En analyse lavet som eksempel på en mulig fortolkning og samtidigt et undervisningsredskab på grund af de indlagte links, der giver forklaring på begreberne og andet. 
Home,Skoleting

Dødskandidaten 

af Ernst Weichert

Analyseeksempel

af Finn Dalum-Larsen

 

  Denne analyse er kun delvist mit eget produkt, idet jeg har medtaget udvalgte gode dele fra elever, jeg har haft tidligere.

Novellen begynder inden 1.Verdenskrig. Tyskland har ikke udviklet et demokrati endnu, men var et kejserrige. Dette rige var begyndt i i Versailles i januar 1871.  Lederen var Kejser Wilhelm den 2. Fortælleren er en elev i en gymnasieklasse. Han er den, der samler historien for os. Han har et olympisk overblik over fortællingen, men afslører intet i sin nærmest fotografiske beretning. Han veksler mellem medsyn og bagudsyn.

Efter den meget lyriske (beskrivende) indledning til linje 25 går novellen for alvor igang. Man bemærker det flotte billedsprog fx side 24 linie 19: "Guldet var ikke lagt ind i stenen med små strøg, ikke stift og hårdt, men ligesom pustet derind som i fugerne på de valnødder børnene hænger på juletræet." (sammenligning).

Den episke (fremadskridende og fortællende) novelle Dødskandidaten handler om livets største følelser, såvel de negative som den sardistiske glæde ved mobning, glæden ved at gøre andre til grin, gøre dem til nar, glæden over andres nederlag. Endvidere de største og mest positive som glæden ved tilgivelse, kærlighed og opofrelse.

Først et kort resumé af selve indholdet. En tysk gymnasieklasse havde omkring år 1903 udviklet sig meget barnligt. De blev rekrutteret fra et borgerligt middelklasse miljø, dvs. at de ikke har lidt nød. De havde ikke respekt for de "svage" lærere, dvs. de lærere som de kunne tage magten fra. De havde deres egen metode. Den gik ud på, at Jonas spillede lam. De lærere, der gik på den fidus, tabte allerede magtkampen fra første time. De mindedes især en lille teolog, der smed Jonas gennem klassen over på væggen. Ham fik de aldrig underkuet. Men beretningens hovedperson, der også har givet navnet til novellen, er dødskandidaten, Heinrich Georgsohn.

De Georgsohn udsattes for prøven, fik han medfølelse med den stakkels lamme og sagde medfølende, at det var en tung skæbne og ordene "bliv bare stående mit barn." Dette ordvalg "mit barn" blev de nu, onde som de var, ved at kaste i hovedet på Georgsohn "god morgen mit barn" råbte de fx i hovedet på ham. Ind imellem fik G. nogle hidsige anfald, hvor han afstraffede dem hårdt, uden at det dog fik en vedvarende effekt. En dag faldt Adomit ned på gulvet efter et slag og lå som død. Jonas gik op, lukkede hans øjne og sagde: "Lad os alle bede." G. vidste ikke, om det var sandt, at Adomeit var død eller om han blot endnu engang var til grin. Han blev rådvild og forlod klassen i fortvivlelse. Derefter hed han dødkandidaten og dette samme skuespil udspillede sig igen og igen i alle klasser. Til sidst, da rektor dumpede ind i en sådan scene, forlod G. skolen.

Fire drenge mødte senere G. i hæren under den Første Verdenskrig (1914 - 1918). G var løjtnant og havde nu muligheden for at hævne sig på sine fire tyranner Jonas, Adomeit, Hotop og Jürgen. Men til deres forbavselse lod G. som om han ikke kendte dem og behandlede dem med samme tone og respekt som alle andre.

En dag blev Hotop ramt af et granatstykke og G. gik ud af skyttegraven for at tage sig af ham og bad ironisk nok med Hotop. Senere samme dag den 17. oktober 1918 faldt også G.

Nogen tid efter krigen skal der så indvies en mindetavle for de faldne på deres gamle gymnasium. Om aften samme dag mødtes alle de gamle fra den gamle klasse, dvs. der er kun 16 af de 36 tilbage. Jonas fortalte så hele historien. På mystisk hvis blev G.s navn på mindetavlen derefter forgyldt og det skabte nogen diskussion blandt lærerne. Men rektor lod det blive, da han mente, at der kunne være en særlig fortjeneste knyttet til forgyldningen. Fortælleren, en af de andre fra klassen, sluttede novellen af med tanker om, at kærlighed ikke kan kan opveje det, man gjorde sig skyldig i overfor de døde.

Jeg er ikke i tvivl om, at forfatteren har haft vigtige ting på hjertet. Han vil ikke blot underholde. Det er derfor fiktiv, finlitteratur. Ved første læsning ses allerede at formålet kunne være at viderebringe dyrekøbte erfaringer eller blot at illustrere storheden ved kærligheden og nederdrægtigheden ved respektløshed og mobning.

Novellen har både sceniske og panoramiske elementer. Forløbet i klassen, ved fronten og i rummet er scenisk. De panoramiske steder, hvor der opsummeres som på side 24:28-33, 34 - 37, bringer handlingen hurtigt frem mellem scenerne.

Neto de sproglige virkemidler bruges i novellen med største finesse.

De gode sammenligninger bringer stærke billeder frem hos læseren:

  • "Fx fra side 24, linie 31: "Georgsohn kom som lærerkandidat til vor skole, og vor klasse styrtede sig som et kobbel unge hyæner over sådan et usikkert væsen, der rodløst svævede mellem embedseksamen og ansættelse." Det fine ved denne sammenligning er det stærke billede af ulve. Ulvene er nådesløse i deres angreb, det var drengene også.
  • Fx fra side 24, linie 39:" Jonas....bred og firskåren som en flodpram på Memel.."
  • "Fx fra side 25, linie 47: "Med et forstyrret blik slog han i blindt raseri løs på os, og i en sådan time bøjede vi os, som slaver under svøben."

Metaforerne intensiverer yderligere:

  • Fx fra side 25, linie 46: "Så var det, som om hans ansigt blev sønderrevet, og ud fra spalterne brød et dyrs fortvivelse."

Det er en metafor fordi som bliver udeladt. Hvis det havde været en sammenligning skulle det have lydt noget lignende som sådan: Og ud fra spalterne brød en fortvivlelse som fra et dyr. Metaforen bringer endnu stærkere billeder frem, det er en uhyre intens skrivemåde.

Besjælingerne levendegøre fortællinger yderligere.Der er en del besjælinger i novellen, men jeg vil nøjes med at give et enkelt eksempel:

  • Side 27, linie 36: "...så hans øjne hen over os ud på den glødende og hylende mark...

En mark i brand kan godt give gløder fra sig, men den kan ikke hyle, den kan granaterne, men måske hyler marken med-i sorg over det der sker.

Personifikation bidreager også til intensiteten:

  • Fx taget fra side 25, linie 48: "...slog han i blindt raseri løs på os..."

Det er mennesker, (og dyr) den kan blive blinde, og raseri er et begreb, derfor må det være en personifikation.

Den høje stil i det meget flot skriftsprog, der bliver brugt i novellen, gør det mere højtideligt.

Kompositionen er interessant, fordi den starte med slutningen. Der er en del tidsspring også. Jeg vil konkludere, at vi står overfor en cirkelkomposition med tidsspring og indbygget kinesisk æskesystem. 

Novellen kan glimrende handlingsinddeles således:

1. Beskrivelse af mindetavlen.

2. Beskrivelse af indhuggelsen af navnene.

3. Georgsohn døde den 17.10.1918.

4. 15 år tidligere blev han kaldt for dødskandidaten.

5. Klassen prøvede at mobbe alle nye lærere ud.

6. Beskrivelse af klassens "angrebsmetode".

7. Beskrivelse af lærernes normale reaktioner.

8. Doktoren i teologi var den eneste de ikke havde kunnet lave numre med.

9. Kort beskrivelse af Georgsohns usikre udstråling.

10. Georgsohn hopper på Jonas' nummer.

11. Georgsohn bliver mobbet med sin reaktion af eleverne.

12. Engang imellem slog Georgsohn nogle af eleverne af fortvivlelse.

13. Jonas og Adomeit finder på et nyt nummer.

14. Klassen venter på hans reaktion.

15. Georgsohn løber ud af klassen.

16. Georgsohn blev derefter døbt dødskandidaten.

17. En dag blev eleverne opdaget af rektoren.

18. Georgsohn sagde sin stilling op.

19. Et par år efter mistede eleverne kontakten med hinanden.

20. Dagen inden indvielsen af mindetavlen mødes de igen.

21. Eleverne får dårlig samvittighed.

22. Jonas og de andre mødes om aftenen, på Jonas' egen opfordring.

23. I 1916 var 4 af eleverne sendt til Somme-fronten hvor Georgsohn var deres leder.

24. De 4 er nervøse ved situationen, men Georgsohn nævner ingenting.

25. Alle i kompagniet elsker at fortælle hvor glade de er for Georgsohn.

26. Hotop kommer til skade.

27. Hotop "afslører" deres fortid.

28. Hotop dør.

29. Georgsohn giver ingen udtryk for anklage, og fremsiger fadervor.

30. Georgsohn dør.

31. Jürgen døde også.

32. Jonas går ud af værelset.

33. Georgsohns navn blev forgyldt den følgende nat.

34. Rektor fjernede ikke forgyldningen.

35. Forgyldningen ville aldrig kunne ændre på det de udsatte Georgsohn for da han levede.

Netop denne noget indviklede komposition gør novellen ekstra spændende at læse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Motiver  er mange og giver historien værdi:

  • Mobning. Klassens mobning af lærerne som en slags sport.
  • Magtkamp/underkuelse. Følgerne af kampen er, at de underkuer lærerne i stedet for at respektere deres rolle som lærere i et eller flere fag.
  • Vold i skolerne. Dengang var det tilladt at afstraffe korporligt, hvilket kan have bidraget til fremmedgørelsen mellem elever og lærere.
  • Hævn kommer ind, som elevernes hævn overfor straffende lærere og den hævn, der udeblev ved fronten.
  • Usikkerheden fremstår dels, fordi eleverne i deres usikkerhed gør dumme ting og dels den usikkerhed, der opstår i et menneske, der giver sig i kast med noget, der ikke lykkes.
  • Ydmygelser ses af gennem en lærer, der må løbe væk og blandt elever, der må tåle slag og hån fra voldelige lærere.
  • Skamfølelse/ren samvittighed. Når de står foran G. i hæren vælder skammen op. Her ser de, hvordan andre forguder løjtnant G. , og de indser, at de selv havde forkastet dette store menneske. Men G.s rene samvittighed overfor dem, gør ham i stand til at være overbærende og tilgivende.
  • Uselvisk kærlighed. G.s uselviske kærlighed overstråler deres lille snævre magtkamp.
  • Respekt /respektløshed. Vi ser begge dele. Hvordan respektløsheden kan bringe andre til fortvivlelse og hvordan den ægte respekt fortjenes og først gives på grund af de tjenesteydelser, man modtager.
  • Værdsættelse. Den ægte værdsættelse opstår, da de indser G.s stohed og hans tjenestegerning over for dem.
  • Egoisme. Vi ser det i klasssen som helhed og hos Jonas, der elsker at spille sit spil.
  • Ægte lederskab ses hos G i hæren. Han viser det gode eksempel og går forrest for noget godt. Som modsætning står "kongens efterfølgere." Det Jonas sætter i gang, følger de andre efter blindt og uansvarligt. Det er morskaben, der tæller og ikke det ædle formål.
  • Kærlighed kan ikke gøre ondt ugjort. Uanset hvor megen kærlighed, de nu har for G, kan det ikke udslette de onde handlinger mod ham og ændre det liv, han fik på grund af dem.
  • Anger, fortrydelse er et meget vigtigt motiv, da det har ført til en stor omvæltning i Jonas’ liv og i klassens syn på G.
  • Bitterhed/overbærenhed. G kunne have valgt bitterheden, men valgte overbærenheden som sit middel til at komme videre i sin egen udvikling og dermed undgå at hænge fast i fortiden.
  • Frygt/tryghed er altafgørende faktorer i vores liv i skolen, hjemmet og arbejdet. Frygt og usikkerhed sætter dybe ar, men tryghed får vore evner til at blomstre. Her blev G. og eleverne udsat for frygtens negative elementer, men under løjtnant G. fik de tryghedens frugter.Det mærkelige er at G. ikke selv tog varig skade af den utryghed eleverne gav ham.

Man kan tydeligt se, hvordan forfatteren bevidst har arbejdet med modsætninger i sit motivvalg.

Jeg mener, at temaet kan fortolkes som "den uselviske og ægte tilgivende kærligheds overlegne kvaliteter," fordi det hermed at  novellen kulminere og alle de andre smålige negativer følelser forvandles og gøres til intet.

Ernsts mission er ikke at revse det tyske kejserdømme for dets krigeriske handlinger mod andre fredeligere nabolande ej heller at revse andre dele af samfundet med undtagelse måske der, hvor han peger på den fysiske afstraffelse af eleverne i skolerne, som en medvirkende årsag til elevernes fremmedgørelse overfor lærerne. Hans mission er, at fortælle om nogle af de dybeste menneskelige egenskaber eller fravær af samme.

De vigtigste runde figurer er G. og Jonas. Disse viser en tydelig udvikling af deres karakter. Den platte egoistiske og mobbende Jonas lærer kvaliteter som respekt og kærlighed. Den usikre og lidt vaklende G. udvikler styrke og helhed i sin stærke uselviske kærlighed til andre.

De problemer, der beskrives dels i skolen og dels på slagmarken, er særdeles realistiske, og manglen på egentlige løsninger i skolen er meget realistisk. G.s valg og karakter er imidlertid idealistisk og nogle vil sikkert mene at "han er for meget."

Ideologien peger i en kristen retning. G. er en moderne kristuslignende person, der tilgiver og elsker selv de værste fjender. Måske er G. et symbol på Kristus.

Fortolkningen af novellen kan ses ud fra de fire fortolkningsuniverser.

  1. Den umiddelbare mening: En sød historie om hvordan børn kan ændrer sig ved mødet med gode mennesker  og samtidig en beskrivelse af skolemiljøet på den tid.
  2. Den moralske mening:Man må ikke mobbe andre, men man skal opføre sig ordentligt
  3. Den allegoriske mening: Drengene er menneskene som hele og G. er Kristus, der er overbærende og opofrende, vilig til at give sit liv.
  4. Den anagogiske mening: Menneskets natur er ond og egoistisk

Det er en teknisk set fremragende novelle. Dens styrke er dens budskab. Og med dens teknisk set flotte komposition og sikre sprog og dramatik gør den et dybt indtryk.

Forfatterens slutreplik kan man ikke let ryste af sig: "Og med kærligheden forholder det sig således, at selv den største kærlighed ikke kan veje det op, som vi gjorde os skyldige i overfor de døde."

G. efterlader os set i et større perspektiv med den store eksistentialistiske skyld og menneskelige magtesløshed. Kierkegaard lærte os at vælge og tage ansvar. Dette vil medføre handlinger, der undertiden kan være onde. Idet vore onde handlinger ikke kan omgøres af efterfølgende kærlige kompenserende følelser, opstår der er frygteligt dilemma. Dette dilemma viser han ingen vej ud af. Her er det, at man selv må tænke videre og her er det måske at G.s symbolværdi kan være løsningen.

En eksistentialistiske handling kunne være at prøve i fremtiden at huske disse betydningsfulde ord og anvende dem i dagligdagen

Når jeg betragter teksten ud fra min egen ideologi, finder jeg denne tekst styrkende og opløftende.

 

Afsluttende bemærkning:

Jeg vil med dette eksempel på analyse vise, hvordan man kan gribe en analyse an. Dette må ikke betragtes som en facitliste. Man har lov til at have egne meninger og fortolkning.

 

 
  Opdateret: 22-11-2016