HOME, skoleting

Der er kommet en forbedret og samlet udgave af TEKSTFORSTÅELSEN, tryk HER

Tekstforståelse, fiktion 2

15-11-2008

af Finn Dalum-Larsen

3.5. Tid, sted, miljø og samfund

Man kan stille en lang række spørgsmål angående samfundet i bogen. Disse vil så afdække det samfund, som bogen skildrer.
Hvornår foregår handlingen? Oldtid, stenalder, jernalder, vikingetid, middelalder, reformationen 15 årh., 16. årh. ...... 21. århundrede osv.
     Hvor foregår handlingen? På marken, i huset, i en landsby, ude i en skov? ...
     Hvordan er det nære miljø personerne eksisterer i? Rigt eller fattigt? Hvordan er den socialle lagdeling i samfundet? Hvordan behandler man hinanden på tværs af sociallagene?
     Hvilket samfund foregår handlingen i? Samler-jægersamfund, bondesamfund, feudalsamfund, enevældigt kongesamfund? Er det socialistisk eller kapitalistisk? Er det et diktatur, demokrati eller demokratur? Hvordan er levestandarden? Er der menneskerettigheder?
     Er litteraturen samfundsbevarende eller samfundskritisk?
Hvad mener afsenderen om samfundet? Hvad mener du som modtager dels om samfundet der er beskrevet og om forfatterens måde at beskrive dette på? Hvad er mon forfatterens idé om det ideelle samfund?

3.6. Problemer, problemløsninger og argumentationen for disse

Hvilke problemer står menneskene overfor? Hvordan løses disse?
Problemer Løsninger Karakteristik Vurdering
Soldaten har ingen penge Han finder et fyrtøj, der kan give ham penge Urealitisk Sjovt og eventyragtigt
Pigen har ingen kæreste Hun køber en med slik i skolen urealistisk og misvisende Dårlig løsning på seriøst problem
Løsningerne kan karakteriseres som:

Løsningerne kan fx karakteriseres som:

Realistiske ( noget der kan lade sig gøre i vores egen verden).
Idealistiske (det styres af værdier fx kærlighed og ikke materielle goder fx penge), materialistiske (penge, magt og prestige).
Idylliske (de ender altid godt).
Racistiske (de fremhæver nogle bedre end andre alene på grund af hudfarven).
Socialistiske (lighed sættes som højeste værdinorm),
Konservative (frihed, ansvar og retfærdighed sættes som de vigtigste normer).
Liberale (størst mulig frihed til individet).

Alle de forskellige ideologier, religioner og filosofier kan være repræsenteret i bogen fx som i Hærværk af Tom Kristensen eller Syv år for Lea af Sonja Hauberg (se hæftet om perspektivering).

Det er vigtigt at skelne mellem finlitteraturens seriøse løsningsforslag og triviallitteraturens nemme idyliserende løsninger. Man kan yderligere spørge om følgende:

Hvordan argumenterer forfatteren for sine løsninger?
Er det blot postulater?
Hvad mener du som læser om disse løsninger?
Hvori adskiller dine meninger sig fra afsenderens meninger?

3.7. Motiver og tema
Hvad har været forfatterens bevæggrund for at skrive?

Motiver
Motiver er fællesmenneskelige problemstillinger, som har ansporet forfatteren til at skrive. "Hvad har motiveret ham?", spørger vi. Hvad var motivet for at begå det mord? Det betyder: Hvad fik ham til at gøre det? Man går normalt ikke rundt og myrder folk uden grund. Man skriver normalt ikke en bog uden grund, det er arbejdet for stort til. Når vi spørger om motiverne, søger vi bevæggrundene, årsagerne, til at skrive. Motiverne i litteraturen vil ofte være menneskelige problemstillinger, som forfatteren ønsker vi skal indse eksistensen af, og som han måske mener at have en løsning på. Forfatteren vil skrive om noget, han synes er væsentligt for os, i hvert fald indenfor finlitteraturen. "Han har noget på hjertet." Disse motiver kan findes på tværs i verdenslitteraturen. Problemerne fremstilles på en kunstnerisk måde. Vi skal kunne se igennem den kunstneriske form og ned til de væsentlige motiver. Nogle eksempler på motiver er: Kærlighed, sex, arbejdsløshed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lavdeling, handicap, søgende/livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom/ungdom, venskab, døden, meningen med livet o.s.v..

Fremstillingen af menneskelige problemfelter kan hjælpe os at tage stilling til livets mangfoldighed på godt og ondt. (Se mere i Hansen p. 560).

Når Ralph bidder negle gentagne gange igennem Fluernes Herre røber dette et ledemotiv. Gentagelsen viser os, det er væsentligt.

Når man har gennemlevet et problem i bogform/film, er man måske bedre rede til at møde det virkelige problem. Man tager måske på forhånd stilling til, hvordan man vil reagere: "Jeg vil ikke tage narko, som pigen i "Spørg bare Alice"! Tingene bliver bearbejdet, og holdninger og personlighed dannes.

Arbejdet med litteraturen bliver således også et konstruktivistisk arbejde med en selv. Nye tanker skabes, personligheden ændres.

Tema
Tema er det styrende motiv, hovedmotivet. Det er den problemstilling, der udøver dominans igennem hele værket. Temaet kan findes efter puslespilsmetoden. Alle motiver skrives ned på hvert sit papir. Man sorterer dem efter deres betydning for værket. Nu prøver man at stille et vigtigt motiv øverst over alle de andre. Kan motivet klare det. Hvis det kan det, kan man angive en argumentation for, hvorfor man mener det er temaet. Da der ikke findes en facitliste til en bog, kan man afprøve sine meningers holdbarhed i en dialog med andre.

3.8. Sproglige virkemidler

De sproglige virkemidler udgør en mængde forskellige udtryksformer, der efterhånden er blevet udviklet af forfatterne. Disse bruges til at skabe en kunstnerisk helhed ud af deres budskab. Selvfølgelig kan en forfatter skrive: "Du skal ikke være stolt og hovmodig" Så er det færdigt. Han kan i stedet lave et eventyr som: Konen i muddergrøften af Brødrene Grimm. Den kunstneriske helhed kan gøre det mere eller mindre interessant for os at læse forfatterens budskab. Som læser er det en udfordring at kunne finde disse virkemidler, samt at kunne afkode og gennemskue dem. Den proces i sig selv hjælper også til en dybere forståelse af problemstillingerne.

3.8.1. Skrivemåden
Som forfatter må man bestemme sig til måden at skrive på, Der er en række faktorer at være opmærksom på.

3.8.1.1. Genren se under punkt 2.1.1.
3.8.1.2. Fortæller synsvinkler, eksplicit eller implicit fortæller. Fortælleren kan optræde på mange måder i et værk. Den implicitte fortæller er en ikke synlig fortællerstemme, der ligger skjult i historiens verden, 3. personsfortællingen er et eksempel på en sådan. Den eksplicitte fortæller stemme er tydeligt med inde i historien.

3.8.1.2.1. Den olympiske fortæller, også kaldet den altvidende, ved alt om alle, kan se i fremtid og fortid. Måske vil fortælleren indvie sin modtager i alt hun ved, måske ikke, men det fremgår at fortælleren ved det. "Hun så dybt i hans øjne, men det kom hun til at fortryde." Bruges ofte i triviallitteratur for at skabe hurtig spænding.

3.8.1.2.2. Den helt rådvilde fortæller ser alt udefra. Han kender kun de ting, som hans øjne ser, han er et kamera, kamerasynsvinklen, observatoren ( Herman Bang), også kaldet den registrende fortæller. Kun gennem den ydre beskrivelse af personernes mimik og handlinger lærer vi dem at kende. Der skrives i 3. person. Kaldes også ydre synsvinkel eller udvendigt syn. Her er således 6 begreber for samme fænomen.

3.8.1.2.3.Den delvist rådvilde fortæller knytter sig til en person, også kaldet personbunden fortæller og ser alt gennem denne persons øjne og så kamerasynsvinklen. Der skrives i 1. person. Synsvinklen kaldes af nogle indre synsvinkel og andre indvendigt syn. Der skiftes ofte mellem ydre og indre (kombineret synsvinkel). Hvis der skrives i nutid er det medsyn, i datid kaldes det bagudsyn.

3.8.1.2.4. Den kommenterende fortæller
Ud over de ovenstående findes en fortæller, der springer ud af sin neutrale rolle og kommer med personlige bemærkninger. Han kommenterer slagets gang. "Hun gik så fra ham, det kunne jeg godt forstå."

3.8.1.2.5.Den fordoblede fortæller
Her er der to fortællere. Fortæller ét begynder, hvorefter jeg-personen fortsætter. Senere gives bolden igen til fortæller ét. Man kan også sætte endnu flere fortællere ind.

3.8.1.3.Scenisk/panoramisk
Hvis teksten er scenisk udspiller handlingen sig sådan, som vi selv oplever livet." Peter går hen ad vejen og møder Susanne. Peter er forelsket i Susanne. Han smiler til hende." "Bien summede omkring den ti-årige Peter. Først satte den sig på marmeladen, men det skulle den aldrig have gjort, Peter gav den et ordentligt klask med en ske. Men så blev den arrig og stak Peter på halsen." Nu kan vi se hele scenen. Det kaldes scenisk. Vi kan let følge med og leve os ind i teksten.

Når teksten bliver panoramisk ønsker forfatteren at springe lidt i tiden, at se det hele lidt for oven. "Peter, der flyttede fra sin far som 5 årig, meldte sig i fodboldklubben Sylvia som 8 årig og blev stukket af en bi, da han var ti, skrev et brev til Susanne som 12 årig. Vi får oplysningerne meget kort, vi får ikke tid til at leve os ind i det. Det ses ovenfra, det forkortes, det kaldes panoramisk. En vandrer oplever landskabet stille og roligt scene for scene. I et fly ser vi landskabet panoramisk. Vi har overblik, men mangler indlevelse og detaljer.

3.8.1.4. Reflektion (indre monolog)
Reflektion er tanker, der tænkes i stykket. Hvis de findes som en lang sammenhængende ordstrøm evt. styret af en associationssammenhæng uden punktum eller komma, kaldes de "stream of conciousness" eller bevidsthedsstrøm. Fx: "jeg sidder her sulten hun er sød lektier er dumme hvorfor er mor vred?"

3.8.1.5. Tale
Tale kan stå direkte og kaldes direkte tale. Mor siger:"Peter gå i byen og køb en liter mælk!" Det markeres nogle steder således:
Mor siger:
- Peter gå i byen og køb en liter mælk!
     Det er ofte besværligt at skrive og laves tit til indirekte tale, især hvis det ikke er væsentligt. Mor siger til Peter, at han skal gå i byen og købe en liter mælk..
     Imidlertid er der en mellemform kaldet dækning. "Peter gik nok i byen og købte mælk!" Den bemærker sig ved at udelade: Sagde hun (anførselsleddet). Verbet (udsagnsordet)), står i datidsform og kan have indskudsord (nok, vist) (Albeck, p. 229).

3.8.2. Billedsprog
Da det er svært at udtrykke sig gennem ord, kan man prøve at male billeder med ordene, for at lette forståelsen. Man siger at et billede fortæller mere end tusind ord. Man bruger et billedplan til at beskrive virkeligheden (realplanet). Modtagerens rolle er så at fortolke fra billedplanet over til  realplanet.

" Indesluttet i en ring af nysgerrige lysvæsener, selv et sølvlegeme, under de ubevægelige stjernebilleder, gled Simons døde krop stille ud mod det åbne hav."(Fluernes Herre p. 156).

Billedsprog har den fordel, at man lettere ser det hele for sig, men samtidig den ulempe, at man skal fortolke det. Hvad betyder dette billedsprog?

3.8.2.1. Sammenligning
"Du er smuk, som en have med tusinde blomster." Sammenligninger har et sammenligningsord: som, ligesom.

"Som et stykke utæmmet natur, som en snigende jaguar krøb flammerne frem mod en række birkelignende unge træer."(Fluernes Herre p. 46). "Stranden var, som et poleret knivsblad." (Ibd. 175).
3.8.2.2. Metafor
Det er en sammenligning uden sammenligningsordet som eller ligesom. Fx: Pigen er høj som et hus og kold som is. Dette kan koncentreres ved at fjerne sammenligningsordet som: Den hushøje istap kom ind i lokalet. "Min sjæl er uudslukkelig ild, som kun kundskabskilden kan lindre". Ved at bortskære sammenligningsordet bliver billedet stærkere, mere koncentreret, mere nærgående. "Konkylien var tavs, en skinnende stødtand." (Fluernes Herre, p .19).

3.8.2.3. Lignelse
Længere sammenligninger eller metaforer kaldes lignelser. fx lignelsen om den barmhjertige samritaner:
Lukas 10:30-36:

Jesus svarede og sagde:"En mand gik ned fra Jerusalem fra Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød.

31. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi.

32. Ligeledes kom en Levit til stedet også han så ham, men gik lige forbi.

33. Men en samritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.

34. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham.

35. Og næste dag to han to denare frem og gav værten dem og sagde:"Sørg for ham. og hvad mere du lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer igen."

36. Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?"

Opgaven for modtageren er at finde ud af, hvilke dele der kan oversættes til realplanet. Er herberget et specielt herberg i Israel? Hvorfor er lige de tre personer nævnt? Hvad er meningen med lignelsen?

3.8.2.4. Allegori
Hvis alle dele eller de fleste i billedplanet kan oversættes/fortolkes over i realplanet, kaldes det en allegori fx lignelsen om sædemanden. Eventyret Den lille Prins af Antoine Saint-Exupéry er et andet eksempel. Alle dele i billedplanet, kan søges fortolket over i realplanet.

Billedplan
Realplan
   
Den lille Prins
Ethvert godt menneske
Baobabtræerne
Det, der vokser sig ondt og kvæler alt liv i menneskesjælen
Kongen + planet
Det magtsyge menneske, der betragter alle som undersåtter
Drankeren + planet
Personer, der søger glemsel i selvmelidenheden
Ræven
Den tamme ven
 

3.8.2.5. Symbol
Et dyr, en ting, person eller land, der står for noget centralt i teksten. Symbolet for kærlighed er fx et hjerte. Giver man et hjerte til ens pige, ved hun godt, at der er en symbolik i det. I litteraturen er symbolerne ofte lidt mere skjult som fx konkylien i Fluernes Herre, der er symbolet på demokratiet. En smuk blomst, der visner kan være symbol på nedadgående udvikling. En lille hund, der bræffer i baggrunden og pludseligt forsvinder, kan fx betyde den dårlige samvittighed. Nogle symboler som hjertet er alment kendt, andre skabes af forfatteren i den konkrete tekst. Symbolerne er vigtige at identificere og forstå for at kunne forstå og fortolke teksten.

3.8.2.6. Frase
Fraser (klichéer) er faste vendinger i sproget, det er såkaldt dødt billedsprog. Oprindeligt var det levende metaforer. Men nu tænker vi ikke over billedet, da vi på forhånd ved, hvad det betyder. "Nå, lad os smøge ærmerne op og gå igang med arbejdet." Vi smøger imidlertid ikke ærmerne op, men begynder blot at arbejde. Man kan komme galt afsted med fraserne, fx hvis man til en kanin siger: "Nå du ser vel nok hunde sulten ud." Fraserne kan ofte være meget grusomme ved nærmere eftertanke:" Han fik blod på tanden." Eller direkte selvmodsigende: "Tidens tand læger alle sår." Mange fraser i et stykke litteratur kan være tegn på overfladisk arbejde.

3.8.2.7.Besjæling
Når dyr, ting, planter får vilje eller andre beskedne livstegn. "Grenene strakte sig ud mod hende. Vinden stønnede højlydt." Dette bruges til at skabe en mere intens oplevelse. Sætningen: "Grenene nåede næsten helt hen til hende." (Syv år for Lea) står mere neutralt og knap så interessant, som den besjælede version. "En flammetunge nåede en træstamme og klatrede op som et lysende egern."(Fluernes Herre p. 46). "Ude til venstre for ham åndede havet med bølger, der sugedes nedad.."(Ibd. p 188).
 

3.8.2.8.Personifikation
Begrebet bruges på 2 måder.
1) Personliggørelse af et begreb fx "retfærdigheden er blind".

"Der var styrke i hans svulmende underarme, magten sad på hans skuldre og hviskede ham i øret som en abe."(Fluernes Herre p. 152).

2) Hvis ting eller dyr får hele menneskelige egenskaber og personligheder fx som træerne i Ringenes Herre af Tolkien, der pludselig bevæger sig, taler, tænker og kæmper mod ondskaben, kaldes det også personifikation (Christensen, 1969, p. 184). Ligeledes er det med kaninerne i Kaninbjerget af Richard Adams.
     Ikke alle fagfolk inkluderer anden del af definitonen (Albeck, Hansen og Schiødt), men uden den, mangler vi springet fra den svage vilje i ting og dyr til fremkomsten af hele personligheder.

3.8.3. Overdrivelse (hyperbel)
"Jeg har sagt 10.000.000.000 gang, at du skal sidde pænt ved bordet" Du kommer ALTID for sent. Du rydder ALDRIG op efter dig. Hvad har du NU gjort." Man siger, at overdrivelse fremmer forståelsen, men mon ikke forståelsen kan bibringes på en bedre måde fx ved saglige argumenter?

3.8.4. Underdrivelse (Litot)
"De drak bravt, sloges og kastede op over hinanden, en blev slået ihjel. Der var nogen uro i salen. (Fra Islandske sagaer)" Underdrivelsen er meget roligt og iagttagende, spiller til tider på det humoristiske. En velplaceret underdrivelse, virker fæn-gende og mere interssant end oppustede overdrivelser.

3.8.5. Ironi og sarkasme
Personer, der bruger det ironiske udtryk, siger ting som de ikke mener direkte. Udtrykket skal ikke forstås bogstaveligt: "Sikken en pæn hat, du har, min bedstemor har en magen til." Når ironien bliver grov og personlig kalder vi den sarkasme. Læreren siger måske til eleven med store forståelsesproblemer: "Lille Peter, du er den dygtigste og mest geniale dreng på skolen. Du er på så højt niveau, at vi ikke kan komme i kontakt med dig." Denne form er oftest meget sårende og ødelæggende for andres selvtillid.
Tove Ditlevsen fra digtet: Barndommens gade:

Et blad har bedt mig skrive
en yndig, lille hymne
om baggårdsbørn, der længes efter sol.
"og skæb nu lidt i kassen
bliv rørt du brede borger
ved søndagskaffen i din lænestol."

3.8.6. Modsætninger (antiteser, antonymer)
I livet oplever vi mange modsætninger glæde/smerte, lykke/sorg, rig/fattig, kønne/grimme, de omsværmede/de ensomme .....Disse modsætningspar går igennem litteraturen. Det er de vigtige menneskelige problemer i teksterne (motiverne).

3.8.7. Paradoks
Et paradoks er en tilsyneladende modsætning fx

"Gift dig, Du vil fortryde det; gift dig ikke, Du vil også fortryde det, gift dig eller gift dig ikke, Du vil fortryde begge dele; enten du gifter dig, eller du ikke gifter dig, Du fortryder begge dele - du vil fortryde begge dele." (Søren Kierkegaard, Enten-Eller, 1843.).

Det handler ikke om modsætningen mellem gifte/ugifte, men temaet er, at græsset altid er grønnere på den anden side. Lige meget hvad vi gør eller ikke gør, kan vi komme til at fortryde det og ønske os en anden situation.

"Thi tanken opsteg til det høje, dengang den nedsteg i sig selv." (J.L. Heiberg). Først når man fordyber sig, går i dybden, kan man løfte sig op og få et overblik, eller erkende noget, der løfter en op over det daglige jag. Den tilsyneladende modsætning mellem opsteg/nedsteg var således kun en modsætning ved første blik, men viste sig at være et paradoks.

3.8.8. Referencer til andre tekster
Det kan til tider hjælpe at give en slags forkortelseskode til sin læser. En henvisning til andet værk, medinddrager således hele dette værk eller i hvert fald dele ad værket i det nye værk. Dette kan gøres skjult eller direkte.
3.8.8.1. Citat
Citat står i teksten markeret med kolon og anførselstegn:"England forventer, at hver mand gør sin pligt."(Admiral Nielson).
3.8.8.2. Allusion
Allusion er et skjult citat. De lægges skjult ned i teksterne. Modtagerens opgave er at finde dem og erkende deres betydning, især deres betydning som referent til et større univers, som må afdækkes. Dels kan man overveje deres placering i bogen, deres forfatters betydning i samtiden og meget andet. Et eksempel på denne brug er Martin A. Hansens Løgneren , der rummer over 100 citater fra kendte danske digte uden en egentlig henvisning til disse. At opdage en allusion er ofte det samme som at opdage et motiv, for hvorfor i alverden gøre sig ulejlighed med at finde et citat og derefter skjule det, hvis ikke det er en meget bevidst og betydningsfuld handling for værket? At skjule kan være røbe et motiv lige så godt som at gentage.

3.8.9. Sprogtone og ordvalg
Ordvalget røber ham, der taler, hans kulturniveau, baggrund m.m., selve det ordvalg en forfatter lader sine personer bruge er således meget vigtigt. Man kan også spørge kritisk om ordvalget er i overensstemmelse med resten af personen.

3.8.9.1. Høj stil.
Stilen rummer et højtideligt sprog, den bruges ved kirkelige handlinger, retssager eller andre højtidelige handlinger.
Kancellistil
Det er det særlige juridiske sprog, der bruges til at lave love, cirkulærer med videre. Det skal være så præcist og utvetydigt at det ofte bliver knudret og svært tilgængeligt.
 

3.8.9.2. Normal stil
Denne stil er kendetegnet ved almindeligt dagligdags men præcist skriftsprog.

3.8.9.3. Lav stil
Stilen er kendetegnet ved et vulgært sprog (bandeord), et slangsprog med simple sprogmønstre "det var fed musik," eller meget indforstået sprog ,implicit sprogbrug, hvor det indforståede udsagn ikke formår at give at give modtageren de nødvendige oplysninger: "Kan du beskrive drengen, der slog dig?""Ja, han er stærk og bander grimt."

3.8.10. Gentagelse
Hvis ikke gentagelsen er tegn på dårligt sprog, dvs. at afsenderen har glemt, at hun har skrevet det før, er det tegn på en bevidst understregning af noget væsentligt fx gentages Ralphs neglebideri i Fluernes Herre, man kan se, hvordan det udvikler sig og dermed får man en viden om Ralps sindelag (Fluernes Herre p. 111, 131, 133). I Fluernes Herre ser vi udvikling. Den drengeglade sang ændre karakter med drengene:"Dyret skal dræbes! Halsen skal stikkes! Blodet skal flyde!" (Fluernes Herre p. 70,153, 154, 188). Denne bevidste form for gentagelse viser os ledemotiver.
     En folkevise slutter med bestemte linjer, der understreger noget væsentlig gang på gang. "I binder op hjelmen af røde guld og følger hr. Jon." (Lave og Jon).

3.8.11. Synonymer
Når man bruger synonymer bruger man bevist andre ord for samme genstand. I stedet for hest vælger man ganger. Med dette valg følger konnotationer, dvs. nogle sproglige holdninger, det er en flot hest. Man siger, at hest, ganger og krikke denoterer samme dyr, men har forskellige konnotationer. En god forfatter forsøger at variere sit sprog og bruge den rigdom sproget besidder.

3.8.12. Fremmedord
Det er ord, der har bevaret sin oprindelige form fra fremmede sprog, disse bliver så optaget i det danske sprog og er ikke umiddelbart forståelige, men efterhånden får man dem lært. Slå altid fremmedord op. De vanskeliggør teksten for den generelle modtager og bør vel kun benyttes, når det er strengt nødvendigt.

3.8.13. Lix-begrebet
Lix er et udtryk for en bogs sværhedsgrad. Det har som sådant ikke noget med analyse af tekster at gøre. Men begrebet er vigtig for læreren, der skal prøve at ramme et niveau, som den enkelte elev kan magte. Den udregnes således:
Man tager antal ord af en tekst fx 295.
Antal lange ord (7 bogstaver og derover) 114.
% lange ord 114*100/295 =38,6 % forhøjes til 39%.
Antal sætninger 10.
Antal ord pr. sætning 30.
Lix = 39 + 30 = 69
En lix vurdering kan indgå i analysen. Er teksten for svær for sine primære modtagere?
Lixen kan bruges som et bevidst sprogligt virkemidler fra afsenderen, idet han fx kan stile sit værk til den lille gruppe mennesker, der kan forstå tekster med meget høj  lix. Forfatteren kan også analysere sit eget værk for at se om den primære målgruppe rent faktisk kan klare den pågældende lix.

 

Opdaterede: 15-11-2008