Appendiks A

Home, skoleting

Tekstforståelse

Perspektivering af en tekst

Af Finn Dalum Larsen
© copyright, 05-06-2008
København Danmark





 

Perspektivering

 
Med perspektivering i en bredere analysemetodisk forstand menes, at man sætter teksten ind i større sammenhæng, det være sig: historisk, kulturel (litteratur, billedkunst, teaterkunst og filmkunst) og samfundsmæssig (politisk, religiøs og social). Denne form kræver kundskaber om de enkelte områder. Dette forventes nu på folkeskoleniveau med den nye folkeskolelov især i 10. klasse, og kræves på gymnasieniveau og andre videregående gymnasiale uddannelser.  Hensigten med at kunne perspektivere er at kunne se sammenhænge og dermed få en større helhedsmæssig forståelse.
 

Fra undervisningsministeriet faghæfte 1 om dansk til folkeskolen fra 1995:
 

"Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse."

Æstetikken finder vi indenfor kunsten. Etikken indenfor filosofi, religion og politik. Endvidere står der:
 

"Arbejdet med dansk og udenlandsk litteratur omfatter såvel umiddelbar oplevelse som færdigheder i fortolkning, vurdering og perspektivering på baggrund af analytisk fordybelse."

Fra Gymnasiebekendtgørelsen Maj 1993.

"Undervisningen skal udvikle elvernes sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans."
 

4.1. "Faget dansk har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse."

H.F. bekendtgørelsen fra 15. juli 1995 har næsten identisk ordlyd med den gymnasielle bekendtgørelse.

Hvad er mon meningen meningen med at perspektivere?

Meningen er at tage de fremanalyserede elementer og sætte dem ind i et større udviklingsmæssigt perspektiv, der ikke fremgår direkte af teksten. Hvad havde fx påvirket Hitler til udtale sine talehandlinger ud fra en filosofisk og religiøs synsvinkel og ud fra en historisk tids-vertikal synsvinkel? Det er meget vigtigt, at perspektiveringen udgår fra de fremanalyserede elementer i teksten og ikke står fremmed og løsrevet fra teksten. Man skal med udgangspunkt i teksten kunne argumenterer ud fra teksten, hvorfor og hvordan netop dette perspektiv inddrages.

Hensigten er at give eleverne en forståelse for teksten, der går ud over det teksten umiddelbart selv indeholder mulighed for. Netop i det større perspektiv opnås en mere helhedstænkende erkendelse.
 

 

Oversigt over vigtige begivenheder i menneskenes historie, som der evt. kan perspektiveres til:



 
Historie - religion 
Videnskab
Kunst - litteratur - filosofi
Hovedkilde: Berhard Grun The Timetables of History. Thames and Hudson, London, 1975.
Antikken og oldtiden 4000 f.Kr.- 400 e. Kr
Der findes ærkæologiske bysamfund fra ca 4000 år før Kristus.

Ægypterne skrev en dødebog, der omhandler sjælens rejse fra livet til de evige verdener. Det skrevne var nødvendigt for at kunne sige de rette ord på det rette sted i de rette situationer, ellers kunne man ikke få evigt liv. Samtidig blev et sådant system en stor indtægtskilde for præsterne og en stor kilde til prestige. (Grun, p.4, Faulkner)

Det Gamle Testamentes 1.mosebog omhandler den ældste tid. Her fortælles, at Gud skabte jorden og alle andre ting. Landene omkring Middelhavet dyrkede mange guder især frugtbarhedskult som det centrale.

Jødedommen lærte gennem Mosebøgerne og profeterne m.v. om den ene Gud. Mange af israelitterne ville dog hellere dyrke afguder. 
 

Omkring år 700 f.Kr. definerer den Indiske hinduistiske religion 6 stadier i sjælens forening med den guddommelige ånd i universet.

Olympiske lege opfindes af græker ca. 600 f. Kr.
 

Ægypten falder. Perserne slår den ægyptiske hær, ved ny kampteknik 525 f. Kr. 

Romerriget opstår ca. 500 f. Kr.

Keltiske hære hærger Europa med sværd, der både kan hugge og stikke 497 f. Kr.
 

551- 479 f.Kr. formulerer kineseren Kung Futse sine leveregler.
 

Sidhartha (Guatama Buddha) organiserer budismen (550 - 480 f.k.). 
 

Alexander den Store dør 323 f. Kr

Der findes arkæologiske bysamfund fra ca 4000 år før Kristus. Menneskene erhvervede i denne periode kendskab til astronomi, geometri.

Bue & pil før 3500 f.Kr.

Sfinksen før 3500 f.Kr.

Anker 3000 f.Kr.

Hjulet 3000 f.Kr.

Sæbe 2500 f.Kr.

Kinesiske mur 2000 f.Kr.

Samfund med højt kundskabsniveau om byggeteknik, Metalfremstilling lod vente længe på at komme til Norden. Man kendte hos sumererne og ægypterne til at smelte guld og kobber, og til at lave lertøj ca 3500 f.Kr. På samme tidspunkt findes der skrevne tegn. (Grun, p.2).

Avancerede skibe bygges i Middelhavet og Skandinavien fra 1500 f.Kr. (Grun, p.5). 
 
 
 

Sværdet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Hulemalerier fra før 4000 f.Kr. Enkle skitser uden rum.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fra Grækenland udviklede der sig en række tænkere, af stor betydning:

Thales forudsagde en solformørkelse, og beregnede pyramiden.

Anaximander (610-546 f.Kr.) tænkte over urstoffet ligesom Thales, mente vand er altings ophav. Al oprindelse i ét stof.

Aneximenes (570-526 f.kr.) mente at urstoffet måtte være en tåge. Mente vand var fortættet luft.

Parminides (540 - 480 f.Kr.) mente, at intet kunne opstå af intet og intet blive til intet var rationalist

Haraklit (540-480 f.Kr.) påpegede modsætningerne i vores eksistens. Stadige forandringer er det mest grundlæggende ved naturen. Alt er i bevægelse og intet varer evigt. Sanseindtrykkene er pålidelige.

Empedokles (494 - 434 f. Kr.) mente ikke, at der kun fandtes ét oprindelsesstof. Han stolede på sanserne og mente, at jorden har fire grundstoffer: jord, luft, ild og vand. To kræfter i naturen kærlighed og strid.

Anaxgoras (500 - 428 f. Kr.) mente, at naturen var opbygget af mange bitte små dele, der ikke er synlige for øjet. Alt kan deles op i endnu mindre dele. Han mente, at der godt kunne bo mennesker på andre kloder.

Demokrit (460 - 370 f.Kr) mente, at verden var opbygget af atomer. Atomer betyder udelelig. De var små usynligge byggesten, som alt var lavet af, der var evige og uforanderlige. 

I Danmark herskede den mytiske tid til ca 1100 e.Kr. Det mytiske betyder at menneskene søgte en helhedsforståelse af liv og død ved fortællinger om guder. Guder som Zeus (Grækenland), Saturn (Romerriget), Thor, Odin, Freja (Skandinavien). I Danmark blev der kun efterladt få skriftlige udtryk i runeskrift. De gamle danskeres gudetro Asatroen, med Thor og Odin blev nedskrevet omkring år 1200, men guldhornene, der er lavet i Norden ca år 400 har symboler, der ikke kan henregnes til denne Asatro. De gamle danskere prøvede at fortolke liv og død ud fra deres system af gode og onde kræfter.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

År 0.
Kristendommen. Med Jesu fødsel og liv starter en ny era i den menneskelige historie, hans etik, mirakler og forkyndelsen af opstandelse, syndsforladelse og evigt liv kom til at forandre den menneskelige historie.
 

Romerne invarderer England 43

Kejser Neros rædselsregime med forfølgelse og afbrænding af kristne som fakler fra år 59. 
 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gearet opfindes til brug for oksedrvne vandhjul til overrislingsanlæg ca. 200 f. Kr. 
 
 
 

Trignometrien opfindes 160 f. Kr.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Romerne lærer at bruge sæbe fra gallerne (1-50)

London grundlægges 43

Ptolomy tegner 26 kort af forskellige lande 170

Silkeorme indføres fra Kina og Japan 200

Kirkesang påbegyndes 386
 

Sokrates (470-399 f. Kr) skrev intet selv, kendt for at sige, at det eneste han vidste var, at han intet vidste.

Græske vaser viser smukke figurer i profil. Grækerne var var de ypperligste billedhuggere.

Platon (427 - 347 f.Kr.) var Sokrates'elev og ham der nedskrev Sokrates tanker. Han mente, at der var en ideernes verden, der gik forud for den synlige verden og at vi ville vende tilbage til denne ideernes verden, når vi døde. Han beskæftigede sig også med statsdannelse ud fra retfærdige principper.

Aristoteles (384 - 322 f.Kr.) var elev hos Platon i 20 år, men han tog selv afstand fra ideernes forudeksistens. Han bidrog umådeligt meget til den senere udvikling af naturvidenskab og al anden systematiseret tankeform. 

Eratostenes (276-194 f.Kr.) foreslår at jorden drejer omkring solen, kortlægger nilen og angiver nogenlunde rigtigt jordens omkreds.

Samtidig med udviklingen i Grækenland fandt en udvikling sted andre steder i Middelhavsområdet, men nøjagtig kendskab til dette forsvandt bl. a. i branden af det store bibliotek i Alexandria ca. år 0.
 
 
 

 

Historie - religion    
Middelalderen 400-1350
Videnskab

Kunst  - litteratur -filosofi
Katolske Kirke en anerkendt religion fra ca år 313

Konstantin den Store gøre kristendommen til statsreligion 380. 410 Rom plyndres af barbariske stammer

Den romerske stat falder sammen 476

Mohammed grundlægger af Islam (570-632)

Islam gør store fremskridt 632

Danmark udgjorde et system af småbyer med høvdinge.

Danske nybyggere opretter Dublin og Limerick 840

Med kristendommens indmarch fra Rom med Ansgar i 850 e.Kr. fik man en moralsk og religiøs fællesnævner. 

Efterhånden blev der en stabil kongemagt.

Kong Harald Blåtand (985) fik lavet en sten, Jellingestenen, hvorpå han skrev i runeskrift:" Harald konge bød gøre dette gravminde over Gorm sin Fader, og Tyra sin moder, den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne." (Nordens historie 1, p. 30). København nævnes første gang 1044

Moskva nævnes for første gang 1147

Skakspillet kommer til England år 1151

Islams mand Saladin indtager Jerusalem 1187

Den katolske kirke er dominerende og pave Urban den II proklamerer det første korstog 1095, disse fortsætter med i alt 7 korstog, der slutter i 1291.

Dannebrog, verdens ældste flag bruges fra 1218.

Inkvisitionen i Toulouse forbyder lægmænd at læse i Bibelen1229.

Fra 1252 begynder inkvisitionen at bruge tortur. 

Landet er organiseret fra det 1200 århundrede i et såkaldt feudalt system: Gud står øverst og har via kirken salvet kongen til at være den udvalgte regent. Kirken er åndelig vejleder. Kongen tager sig af alt fysisk. Herremanden skal ikke betale skat, men stille med en hær på kongens forlangende. De bønder, der hører under Herremanden modtager beskyttelse. De betaler skat til herremanden, der sender kongens andel videre til kongen. Selvejerbønderne betaler direkte til kongen

Den sorte død lægger både Europa og England øde. 1/3 af befolkningen dør i England 1349.
 

 


 
 
 
 
 
 

Bøger trykkes i Kina 600 

Vindmølle 600

Porcelæn fremstilles i Kina 620

Der indsættes glasvinduer i engelske kirker 674

Vandmøller i hele Europa fra 700

Sukker plantes i Ægypten 710

Svovlsyre opfundet af Araber 720

Arabiske forskere i Spanien gør store fremskridt indenfor medicin, optik, kemi, matematik 750

Armbrøsten benyttes i Frankrig 851

Borge bygges til adelen i Europa fra 900

Vikingerne har fuldt udviklet skibsbygningen 900

Leif Eriksen søn af Erik den røde opdager Amerika 1000

Krudt færdigudvikles af kineserne 1000

Bliden. et stort kastevåben 1100

Afhandling om narkotika 1146

Kineserne bruger krudt til krigsførelse 1151

Alkohol bruges til medicinske formål 1200

Roger Bacon nedskriver eksistensen af krudt
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Glasspejlet opfindes 1278

Briller opfindes 1290. 

Marco Polo rejser til Kina 1295.

Oxford Universitet oprettes(1325.

Krudtet opdages i Europa 1313 af Bethold

Savmøllen opfindes 1328

Augustin (354-430): "The City of God." 411
 

Det største danske værk er Saxo Grammaticus'Danmarks Krønike fra ca. 1187. Her fortælles tilbage i tiden før kong Gorm den gamle 940 og op til Absalon biskop fra 1158-1201. (Saxo 1150-1220)
 
 
 
 
 

Den "Ældre Edda," samlingen af skandinavisk mytologi foretages 1194.

Roger Bacon 1214-1292 interesseret i eksperimental videnskab.
 

Thomas Aquinas katolsk filosof 1225-1274

Gjorde Aristoteles filosofi acceptabel for de kristne tænkere.
 

Der laves en del litteratur med kristent indhold fx Mariadigtning.
 

Danmark får sin første lovsamling med Jyske Lov i 1241.

Der opstår skæmteviser der gør grin med munkes og præster griskhed, grådighed, frådseri og liderlighed. Ligeledes udvikles der en del ordsprog, der også kunne have en kritisk holdning til det bestående system.

Adelens litteratur er folkeviserne. De kan opdeles i:

Mytisk-heroiske: viser med emner fra oldtiden og myterne.

Trylleviser: Viser hvor der er overnaturlige kræfter.

Historiske viser: Viser der skildrer historiske begivenheder.

Ridderviser: Viser hvor handlingen udspilles i et adeligt miljø. (Litteraturhåndbogen p. 58)
 

John Wyclif oversætter bibelen til engelsk 1328-1384).

Renæssancen og humanismen 1350 - 1515
  

  Historie - religion                                                                                   Videnskab                                                         Kunst - litteratur - filosofi 

Jan Huus starter reformer i kirken, så lægmænd kan få både brød og vin i Ungarn, han udelukkes af kirken og brændes 1414 for falsk lære.

Sikhisme: Indisk religion, blanding af hinduisme og islam. Kun én Gud. 1470.
 

Den spanske inkvisation rettet især mod jøder starter gennem et samarbejde mellem kirke og stat 1481, mange tortureres på det grusomste.
 

Paven sætter ind med heksejagt, vandprøven indføres 1487.
 

Jøderne smides ud af Portugal 1495. 

Baptisterne. Lagde vægt på at døbe helt under vandet og krævede gendåb af ikke ordentligt døbte. Hübmeier blev brændt 1528 i Wien for at være gendøber. Fra ca 1500.
 
 
 

Kortspillet vinder indpas over hele Europa 1501.
 

Afbrænding af bøger rettet mod pavelig autoritet, 1501.
 

Man pågynder at holde slavehandel ud fra forslag af Katolsk Biskop Chiapas 1509. 
 

Forbud mod at trykke bøger, der ikke er godkendt af Romersk-katolske autoriteter 1515.
Kaffen kom til Europa 1517. 

Stålambryst bruges i krig 1370.

Nåle 1370

Gutenberg trykker den første bog i 1450 

Tyrkerne erobrer Konstantinobel med krudt og kanoner 1453.
 

Arkitekten Brunelleschi (1377 -1446) fastslog perspektivets love
 

Første nedskrevne musik 1465.

Københavns Universitet grundlægges 1479. 

Tandbørste 1498.

Leonardo de Vinci opfinder faldskærmen 1480

Vasco De Game opdager sørute til Indien 1498.
 

Der var stor fremgang på havet, men udvidede hele tiden grænserne. Columbus finder Amerika 1502, men mange andre opdagelses- rejsende bidrager.
 

Man begynder ved fremhævelsen bl.a. af Aristoteles at få redskaber til videnskabens udvikling. Alt dette foregår dog indenfor rammerne af den katolske livsopfattelse. 
 

I denne tid bygges der mange store katedraler, der udsmykkes smukt.

Samtidig med de middelalderlige ideer, opstod der først i Italien en venden tilbage til idealerne fra romerske riges storhedstid og til de græske filosoffer. En mere videnskabsbaseret og humanistisk tankegang blev fremherskende.
 

Robin Hood fremstår i engelsk litteratur 1375.
 
 
 

Billeder med perspektiv udvikles

Johan Mentel trykker første tyske bibel 1466
 

Leonardo da Vinci (1453 -1519). Italiensk maler.

Mona Lisa males af Da Vinci 1503.
 

Michelangelo (1475 - 1564) . Italiensk maler, der udsmykkede Skt. Poul katedral i Rom.

Reformationen 1515 - 1600
    

 Historie - religion                       Videnskab                        Kunst - litteratur - filosofi

Marthin Luther i protest mod Romerkirken, 95 spørgsmål på Palast Kirken i Wittenberg 1517.

Luther stiller spørgsmål ved pavens ufejlbarlighed 1519. 
 

Kristian den II laver blodbad i Stokholm i 3 dage, der henrettes 90 fra adel og gejstlighed 1520.

Luther gifter sig med tidligere nonne Kathrine von Bora 1525
 

Reformationen starter i Sverige 1527, 

Reformation Skotland 1528

John Calvin laver ny kirke i Frankrig (Calvanisterne) 1532. 

Henry VIII laver sin egen Church of England, så han kan blive skilt og udelukkes af Romerkirken 1533.
 

Reformation i Danmark og Norge 1536 under Kristian den III.

Første juletræ i Strasbourg katedral 1539
 

Pave Poul den 3. indfører inkvisition i Rom 1542
 

Første protestanter brændes på bålet 1543 af Den Spanske Inkvisition
 

Paven laver liste over forbudte bøger 1557.
 

Den Skotske Kirke dannes 1560.
 

Danmark anerkender Sveriges uafhængighed 1570.

Peder Palladius arbejder ivrigt på hekseforfølgelserne i Danmark 1564.
 

1200 franske protestanter (Huguenots) myrdes af franske katolikker 1562. Barthelomæusnatten.
 

Tobak indført fra Amerika til Spanien 1555
 

Briller for nærsynede 1519
 

Dürer designer en flyvende maskine til krigsbrug 1522
 

Første håndbog i kirugi 1528 

Første afhandling om mineraler 1830

Tallerken 1530.

Buen opgives som krigsvåben i England. 

Ether laves af alkohol og svovlsyrer 1540

Moderne anatomi udgives 1842

3. og 4. grads ligninger løses 1546

Bankvæsenet 1550.

Første moderne zoologi udkommer 1551

Første videnskabelige samfund dannet i Neapel 1560

Første-udgaven af håndgranaten 1561

Kartofler indføres til England 1565.

Thycho Brahe arbejder i Augsburg 1569.Første moderne atlas med 53 kort 1570

Johann Kepler ( 1571-1630).

Thycho Brahe konstruerer et observatorium for Frederik den II i Uranienborg, Skåne 1575

Cannada opdages i 1576 

Artikel om magnetnålens variende udsving 1581

Gaffel brugt for første gang ved det franske hof 1589.

R. Haklaut: "De vigtigste navigationer og opdagelser i den engelske nation." 1589

Udgivelse af Galileos bog om eksperimenter ved at kaste forskellige genstande 1590

Kulminer påbegyndes i Ruhr-distriktet i Tyskland

Mikroskop år 1590.

Første wc bruges 1596.

Galileo opdager termometeret 1596 

Luther oversætter det nye testamente til tysk 1522.
 

Erasmus udgiver den første komplette udgave af Aristoteles 1531

Luther færdig med at oversætte det Gamle Testamente 1534
 

Den første bibel på dansk 1550.
 

Nostradamus (1503-1566). Skriver forudsigelser om alt indtil jordens ende med meget interessant nøjagtighed.
 

John Knox: "Book of Martys. 1. eng udg, 1563.
 
 
 

Aeosops Fabler 1570.
 

William Shakespeare begynder sin produktion 1590.
 

Johann Amos Comenius 1592-1670. Første samlede skolesystem fra barndom til alderdom.
 

Shakespeare: "Romeo and Juliet." 1594
 

Francis Bacon::" Essays , Civil and Moral." 1597.

Baroktiden 1600 - 1700
  

     Historie - religion                             Videnskab                     Kunst - litteratur - filosofi

Parykker og smart tøj kommer på mode 1600
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Trediveårskrigen fra 1618 - 1648 var en religionskrig mellem protestanter og katolikker.
 
 
 
 
 

De første slaver kommer til Amerika 1619.
 
 
 
 
 
 
 
 

Den engelske borgerkrig 1644 - 1646

Dalai Lama bygger sit opholdssted i Tibet 1645.

Kvækerne dannes 1648. 

Første te dukket i England 1650.

Verdens befolkning ca 500 millioner 1650.

Chokolade drikning i England 1657.

1663 Leonora Ulfeldt kastes i fængsel

Decartes bøger sat på den forbudte liste 1663.
 

Enevælden indføres i Danmark, med total magt til kongen 1673.

Is populær dessert i Paris 1677.
 

Protestanter omvendes i Frankrig med vold og totur 1685
 

Bank of England grundlagt 1694
 
 
 

Danmark og Rusland laver gensidig forsvarspagt 1699
 

Johann Kepler: "Optics." 1604.
Avis 1605.
Galileo opfinder proportional kompasset 1606
Stjernekikkert 1609.
Amsterdams Bank åbner 1609.
Ordet "aktie" bruges for føste gang 1610.
Udvikling af glasindustri i England 1614.
Galilei kommer for inkvisitionen for første gang 1615.

Kepler formulere lov om planeternes bevægelse 1618.

William Harvey opdager hvordan blodet cirkulerer 1619.

Francis Bacon udgiver bog om eksperimenternes historie 1622.

Første brandslukker i England 1625.

Galileo tvunget af inkvisition til at fornægte Copernicus teorier 1633.

Atombegrebet introduceres 1637

Engelsk bliver det officielle sprog i statsadministrationen 1649.

Første pendulur opfindes 1657

Første definitioner på kemiske stoffer af Boyle 1661

Danmarks kongelige bibliotek grundlagt 1661.

Newton opfinder differentiale regning 1665.

Newton bygger reflektionsteleskopet 1668.

Steno begynder det moderne geologiske studie 1669

Første minutviser på ure 1670.

Første forsøg på gadebelysning , London, 1684

Kepler og Thycho Brahe arbejder sammen i Prag. 
i London 1684.

Shakespeare::" Hamlet." 1601

Cervantes:"Don Quixote." 1605.

Shakespeare: "Macbeth." 1605.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Francis Bacon(1561-1626) :"Viden er magt."

"The advancement of Learning." 1605
 
 
 

Rene Decartes (1596-1650)

"Om Metoden." 1637.

Udgiver filosofi bog 1644: "Principia philosophia." "Cogito, ergo sum".

Roger Williams: "Queries of the highest considerration," Adskillelse af kirke og stat, 1644.
 

Bunyan:: "Pilgrim's Progress."

Leonora Ulfeldt (1621-98): "Jammers mind" 1663-85

Spinoza, Baruch de (1632-1677). Har et både gudeligt og deterministisk livssyn.
 

Thomas Kingo (1634-1703): "Hver har sin skæbne." "Keed af verden, kier af himmelen."
 

Spinoza udelukkes af Romerkirken 1657
 

Decartes bøger sættes på den forbudte liste 1663
 

Leibniz (1646-1716) Filosof og opfinder. LAvede en regnemaskine
 

John Locke (1632-1704): "An Essay Concerning Human Understanding." 1690.
 

Oplysningstiden 1700 - 1800

Rationalismens tidsalder var et opgør med troens overtro. Kristne blandede tro og videnskab sammen til skade for begge. Derfor forsøgte en del nu at frigøre sig fra det kristne tankestof- nu skulle det være fornuft og ikke tro - der styrede.

        Historie - religion                        Videnskab                     Kunst - litteratur - filosofi

Kristendom forbudt i Kina 1716.

Frimurerne etableret i London 1717.
Første pengeseddel i England 1718. 
Første boksemester i England 1719.
Tapet bliver moderne i England 1720.
Presse og religionsfrihed i Preusien 1740.

En trediedel af København nedbrændes 1748. 

Inkvisitionen forbydes i Frankrig 1772.
 

I 1776 får USA deres uafhængighedserklæring og bliver første egentlige demokrati i vesten. 
 

Stavnsbåndet ophæves gradvist fra 1788.
 

USA virker med grundlov fra marts 1789.
 

Frankrig vil også frigøres fra adel og materiel undertrykkelse, samt have et demokrati. Frankrig får blodig revolution i 1789.
 

Danmark er det første land, der afskaffer slavehandel 1792.
 

Slaveri afskaffet i franske kolonier 1794.

Trykkefrihed indføres i Frankrig 1796.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Trykkoger 1707.

Vaccine mod skoldkopper 1717.
 
 
 
 
 
 
 
 

Viskelæder 1750.

Redningsbælte 1769.

Nitrogen opdages 1772.

WC 1775.

Torpedoen opfindes under den amerikanske revolution 1777.

Fyldepennen 1780.

Den tekniske revolution begynder i samfundet ved opfindelse af Watts sforbedrede dampmaskine 1782.

Første mænd i varmluftballon 1783.

Kunstig befrugtning 1785.

Patentlås 1784.

Bomuldsspindefabrik med dampmaskine 1785.

Damskib på Deleware floden 1787.

Metersystemet 1795.

Første dampmaskine dreven mølle i England 1790.

Konservesdåse 1795.
 
 
 

 

Ludvig Holberg (1884-1754): "Peder Paars,"1719. "Jeppe på bjerget." 1723 og "Erasmus Montanus." 1731
 

Berkeley, George (1685-1753): Alt sanset er udtryk for Guds tanker og eksistens. "Det eneste, der eksisterer, er det som vi sanser - ikke tingene i sig selv."

Afhandling om principperne for menneskelig erkendelse 1710.
 

Hans Adolph Brorson 1694-1764
 

Daniel Defoe::" Robinson Crusoe." 1719
 

Første serie roman i avis 1718
 

Adam Smith (1723-1790) økonomisk hovedværk liberalismens fader
 

Immanuel Kant (1724-1804): "Das ding an sich", "stjernehimlen over mig og moralloven i mig."
 

Jonathan Swift::"Gullivers rejse."

David Hume (1711 - 1776): "Aldrig udlede fra er til bør." Imod sammensatte falske forestillinger som engle med vinger, ikke for hurtige konklusioner.

Johan H. Wessel 1742-1785: "Smeden og Bageren."

Berlingske tidende begynder 1749

Johann G. Fichte (1752-1814): Menneskets bestemmelse er friheden.

Friedrich Schleiermacher (1768-1834): Religion beror på følelsen af absolut afhængighed af Gud. 

Romantismen 1800 - 1850

Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder onsdskaben i arve og gør mennesket lykkeligt.Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. Censuren og dermed selvcensuren i Danmark giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776.

        Historie - religion                      Videnskab                       Kunst - litteratur - filosofi

Nelson besejrer den danske flåde 1801
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Norge tabt for Danmark 1815.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Arbejderpartiet stiftet i England 1828

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige( Mormonkirken), stiftes 1830
 

Sukkerproduktion af roer påbegyndes i Frankrig, Tyskland og Rusland 1830
 
 
 

David Crockett dør i Alamo 1836
 
 
 

1849 får Danmark religionsfrihed ved en ny grundlov. 

1850 Danmark vinder krig mod tyskerne.

Verdens befolkning ca 1,2 milliarder
 

Mormonkirken kommer til Danmark 1850
 

Maskinernes udvikling er enorm fra 1800-1850 

over 800 opdagelser.

Kaffemaskine 1802

Atomteorien bruges i kemien 1802

Morfin isoleres 1805

Læsesystem for blinde Braille 1809

Dåsemadsteknik 1810

Hørspindemaskine 1812

Første damplokomotiv 1814

Ildslukker 1816

Spisechokolade 1819

H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen 1819

Eletromagnetisk rotation 1821

Første lydgengivelse 1821

Aluminium 1822

Første forsøg med regnemaskiner 1823

Damptog indføres i England 1825

Fotografi på metalplade 1827

Elektromotor 1829

Skrivemaskinen 1829

Elevator 1829

Vaskemaskinen 1830

Faraday opdager elektromagnetisk induktionsstrøm 1831 

Telegraf 1833

Colt tager patent på pistol og riffel 1836

Dykkerdragten 1837

Tandlægebor 1838

Narkose 1842

Symaskinen 1846

Bedøvelsesapperatet 1847

Elektricitet 1848

Kabler fra Europa til Amerika beregnet til morse 1850

Bethoven skriver 2 symfoni 1802

Georg W.F.Hegel 1770-1831: Tese-antitese-syntese

Adam Oenschlager 1779-1850

N.F.S. Grundtvig 1783-1872

Panteismen, er Gud i naturen - især fremherskende under romantismen. Karl Krause: "All-in-God."

B.S. Ingemann 1789-1862

Idealisme, man lever ikke for maden,sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab etc.
 

H.C. Andersen 1805-1875

Søren Aabye Kierkegaard 1813-1855

Eksistentialisme (Fra 1844)

Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må være personlig ansvarlig i sine valg. Søren Kierkegaard. I den ateistiske udgave knytte især til Sartre fra 1946, som en følge af at tilliden til systemerne svandt hen efter verdenskrigene.

Stadig holdes den snævre personlige synsvinkel. Imidlertid vokser der ud fra de subjektive analyser en egentlig systemkritik af kirken.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Materialisme (Fra 1848)

Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx (1818-1883):"Det Kommunistiske Manifest." 1848.

Hippolyte A. Taine (1828-183): "Den latinske og gotiske race."
 

 

Den industrielle revolution 1850 -

        Historie - religion                         Videnskab                    Kunst - litteratur - filosofi

Den voksende industri, gav mulighed for at de overbefolkede landområder, kunne afgive 

arbejdskraft til byernes fabrikker.
 

Indre Mission, stiftes på Sjælland. De mente ikke folkekirken efterlevede Bibelen. Derfor udviklede de en strengere levemåde i nær tilknytning til skriftens ord. Inspiret af Søren Kierkegaard. 1853
 

Abraham Lincoln præsident 1860

Amerikanske borgerkrig 1861-1864
 

Abraham Lincoln myrdet 1865
 
 
 
 
 

Fodbold begynder 1863

Danmark led et stort nederlag til Tyskland i krigen 1864.

Grundloven ændres. Stemmeret til Landstinget bestemt af, om man ejer mindst 1500 rigs daler.

Ku Klux Klan grundlagt 1864
 

Første cykelløb 1868

Tyggegummiet 1850

Opvaskemaskinen 1850

El-pæren 1854 af Tyskeren Heinrich Goebel
 

Første oliekilde boret 1859

Køleskab 1861

Lysets hastighed måles 1862

Bilen 1862

Pasteurisering af vin 1864

Integrale og differentiale regning færdigudvikles 1864

Støvsuger 1865

Jernbeton 1867

Trafiklys 1868

Bamse 1868
 

Mendeleyvev laver første Periodiske system 1869

Realisme (Fra 1850)

Man skildrer virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men tror på mennekets evne til at beherske realiteterne.
 

Realisme/naturalisme i malerkunsten opstod i Frankrig fra 1850. Man ville gengive naturen som den virkelig var. Ofte skildredes almindelige mennesker, hvilket var noget nyt. Michael Ancher, Gustave Coubet.
 

Herbert Spencer bruger ordet evolution for første gang 1852
 

Karl Marx:"Das Kapital." 1867
 
 
 
 
 

Første nihilistiske kongres. Basel 1869

Charles Darwin 1809-1882) udgiver: "Arternes oprindelse." 1859.

Wilhelm Dilthey 1833-1991

Friedrich Nietzsche (1844-1900). Filosof stærkt imod kristendommen. "Den gode er den stærke, den onde den svage, man skal have vilje til magt."

Det moderne gennembrud 1870 

Det moderne lå i at løsrive samfundet fra religionen, samt at gøre menneskenes tanker frie, at kunne formulere kritik af herskere, systemer, religioner og ismer. Ateistiske tankeformer fik gradvist stærkere indflydelse. Videnskaben blev fuldt uafhængig af religionen. 

         Historie - religion                        Videnskab                     Kunst - litteratur - filosofi

Jehovas Vidner stiftes 1871 

De Danske Sukkerfabrikker dannes 1872
 

Første kvinder fik adgang til universitetet i København 1875 
 
 
 

Kvinderne fik stemmerettil kommunevalg i Danmark 1908
 

1. Verdenskrig august 1914 - november 1918
 

Til begge rigsdagens ting (folketinget + landstinget) i Danmark indførtes der lige og almindelig valgret også for kvinder og tjenestefolk 1915
 

Oktober revolutionen i Rusland 1917, socialisterne tager magten
 
 
 

1918 epidemien. 20 millioner mennesker dør af influenza.
 
 
 

Den dømmende og udøvende magt i Danmark adskilles 1919
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Bukser 1873

Telefon 1876, Bell

Fortovet 1879

Kasseapparat 1879

Flyvebåden 1897

Antenne 1897

Båndoptager 1898

Elstøvsuger 1880

Knallerten 1885

Røngten 1885

Kontaktlinser 1887

Pladespilleren 1888

Kinotoskopet 1891

El-strygejern 1891

Svensknøgle 1892

Tyverilås 1893

Ambulance 1895

Løbesko 1895

Film 1896

Høreapperat 1901

Vindtunnel 19xx

Barberbladet 1903

Flyet 1905

Kryds & Tværs 1913
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Den første radiostation begynder at sende, BBC, 1922.
 

Impressionismen (Fra 1870)

En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter. Herman Bang.

Maler sit øjeblikkelige indtryk af naturen, bruger normalt kun regbuens farver. Farven sættes på lærredet i prikker og streger. Lyset er meget vigtigt ofte vigtigere end tingene selv. Også kaldet lysmalere.

Holger Drachmann 1846-1908: "Engelske socialister."

Henrich Pontoppidan 1847-1919:"Ørneflugt." 1894

Naturalismen (Fra 1870): Også her ser vi en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke betragtes med en egentlig fri vilje. Mennesket er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen, Holger Drachmann. Johannes V.
 

Helge Rode 1870-

Fauvisme. Regnbuens rene farver, sat på i store plader. Anset primitivt i begyndelsen. Matisse, Cézanne, Van Gogh og Gaugin. Fra 1905.

Sigmond Freud 1859-1939: "Om jeget." 1923

Kubismen 1906

Abstrakt kunst. De prøvede at reducere motiverne til geometriske figurer. Undertiden så meget at motivet forsvandt. Man arbejdede med collager. Picasso, Juan Gris og Vilhelm Lundstrøm.
 

Ekspressionismen fra 1910-1925

Opstået ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand,højere and naturligheden. Det er den subjektive kunst. Maleri: Edward Munch, Emile Nolde, Jens Søndergaard. Litteratur:Tom Kristensen.
 

Naivisme er betegnelse for en meget enkel stil. Kunstnerne udtrykker sig barnligt, primitivt. Ofte ikke gået på kunstskole. Henri Rousseau, Hans Scherfig.

Hitler får magten i Tyskland 1933 
 

Tongil-bevægelsen, 1936. Sun Moon ny Messiahs. Kaldes også moon-bevægelse, medlemmer kaldes en mooni.
 

1939-1945. Den Anden Verdenskrig. Hitlers Tyskland gik til angreb.
 

FN dannes. Danmark er med fra starten. 1946
 

1. atombe kastet over Hiroshima 6. august 1945. 70.000 mennesker dræbes.
 

1949. E.F. senere E.U. dannedes.
 

NATO dannes, Danmark er med fra starten, 1949

Verdens befolkning 2,4 milliarder
 

Stalin død 1953
 

1960, første kvindelige præster i den svenske lutherske kirke.
 

Berlinmuren bygges 1960
 

1963. John F. Kennedy myrdes i USA
 

Vietnamkrigen fra 1965-1973
 

Israel vinder 6-dages krigen mod ægypten, 1967

Martin Luther King myrdet, 1968

Oliekrise 1970.

Fri Abort
 

Danmark i E.F. 1972
 

Nixon går af på grund af korruption1974,

El-Barbermaskine 1917

Insulin 1921

El-kedel 1921

Køleskab 1921

Dybfrost 1924

Fodgængerovergangen 1926

Pencilin 1928

Fjernsyn 1928

Lynlåsen 1934
 

Parkometer 1935

Kundevogn 1937

A-Kraft 1938

Første TV-udsendelse. BBC, 1936.

Mikrobølgeovn 1940

Computeren 194x

Atombomben 1945

Satelitter 1948
 

Den negative proton opdages 1955

Første menneske sendes ud i rummet. Foretager kredsløb på 1 time 4½ min. 1960

Industrirobot 1962

Første hjertetransplanation 1967

Mennesket kommer til månen med rumraketter 1969 

Ægcelle befrugtet i et reagensglas 1969

Kunstig næse år 1974

Futurisme.

De var optaget af teknik og fart og gav derfor deres billede et indtryk af fart og bevægelse. Gino Severini 
 

Surrealisme (fra 1920)

Tager sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning.

Ny-realisme

Fremkommer i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn.
 

Dadaisme. Begyndte under 1. verdenskrig, arbejdede mod meningsløsheden og lavede meningsløse ting, fx Robert Storm Petersens maskiner.
 

Socialistisk realisme (Socialrealisme) (1917-1939)

Skildre mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans Kirk. Malerne maler den sociale virkelighed. Diego Rivera. 
 

Nihilisme (fra 1945)

Man forkaster virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2 store verdenskrige.
 

Abstrakte. Man har forladt naturmotivet. Billedet skal ikke umiddelbart forestille noget. Musik for øjet. Fra 1938. Richard Mortensen, Ole Schwalbe.
 

Modernismen 1950 -1965

Præget af efterkrigstidens håbløshed og frustration over den menneskelige ondskab. Tilliden til diverse systemer er i nul. Litteraturen er ofte meget symbolsk og gådefuld.Villy Sørensen, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man afdækker ikke de egentlige systemsmæssige årsager til menneskets elendighed, men fanger det i brudstykker og gåder.
 

Ny-realismen fra 1965

Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler

Informationssamfundet 1985 -
          Historie - religion                       Videnskab                     Kunst - litteratur - filosofi


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Berlinmurens fald 1989 

 

PC-computerens gennembrud fra 1980

Rumflyet 1990

Kunstig befrugtning

Gensplejsning

 

De litterære og billedkunstneriske ismer

Fra 10. klasse lægges der vægt på, at eleverne skal kunne perspektivere deres fortolkning af en tekst dvs. sætte den i relation til historiske, litterære, kunstneriske, filosofiske, psykologiske og politiske retninger af betydning for det moderne menneskes udvikling.
Dette kræver indsigt i og overblik over hovedstrømningerne og hovedperioderne i menneskets udvikling.
Selv om en ny periode pludselig opstår, kan den gamle periode fortsætte sideløbende. Dermed bliver det svært at placere de enkelte værker.

Romantisme
Første halvdel af det 19. århundrede. Opstår som reaktion mod den rationalisme (logik) der herskede i forrige århundrede. Det er de højere værdier i livet kristendom, kærlighed, der holder ondskaben i arve og gør mennesket lykkeligt. Det er de højere værdier, idealismen, der bringer liv i verden. Også panteisme (gud i naturen, dvs. Gud findes alle vegne) kom frem i denne tid. Synsvinklen er begrænset til den enkeltes subjektive oplevelser. Censuren og dermed selvcensuren giver ikke plads for revolutionære ideer fra Frankrig 1789 og Amerika 1776.

Eksistentialisme (Fra 1844)
Mennesket anses frit og i stand til at vælge mellem godt og ondt. Det enkelte menneske må være personlig ansvarlig i sine valg. Søren Kierkegaard. I den ateistiske udgave knytte især til Sartre fra 1946, som en følge af at tilliden til systemerne svandt hen. Stadig holdes den snævre personlige synsvinkel. Imidlertid vokser der ud fra de subjektive analyser en egentlig systemkritik af kirken.

Materialisme (Fra 1848)
Det er de materielle goders fordeling, der afgør menneskets lykke. Karl Marx.

Realisme (Fra 1850)
Man skildre virkeligheden objektivt uden forsøg på idealisering, men tror på menneskets evne til at beherske realiteterne.
Fremkommer også i mellemkrigstiden (1918-1939) med skildringer af det anonyme massemenneske. Mogens Klitgaard: Der sidder en mand i en sporvogn.

Impressionismen (Fra 1870)
En form for realisme, men de indre sjælelige tilstande prioriteres højere end de ydre realiteter. Herman Bang.

Naturalismen (Fra 1870)
Også her ser vi en realistisk skildring. Mennesket forstås som naturprodukt. Et produkt af samfund, opdragelse og egen kemi. Determinismen er fremherskende dvs. at mennesket ikke betragtes med en egentlig fri vilje. Det er i lidenskabernes og samfundets vold. J.P. Jacobsen, Holger Drachmann. Johannes V. Jensen.

Ekspressionismen fra 1910-1925
Opstået ud fra fransk malerkunst, der prioriterede den enkeltes oplevelse og sjælelige tilstand,højere and naturligheden. Det er den subjektive kunst. Matisse, Tom Kristensen.

Surrealisme (fra 1920)
Tager sit udgangspunkt i drømmen, den ubevidste tankestrøm uden censur. Påvirket af Freuds drømmetydning (1905). Ingen stor dansk betydning.

Socialistisk realisme (1917-1939)
Skildre mennesket som socialt væsen i en socialistisk verdensforståelse. Harald Herdal, Hans Kirk.
 

Nihilisme (fra 1945)
Man forkaster virkeligheden som et overskueligt og uforståeligt kaos. Alle moralske og idealistiske systemer forkastes ligeså. En følge af at det rationelle moderne menneske endte i 2 store verdenskrige.

Modernismen 1950 -1965
Præget af efterkrigstidens håbløshed og frustration over den menneskelige ondskab. Tilliden til diverse systemer er i nul. Litteraturen er ofte meget symbolsk og gådefuld. Villy Sørensen, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker. Man afdækker ikke de egentlige systemmæssige årsager til menneskets elendighed, men fanger det i brudstykker og gåder.

Nyrealismen fra 1965
Man gør op med det dunkle hos modernisterne og taler atter et tydeligt sprog ofte med et stærkt socialt indhold. Vita Andersen,
 

Nogle vigtige danske forfattere:
Thomas Kingo 1643-1703
Ludvig Holberg 1684-1754
Ambrosius Stub 1705 - 1758
Johannes Ewald 1743-1781
Johan Hermann Wessel 1742-1785
Adam Oehlenschläger 1779-1850
N.F.S. Grundtvig 1783-1872
B.S. Ingemann 1789-1862
H.C. Andersen 1805-1875
Søren Aabye Kierkegaard 1813-1855
Henrik Pontoppidan 1857-1944
Helge Rode 1870 - 1937
Holger Drachmann 1846 - 1908
Johannes V. Jensen 1873-1950
Tom Kristensen (1893-1974)
Tove Ditlevsen (1917 -1976)
Klaus Rifbjerg (1931- )
Benny andersen (1929 -
Vita Andersen ( 1944 -
 

Referencer


Antologi af Nordisk Litteratur 9 1918 - 1940. Samleren, 3. udgave
     1976, København.
Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 1995, 4. udg. 8. oplag, Haslev.
Litteraturleksikon. Gjellerup, 1969, København.

 

De religiøse , filosofiske og begrebsmæssige ismer
For at kunne forstå litteraturen, må man forstå lidt om de forskellige hovedsynspunkter i livsopfattelse for derved st kunne genkende disse.

Panteismen, er Gud i naturen - især fremherskende under romantismen.

Idealisme. Man lever ikke for maden, sex og andre materieller nydelser. I stedet lever man for at virkeliggøre en ide. Kærlighed, ærlighed, det retfærdige samfund, alle menneskers broderskab etc.

Materialisme. Man er ser meget realistisk på livet. Man skal have mad, husly, sex m.v., jo mere af de materielle goder man har desto større livsnydelse kan man derfor få.

Realisme. Stå i modsætning til at søge idyl, eller andre nemme løsninger på livets problemer. Man må se menneskene og livet som det nu engang er i alle dets skønne og grusomme sider. Man så søge realistiske muligheder i et sådant liv for at nyde personlig glæde.

Humanisme. Mennesket har en værdi i sig selv, som menneske. Værdien defineres altså ikke ved at efterleve et system, religion eller filosofi. Værdien ligger i at være menneske. Fra humanisterne udspringer menneskerettighederne til at søge lykke og levet et selvstændigt liv. (Se menneskerettighederne for nærmere opl.)

Ateisme. Man bekender sig til ateisme, hvis man hævder at Gud ikke eksisterer. Herunder hører Karl Marx, Nietzsche, Freud, Darwin og mange af deres tilhængere Brandes, Johannes V. Jensen

Teisme. Man bekender sig til at tro på Guds eksistens.

Agnosticisme. Man ved ikke om Gud eksisterer og er sikker på at dette spørgsmål ikke kan opklares.

Marxisme: Man søger en ligelig fordeling af alle materielle goder. Kommunismen er udgået herfra. Sloganet er at yde efter evne og få efter behov. Man anser fri sex for i orden, da man ikke bør have ejendomsret til andre mennesker. Man ønsker ikke privat ejendomsret, da dette skaber klasseskel. (Karl Marx + Engel). Når en arbejder ikke er medejer af produktionsmidlet bliver han fremmedgjort overfor det, som han producerer. Religion betragtes som en slags narkotika, der hensætter folk i en drøm og længsel efter himlen på en sådan måde, at de ikke aktivt gør noget for at ændre deres dårlige liv på jorden.

Socialismen: En retning der bibeholder at økonomisk og social lighed er det væsentlige. For at opnå dette må den personlige ejendomsret begrænses eller helt ophæves. Efter kommunismens fald ser det ud som om at socialismen har vedkendt sig den private ejendomsret, men vil udligne forskellene i befolkningen ved et enormt socialvæsen, der kanaliserer milliarder af kroner fra de velstående til de fattige. De danske socialistiske partier som socialdemokratiet og socialistisk folkeparti vedstår sig demokratiet, de frie valg og søger gennem såkaldte reformer at ændre samfundet i en socialistisk retning.

Konservativisme: Tendens til en gammel feudalistisk tankegang om at beskytte Gud, konge og fædreland. Samtidig vil man gerne bevare det bedste dele af samfundet, man vil gradvis ændre til det bedre, men ikke lave revolution. Man går stærkt ind for de fundamentale frihedsrettigheder i et demokratisk samfund. Man sætter friheden og dermed frivilligheden højere end ligheden. Man er skeptisk overfor menneskets natur og ønsker at opretholde lov og orden via en stæk statsmagt.

Liberalisme: Man vil kræfternes frie spil både i økonomien og i det sociale liv. Friheden og kapitalismen har således hovedvægten. Størst mulig frihed og størst mulig konkurrence vil i sidste ende gavne flest, dette kaldes utilitarismen.

Feminisme. En kvindebevægelse, der ønsker større personlig frihed for kvinden i forhold til manden og samfundet. Har vundet mange sejrer med stemmeret for kvinder, ligeløn og en omfattende lovgivning, der fx støtter abort, enlige mødre osv.

Eksistentialisme. Opstået som et modstykke til de store religiøse og filosofiske systemers opståen og deres sammenbrud som det er set i de store verdenskrige. Man opgiver disse systemer til fordel for enkle principper. Hvert menneske må leve sit eget liv. Det er frit og i stand til at vælge sin eksistens. Men eksistensen frigøres først ved bevidste valg. Frihed og ansvar er nøgleordene. Findes både i en religiøs udgave som hos Kierkegaard, Martin A. Hansen og Cecil Bødker, samt en ateistisk ugave med forbillede hos Sartre.

Positivismen: Retning udsprunget af det videnskabelige syn på mennesket og verden. Kun det der kan bevises naturvidenskabeligt er meningsfyldt. Mennesket er summen af kemiske reaktioner ligesom alt andet. Religion , moraliseren og spekulativ filosofi er derfor meningsløst.

Kritisk rationalisme: Et revidering af positivismen, dels i metode, da man søger at falsificere frem for at bevise, men også i opfattelse af andre virkelighedsudsagn. Man vedkender sig at fx spørgsmålet om Guds eksistens er meningsfyldt, men man mener ikke, at det kan afgøres videnskabeligt.

Pluralisme. Pluralis betyder flertal. Et pluralistiske samfund rummer mange forskellige livsanskuelser i modsætning, til det gamle Danmark fra enevældens tid, hvor den lutherske kristendom var eneherskende.

Værdirelativisme. I et samfund med så mange meninger kan det være svært selv at finde et ståsted. Man kan betragte alting ud fra den synsvinkel, at livet er som et stort frokostbord, hvor man vælger, det man bedst kan lide, men alle bliver alligevel mætte. Det er med andre ord ikke så vigtigt hvad man vælger, som at man selv vælger det, der er bedst for en selv.

Absolutisme. Over for det værdirelativistiske synspunkt er den tanke, at der kun er én sandhed og at der er godt og ondt. Der er altså nogle værdier, der ikke kan ændres, de er helt og absolut gyldige, uanset om et eneste menneske er kommet til den overbevisning eller ej.
 

 

Religioner


Humaniserede gudetro. Menneskene gør sig forestillinger for at samle alle deres oplevelser i et system som fx de nordiske guder Thor og Odin, de græske med Zeus og alle hans hjælpere, Isiris og alle de andre ægyptiske guder, de iranske guder, soldyrkelse m.v. Deres forestillinger samles i et skriftligt eller mundtlig overleveret materiale som kaldes myter. Det er fantasiforestillinger, der søger at skabe en helhedsforståelse, hvor død og livet kan indgå.
 

Jødommen er en organiseret tro på den ene Gud Elohim. Troen er en åbenbaringsreligion, man tror, at Gud har talt til at profeter og hellige mænd som Adam, Abraham, Jacob, Moses m.v. De venter på et herligt fredsrige, og på at en frelser skal komme kaldet Messias. De er kendt for at tro på De Ti Bud.
 

Kristendommen er en tro, der tro man på samme Gud, Elohim, som jøderne tror på. Man tror også, at Jesus fra Juda stamme er Guds enbårne søn med magt til at frelse menneske fra synd og Satan, samt at han vil give opstandelse fra de døde og evigt liv. De enkelte kristne trossamfund har mange forskelle i lære, gudstjeneste og moralopfattelse.
 

Islam. Man tror på at profeten Muhammed modtog åbenbaringer fra engelen Gabriel og at disse er nedskrevet i koranen. Endvidere at han er den sidste og vigtigste profet. De tror også på det gamle testamente ligesom jøderne og hævder at Abraham også er deres religiøse stamfader. De tror ikke, at Kristus skulle have været Guds enbårne søn, men vil godt anerkende ham som en profet, på de punkter hvor han ikke modsiger Koranen. De tror på, at de ved at overholde Koranens forskrifter kan komme i himlen hos Allah.
 

Budisme. Man tror ikke på en personlig Gud, men på at man ved den rette levevis kan komme ud af denne verdens onde cyklus og opnå niavanna, som deres leder Buddha gjorde. Dette gøres ved at frigøre sig fra en ethvert form for begær. Man tror på reinkarnation.
 

Hinduisme. Et omfattende system af guder på flere millioner, der hver har deres funktioner. Også her drejer det sig om at opnå et højere bevidsthedsniveau og bliver et med guddomsånden i verdensaltet. Der dyrkes forskellige grene af yoga for at nå fuldendelse via selvfordybelse og askese. Man tror på reinkarnation.
 

Satanisme. Man tror på det ondes eksistens og tilbeder det via forskellige ritualer.
 

Alle disse ismer og religioner er dels kun et lille udsnit, men samtidig har de i sig en stor mangfoldighed af retninger, der lægger vægt på det ene eller det andet. Dette betyder, at vores verden i dag er svær gennemskuelig. Det betyder også at alle de informationer, vi dagligt får ikke kan samles i et puslespil, for brikkerne passer kun i deres egen små billeder, det lader sig ikke gøre at få overblik og helhed. Også i samfundets institutioner ser vi denne spredning. Vi har et kirkeministerium, der vel indestår for en gudstro, samtidig med at ateismen ofte dominerer ved de højere udannelsessteder, i aviserne og i det offentlige rum i Danmark som hele.

Den enhed der var i feudaltiden, med en Gud, der havde valgt en konge, der blev støttet af præsterne og som derfor var Guds talerør og repræsentant eksisterer ikke mere. Der er ingen absolutte værdier, debatten havner snart i øst snart i vest. Hvor vil I som unge placerer jer i dette mylder? Det er jeres eksistentielle valg. Så vide grænser skaber ikke tryghed hos den enkelte men angst for at vælge forkert eller en opgivelse og dermed en driven med af materialismens flod med kone, hus, bil og hund.

Når vi læser de forskellige tekster ser vi på forfatternes budskab og standpunkt. Vi forsøger selv at stille eksistentielle spørgsmål og søger selv at finde egne løsninger til at leve eget liv på.
 

Man må også kunne perspektivere sin egen form for analyse. For at kunne dette må man have et vist kendskab til forskellige analysemetoder. Følgende er først og fremmest udviklet til fiktive tekster, men man kan selv vurderer, hvad der kan bruges af disse til de nonfiktive tekster.

Referencer
Andersen, Knud: Menneskesyn.
Garodkin, Ib & Garodkin, John: Håndbog i politik. Mølners forlag,
     1997.
Lund, Erik, Phil, Mogens & Sløk, Johannes: De Europæiske
      ideers historie. Gyldendal, 1973
Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup,
     1983.
Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek,
     1967, København.
Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det
     Scønbergske forlag, København, 1966, 2. oplag.
Verdens Religioner af Politikens forlag.

 

Introduktion til nogle af litteraturkritikkens metode

 
Forord: Denne metodeoversigt er Finn Larsens bearbejdning og udbygning af lektor Paul Nørreslets (Zahles seminarium 1979) genfremstilling af Mette Winges & Uffe Andreasens: Litteraturkritikkens metoder (Kritiske tekster I, 1972). Denne introduktion er søgt fremstillet, så den kan bruges i folkeskolens øverste klasser fra 8 - 10 klasse. Det er skønnet væsentligt, at de unge ikke blot undervises i én bestemt metode, men at de bringes til at se, at der eksisterer andre konkurrerende metoder. Endvidere skønnes det vigtigt, at eleverne får fuld metodefrihed, således at læreren ikke kan afkræve en ganske bestemt metode i en afgangsprøve. En forudsætning for denne metodefrihed er kendskab til de metodiske muligheder. Med den tidsmæssige ramme der er i folkeskolen, vil læreren ikke kunne nå at opøve eleverne i samtlige metoder, hvorfor der her ligger et valg fra lærerens side. Imidlertid vil den nykritiske metode være en central metode at begynde med, fordi den giver de fundamentale færdigheder i tekstlæsning, som de øvrige metoder ofte bygger videre på.

Indledning.
En litterær kritisk metode er et sæt spørgsmål, som stilles det litterære værk. Valget af en kritisk metode vil altså sige, at kritikeren vælger imellem forskellige sæt af samhørende spørgsmål. Imidlertid vil valget af spørgsmål være afhængigt af kritikerens interesse, menneskesyn m.v. Idet det sæt spørgsmål, der bedst tilgodeser kritikerens livsanskuelse oftest vil blive foretrukket.

Oversigt over de valgte metoder
Metodens fokusering Metodens navn
Værket i centrum: 1. Impressionistisk metode.
2. Ny-kritisk metode.
3. Struktualistisk metode.
Værkets idé (tema, motiver) i centrum:  4. Idé - eller åndshistorisk metode.
Værkets afhængighed af andre værker 5. Komparativ metode.
Forfatteren i  centrum:  6. Biografisk-psykologisk metode.
Samspillet mellem forfatter og omgivende samfund
/grupper: 
7. Sociologisk metode.
Modtagerens ideologi i centrum 8. Arbitrær (tilfældig) ideologisk metode.
8.1. Eksistentialistisk metode.
8.2. Kristen Metode.
8.3. Marxistisk metode.
Gennemgang af de enkelte metoder

1. Impressionistisk metode
Den impressionistiske ( impression: indtryk, indføling ) kritikers personlige beskrivelse af sin subjektive opfattelse af det læste. Denne opfattelse gengives ved genfortælling af det læste og uddybelse af, hvad der er oplevet igennem denne læsning. Argumenter for domme og vurderinger er sjældne.

Den impressionistiske kritiker skal være en god skribent og grundig læser.

2. Ny-kritisk metode
Ny-kritikeren er modstander af de metoder, der ikke har værket i centrum. For nykritikeren er ethvert værk noget i sig selv, noget levende uafhængigt af afsender, samfund m.v., 0det er selvgyldigt, en selvstændig størrelse, der lever uafhængigt af forfatteren (autonomt). Studiet af værkets omgivelser er ikke af betydning for at forstå selve værket, det er måske endda direkte vildledende. Kritikeren har kun selve teksten i sig selv at holde sig til og via nærlæsning - d.v.s meget grundig læsning - er det hans opgave at afdæk-ke værkets struktur dvs., hvordan alle såvel sproglige, kompositionelle og idémæssige enheder til sammen udgør et hele, en struktur. I sin analyse skelner han ikke mellem form ( ydre opbygning, komposition, virkemidler, rim) og indhold ( handling, idé ). Formen er indholdet eller med andre ord: formen, der er valgt er, betinget af indholdet og formen betvinger også indholdet, de kan ikke skilles, men udgør et samlet hele.

Selvom nykritikeren hævder doktrinen om værkets selvstændighed, er ny-kritikeren ofte eklektiker . Han bruger metoderne, så de supplerer hinanden, der hvor det ene sæt spørgsmål holder op, begynder der nye. Eklektikeren mener, at han får en mere fuldstændig forståelse ved at bruge flest mulige synsvinkler.

3. Strukturalistisk metode
Dette er en meget streng form ny-kritik, der dog ikke medtager de psykologiske, idémæssige synsvinkler, men som fortrinsvis holder sig til de sproglige systemer ideen udtrykker. Han interesserer sig for at finde den sproglige model, der beskriver samtlige sproglige forløb af denne type f.eks.: eventyrets struktur.

4. Idé - eller åndshistoriske metode
Denne metode søger at finde frem til de forestillinger om tilværelsen, som findes i de enkelte tekster. Han søger ind til de væsentlige problemstillinger, motiver, temaer, der har beskæftiget mennesker gennem alle tider. For at isolere disse hovedideer benytter han sig af en eller flere af de andre litteraturkritiske metoder, der kan hjælpe til at skelne mellem form og indhold. Metoden kræver en viden om filosofi, religion, psykologi m.v., for at sætte den enkelte i stand til at kunne genkende alment menneskelige problemstillinger, ideer og hele livsanskuelser.

5. Komparativ metode ( sammenlignende metode )
Den komparative kritiker er opmærksom på det faktum, at enhver forfatter også er en læser. En forfatter har modtaget indtryk angående både form og indhold af andre forfattere gennem sin levetid. Derfor vil det enkelte værk stå i gæld til andre værker. Ligheder mellem to værker kan dog også være mere indirekte påvirkning gennem fællesmenneskelige oplevelser samt et kulturelt og sprogligt fællesskab. Ofte er der tale om direkte bevidst overtagelse af litterær arv (efterligning). Arven kan bestå af gode ideer til tema og motiver, men også mere præcise anvisninger på brug af virkemidler. Værkerne inspirerer til nye værker, der kan opfattes som et svar til gamle eller et modstykke til gamle værker. Ofte er der dog ikke tale om, at et værk er påvirket af et enkelt bestemt og isolerbart andet værk, men om en påvirkninger fra mange værker, der således indgår i et nyt værk, som andre kan forholde sig til.

6. Biografisk-psykologisk metode
Den biografiske kritiker går ud fra at værk og forfatter udgør en sammenknyttet enhed og at de kan belyse hinanden. Det er således forfatterens personlighed, der er i fokus og ikke værkets budskab. Hvad er det i forfatterens psyke, der har gjort det nødvendigt for ham at skrive dette værk ? Man interesserer sig for andre ting end blot forfatterens værker såsom dagbøger, selvbiografi, breve og udsagn fra nærtstående mennesker. Alle materialer eller personer, der kan bidrage til at kunne afdække forfatterens inderste sjæleliv er vigtige. Det litterære værk er blot èn brik i puslespillet. Fortolkningen af forfatterens sjæleliv udføres ud fra de redskaber, der er udviklet ud fra de forskellige psykologiske skolers livsanskuelser. Nogle eksempler på psykologiske synsvinkler findes hos: Freudianere, eksistentialister, behaviorister, m.v..

At de enkelte skoler ikke er enige er et faktum. De kan opfattes som konkurrenter på markedet. De konkurrerer om at give den mest sande, sandsynlige, fremstilling af menneskets indre logiske strukturer.

7. Sociologisk metode
Denne metode betragter forfatteren som et produkt af ydre påvirkninger som blandt andre de samfunds-, tids- og miljømæssige påvirkninger. Forfatteren er ikke en ener, der kan betragtes som noget enestående i sig selv. En forfatter er blandt andet økonomisk afhængig af sin omverden. I denne orden findes forlagsgiganterne. Forlagene vil ikke trykke noget, som de ikke regner med kan give profit. Nogle vil prøve, at bøje forfattere i den retning, hvor deres økonomiske logik siger dem, der er den maksimale profit. Selvfølgelig kan den enkelte forfatter i et vestligt demokratisk samfund med trykkefrihed selv udgive sit materiale, men da sådanne udgivelser er forbundet med store investeringer, har forlagene særdeles stor magt over, hvem de ønsker at sælge, som årets forfatter. Imidlertid sikrer de mange forlag stor konkurrence og reducerer dermed det enkelte forlags magt i et kapitalistisk samfund, hvorimod der i et diktatorisk samfund uden trykkefrihed er en fuldstændig ensretning.

Man interesserer sig i denne metode sig meget for "det litterære system" dvs. hvordan litteratur produceres, udvælges, sælges og forbruges. Litteratursociologiske undersøgelser bygger således en del på optælling af oplag, forbrugere m.v., samt at knytte salget til forskellige samfundsgrupper og dermed finde ud af, hvilke grupper der er interesseret i værkets produktion.

Det enkelte værk har en tendens til at forsvinde i forhold til "det litterære system".
 

8. Arbitrær metode
Det centrale for denne kritiker er at vurdere om værket tilgodeser hans virkelighedsopfattelse eller har fornyende bidrag til denne. Hvis værket er i modstrid med fundamentale elementer i kritikerens ideologi, ses det at være af ringere værdi. Værket kan anskues fra enhver tænkelig ideologisk synsvinkel f. eks.: Marxistisk, kristen, islamisk og eksistentialistisk synsvinkel for at nævne nogle stykker. Det er den ideologiske magtkamp, der er i centrum. Værket repræsenterer blot et våben i denne kamp. Nedenstående er blot et meget begrænset udvalg af mulige arbitrære metoder.

8.1. Eksistentialistisk metode
For den eksistentialistiske kritiker er det nøgleord som liv/død, ansvar, personlig frihed og det dertil knyttede frie valg, der er hovedemnet.

Han ser på værket og spørger: Hvilken nytte har dette værk for mig? Kan jeg bruge værket i mit liv? Giver det en klarhed over tilværelsen, der gør mig i stand til at vælge og dermed tage ansvar for mit liv? Ofte anser han det ikke muligt at være videnskabelig, men blot værket har den personlige betydning, er det et godt værk.

Eksistentialisten ønsker også at have lov til at digte videre på afsenderens værk, hvis han ønsker det. Værket har altså ikke den betydning som værk i sig selv, som nykritikeren tillægger det. Hvis jeg kan digte videre på værket og få noget ud af det af betydning, så har værket værdi, som den idéskaber det har været.

8.2. Kristen metode
Den kristne kritiker vil først og fremmest være interesseret i om værket på en eller anden måde er i overensstemmelse med det af Kristus åbenbarede verdensbillede. Eller om det på en eller anden måde kan gavne den kristne mission at gøre alle mennesker til Kristi disciple.

Imidlertid er der ikke enighed blandt kristne om fortolkningen af den kristne virkelighedsforståelse. På det moralske område er der måske størst enighed om næstekærligheden, barmhjertighed og fælles menneskelig sympati og forståelse. Derfor vil værker med disse kvaliteter ses som af stor værdi. Menneskets høje værdi som et barn af Gud vil være noget centralt. Der er kristne grupper for hvem respekten for seksuallivet i ægteskabet , troskab, ærlighed og personlig daglig tilbedelse af Gud er meget centralt, hvorfor værker, der ser positivt på disse værdier, vil blive betragtet af høj værdi. Værkets budskab er således vigtigere end den kunstneriske form. Vulgært sprog vil blive negativt betragtet, så den kunstneriske form er ikke helt ligegyldig.

Imidlertid vil den kristen kritiker være nødt til at bruge andre metoder for at kunne være sikker på at have forstået værket fuldt ud og for at kunne skille form for indhold. Den kristne kritiker vil ofte også se det brugbare i de øvrige metoder, selvom de ikke har førsteprioritet.

8.3. Marxistisk metode
Heller ikke blandt marxister er der enighed om en bestemt synsvinkel. Imidlertid vil der være stor enighed om, at værket på en eller anden måde skal fremme udviklingen for proletariatet ( de lavere indkomstgrupper i samfundet). Dette kan gøres enten ved direkte at vise en revolutionær vej til proletariatets befrielse fra kapitalistisk herredømme eller ved værker, der hjælper kritikeren til at gennemskue det kapitalistiske systems mekanismer. Nogle vigtige begreber er: fremmedgørelse og tingsliggørelse af menneskene. Ved disse begreber forstås blandt andet den manglende arbejdsglæde, der menes at indfinde sig ved at være lønarbejder i et kapitalistisk samfund, hvor der ingen medbestemmelser er om arbejdspladsens udformning, idet dette menes skaber en følelse af afmægtighed og forladthed. Imidlertid viste marxismen fald i Østeuropa klart, at en endnu større fremmed- og tingsliggørelse fandt sted i det socialistiske magtsystem end der gjorde sig gældende i vesteuropæiske kapitalistiske lande.

Nogle vigtige spørgsmål for den marxistiske forfatter er: Hvorfor bliver der skabt litteratur? Hvilke samfundsgrupper tilgodeser litteraturen, der bliver skabt? Hvorfor bliver den læst? Svarene hentes via en analyse af samspillet mellem basis ( folkets arbejdsmæssige betingelser) og overbygningen (de herskendes sløring af virkeligheden gennem falske ideologiske forestillinger om: religion og ideologier som sådan).
 

Afslutning. Ovenstående må kun betragtes, som en særdeles kortfattet indføring i litterære metoder. I en sådan form fremstår kun nogle profiler, som jeg som beskriver af disse, har ment er væsentlige. Imidlertid håber jeg, at disse profiler, trods den listeagtige form de har, kan give en idé om nogle af områdets mange indfaldsvinkler.

Bogen Tekstforståelses analysemetode er eklektisk, idet der er elementer fra den nykritiske, åndshistoriske og eksistentialistiske metode.


Referencer

Brandt-Pedersen, Finn : Metode bogen. Nøgleforlaget, Skive, 1980.
Chr.Jørgensen, John: Litterær metodelære. Borgen, København, 2. udgave 1974.
Jensen, Johan Fjord: Den ny kritik. Berlingske.
Kjær, Kristian og Skovsbo, Henrik: Introduktion til litteratur
     kritisk metode. Hans Reitzel, Viborg, 1973.
Kristensen, Sven Møller: Digtningens teori. 1968.
Kristensen, Peter Søby: Litteraturteori. 1976
Winge, Mette, og Andreasen, Uffe: Litteraturkritikkens
     metoder. Kritiske tekster 1, 1972.