapitalistisk 23

Liberalistisk 23

Marxistisk 23

Nazistisk 23

Religiøst 23

Socialistisk 23

Idyllisk 9

Ikke-følge konklusionen 64

Implicit sprogbrug 15, 40

Implicitte 11, 74

Impressionistisk metode 26

Indirekte tale 12

Informationssamfundet 1985 - 98

Berlinmurens fald 1989 98

Internettet 98

Ismer vi, 80, 99, 100, 103

Absolutisme 100

Agnostisisme 100

Ateisme 100

Eksistentialisme 101

Feminisme 101

Humanisme 101

Idealisme 101

Konservativisme 101

Kritisk rationalisme 101

Liberalisme 101

Marxisme 101

Materialisme 101

Nihilisme 101

Panteismen 102

Pluralisme 102

Positivisme 102

Realisme 102

Socialismen 102

Teisme 102

Værdirelativisme 102

Jampe 20

Jürgen Habermas 61

Kameraføring 17

Indrammer 17

Afmaskning 17

Bil 17

Bredlærredsfilm 17

Dybdefokus 17

Framing 17

Genindrammer 17

Helikopter 17

Hurtig panorering - "swish-pans 17

Hånd-holdt 17

Kranbevægelse 17

Normallinse 17

Panorering - fra side til side 17

Reframing 17

telelinse. 17

Telelinsen 17

Tilt - op og ned 17

Ubevægeligt 17

Vidvinkellinse 17

Vogn (dolly) - travelling 17

Zoom 17

Zoomlinsen 17

Kapitalistiske system 60

Karakteristiske træk i, 8, 48

Kildekritik iii, 30, 35, 75, 117

Tilgængelige kildemateriale 36

Kinesisk æske i, 7, 21

Klimaks 7

Kombineret synsvinkel 11

Kommunikationssituation 40, 110

Komparativ ideologikritik 70, 76

Komparativ metode 25, 26

Komposition i, ii, iv, 7, 16, 21, 26, 32, 56, 72, 111

Bolsjekomposition 7

Cylinderkomposition i, 7

Kinesisk æske 7

Pilekomposition 7

Ringkomposition 7

Sondekomposition 7

Tidspringskomposition 7

Timeglaskomposition 7

Tragtkomposition 7

Viftekomposition 7

Kompositionskurve i, 7

Stemningsskift 7

Konnotation 53, 72, 75, 76

Konotationer 15

Konservativ 9

Krimi 45

Kristen metode 25, 28

Kritik iii, v, 19, 21, 24, 26, 33, 38, 69, 70, 73, 75, 116

Arbitrær (tilfældig) ideologikritik 24

Den tekniske kvalitet 69

Er det et forsøg på at bringe en sag i det retvisende perspektiv 69

Erklærede målsætning versus fremanalyserede 70

Får jeg som modtager korrekt information? 69

Historisk 70

Kulturel 70

Opnår man det, man ønskede med budskabet? 69

Samfundsmæssig 70

Teknisk kritik 24

Tilnærmelse til det retvisende perspektiv 69

Kritisk rationalisme 38, 84, 86, 87, 89-91, 93, 95, 96, 98, 101-105, 109

Lav stil 15

Lavpunkt 7

Ledefigur i, 8

Ledemotiv 10, 52

Lignelse ii, 12

Litteratur

Fluernes Herre 10

Hærværk 9

Konen i muddergrøften 10

Spørg bare Alice 10

Syv år for Lea 9

Litterær kanon 2004 104

Lix-begrebet 16

Logo 71, 76

Lyrik 3, 4, 6, 44, 76

Lys 16, 17, 19, 37, 53, 73, 115

Mangelsituation 72, 76

Martin A. Hansen 15

Marxistisk metode 25, 28

Massekommunikation 40

Materialisme 99-101

Meddelelsessituationen i, iii, 2, 31, 39, 75

Medsyn 11

Meningsmeddeling 4

Menneskerettighederne vi, 68, 70, 80, 101, 105, 106

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder 106

Bevægelsesfrihed 107

Foreningfrihed 108

Ret til at eje ejendom 107

Ret til at gifte sig og stifte familie 107

Ret til liv, frihed og personlig sikkerhed 106

Ret til menings- og ytringsfrihed 107

Ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed 107

Metafor ii, 12, 57

Metode 24-28, 101, 116

Arbitrær metode 27

Biografisk-psykologisk metode 27

Eksistentialistisk metode 27

Idé - eller åndshistoriske metode 26

Impressionistisk metode 26

Komparativ metode 26

Kristen metode 28

Marxistisk metode 28

Ny-kritisk metode 26

Sammenlignende metode 26

Sociologisk metode 27

Struktualistisk metode 26

Mette Winges & Uffe Andreasen 25

Middelalderen 36, 84

Middelalderen 400- 1350 84

Ansgar i 850 84

Folkeviserne 85

Fra 1252 begynder inkvisitionen at bruge tortur. 85

Islam 84

John Wyclif oversætter bibelen til engelsk 1328-1384). 85

Jyske Lov i 1241. 85

Kineserne bruger krudt til krigsførelse 1151 85

Miljø i, 8, 9, 19-21, 85

Ministeriets krav til danskundervisningen 2007 109

Modsætninger ii, 14, 23, 38, 39

Motiv 9, 10, 15, 34, 47, 52, 111

Motiver i, 9, 10, 16, 22, 23, 25, 26, 34, 36

Fælles menneskelige problemstillinger 9

Münchausen-trilemmaet 60

Begyndelsesaksiomer eller dogmer 61

Cirkelslutningen. (Circulus in Probando 61

Uendelig regres 61

Mytisk-heroiske: 20, 85

Normal stil ii, 15

Normer og regler for vort samfund 105

Foreningsfrihed 105

Forsamlingsfrihed 105

Grundloven 1849, 1953 105

Trosfrihed 105

Trykkefrihed 105

Ny-kritisk metode 26

Nykritiske 25, 28

Ny-kritisk metode 25, 26

Officiel 40, 51

Om at gå til prøver 112

Oplysningstiden 1700 - 1800 91

Damskib på Deleware floden 1787. 92

Første dampmaskine dreven mølle i England 1790 92

I 1776 får USA deres uafhængighedserklæring og bliver første ege 92

Immanuel Kant (1724-1804): "Das ding an sich", 92

Ludvig Holberg 91

Presse og religionsfrihed i Preusien 1740. 92

Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796. 92

USA virker med grundlov fra marts 1789. 92

Oprindelsesargumentet v, 32, 60

Overdrivelse ii, 14

Overkvalificeret inkompetance 51, 76

Paradigme 37, 76

Paradox ii, 14

Paul Nørreslet i, 25

Personbunden fortæller 11

Personer i, 1, 8, 12-14, 21, 23, 27, 36, 69, 79

Biperson 8

Dynamisk person 8

Figur 8

Flad person 8

Funktion 8

Hovedperson 8

Lagertype 8

Ledefigur 8

Meget flad person 8

Rund person 8

Statiske personer 8

Type 8

Personifikation ii, 13, 14

Perspektivering iii, 6, 9, 23, 24, 33, 68-70, 73, 78-80, 114

Udviklinger i menneskehedens dynamiske og dialektiske livsproces 24

Pilkomposition i

Pluralistisk demokratisk 35

Postulater 9, 61

Primære behov 72, 76

Privat situation 40

Problemer og problemløsninger i, 9

Idealistiske 9

Idylliske 9

Konservative 9

Liberale 9

Materialistiske 9

Realistiske 9

Problemløsning 68

Realistisk 8, 9, 22, 96, 99

Realplanet 12, 13

Reflektion ii, 11

Reformationen 8, 42, 87

Reformationen 1515 - 1600 87

Calvanisterne 87

Den første bibel på dansk 1550. 87

Den Skotske Kirke dannes 1560 87

Første protestanter brændes på bålet 1543 af Den Spanske Inkvisi 87

Johann Amos Comenius 1592-1670. Første samlede skolesystem fra b 88

Luther oversætter det nye testamente til tysk 1522 87

Marthin Luther i protest mod Romerkirken, 95 87

Reformation i Danmark og Norge 1536 87

William Shakespeare begynder sin produktion 1590 88

Regibemærkninger ii, 17

Aktionsregi 17

Rolleregi 17

scenisk regi 17

Registrende fortæller 11

Reklamens særlige virkemidler vi, 33, 70

Afsenderen 71

Argumentationen i teksten 72

Baggrund 71

Billeder 71

Blikfang 71

Den imageskabende reklame 72

Denotation 72

Det Gyldne snit 71

Entydigt eller flertydigt 71

Er varen sund eller skadelig? 72

Faktion 70

Farve 71

Forgrund 71

Forvandlingsreklamen 72

Frøperspektiv 72

Fugleperspektiv 72

Geografiske kode 71

Geometriske kode 71

Ideologi identifikation 73

Ideologikritik 73

Kromatiske kode 71

Logo+tilhørende tekst 71

Mangelsituation 72

Mellemgrund 71

Mest betydningsfulde element 71

Modtageren/Målgruppen 72

Mærkevarereklamen 72

Positioneringsreklame 73

Primær brugsværdi 72

Reklametyper 72

Samlet teknisk vurdering 73

Sekundær brugsværdi 72

Tekst 71

Varens udseende, tid og sted 72

Æstetiseret 72

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Religioner 9, 48, 54, 66, 68, 69, 102, 103, 117

Buddhisme 102

Hinduisme 102

Humaniserede gudetro 102

Islam 103

Jødedommen 103

Kristendommen 103

Satanisme 103

Renæssancen og humanismen 1350 - 1515 86

Baptisterne 86

Columbus finder Amerika 1502 86

Gutenberg trykker den første bog i 1450 86

Jan Huus 86

Leonardo da Vinci 86

Sikhisme 86

Tyrkerne erobrer Konstantinobel med krudt og kanoner 1453. 86

Rettroenhedskravet 59

Retvisende perspektiv i, iii, v, 31, 33, 35, 45-47, 54, 57, 61, 69, 72, 74

Ridderliv 20

Rim ii, 19, 20, 26

Ringkomposition i, 7

Romantismen 1800 - 1850 93

1849 får Danmark religionsfrihed ved en ny grundlov. 94

Eksistentialisme 94

Elektromotor 1829 94

H.C. Andersen 1805-1875 93

H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen 1819 93

Idealisme 93

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, stiftes 1830 93

Materialisme (Fra 1848) 94

Panteismen 93

Søren Aabye Kierkegaard 1813-1855 94

Telegraf 1833 94

Rytme ii, 20

Sagprosa som sandhedsformidler iii, 30, 34

Hvor repræsentativ er kilden? 30

Hvor stor er ægtheden af kilden? 30

Hvorfor et analyseredskab 30

Indledende kildekritik 30

Om at søge sandhed 30

Troværdigheden af kilden? 30

Samfund i, 1, 5, 8, 21, 25-28, 35, 38, 48, 69, 71, 75, 81, 87, 93, 96, 99, 101, 102, 105, 109

Samfundsbevarende 9, 21

Sammenligning ii, 12, 69, 76, 114

Sandhed iii, 24, 30, 31, 37-39, 45-47, 50, 100

Sandhedskravet iv, 32, 58

Sarkasme ii, 14

Scenisk ii, 11, 16, 17

Science-fiction 45

Science-fiction 45

Sekundær kilde 55

Skriftlige udtryksformer 3, 49

Slægtsdigtning 45

Smudslitteratur 3, 5

Socialistisk 8, 9

Sociologisk metode 25, 27

Sondekomposition i, 7

Sonja Hauberg 9

Sproglige virkemidler i, 10, 14, 35, 46, 57, 111

Allegori 12

Allusion 15

Besjæling 13

Billedsprog 12

Citat 15

Frase 13

Fremmedord 16

Gentagelse 15

Høj stil 15

Ironi 14

Kancellistil 15

Lav stil 15

Lignelse 12

Metafor 12

Modsætninger (antiteser, antonymer) 14

Normal stil 15

Overdrivelse 14

Personifikation 13

Referencer til andre tekster 15

Reflektion (indre monolog 11

Sammenligning 12

Sarkasme 14

Scenisk/panoramisk 11

Skrivemåden 10

Sprogtone og ordvalg 15

Symbol 13

Synonymer 15

Tale 11

Underdrivelse (Litot) 14

Sprogtone 15

Spænding 5-7, 11

Spændingsromaner 5

Sted i, 7-9, 18, 21, 28, 38, 51, 72, 81, 83, 113

Stemningsskift 7, 21

Stil

Høj stil 15

Kancellistil 15

Lav stil 15

Normal stil 15

Stream of conciousness 11

Strofe 20

Struktualistisk metode 25, 26

Symbol ii, 13, 23

Synonymer 15

Synsvinkel 11, 27, 28, 36, 69, 70, 80, 94, 99, 102

Kombineret 11

Bagudsyn 11

Indre synsvinkel 11

Kamerasynsvinklen 11

Udvendigt syn 11

Ydre synsvinkel 11

Talehandlinger v, 33, 63, 67-70, 80

Advarer 67

Almindelig talehandling er sladder 67

Anmoder 67

Befaler 67

Dømmer 67

En slags verbal øretæve 67

Er de positive eller negative? 68

Er de retfærdige eller uretfærdige 68

Erklærer 67

Hvilke talehandlinger giver afsenderen udtryk for? 67

Indrømmer 67

Kategoriserer 67

Konkluderer 67

Navngiver 67

Rådgiver 67

Stille betingelser 67

Tager til ægte 67

Tillader 67

Undskylder 67

Tema i, 9, 10, 16, 22, 25, 26, 111

Hovedmotivet 10

Puslespilsmetoden 10

Øverste styrende emne 10

Tendens 27, 36, 54, 101

Tendentiøse 54

Tertiære kilder 55

Tid i, 7, 8, 11, 17, 21, 36, 40-42, 52, 64, 69, 70, 72, 74, 81, 83, 86, 93, 99, 102, 107, 111, 114, 115

Tidslinje 7, 80

Tidspringskomposition 7

Timeglaskomposition i, 7

Tingsliggørelse 28

Tom Kristensen 9

Tomgang i sagprosa 50

Banalitet 50

Bundløs abstraktion 51

Dårligt sprog 51

Grænseløs vaghed 51

Irrelevansknebet (Ignoratio Elenchi) 51

Selvbesvarende spørgsmål 50

Selvbærende teori 50

Selvmodsigelser 50

Sort tale 50

TOC 52

Tomgang er fyldmaterialer 50

Tomgangsfyld 52

Unødvendig gentagelse 52

Tovejskommunikation 40, 61

Tragtkomposition i, 7

Triviallitteratur i, 3-5, 7, 11, 20-22

Fornyelse af drømme og mål 5

Virkelighedsflugt 5

Trokæ ii, 20

Trviallitteraturens særlige virkemidller 20

Trylle: 20

Type 6, 8

Ubetingede gyldige 58

Ude-af-sammenhæng argumentet 65

Udtryksformer i, 3, 10, 49, 79, 111-114

Udvendigt syn 11

Uendelig regres v, 32, 61

Underdrivelse ii, 14

Underlødig litteratur i, 3-5

Varemærke 71, 76

Viftekomposition i, 7

Western 4, 45

Ydre synsvinkel 11

Æstetik 79

Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike 84

Åndshistoriske 26, 28