HOME, skoleting

Der er kommet en forbedret og samlet udgave af TEKSTFORSTÅELSEN, tryk HER

Tekstforståelse, fiktion 3

af Finn Dalum-Larsen

15-11-2008

3.9. Dramaets særlige virkemidler

Fiktionen/ideen
Teksten Spillet Scenen
  Skuespiller Scenografen
Tema Rolle,
replik, monolog,
dialog
Retorik, mimik og gestik Figur,
maske,
kostume,
rekvistitter
Ramme
dimension, 
kontakt
  Instruktør  
Dramaturgisk 
komposition:
situation, aktion
Arrangement,
instruktion
Scenografisk
komposition:
Dekoration, lys lyd
Scenisk effekt
Den dramaturgiske komposition indeholder de situationer og de aktioner, som forfatteren har fundet nødvendige for at præsentere sin idé.
    Instruktøren er påvirket af tekstoplægget, men påvirker selv skuespilleren og scenografen, så han får den effekt, som han fortolker som den kuntnerisk bedste efffekt.
     
Dramaet er ikke færdigt, sålænge det er tekst. Først når det spilles, er det færdigt. Først da nåes den sceniske effekt. De tre søjler repræsenterer de tre dimensioner i det gode drama. God tekst, gode skuespillere og god scene. For at få dette til en helhed kræves en dygtig instruktør.(Fra: Sceniske Tekster III, af Bjørn Moe).
 

3.9.1. Regibemærkninger
Ved læsning af drama ses, at forfatteren giver små instrukser til iscenesættelsen af dette drama. De bemærkninger, der angår kulisserne, tøjet og andre genstande på scenen kaldes scenisk regi fx: (hvid kiste står midt på gulvet, et stearin lys er eneste lyskilde, det står midt på kisten). De instrukser, der angår rollen, fortæller på hvilken måde, med hvilke følelser etc. rollen skal spilles på og kaldes rolleregi fx: (pigen snøfter medfølende). Instrukser, der angår handlingen, kaldes aktionsregi fx: (præsten går over mod kisten). De kan blandes sammen i én lang instruktion: (hvid kiste står midt på gulvet, et stearin lys er eneste lyskilde, præsten går over mod kirsten, en pige står ved kisten og snøfter medfølende)
 
 

3.10. Digtets særlige virkemidler

3.10.1.Rim
Der findes bogstavrim, ordrim eller enderim: :

 

shh sagde slangen

kunne ikke holde tigeren stangen
hik hak hakkemad
råbte fuglen
den blev dræbt af uglen
men uglen var glad,
den sang i sit bad.

bogstavrim shh/sag/ sl

slangen/stangen ordrim

mad/glad enderim

uglen/fugle ordrim

glad/bad enderim

 

Når der kun rimes på vokalen kaldes det assonans.

3.10.2. Knækprosa
Hvis digtet ikke har rim, men alligevel fremstår i rimform, kalder man det knækprosa. Forfatteren knækker sætningerne, for at markere noget, understrege noget.

3.10.3. Digtets koncentration
I et digt undgår man fyldstof. Det skal være koncentreret tanke. Det er direkte fra sjæl til papir.

3.10.4. Rytme
Rytmen i digtet, består af de led, man lægger tryk på og de led man siger trykløst. Når dette passer sammen linje for linje, vers for vers, opstår der rytme.
3.10.4.1. Trokæ
Rim med trykstærk lyd efterfulgt af tryksvag lyd . Som eksempel kan nævnes ordene sove, løbe, danse. Det kan  markeres således: - u  .
3.10.4.2. Jambe
Rim med tryksvag lyd efterfulgt af trykstærk. Som eksempel kan nævnes ord som kanon, natur, filur. Kan markeres således: u - .
3.10.4.3. Daktylos
Rim med en trykstærk lyd og to svage. Som eksempel kan nævnes ord som drømmende, svømmende, spisende. Kan markers således: .- u u .
3.10.4.4. Anapest
Rim med to tryksvage lyde og en trykstærk. Som eksempel kan nævnes ord som fotograf, fotogen, kaskelot, katedral. Kan markeres således: u u - .

3.10.5. Fagtermer. I fagsproglige termonologi  om digte, siger man ofte, at et vers i et digt er en strofe og en linje i et digt kalder man et vers.

3.10.6. Folkeviser

Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i:

Mytisk-heroiske: emner fra oldtiden og myterne.
Trylle: Der er overnaturlige kræfter.
Historiske: Skildrer historiske begivenheder.

Ridderliv: Handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58)

 

3.11. Triviallitteraturens særlige virkemidller

Triviallitteraturens formål er beskrevet side . Igennem nedenstående skema kan forskellen synliggøres mellem finlitteratur og triviallitteratur.
3.11. Trviallitteraturens særlige virkemidller

Triviallitteraturens formål er beskrevet side . Igennem nedenstående skema kan forskellen synliggøres mellem finlitteratur og triviallitteratur.
Skemaet beskæftiger sig med nogle meget generelle træk.
 

Finlitteratur Triviallitteratur
Komposition
Kinesisk æske

Tidsspring

Kronologisk fremadskridende

Alle muligheder står åbne, her er det kun fantasien, der sætter grænsen.

Stemningsskift dominerer
 
 
 
 
 
 
 

 

Fremadskridende kronologisk handlig med enkelte tidsspring. Litteraturen følger ofte en enkelt form, som også kendes fra kommedier:

1. Problemet vises

2. Problemet forværres

3. Højdepunktet

4. Problemet løses (lykkeligt)

5. Historien afsluttes

Kompositionskurven viser, at det er spændingsforskellen, der er den vigtigste. Kurven ligner et uregelmæssigt hjertekardiogram

Personer
Realistiske personer optræder med mange detaljerede personlighedstræk. Både negative og positive træk hos personerne beskrives. Personerne beskrives som enten gode eller onde uden de store detaljer. Der er ingen virkelige per-soner kun typer: den gode helt/heltinde, den typiske onde skurk, den søde pige, den onde heks o.s.v.
Tid, sted og samfund
Ofte indgående tids-, steds og samfundsbeskrivelse. Mulighed for kritik og opfordringer til at ændre de bestående forhold dvs. samfundskritisk. Litteraturen er ofte tidsløs med meget ringe beskrivelse af samfundet, hvor kun det nære miljø omkring personerne inddrages. Triviallitteratur er for det meste samfundsbevarende.
Motiver, Tema
Alle mulige problemfelter fra det virkelige liv inddrages: 
Kærlighed , sex, arbejdsløshed, skilsmisser, kønsroller, angst, uselviskhed, egoisme, generationskløfter, kommunikationsproblemer, samfundets lavdeling, handicap, søgende/livløse, nydende/ydende, alkoholproblemer, narkoproblemer, barndom/ungdom og meget mere.
Læseren ønsker ikke at blive stillet overfor et utal af problemer, der måske ikke engang bliver løst. Vedkommende har rigeligt i egne problemer, der næsten ikke magtes, der for finder vi motiver som:

De godes kamp over de onde, de forelskedes vej til lykken, de få muligheders vej til succes, de tapres kamp og sejr over den næsten uimodståelige fjende, den fortabtes redning og meget mere.

I fjernsynet er der med de moderne sæbeoperaer som skabt nye trivialmøn-stre, hvor de riges og smukkes liv beskrives på godt og ondt, men mest ondt. Men modtageren ser ikke for at få horisontud-videlse men for at forarges eller ophidses. Modtageren kan så glæde sig over sit eget beskedne men højere moralske liv.
 

Problemer/løsninger
Ofte komplicerede problemer også uden forslag til løsninger. Hvor der er løsninger gengives de som en for afsenderen realistisk mulighed. I den traditionelle triviallitteratur løses problemerne ofte meget naivt, efter et forudkendt mønster. Løsningerne er idylliske, romantiske.

De nye serier fremstiller mange uløste konflikter, det trivielle ligger ikke i løsningerne her, men i personskildringen og flugten til den spændende verden, hvor der "sker" noget i modsætning til ens egen kedelige verden.


 
3.12 Eventyrets særlige virkemidler

Der skelnes mellem folkeeventyr, som er blevet til i en mundtlig tradition, og kunsteventyr. At fortælle en god historie har været underholdende, afslappende, moraliserende og opdragende gennem alle tider. De mundtligt overleverede eventyr blev nedskrevet og videreudviklet. H.C. Andersen startede sin eventyrskrivning med stærkt udgangspunkt i folkeeventyret fx Store Claus og lille Claus, men senere udviklede han eventyrgenren i dybsindige kunsteventyr fx Den lille havfrue.

Et eventyr benytter ofte visse faste vendinger om "Der var engang," "Engang for længe siden," "De levede lykkeligt til deres dages ende." Personerne er ofte stærkt opdelt i onde og gode, men personerne kan dog udvikle sig som havfruen gør i Den lille havfrue og prinsessen gør i Skønheden og Udyret.

Eventyr rummer ofte en særlig verden af elementer. Overnaturlige elementer som: hekse, trolde, feer, der er bundet af særlige love, som gør dem sårbare, som fx i Rumleskaftet, hvor Rumleskafts kraft løses, hvis man kan finde ud af hans navn. Særlig magi forefindes tit som: sko der kan løbe, kapper der gør usynlig, kys der forvandler frøer til prinser m.v.. Der benyttes ofte talmagi: de tre brødre, de tolv svaner, de syv dværge o.s.v. Der er tit prøver af stigende sværhedsgrad ofte 3 prøver. Magien udløses ofte ved brug af trylleformularer eller vers "lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?"

Motiverne er opdelt i klare modsætninger gode/onde, grim/smuk, ung/gammel, fattig/rig, den kloge/den dumme, den naive/den udspekulerede.

Der benyttes en rig og oftest (i hvert fald i kunsteventyrene) dybsindig symbolik fx kan den lille havfrue ses som symbol på den selviske pige, der forfører manden, men som udvikler sig til den kærlige kvinde, der giver lykke og liv og betjener andre uselvisk. Et andet eksempel er udyret i Skønheden og udyret, der symboliserer en bærer af de ægte indre kvaliteter i modsætning til det ydre bedrag.

Eventyrerne ender godt og mange har en morale, noget man skal lære af det.

Man kan dele eventyr op i de, der er rent (eller næsten rent ) underholdende fx "Den tapre skrædder" uden morale eller andet dybere indhold og de eventyr der har flere fortolkningslag og dybere skjulte budskaber fx Den lille havfrue, Den grimme ælling. Der ligger en særlig udfordring ved eventyrerne i at undersøge om en dybere fortolkning er mulig.

I den 20. århundrede er eventyret genopdaget i den modernistiske digtning også som anti-eventyr, hvor personer pludseligt gør helt uventede ting fx Klods Hans af Viggo Struckenberg, hvor Klods Hans bliver træt af prinsessen og stikker af med en barndomsveninde og løber tilbage til sin landsby.

Eventyrtyper kan ses som: Trylleeventyr, romantiske eventyr og skæmte-eventyr. Nogle eventyr indeholde flere typer.

  4.0. Ideologiidentifikation

Stykkets motiver, problemløsninger kan ses som en del af et større handlemønster, der kan genfindes i kendte ideologier: kapitalitisk, socialistisk, nazistisk, marxistisk, humanistisk, religiøst m.v.. Når ideologien er fundet har man gennemskuet dens ideologiske tilhørsforhold.
     Her er der ingen genveje. Man skal sætte sig ind i de idologierne for at kunne genkende dem. (Se bøger om ideologier i litteraturlisten).

5.0. Fortolkning. Fra del til helhed

Det er nu alle stumperne skal samles til en helhedsanalyse. Dette kan gøres ud fra forskellige metoder (se metodelæren). Her sættes den personlige fantasi og evne til at gennemskue stykkes budskab ind. Der vil altid være fare for en overfortolkning. Man hører også forfattere sige, at de aldrig havde tænkt på alt det, som fortolkeren får frem. Men egentligt er det sagen uvedkommende. Når ordene har forladt forfatteren, udgør de en verden i sig selv, som vi kan fortolke på uanset forfatterens tanker. Vi må så tage forbehold for, om forfatteren nu mente alt det, vi kan se.

Fire niveauer af fortolkning. Det var Dante som i hans essay til Can Grande della Scala klart udtrykte, hvad disse bestod af, da han forklarede elementerne i hans Guddommelige kommedie:

1) Den umiddelbare oplevelse eller historiske oplevelse.

2). Den moralske mening.

3). Den allegoriske mening.

4). Den anagogiske mening (ledende, det som fører opad), den almene sandhed bag det hele.

Hvis man bruger disse kriterier på Orwells Kammerat Napoleon kunne følgende tænkes: 1). En historie om dyrene der gør oprør mod deres menneskelige herskere. 2.) Magt korrumperer alle. 3). Major = Lenin, Napoleon = Stalin, Snowball = Trotsky, Jones = korrupte kapitalistiske landejere. 4). Den menneskelige (og dyriske) natur lader sig ikke forandre. (The Penguin Dictionary of Literary Terms, 1999).

6.0. Kritik

Kritik er en opsumering af de fundne punkter. Disse måles op mod, hvad der kunne eller burde have stået set ud fra kritikerens mening; men den roser også alle de kvaliteter, der faktisk er.
6.1. Teknisk kritik (subjektiv kritik ud fra objektive kriterier)
De fremanalyserede egenskaber ved teksten vurderes såvel som den kunsteriske helhed. Hver af de ovennævnte analysepunkter gennemses. På dette grundlag gives en kritik. Kritikken bør hæfte sig ved både gode og dårlige træk, gerne med en overvægt af positive iagttagelser, hvor disse findes.
6.2. Arbitrær (tilfældig) ideologikritik
Stykkets livsanskuelse, holdning, ideologi kritiseres på baggrund af egen eller anden valgt ideologi. Den personlige mening om stykket fremføres.
 

7.0. Hvilke handlinger giver teksten anledning til?

(Et eksistentialistisk spørgsmål)
Har jeg lært noget nyt om mig selv, der giver anledning til personlighedsændring? Har jeg indset noget om samfundet, som giver anledning til at deltage i debatten, melde mig ind i et politisk parti eller andet samfundsrelevant? Kort sagt, har arbejdet med denne litteratur flyttet noget i mig selv? Hvad kommer denne bog min eksistens ved?Man klargøre altså det personlige udbytte af læsningen:
Har jeg lært noget nyt om mig selv, der giver anledning til personlighedsændring?
Har jeg indset noget om samfundet, som giver anledning til at deltage i debatten, melde mig ind i et politisk parti eller andet samfundsrelevant?
Har arbejdet med denne litteratur flyttet noget i mig selv?
Hvad kommer denne bog min eksistens ved?
Hvordan kan denne bog bidrage til min personlige udvikling?

Derved indses litteraturens kulturreformerende nytteværdi.

 

8.0. Perspektivering

Man sætter teksten ind i større historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst, filmkunst) og samfundsmæssig sammenhæng (politiske, religiøse, filosofiske og sociale sammenhænge). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder se hæftet Perspektivering af Finn Dalum Larsen. Udbyttet af perspektiveringen er et helhedsperspektiv og bredere og dybere forståelse af tekstens placering i vor historiske dynamik. Herved bevæger man sig fra de uendelige små iagttagelser i teksten op til de uendeligt store værdier og udviklinger i menneskehedens dynamiske og dialektiske livsproces.

 

BegrebsIndeks

Allegori (ii, 12)

Allusion (ii, 15)

Altvidende (10)

Anapest (ii, 18)

Ansvar (9)

Anti-klimaks (7)

Antiteser (14)

Antiteser) (14)

Antoine Saint-Exupéry (12)

Assonans (17)

Bagudsyn (11)

Besjæling (ii, 13)

Bevidsthedsstrøm (11)

Billedplan (12)

Billedplanet (12)

Biperson (8)

Bolchekomposition (7)

Bolsjekomposition (i, 7)

Budskabsbærende personer (7

Børne- og ungdomslitteratur (5)

Citat (ii, 15)

Cylinderkomposition (i, 7)

Daktylos (ii, 17)

Demokratur (8)

Den delvist rådvilde fortæller (ii, 11)

Den fordoblede fortæller (ii, 11)

Den helt rådvilde fortæller (ii, 10)

Den kommenterende fortæller (ii, 11)

Den olympiske fortæller (i, 10)

Den registrende fortæller (10)

Denoterer (15)

Digtets koncentration (17)

Direkte tale (11)

Drama (3, 4, 6, 17)

Drømmemaskine (5)

Dækning (11)

Eksistentialistisk spørgsmål (21)

Eksplicitte (10)

Enevældigt kongesamfund (8)

Epik (3, 6)

Faktion (i-3, 5)

Feudalsamfund (8)

Figur (i, 8, 16)

Finlitteratur (i, 3-5, 7, 18)

Flashback (6)

Fortæller (i, ii, 4, 10-12, 17)

altvidende (10)

Den delvist rådvilde fortæller (11)

Den fordoblede fortæller (11)

Den helt rådvilde fortæller (10)

Den kommenterende fortæller (11)

Den olympiske fortæller (10)

den registrende fortæller (10)

eksplicitte (10)

implicitte (10)

personbunden fortæller (11)

Frase (ii, 13)

Fremmedord (ii, 16)

Frihed (9)

Funktion (i, 8)

Genrer (i-3, 6)

Handlingsinddeling (i, 6)

Herman Bang (10)

 

 

Horisontudvidende (4)

Hovedmotivet (10)

Hovedperson (8)

Hyperbel (13)

Høj stil (ii, 15)

Højdepunkt (7)

Idealistisk (9)

Ideologiidentifikation (iii, 20)

Idyllisk (9)

Implicitte (10)

Indirekte tale (11)

Indre monolog (11)

Indre synsvinkel (11)

Ironi (ii, 14)

Jampe (17)

Kamerasynsvinklen (10)

Kancellistil (ii, 15)

Karakteristiske træk (i, 7)

Kinesisk (6)

Kinesisk æske (i, 6, 18)

Kliché (13)

Klimaks (7)

Kombineret (11)

Kombineret synsvinkel (11)

 

Komposition (i, ii, 6, 7, 16, 18)

Bolsjekomposition (7)

Cylinderkomposition (i, 7)

Kinesisk æske (6)

Pilkomposition (7)

Ringkomposition (7)

Sondekomposition (7)

Tidspringskomposition (6)

Timeglaskomposition (7)

Tragtkomposition (7)

Viftekomposition (7)

Kompositionskurve (i, 7)

Konotationer (15)

Konservativ (9)

Kritik (iii, 19, 21, 27)

Lav stil (ii, 15)

Lavpunkt (7)

Ledefigur (i, 8)

Ledemotiv (10)

Lignelse (ii, 12)

Litot (14)

Lix-begrebet (16)

Lyrik (3, 6)

Martin A. Hansen (15)

Meddelelsessituationen (i, 1)

Medsyn (11)

Meningsmeddeling (4)

Metafor (ii, 12)

Metode (27)

Miljø (i, 8, 18, 19)

Modsætninger (ii, 14, 20)

Motiv (9, 10, 15)

Normal stil (ii, 15)

Overdrivelse (ii, 13)

Panoramisk (ii, 11)

Paradox (ii, 14)

Personbunden fortæller (11)

Personer (i, 1, 7, 8, 12-15, 18, 20)

 

 

 

biperson (8)

Figur (8)

Funktion (8)

hovedperson (8)

Ledefigur (8)

Type (8)

Personifikation (ii, 13)

Perspektivering (iii, 9, 22)

Pilkomposition (i, 7)

Realistisk (8, 9, 19)

Realplanet (12)

Reflektion (ii, 11)

Regibemærkninger (ii, 17)

Registrende fortæller (10)

Retvisende perspektiv (ii)

Ringkomposition (i, 7)

Rytme (ii, 17)

Samfund (i, 1, 4, 8, 19)

Samfundsbevarende (8, 19)

Sammenligning (ii, 12)

Sarkasme (ii, 14)

Scenisk (ii, 11, 17)

Scenisk regi (17)

Skriftlige udtryksformer (2)

Smudslitteratur (3, 5)

Socialistisk (8, 9, 20)

Sondekomposition (i, 7)

Sproglige virkemidler (i, 10)

Sprogtone (ii, 15)

Spænding (5, 7, 10)

Spændingsromaner (5)

Sted (i, 6, 8, 19)

Stemningsskift (7, 18)

Stil (ii, 15)

Høj stil (15)

Kancellistil (15)

Lav stil (15)

Normal stil (15)

Stream of conciousness (11)

Strofe (18)

Symbol (ii, 13, 20)

Synonymer (15)

Synsvinkel (10, 11)

(kombineret (11)

bagudsyn (11)

indre synsvinkel (11)

kamerasynsvinklen (11)

udvendigt syn (10)

ydre synsvinkel (10)

Tema (i, 9, 10, 16, 19)

Tid (i, 6, 8, 11, 19)

Tidslinje (6)

Tidspringskomposition (6)

Timeglaskomposition (i, 7)

Tragtkomposition (i, 7)

Triviallitteratu (3)

Triviallitteratur (i, 3, 5, 7, 10, 18, 19)

Trokæ (ii, 17)

Type (i, 3, 6, 8, 20)

Udtryksformer (i-3, 10)

Udvendigt syn (10)

Underdrivelse (ii, 14)

Underlødig (i-3, 5)

Vers (17, 18, 20)

Viftekomposition (i, 7)

Western (4)

Litteraturhenvisninger

Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning

Albeck, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal, København, 1973

Christensen, Folmer: Literaturleksikon. Gjellerup, 1969, Odense, Danmark.

Cuddon, J.A.:The Penguin Dictionary of Literary Terms, 1999, 4th edition.

Hansen, Ib F. m.fl. red. : Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 4.udg. 8. oplag 1995. København, 

      Danmark.

Henriquees, Alf: Litteratur forstaaelse. Jespersen og Pios forlag, 1969, København.

Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark.

Kjøller, Klaus: Sprogbrugsbegreber. Borgen, 1975, Danmark.

Lund, Anne Katrine og Marianne: Gør tanke til tekst. Grafisk, København, 1993.

Moe, Bjørn: Sceniske Tekster III. Nyt Nodisk Forlag, Arnold Busck, 1971.

Schiødt, Hans Jørgen: Kommunikation og litteratur. Gyldendal, Haslev, 1972.

Svendsen, Erik: Hvordan det? - Om glæden ved tekstanalyse. Gyldendal, 1994, Tønder, Danmark.

Svendsen, Hanne Marie: På rejse ind i romanen. Munksgaard, København, 4. oplag, 1973.

Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne

Adams, Richard. Kaninbjerget. Borgens Forlag, Danmark,1975.

Ditlevsen, Tove: Barndommens gade

Folkevise: Lave og Jon.

Golding, William: Fluernes Herre. Gyldendals Tranebøger, 2. udgave 8. oplag,

Scotland, 1977.

Grimm: Konen i Muddergrøften.

Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. 1843, København.

Saint-Exupéry, Antoine de: Den lille Prins. Lindhardt og Ringhof,4. udgave 5.oplag, Viborg, 1986.

Tolkien, J.R.R.: Ringenes Herre.

Litteraturhenvisninger til litterære metoder

Brandt-Pedersen, Finn : Metode bogen. Nøgleforlaget, Skive, 1980.

Chr.Jørgensen, John: Litterær metodelære. Borgen, København, 2. udgave1974.

Jensen, Johan Fjord: Den ny kritik. Berlingske.

Kjær, Kristian og Skovsbo, Henrik: Introduktion til litteratur kritisk metode.

Hans Reitzel, Viborg, 1973.

Kristensen, Sven Møller: Digtningens teori. 1968.

Kristensen, Peter Søby: Litteraturteori. 1976

Winge, Mette, og Andreasen, Uffe: Litteraturkritikkens metoder. Kritiske tekster 1, 1972.

opdateret: 15-11-2008