En analyse lavet som eksempel på en mulig fortolkning og samtidigt et undervisningsredskab på grund af de indlagte links, der giver forklaring på begreberne og andet. 

Home,Skoleting

Agerhønen af Martin A. Hansen

Analyseeksempel

af Finn Dalum-Larsen

  Agerhønen handler om en familie, der lever på sultedødens grænse af byggrød. I en tid, hvor der endnu ikke er elektricitet som lyskilde i hjemmene. Vi følger dem en vinteraften i blæsende snevejr. Det lille og meget beskedne hjem bliver beskrevet, såvel som de udhungrende og håbløst udsultede personer, med far, mor og to børn. Man får også givet grunden til fattigdommen. Den skyldes den store krig, som mest sandsynligt var krigen fra 1848 -50. Treårskrigen. Selv om den endelig blev vundet, kostede den landet dyrt. Side 22 linje 24 " Der var krig endnu," viser, at manden var blevet hjemsendt fra krigen, måske var han såret, måske havde han været så udmattet. Det kunne også være krigen 1864, der var begyndt. I hvert fald var landet ramt af fattigdom og dårlige arbejdsvilkår. Dette skabte et dårligt miljø for den lille familie. Det blev ikke bedre af, at vinteren havde frosset jorden og gjort ham arbejdsløs som fattig daglejer, der udlejede sin arbejdskraft efter behov. Han var nederst på rangstigen uden uddannelse eller egen jord. Deres lille sted er blot et lille hus, et sted på landet. Selvom det var en herlig tid i samfundet med den nye grundlov i landet fra 1849, der sikrede religionsfrihed og demokratisk styreform, var det tungt at leve i krigens skygge.

Der nævnes ikke direkte, at der nu var sygdom i familien, man kender nedturen med fattigdom, elendighed og så sygdom og død.

Familiens ejendele var et bord og nogle stole, en petroleumslampe af messing, en karbidlygte og andet smånips, heriblandt billeder af en familie, som man var for stolt til at søge hjælp hos.

De brugte karbidlampen, der gav mere lys fra sig for pengene, selvom det var hårdt og selvom det udstillede familiens svagheder og de slidte møbler. De udlevede deres store fattigdom på en pæn måde uden at udstille den. Det gamle og slidte tøj var pænt stoppet af en flittig mor og de slidte træsko var forsålede. Der var også rent. De havde ikke givet op. De havde stoltheden i bero, som sidste ejendom. De har da også deres kostbare ting og nips, som fx konkylien. Disse "skatte" kunne de sælge, hvis det skulle gå helt galt.

Pludselig lyder der et bank på døren. Her viser faren sig stærk og handlekraftig ved at åbne døren og se budet i øjnene. Er det endnu et kald ind i krigen? Nej! Det viser sig, at det blot er en agerhøne, der er som en gave fra vinden, der kaldes landstrygeren, er fløjet ind i deres dør og har slået sig ihjel. Fra den lille fugle tilbereder, de sig et herligt håbets måltid og bliver alle mætte.

Handlingens episke element er, at agerhønen kommer, man ser den glæde, der opstår og de nyder et håbets måltid, der mætter. Men den dominerende genre i denne hovedsageligt scenisk fremstillede novelle er lyrikken, med dets fortættede billedsprog af besjæling, metaforer og sammenligning. De enkelte panoramiske tidsspring side 21 linjerne 18-20, side 22 linjerne 23-24 fortæller om faderens indkaldes og frygten ved tanken om atter at miste manden, forsørgeren. Tidsspringskompositionen er hensigtsmæssig og intens her. Dette er ikke en tid med børnehaver, bistandshjælp og socialkontorer. Man kender værdien af en mand som forsørgeren.

Måden beskrivelsen er udformet på, hæver denne novelle ud over dets socialrealistiske indhold. Det er ikke bare en beskrivelse af nogle fattiglemmer. Her er mere.

Vinden beskrives metaforisk som en hjemløs landstryger. Det er person, der farer rundt på må og få. Han har ikke ansvar for familie og børn, ingen pligter.. Både vinden og sneen bliver personificerede. Det fortælles om vinden, at han blev træt af og til og måtte lægge sig side 20 linje 3-6, samt at han mindede om en, der ikke helt vil ud med sandheden, om familien, om livet - måske. Sneen kigger ind til dem i sin hvide kappe. Lygten står besjælet og peger på de slidte steder og viste alle fejl frem. Dette brillante billedsprog bringer dels den levende natur frem og dels skaber det intensitet. Måske ville forfatteren genskabe Gud i naturen, sådan som man bestemt troede på i Romantismens tidsalder fra 1800 - 1850. Man troede på altings liv, det sovende liv i stenen, det umælende liv i planterne osv. Man så naturen som et stort guddommeligt og levende under. I modsætning til tiden efter det moderne gennembrud.

Personerne beskrives mere gennem omgivelserne end igennem deres egne indre tanker, som vi blot kort følger ved tanker om faderens fravær og drengens refleksion over, hvem der kom med fuglen. Men disse kan kun kendes gennem forfatterens altvidende fortællesynsvinkel.

Mange vigtige menneskelige problemstillinger (motiver) bliver præsenteret i dette lille intense stykke fx: Lys: Karbidlygte/ petroleumslampe/ tællelys/ indre lys. En karbidlygte lyser op med et kraftigt skær med en lidt hvæsende lyd. Brændstoffet udnyttes maksimalt. En petroleumslampe har et roligt mere hyggeligt skær. Tællelyset er også hyggeligt og at foretrække fremfor karbidlampen. Fattigdommen er så hård, at man ikke har råd til "hygge." Petroleumslampen hænger ikke, den er "hængt." Den er afgået ved døden. Selv om den er velpudset - et statussymbol for moren, er den så kostbar at bruge, at den ikke bruges mere

På dette billede fra min tipoldemor Bolettes hjem, ses en sådan petroleumslampe, som man brugte dengang. Min oldemor Johanne sidder til højre. Bollette (f. 1840) sidder i midten. Billedet er taget ca. 1901. Man forstår, at det var det sidste, hun ville gå af med. Det er som den moderne dansker, der ville pantsætte fjernsynet.

Karbidlampens rå lys gjorde "alting så ringe, også sjælene, der savnede olie til deres lamper." Side 20 linje 51 - 52. Her tales ikke kun om deres ydre fysiske behov, men også om deres indre behov i sjælene, i det inderste væsen i deres personligheder. Denne allusion til den af Jesus fremsatte lignelse om de ti brudejomfruer findes i Mattæus 25:1-13. Her fortælles, at kun de, der venter på Jesus med tilstrækkelig olie på lampen vil blive i stand til at mødes med ham. Forfatteren understreger således med denne allusion, at der mangler olie på deres lampe, uden at gå nærmere ind på, hvori manglen består. Det er dog klart en kritik af deres indre lys. De klamrer sig til deres sidste egendele. De virker ophøjet desperate, men uden vision om, hvor de skal hen. Håbet ser ud til at ligge mere i overlevelse. Dette er et håb, der er mest materialistisk og ikke så religiøst funderet.

Da hele denne allusion er en forfatterkommentar, røber dette MAHs kristne ideologiske standpunkt og verdensanskuelse.

Håbløshed/håb: Dette modsætningsfyldte motiv er centralnervesystemet i novellen. Fattigdommen er over dem. De er på sultens rand. De mangler lys. De mangler håb. Men så kommer den personlige Gud som vindens, sneens og lysets mester og giver dem føde, ikke blot fysisk føde, for det var fuglen for lille til, men en indre åndelig føde, for de blev alle mætte. Håbet tændes fra familiens synspunkt i Guds personlige indgriben i denne lille families liv. Hans inderlige omtanke for deres behov, som han mætter. Også motivet sammenhold er vigtigt: Hvordan har denne familie dog klaret sig? De hygger sig, står ved hinanden? Man finder ofte at folk under ekstremt fattige forhold, får en indre styrke et forøget sammenhold. Vi kender det fra Danmark under besættelsen (1940-1945), hvor danskere senere fortæller om et sammenhold, de ikke siden kendte. Fællesskab og kærlighed blomstre ofte op i hårde tider, hvorimod kulde og fremmedgørelse kan blive resultatet af de gode tider.

Men hvorfor hedder novellen egentlig "Agerhønen" og ikke Håbets Måltid? Fuglen beskrives som en fugl med runde former, små ben og markens farver.

"Den kaldes markens hemmelighed, og hvem der kender den, må give den et navn til, men det må da holdes hemmeligt " Side 23 linje 25-27.

Atter en lidt speciel forfatterkommentar. MAH elsker at bruge fugle som symbolik. Hans hovedroman Løgneren, er fyldt med denne symbolik. Her er han meget inde i jægerlivet også. Man hvad vil han dog sige her? Er der visdom i jægerkundskaben. Mener han, at når man kender til fuglen, man har set den, skudt den og spist den, så vil man blive betaget og udforme et nyt navn til denne fugl. Et kælenavn, man kan mumle i tankerne, når man går med sin bøsse og håber at kunne kalde den frem? Er navnet fx du yndefulde smækkerskønne fugl, eller livretsfuglen.

Kunne fuglen være symbolet på disse jævne mennesker, der dog i al deres elendighed bærer deres fattige fjerdragt og har både vindens, sneens og lygtens bevågenhed. De mættes og drengen ved, hvem der gav gaven "og han så en mørk skikkelse, der var større end mænd, gå bort mellem træerne." Side 23 linje 17 - 18. Var det ikke kun en Guds skikkelse, der gav sådanne gaver? Kunne Agerhønemotivet fortælle om Guds synsvinkel, at for ham var disse de fattige hans små agerhøner, der også af ham ville få et ekstra hemmeligt navn?

Jeg mener, at temaet er Guds omsorg for alle skabninger uanset tid, sted og miljø. Der er mere mellem himmel og jord syntes MAH at sige til os gennem den henrivende yndefulde historie. Selvfølgelig er historien også indirekte samfundskritisk. Det er da OK, at Gud gør sit, men hvor er samfundet, familien henne? Hvor er hjælpen fra andre mennesker?

Bagudsynet i fortællestilen syntes at give forfatteren et endnu større overblik. Han vidste jo, hvordan historien endte. Løsningen på den menneskelige elendighed findes dog ikke i samfundsrevolutionen, men i eget indre lys, syntes forfatterens prioritering at være. Og dermed er novellen en indirekte kritik af den kommunistiske tankegang.

Jeg mener, det er en fantastisk novelle, hvor formen og de tekniske hjælpemidler går op i en forunderlig kunstnerisk helhed med indholdet. Den giver stof til eftertanke om menneskers værd skal måles i ejendom eller i indre renhed og godhed og fællesskab og kærlighed til menesker og ikke mindst Gud i den kristne forståelse.

     
 
  Opdateret: 22-11-2016