HOME, skoleting

Der er kommet en forbedret og samlet udgave af TEKSTFORSTÅELSEN, tryk HER

Tekstforståelse, fiktion 1

af Finn Dalum-Larsen

15-11-2008

Om fortolkning af skønlitteratur

Indledning

Eleverne kommer ofte med et spørgsmål om, hvorfor de dog skal lære tekstforståelse. Deres forældre mindes ikke, at de selv lærte disse ting, så de kan ikke hjælpe med lektierne og hvad skal det egentligt bruges til?

Meningen er imidlertid ligetil. For at fungere i dette samfund på en kommunikativ måde, må man kunne læse, forstå og tage stilling til andres synspunkter.

Både i sagprosa og skønlitteratur er der visse vanskeligheder med at forstå teksten og dermed budskabet, derfor er analysemodellerne blevet til. For personer, der har ambitioner om selv at komme med sine meninger og have indflydelse, så er viden, der sætter en i stand til at forstå andres meninger, samtidig en viden om, hvordan man selv kan fremstille sine meninger på den bedst mulige måde. Forudsætningen for at blive en god skribent er således, at man er en god læser.

Imidlertid er det at læse og forstå ikke endemålet. Derudover skal man kunne vurdere og handle ud fra moden overvejelse. Handlingerne kan være mangfoldige fra eget debatbidrag til offentlige demonstrationer, men kan også  være de indre handlinger, beslutninger, der forandrer det indre menneske som følge af den nye information og dermed nye erkendelse. Når vi fx læser Fluernes Herre af Golding, søger vi at afdække Goldings budskab, men samtidig tager vi stilling til dette og hver især har så mulighed for at handle anderledes end før det vil fx sige, at man måske vælger en demokratisk løsningsproces frem for en voldelig.

Det pluralistiske samfunds kompleksitet nødvendiggør også, at vi kan genkende de forskellige livsanskuelser, ideologier. Denne nødvendighed bliver aktuel bl.a. ved stemmeurnene, hvor vi skal have klargjort vor egen position i forhold til andre mulige for at kunne stemme.

Metodisk gennemgang

1.0. Meddelelsessituationen

Det skriftlige sprog tjener mange forskellige formål. I alle tilfælde kan den færdige tekst betragtes ud fra en kommunikationsmodel.

Forfatteren ønsker at videregive en sag til nogle modtagere. Han vælger så sit medie fx romanen. Han er påvirket af faktorer i sin skribentvirksomhed udefra såvel som indefra gennem sit eget køn og personlighed. Modtageren er ligeledes påvirket både udefra og indefra i sin modtagerrolle. Følgende oversigt indeholder den udvidede kommunikationsmodel. Her er opregnet nogle af de mulige påvirkninger:




2.0. De skriftlige udtryk
Vores sproglige omgangsform varierer altså efter vore behov, målsætning og situation. Fra dagligdagen hjemme, hvor næsten selv den mest ufuldstændige og grammatisk forkerte sætning kan forståes til komplicerede afhandlinger, der på forhånd kræver store forhåndskundskaber og som er i stand til helt at ændre vores virkelighedsopfattelse. Vore skriftlige udtryksformer opfylder menneskelige behov for kommunikation. Nogle former benyttes af alle, andre kun af et mindretal, men har en enorm virkning på menneskehedens samlede virkelighedsopfattelse. Vi bliver også påvirket af udtryksformer, vi ikke selv benytter. Vi skelner mellem det imaginative - det fiktive i fiktionen, der godt kan have rod i virkeligheden og det faktuelle eller saglige i sagprosaen, som er knyttet til begreber som virkelighed og sandhed. 

De skriftlige udtryk kan opstilles i følgende oversigt:

Skriftsprog
Fiktive tekster, opdigtede

Skønlitteratur

Ikke fiktive tekster, sande, ikke opdigtede

Sagprosa, faglitteratur

Finlitteratur
Triviallitteratur
Tertiær Sekundær Primær
Blandingsformer

fx. børne - og ungdomslitteratur

Underlødig litteratur
 
Faktion
 
Som det ses kan litteraturen opdeles i skønlitteratur, der hævder at være opdigtet, fiktiv og sagprosaen, der hævder at være sandhed, ikke-fiktiv, ikkeopdigtet.

2.1. Skønlitteraturens genrer,
udtryksformer og typer

De skønlitterære former har hver deres kvalitet eller mangel på samme. Formen er afpasset i forhold til målet med budskabet og modtageren. Modtageren er den type person, man først og fremmest ønsker at henvende sig til.
     Igennem tiden er der produceret meget skriftligt materiale, så skribenterne har lært og lærer stadig af hinanden og specialiserer deres produkter.
     Som afsender kan man have fordel af at kende eksisterende skriftlige materialer og udtryksformer. Det er vigtigt at vælge den rette form for sagens fremstillings skyld og for at modtagerne kan forstå det. Skønlitteraturen kan opdeles på denne måde:

2.1.1. Genrer (skrivemåde)
For de skønlitterære tekster:
Lyrik: Stillestående, beskrivende.Epik:Fremadskridende, fortællende, berettende. Drama: Replikker.
     Disse tre skrivemåder blander sig mellem hinanden, men en af dem vil der være mest af, den dominerer.
     Et digt kan være episk fx er folkeviserne ofte episke, en novelle kan være lyrisk, hvis der er meget beskrivende fx af landskab, følelser m.v.. Det dramatiske er replikkerne. Så et drama er dramatisk, men det findes også i digte, noveller o.a.
     Genrerne er altså tværgående, de findes i alle former som finlitteratur, triviallitteratur, blandingslitteratur, underlødig litteratur.

Skriftlige udtryk
Fiktiv - skønlitteratur

Ikke fiktiv


Sagprosa

Faglitteratur

Genrer: Epik, lyrik og dramatik
Former (undergenrer):  
Finlit-
teratur
Trivial-
litteratur
Blandings-
litteratur
Underlødig litteratur Faktion
Typer (under-undergenrer):
Prosaroman:

Nøgle-

Historisk - 

Psykologisk

Kollektiv-

Novelle

Myte

Eventyr

Fabel

Digte:

Rimdigte

Knækprosa

Drama:

Absurd -

Tragedie 

Kommedie

Prosaroman:

Kærlighed

Krig

Spion

Gys

Detektiv

Science- 

fiction

Western

Novelle:

Kærlighed

Krig

Gys 

Detektiv

Science-

fiction

Tegneserie

Digte:

Lejlighedsdigte

Børnelitteratur

Ungdomslit-
teratur

Undervisnings-
litteratur

Prosaroman

Novelle

Billedserie

Tegneserie

Emne:

Porno, vold

Reklame

Propaganda

Partiprogram

Læserbrev, 

Selvbiografi

Dagbog,

Essay

Rejseskildring

Bekendelses-
digtning

Nøgleroman

Interviews

Dokumenta- 
risme

Annonce

Flyveblad

Brev 

Telegram

2.1.2. De enkelte skønlitterære formers
                (undergenrers) målsætninger

2.1.2.1.Finlitteratur

Med finlitteratur kan man som afsender bl.a. have følgende formål:

Meningsmeddeling, propogandering, påvirkning, missionering på en enten direkte eller sløret måde. Forfatteren kan lade hovedpersonen vinde over andre meninger i en fiktiv verden. Denne verden er netop opbygget, så den bedst viser meningernes uovertruffenhed. I denne fiktive verden udspilles drabelige kampe mellem livsanskuelserne.

Horisontudvidelse. Forfattere, der har en speciel indsigt i livets mange prøvelser, kan her videregive dette til andre. Det kan fx være den blinde, der fortæller om sin verden eller: narkomanen, incestofferet, den kriminelle m.v., der i en mere eller mindre fiktiv verden videregiver sine meninger oplevelser og erfaringer.

Debatindlæg. Forfatteren ønsker, at vi selv skal tage stilling til et problem og kaster os derfor ud i en fiktiv verden uden at angive løsninger. Modtageren må selv bearbejde oplevelsen og nå en konklusion.

Selverkendelse. Forfatteren skriver i en fiktiv ramme om sit eget liv i håb om selv at nå til forståelse for sin egen verden.

Forståelse. Forfatteren skildrer sin verden i håb om at blive accepteret eller forstået i det bestående samfund, et samfund som måske er fjendtligt eller afvisende.

Samfundsrevolution. Forfatteren kritiserer det bestående samfund i en fiktiv verden for at skabe et nyt bedre samfund.

De 6 mål kan selvfølgelig blandes i et værk og flere kan tilføjes til listen.

2.1.2.2. Triviallitteratur
Denne litteratur kendetegnes ved ordet forenkling. Man forenkler virkeligheden for modtageren. Dette gøres enten af hensyn til modtagerens alder, intelligens eller behov. Ofte er dette et behov for spænding, romantik eller blot afslappelse i en stresset verden, eller måske for at udfylde fritiden, som der er mere af end før.
1) Virkelighedsflugt.
Afsenderen giver modtageren mulighed for at glemme sig selv, og sin egen triste verden igennem en identifikation med en helt i en mere spændende verden. Her igennem opnår modtageren et øjebliks følelse af liv. Et stort følelsregister bliver gennemlevet. Dette er imidlertid ikke en ægte tilfredsstillelse, idet modtageren kort efter igen er tom, da tilfredsstillelsen ikke kommer fra livet men fra drømmen. Personen kan da lade sig nøje med denne drømmeverden og dermed blive en tilskuer til det virkelige liv. Således kan triviallitteratur blive et åndeligt narkotika, der får personen til at hensyne i drømme og illusioner.
     Vore dages store drømmemaskine er fjernsynet. Det vælter frem med disse overfladiske tilbud. Kun at leve i denne verden er usundt og farligt for den personlige udvikling. Den litterære triviallitteratur findes i utallige kriminal-, kærligheds- og spændingsromaner.
2) Fornyelse af drømme og mål
Gode og sunde drømme og forventninger til livet kan ikke altid opfyldes umiddelbart. Igennem historier med lykkelige afslutninger og ikke alt for komplicerede forløb, kan drømmen blive opfrisket og fornyet. Læseren vender derpå tilbage til "virkeligheden" for på ny at søge drømmen realiseret på en ikke-triviel måde. I denne form er triviallitteratur gavnlig, såfremt man ikke tror at disse historier rummer løsnings-modeller til egen succes.

2.1.2.3. Børne- og ungdomslitteratur
Denne form for litteratur er en blanding af finlitteratur og triviallitteratur. Det afgørende er afsenderens hensyntagen til modtagerens begrænsning i forståelse, erfaringer, læsehastighed, læseudholdenhed, interesser og spændingsbehov.

2.1.2.4. Underlødig litteratur
Underlødig litteratur giver en pseudotilfredsstillelse af nogle dybtliggende tendenser i den menneskelige natur. Det ses i porno- og voldslitteratur.
     Behov for seksualitet søges stimuleret. Den gode seksualdrift søges ophidset ved intime skildringer af kønslivet, der oftest er totalt afskåret fra følelseslivet. Disse stimuleres gerne med billeder både reelt og sprogligt med tilhørende vulgærsprog. Ofte er der tale om en total tingsliggørelse af både kvinden og mandens roller i sexuallivet.
     Behov for spænding søges tilfredsstillet ved scener af uhygge og blodtørst, der giver et afstumpet billede af menneskene, sproget er også her hårdt og råt med mange bandeord.

2.1.2.5. Faktion
Denne litteratur har ofte en påstand om at skildre virkeligheden, men har lånt elementer af fantasi eller andre skønlitterære virkemidler. Der er en blanding af skønlitteratur og sagprosa. Kun en nærmere behandling kan afsløre omfanget af det fiktive indhold.

2.1.3.Type (under-undergenrer)
Under de enkelte former for litteratur, der fremstilles i forskellige genrer (epik, lyrik og drama) ses forskellige litterære typer, der hver for sig kan klare forskellige opgaver. Nogle typer er repræsenteret både i triviallitteraturen og finlitteraturen. Når man som læser ser en bestemt type, ved man i store træk på forhånd, hvilken ramme af kvaliteter den har.


3.0 Fortolkning gennem analyse
fra helhed til del, fra del til helhed

3.1. Indledning

Formålet med en analysemodel er at stille visse spørgsmål til teksten for derved bedre at kunne forstå den. Man ser både på form og indhold. Man ser på formen for at igennem denne fuldt ud at forstå indholdet. Form og indhold udgør et hele. Formen er valgt af hensyn til indholdet.
     Endvidere hjælper analysemodellen med at bevidstgøre indholdet og forståelsen af dette indhold på en så præcis måde, at man som modtager kan tage stilling til indholdet på et mere bevidst plan. Det giver også en bevidstgørelse af tekstens bestanddele og dermed en bevidsthed om den gode teksts kvaliteter. Det betyder, at du kan tage stilling til de menneskelige påvirkningsformer litteraturen repræsenterer.

3.2. Handlingsinddeling

Hver gang der sker en ændring, markeres dette ved en ny overskrift. Hver overskrift får et nummer. Emnet omkranses ved side og linjeangivelser fx:

1. Moren dør s. 12:1-10
2. Faren prøver at klare tilværelsen alene med børnene s.12:11- 14:22.
3. Faren tænker tilbage til sin barndom s. 14:22 - 15:15.
4. Faren begår selvmord s. 15:16.

3.3. Komposition

De emneinddelte punkter kan placeres i nummerrækkefølge på en tidslinje. Tidspring, flashback (kort tidsspring) m.v. placeres på rette sted på tidslinjen. Hermed afsløres fortællingens komposition.
     Dette vil afslører forskellige former for komposition: Kinesisk æske -,tidssprings-, kronologisk fremadskridende -, ring-, vifte-, bolche-, timeglas-, tragt-, sonde-, cylinder- og  pilekomposition. Nogle kompostionsformer blander flere af disse elementer til nye kompositionsformer.

3.3.1. Kinesisk æske
Historien springer i fortælleplaner. Du starter i nutiden, pludselig springes der i i tiden og historien fortsætter i en ny nutid. Dette sker gang på gang, indtil man når det væsentlige, der ligger i det inderste rum. Nu kan du igen bevæge dig ud af fx i Hosekræmmeren af St. St. Blicher.

3.3.2. Tidspringskomposition
Hovedhandlingen er fremadskridende, men større eller mindre tidsspring, giver hele tiden fornyede oplysninger om personerne. (Løgneren af Martin A. Hansen).

3.3.3. Ring/cirkel - komposition
Historien starter og slutter i samme punkt.

3.3.4. Viftekomposition
Historien starter i et lille punkt og spreder sig videre fra det lille punkt i alle retninger.

3.3.5. Bolsjekomposition
Novellen starter med det spændende fx mordet, så går resten ud på at løse op for spændingen.

3.3.6.Timeglaskomposition
Forfatteren starter bredt ud for så at snævre det helt ind, hvorefter han atter spreder det ud.

3.3.7. Tragtkomposition
Roman starter bredt og snævre sig mere og mere ind indtil den når den yderste rand.

3.3.8. Sondekomposition
Fortællingen begynder lige midt i brændpunktet og bevæger sig så ud derfra, med alt relaterende til udgangspunktet.

3.3.9. Cylinderkomposition
Digtet starter med at introducere et emne, som gradvist uddybes og uddybes. Alt referere til begyndelsen, alt uddybes og bliver bestandigt mere udviklet.

3.3.10. Pilkomposition
Romanen bevæger sig i lige linje, meget målrettet ind i emnet og gør det færdigt uden omsvøb.

3.3.11. Kompositionskurve
Formålet med at lave en kompositionskurve er at skaffe sig et detaljeret overblik over tekstens intensitet.
     Handlingsnumrene tegnes ud af x-aksen. Ud af y-aksen markeres enten spænding (triviallitteratur) eller stemningsskift (finlitteratur). Gennem kurven der fremstår kan man klart se forskelle mellem triviallitteraturen og finlitteraturen. Triviallitteraturen må hele tiden skifte fra + til - for at holde læsren spændt, men finlitteraturen vil ikke afspejle denne konstante svingning. Historiens klimaks (højdepunkt) og antiklimaks (lavpunkt) kan aflæses.
     En kurve er kun vigtig at lave, lige som alt andet, hvis man bruger vil bruge den til noget i sin fortolkning. Den er meget tidskrævende i forhold til det udbytte man har af den.


 

3.4. Personer

Personerne i værket er vigtige. Formålet med denne del af analysen er at få overblik over personerne. Derved kan man finde de budskabsbærende personer. Man kan også holde øje med den udvikling, de enkelte personer får, igennem handlingen.

Karakteristiske træk
Man noterer sig deres karakteristiske egenskaber. Der kan skelnes mellem dårligt beskrevne og godt beskrevne personer. De kan også inddeles i følgende:

3.4.1. Ledefigur
Person skildres, som et helt menneske på godt og ondt,  tanker kendes, hvis der bruges indvendigt syn. Personen, der leder os gennem handlingen, bliver også kaldet hovedperson.

3.4.2. Figur
En person, der også fremstår som et helt realistisk menneske, men som ikke leder os ikke igennem handlingen, også kaldet biperson  eller rund person.

Både figur og ledefigur kan optræde som statiske personer, det er personer, der ikke udvikler sig eller dynamiske personer, det er personer, der gennemgår en udvikling.

3.4.3. Type
Der gives kun et vagt omrids af et menneske kaldes også en flad person. Det er det typiske ved en bestemt rolle, der træder frem fx skolelæreren, postbudet, pylremoren. Den onde stedmor er et eksempel på en lagertype, det er en prototype på en person, der kendes fra litteraturen generelt.

3.4.4. Funktion: Her er det blot en for handlingen nødvendig person, der kommer på scenen for at udføre en bestemt funktion (meget flad person), så handlingen ikke fremstår ulogisk.

Personerne kan være bærere af forskellige holdninger. Man kan gøre sig tanker om, hvem forfatteren har givet sin egen holdning.

Opdateret: 15-11-2008