30-04-2010 23:06

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kompendium i folkeskolens afgangsprøve i dansk.

 

Hvad gør man, hvis man trækker …….?

 

 

 

 

Eller hvorfor gøre det svært? Du skal ikke være et geni – blot kunne dit håndværk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Finn Dalum-Larsen

København, maj, 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indledning: Dette er lavet for at hjælpe elever til FSA i mundtlig dansk. Det behøver ikke være skræmmende eller hårdt at gå til prøve, når man blot kender sit håndværk og tænker sig om stille og roligt. I dette kompendium er kun medtaget, det helt centrale.

 

Indholdsfortegnelse

 

Jeg har trukket mit emne, hvad gør jeg så?

Lad os lige huske

Generelt om hele den nye prøveform B i mundtlig dansk

Skabelon til synopsen

Jeg har trukket:

Jeg har trukket: En Periode

Jeg har trukket: Folkevisen

Jeg har trukket: Folkeeventyr

Jeg har trukket: Eventyr

Jeg har trukket: Drama

Jeg har trukket: Digte/Sangen/Salmen

Jeg har trukket: Novelle

Jeg har trukket: Sagprosa – artiklen

Jeg har trukket: Faktion

Jeg har trukket: Reklamen

Jeg har trukket: Filmen

Jeg har trukket: Tegneserien

Jeg har trukket: Billede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har trukket mit emne, hvad gør jeg så?

 

·         Du opstiller din synopse i en grovskitse.

·         Du søger efter teksten/teksterne.

·         Du læser om den periode eller det emne, som dit emne lægger op til.

·         Husk en periode skal have en tekst og en tekst høre hjemme i en periode.

·         Du finder det frem af analyseredskabet, der er specielt beregnet til dit emne.

·         Du udvælger din tekst.

·         Du laver en analyse, for at finde ud af hvad du skal bruge af analyseredskabet.

·         Du færdiggør din synopse og laver to kopier af synopse og tekst og afleverer til tiden.

 

 

 

Om prøven

·         Din synopse og tekst gives til lærer og censor, (9. b skal afleverer mandag den 17. maj 2010).

·         Du kan nu i ro og mag arbejde på din analyse, fortolkning og perspektivering. Din lærer må ikke mere hjælpe dig.

·         Til selve prøven skal du tale i 10 minutter uden afbrydelse

·         Derefter har lærer og censor en dialog med dig i ca. 12 minutter

·         Endelig får du din karakter. Hele din prøve varer 25 minutter.

 

De vigtigste punkter ved analyse

 

·         Alle metoder, begreber og virkemidler er redskaber. De er ikke interessante eller vigtige i sig selv.  Fx ” jeg har fundet 20 metaforer og 3 paradokser i denne tekst, er jeg ikke dygtig?”

Det er teksten og forståelsen af teksten, der hele tiden er centrum for tankerne ikke analysebegreber.

 

·         NED I TEKSTEN: Teksten, forståelsen af teksten, iagttagelser i teksten, der leder til forståelsen, er det, det hele handler om. Altså analyse, forståelse, fortolkning.  Begrund det du mener. Argumenter for dit synspunkt. Dokumenter, så man kan se, at din argumentation holder. Husk at alle de sproglige og andre virkemidler kun er interessante i forhold til deres betydning for tekstens forståelse og ikke som rene iagttagelser i sig selv.

          Lad være med at gå uden om problemerne. Hvis noget er svært at forstå, så bliv ved at læse og tænke, indtil du i det mindste har et bud på, hvad det kan betyde. Lad det evt. ligge lidt, mens du ser på noget andet og tag så fat igen. Brug ordbøger også på nettet[1].

 

·         OP AF TEKSTEN: perspektivering til andre tekster (fx sammenligning til motiver, stil m.v.), perioder, ideologiidentifikation og diskussion af denne, eksistentielle spørgsmål. Alt sammen for at blive klogere på den tekst, der analyseres. Hvordan indgår denne tekst i sin tid? Hvordan er teksten i forhold til tiden før og tiden efter?

 

·          ARGUMENTATION, BEGRUND, BEVIS, CITER – ikke noget med at svæve rundt med løse påstande. NED i teksten – OP af teksten, NED i teksten OP af TEKSTEN.

 

·         Hvad kommer teksten, fortolkningen og budskabet så dig ved? Hvad rører det i dig, hvorfor sætter det noget i gang hos dig, hvad betyder det for dig. Hvad vil DU gøre ved det?

 

·         LYT – når læreren siger noget, han er din medspiller. Han sender en bold, kan du modtage den, forstå den og returnere den. Du må ikke sige/tænke, den bold gælder ikke. Hvad lærer og censor siger, er som bolde, der skal behandles, tages ned og spilles videre – som regel er de vigtige.

·         Ikke noget med at lade initiativet gå fra dig. Hold dig inde på din hjemmebane, det du har på hjertet, det du har set, det du mener. Men tag imod nye impulser og gå så videre på den nye bane, det nye perspektiv, eller forsvar dig med argumenter og dokumentation.

·         JEG HAR FEJLET. Pludselig ser du det i nyt lys, du forstår noget, du ikke havde set før. Indrøm det. Tag det nye til dig. Gør det til dit nye. Du har selv indset det.

 

·         TEKSTEN er det vigtigste – ikke midlerne, ikke din mening eller vores mening. Det er teksten og dens budskab, dens tid, dens kontekst (sammenhæng til alt det andet), samt de tanker den giver anledning til.

·         Tal pænt, tal tydeligt, tal høfligt, ikke mumle. Tal sikkert og klart.

·         LÆS noget vigtigt op – noget der kan sætte gang i alt det øvrige. Giv dig selv en god bold.

·         FREMLÆGGELSEN skal være i orden. Skriv alt ned. Lav en analyse som stil. Øv dig i at fremlægge den. Hold foredrag for dine forældre, din væg og din kat. Men husk, du får kun lov til at holde dit eget foredrag i 10 minutter - resten er dialog -  ikke monolog.

 

Skabelon til synopsen, oversigt, der kan udfyldes:

Navn:

Tid: 17. maj 2010

Skole: Hedehusene Skole, 2640, Hedehusene

Prøve: FSA Mundtlig dansk – prøveform B

Titel på det udtrukne fordybelsesområde:

 

Præsentation af prøveoplægget (den udvalgte tekst/billede/film m.v) og begrundelse for valget af dette:

 

Disposition for den mundtlige prøve:

 

Præsentation af analyse- og fortolkningspunkter:

 

Præsentation af perspektiveringspunkter:

 

Udvalgt tekst til oplæsning?

·         Angiv side og linjer ca. ½ normalside

 

Kildefortegnelser over læste og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet:

 

 

 

 

 

Skabelon til synopsen, oversigt – med kommentarer:

Navn: Indtast dit navn her.

Tid: Dato, Maj, 2008

Skole: Hedehusene Skole, 2640, Hedehusene

Prøve: FSA Mundtlig dansk – prøveform B

Titel på det udtrukne fordybelsesområde: fx Middelalderen

Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette:

·         Begrund hvorfor du valgte denne tekst frem for andre, du også har læst

·         Hvorfor den var interessant, i forhold til det du har læst

·         Hvorfor den var interessant i forhold til det, du ønsker at gøre med teksten, altså din analyse interesse.

·         Hvorfor den vakte din interesse?

·         Hvilke forventninger du har til teksten.

Disposition for den mundtlige prøve:

·         Præsentation af teksten – resumé, præsentation af genren/mediet.

·         Oplæsning.

·         Analyse af teksten og fortolkning teksten.

·         Perspektivering: Jeg sætter teksten ind i et dansk fagligt (andre tekster), historisk, samfundsmæssigt, tidsmæssigt og generelt kunstnerisk perspektiv.

·          Egen holdning og mening om teksten.

Præsentation af analyse- og fortolkningspunkter:

Før du kan gøre dette, skal du læse din tekst flere gang og lave en foreløbig analyse og fortolkning.

Så kan du med din disposition vise, hvilke dele af analyseredskabet, du mener der skal bruges her for at forstå og fortolke din tekst:

·         Indledende perspektivering af teksten i forhold til genre og medie i historisk perspektiv.

·         Evt. præsentation af forfatteren.

·         Resumé.

·         Oplæsning af et tekststykke.

·         Udvalgte analysepunkter. Tag alle relevante dele med. Husk også:

o   Metaforers betydning for forståelsen.

o   Symbolikken.

·         Fortolkningen.

·         Eksistentielle betragtninger.

Præsentation af perspektiveringspunkter:

·         Perspektiveringen af denne tekst i forhold til tid, andre tider, ideologi – op

Her kan godt meget kort anslås i hvilken retning, dette vil bevæge sig.

·         Tekster som der perspektiveres til: Efternavn, Fornavn: Titel. År, forlag, sted. - op

·         Særlige vigtige tænkere, ideologier, begivenheder m.v. teksten spiller op imod eller til - op

Hvilket stykke er udvalgt til oplæsning?

·         Angiv side og linjer ca. ½ normalside

Kildefortegnelser over læste og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet:

Husk ordentlige henvisninger over Internet sider og bøger, som I har set på, om som betyder noget for jeres fortolkning. Altså ikke bare over alt det, I har set på, men det I har brugt og lært fra i forbindelse med de mindst 10 timers fordybelse.

 

 

Jeg har trukket: En periode

 

Du har trukket en periode og skal derfor vide meget om perioden, men husk, at det stadigvæk teksten, du udvælger og din analyse og fortolkning af denne, der er det vigtigste.

·         Læs om din periode fx : http://www.da-net.dk/

1)      Middelalder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Middelalder

Her serveres et fint overblik

http://www.nomos-dk.dk/

Kildeskrifter oversatte - utoligt spændende

http://www.middelalderinfo.dk/

Her er en guldgrube af information om tro m.v. fra tiden

http://www.adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=21&nnoc=adl_pub

                      Her er hele Saxo Grammaticus’ Danmarks Krønike

2)      Oplysningstiden:

     http://da.wikipedia.org/wiki/Oplysningstiden

Her er fint overblik

http://www.leksikon.org/art.php?n=4948

Fantastik god gennemgang af tiden, med alle dens ting

http://www.da-net.dk/OplysningstidenNoter.html

Endnu en fremragende side

http://otto.leholt.person.emu.dk/historie/oplysningstiden.htm

Vigtige personer- Glem nu ikke Kant, vi har snakket meget om ham.

http://bjoerna.dk/Holberg/paa-nettet.ht

Alle Holbergs tekster på nettet – god fornøjelse

http://da.wikipedia.org/wiki/Kategoriske_imperativ

Husk at tale om Kant- vi har bugt meget tid på ham

3)      Romantikken/Guldalderen:

 http://da.wikipedia.org/wiki/Romantikken

Overblikket

http://www.e-poke.dk/epoker_1.asp

Dybde

http://www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=roma

God og enkel

http://www.emu.dk/gsk/fag/dan/hca_tvaer/romantik.html

Her kæder UV særligt til H.C. Andersen – måske en god idé

http://www.silkeborg-gym.dk/index.php?id=929

Her nævnes store personer såsom H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger

Vi har læst begge forfattere. Du kan sikkert finde andre ting fra disse.

http://www.da-net.dk/romantikdigte.html

4)      Det moderne gennembrud:

http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Moderne_Gennembrud

       Overblik    

       http://www.detmodernegennembrud.dk/

       Ret enestående, en helt portal

   Vigtige personer: ”Men realismen i Det Moderne Gennembrud var kommet for at  

   blive, og den kan genfindes hos forfattere som Selma Lagerlöf, Johannes V. Jensen 

  og Martin Andersen Nexø i de følgende år.” [2]

  http://www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=natu

  Enkel og overvældende god

  http://www.emu.dk/gym/fag/da/fagressourcer/modgenn.html

  Diskussion om afgrænsning af perioden

      http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=bang

      Mere af Herman Bang

5)      Modernismen

      http://da.wikipedia.org/wiki/Modernisme

      meget kort overblik

     http://www.leksikon.org/art.php?n=1761

      Overblik, svær

      http://www.da-net.dk/60erneNoter.htm#Den%20fantastiske%20fortælling

      Husk Seeberg, Rifbjerg, Villy Sørensen

      http://da.wikipedia.org/wiki/Klaus_Rifbjerg

      Om modernisten Rifbjerg.

6)      Post modernismen:

      http://da.wikipedia.org/wiki/Postmodernisme

      Godt overblik

      http://www.da-net.dk/80erne.html

      Dybgående

http://intranet.odensekatedralskole.dk/~CO/litthist%201980%20postmodernisme.htm

      Kort og interessant

       http://www.skole-biblioteket.ffw.dk/idebank/bladet/blad2000/nr8/008aakeson.htm

       Om Kim Fupz Aakeson

     http://www.danishliterature.info/2d9000c/Action/008/fid/127/lang/dk/GSID/4619227

      Litteratur af Aakeson

 

·         Læs om perioden før og efter, se i perspektiveringshæftet - er der en interessant udvikling mellem før – nu – efter. Har teksten noget med denne udvikling at gøre: teknisk, kunstnerisk, religiøst, ideologisk.

·         Læs flere tekster og find en markant tekst- en tekst, der siger noget og fortæller noget om den valgte periode. Er teksten evt. et modspil eller medspil til noget i tiden?

·         Lav en grundig analyse og fortolkning af novellen/digtet/sagprosaen m.v., som er valgt.

·         Læs om forfatteren, hvis en sådan findes, det i sig selv giver et perspektiv.

·         Er der særlige væsentlige begivenheder i perioden, der har påvirket hele perioden på alle områder - også på teksterne.

·         Når du har trukket periode, bør teksten kunne være et udtryk for perioden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har trukket: Folkevisen

 

 

·         Læs om folkeviser :

http://fc.silkeborg-gym.dk:4020/2y/folkeviser.htm

http://da.wikipedia.org/wiki/Folkevise

Her står de tørre facts med ypperlige henvisninger

http://viden.jp.dk/opfindelser/nomineringer/

http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm

Meget spændende side

·         Søg efter tekster på nettet fx:

http://fc.silkeborg-gym.dk:4020/2y/folkeviseside.htm

Rigtig god side med noter oh hjælp at få

·         Beskriv tiden (byer, riddere, kirken, det gudelige samfund – med megen overtro) og hvor og hvordan folkevisen (via de rejsende skjalde) blev brugt hos adlen som forlystelse og bal.

·         Gennemgå nøje den udvalgte folkevise. Slå alle ord op, du ikke forstår.

·         Lav et kort resumé. Dernæst vises, at man har forstået stroferne bl.a. ved at lave parafrase af de svære ord eller vendinger.

·         Lav en handlingsinddeling, hvor sammenhørende strofer knyttes sammen med en velvalgt overskrift.

·         Lav en kompositionsgraf og brug den til at fortælle om folkevisens særlige komposition og genre og fællesskab med triviallitteraturen.

·         Hvilken type folkevise er det? Hvilke behov dækker de forskellige typer?

·         Husk folkeviser som regel er episke!

·         Hvilke særlige rim er der?

·         Lav almindelig analyse og fortolkning, som bruges ved digte i almindelighed.

Personer, tid, sted og samfund, sproglige virkemidler, motiver og tema, problemer og løsninger, de fire fortolkningssynsvinkler.

·         Perspektiver til anden kendt folkevise.

·         Perspektiver til hvordan udviklede tiden sig væk fra folkevisernes middelalder?

·         Perspektiver til hvordan Gutenbergs trykpresse (1450) ændrede livet meget. Fortæl om,  hvordan det trykte ord kom ud overalt. Fortæl om, hvordan både avis og skønlitteratur begyndte at vokse frem efter denne tid dog med censurens begrænsninger under monarkierne, kom fx ind på Bibelens oversættelse fra latin til nationalsprog.

 

Hjælpemidler: NU Dansk Ord Bog. Politikken.  Ordbog over det Danske Sprog :

http://ordnet.dk/ods/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har trukket: Folkeeventyret

 

·         Læs  om folkeeventyret generelt

      http://www.eventyranalyse.dk/Definition%20folkeeventyr.php

      http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/eventyr/folkeeventyr/index.html#

      http://da.wikipedia.org/wiki/Eventyr

Definitioner på folkeeventyr

Sørg for at kigge efter de generelle træk, som disse eventyr besidder.

·         http://www.dafos.dk/brug-arkivet/kilder-online/folkeeventyr.aspx

Vigtig side om hvordan de danske folkeeventyr blev indsamlet

To bind online med gamle folkeeventyr – fantastisk. Find din historie her.

·         Læs om perioden

      http://fagweb.vuckolding.dk/ah/Dansk/litteraturhistorisk_oversigt%20ny.htm

       Her ses en oversigt, der placerer folkeeventyret i middelalderen og nedskrivning og      

        gendigtning under romantikken

·         http://www.hcandersen-homepage.dk/folkeeventyr.htm

Et folkeeventyr omskrevet af H.C. Andersen

·         Perspektiveringsmulighed: Eventyrets udvikling fra folkeeventyr til vor tid:

      http://home.scarlet.be/~giedoc/tino/indexeventyrgenren.htm

·         Vælg dine eventyr – find nogle med svag moralsk pointe fx Den Tapre skrædder og nogle med dybere mening eller med mulighed derfor, som man ser i fx Kong Lindorm. Udvælg et og går så i dybden hermed.

·         Analyse. Som al anden litteratur skal den forstås og fortolkes. Den er ofte meget episk, dvs med fremadskridende handling. Kom nu NED i teksten. Forslag:

1.      Resumé

2.      Genre.

3.      Fortæller.

4.      Komposition (ofte trivialkomposition)

5.      Generelle sproglige virkemidler.

6.      Særlige sproglige virkemidler for eventyr – se uddelte materialer[3]

       http://www.eventyranalyse.dk/Eventyr%20Sproglige%20virkemidler.php. Meget omfattende og holder sig ikke kun til eventyr.

7.      Motiver og tema.

8.      Fortolkningsmuligheder – alle fire gennemgås

·         Perspektivering. Kom nu OP af teksten.

1.      Sammenligning til fx H.C. Andersens kunsteventyr.

2.      Sammenligning til helt moderne eventyr- eller eventyrlignende fortællinger

Fx Kim Fupz Aakeson . Moderne filmeventyr. Spilleeventyr.Husk denne side:

                   http://home.scarlet.be/~giedoc/tino/indexeventyrgenren.htm

3.      Perspektiver til: Tiden, underholdningsværdi, betydning for opdragelse i  middelalderen og at det kristne livssyn underforstået.

 

·         Egen oplevelse, mening og holdning.

 

 

Jeg har trukket: Eventyr

 

·         Læs  om eventyret og folkeeventyret generelt

      http://www.eventyranalyse.dk/Definition%20folkeeventyr.php

      http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/eventyr/folkeeventyr/index.html#

      http://da.wikipedia.org/wiki/Eventyr

Definitioner på folkeeventyr

Sørg for at kigge efter de generelle træk, som disse eventyr besidder.

·         Find dit eventyr: http://www2.kb.dk/elib/lit//dan/andersen/eventyr.dsl/

            http://www.dafos.dk/brug-arkivet/kilder-online/folkeeventyr.aspx

Vigtig side om hvordan de danske folkeeventyr blev indsamlet

      To bind online med gamle folkeeventyr – fantastisk. Find din historie her.

Find dit eventyr. Alle H.C. Andersens eventyr – men i en svær udgave – husk du selv har dem, du fik dem for et par år siden

Grimms eventyr: http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/index?page=1

Vælg dine eventyr – Tag fx et dybt eventyr af H.C.Andersen fx Den lille havfrue, Grantræet, Klokken. Gå så i dybden hermed.

·         Læs om perioden:

      http://fagweb.vuckolding.dk/ah/Dansk/litteraturhistorisk_oversigt%20ny.htm

       Her ses en oversigt, der placerer folkeeventyret i middelalderen og nedskrivning og      

      gendigtning under romantikken

·         http://www.hcandersen-homepage.dk/folkeeventyr.htm

Et folkeeventyr omskrevet af H.C. Andersen

·         Perspektiveringsmulighed: Eventyrets udvikling fra folkeeventyr til vor tid:

·               http://home.scarlet.be/~giedoc/tino/indexeventyrgenren.htm

·         Analyse. Som al anden litteratur skal den forstås og fortolkes. Den er ofte meget episk, dvs med fremadskridende handling. Kom nu NED i teksten. Forslag:

1.      Resumé.

2.      Genre.

3.      Fortæller.

4.      Komposition (ofte trivialkomposition).

5.      Generelle sproglige virkemidler – H.C. Andersen bruger mange af disse.

6.      Særlige sproglige virkemidler for eventyr – se uddelte materialer[4]

       http://www.eventyranalyse.dk/Eventyr%20Sproglige%20virkemidler.php

       Meget omfattende og holder sig ikke kun til eventyr.

7.      Motiver og tema.

8.      Fortolkningsmuligheder – alle fire gennemgås.

·         Perspektivering. Kom nu OP af teksten.

1.      Sammenlignng til fx fx Grimms eventyr og ældre folkeeventyr

2.      Sammenligning til helt moderne eventyr- eller eventyrlignende fortællinger

Fx Kim Fupz Aakeson . Moderne filmeventyr. Spilleeventyr.Husk denne side:

                   http://home.scarlet.be/~giedoc/tino/indexeventyrgenren.htm.

3.      Tiden, underholdningsværdi, det skjulte budskab fx under enevælden.

·         Egen oplevelse, mening og holdning fx om eventyret som underholdning i en triviel verden, som flugt.

 

 

 

Jeg har trukket:  Drama

 

·       Hvad er et drama?

       http://en.wikipedia.org/wiki/Drama

       Siden er på engelsk, men OK – noget svær.

·         Find dit eget dramauddrag. Fx af Holberg , Kaj Munk

http://www.adl.dk/adl_pub/vaerker/cv/ff_vaerker_menu.xsql?ff_id=5&bogstav=&nnoc=adl_pub

En hel Holberg side:

http://bjoerna.dk/Holberg/paa-nettet.htm

Om Kaj Munks: Ordet

http://www.kum.dk/sw34246.asp

For tiden kan man se hele Parasitterne og Svend, Åge og Valdemar på Bonanza.

http://www.dr.dk/Bonanza/Bio/Drama

·         Gør rede for dramaets særlige situation: Manuskript, Skuespillere, scene og publikum.

http://hjem.get2net.dk/fdlskole.edu/dansk/tekstanalyse/Tekst/fikslut.htm#3.9.%20Dramaets%20særlige%20virkemidler

Min hjemmeside om dramaet, det er vigtigt, du kan dette.

Dette er forskellen mellem dramaet og al anden kunstart. Gør meget ud af dette.

·         Lav fx en analyse af:

1.      Resumé.

2.    Personer

3.    Komposition

4.    Motiver og tema

5.    Regibemærkningernes art og virkning

6.    Forestil dig selv som instruktør

7.    Fortolkning af dramaets budskab - alle fire

·         Perspektivering. Kom nu OP af teksten – ud af dette drama.

·         Se på det generelle i: Tiden/ perioden, underholdningsværdien.

·         Sammenlign til andre dramastykker og perioder fx Shakespeare og moderne drama fra tv-drama til filmens verden  fx Matrix

·         Egen oplevelse, mening og holdning til dramaets budskab som underholdning i en triviel verden, som flugt, som meningstilkendegivelse m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har trukket: Et digt/en sang/salmen

 

·         Læs lidt generelt om digtet/sangen/salmen

      http://da.wikipedia.org/wiki/Salme

·         Du får nok brug for hele den skønlitterære analyses begreber, du skal i hvert fald kigge efter dem. Så kan du indsnævre alt efter digtets behov.

·         Husk at redegøre for digtets særlige virkemidler: rim, koncentration, billedsprog.

  Se i tekstforståelsen/skønlitterær analyse:

http://hjem.get2net.dk/fdlskole.edu/dansk/tekstanalyse/Tekst/fikslut.htm#3.10.%20Digtets%20særlige%20virkemidler

Husk at det, vi normalt kalder et vers, er en strofe og det, vi kalder linje, er et vers.

·         Vi har altid brug for at få læst op og få genfortalt digtet med normalsprog, for at se om du har forstået det.

·         Placer det i dets periode.

·         Forslag til et minimum af analysedisposition:

1.      Resumé.

2.      Parafrase (oversættelse af svære steder).

3.      Opdeling i afsnit.

4.      Sproglige virkemidlers betydning fx parafrase af metaforer.

5.      Motiver og tema.

6.      Ideologiidentifikation (især i salmen til kristendommen).

7.      Fortolkning.

·         Perspektivering til perioden og til andre digte, som du har læst i din fordybelse, samt til digte vi har læst i fællesskab, til den litterære periode som digtet hører mest sammen med, til samfundets udvikling på dette tidspunkt, til billedkunsten.

 

·         Egen oplevelse, mening og holdning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har trukket: Novellen

 

·         Læs om novellen

 http://da.wikipedia.org/wiki/Novelle

 Og deres forskellige analyse modeller ud over vores egne

skønlitterære analyse:

http://hjem.get2net.dk/fdlskole.edu/dansk/tekstanalyse/Tekst/fik1del.htm#00%20om%20fortolkning%20skøn1

Og se på samlingen af hovedmodeller:

http://hjem.get2net.dk/fdlskole.edu/dansk/tekstanalyse/Tekst/fikmetoder.html#litteraturkritikkens%20metoder

Det kan fx være:

 http://da.wikipedia.org/wiki/Novelleanalyse

·         For det første skal novellen findes. Der er mange af slagsen, og man må læse rundt i flere.

·         Når den udvalgte er fundet skal den nærlæses meget grundigt. Prøv at forstå, hvad den går ud på i hovedtræk.

·         Ud fra dette kan du lave dit analyseredskab. Især her er du nødt til at udvælge det, der  særligt er brug for at forstå.

·         En minimums analyse kunne se sådan ud:

1.      Sproglige virkemidler, der understøtter budskabet

2.      Komposition

3.      Personer

4.      Motiver og tema

5.      Fortolkning

·         Perspektivering til perioden, til andre noveller du har læst i din fordybelse, til digte vi har læst i fællesskab.

·         Egen oplevelse, mening og holdning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har trukket: Sagprosa – artiklen

 

·         Du skal vide noget om det generelle for artikler. Det findes i hæftet tekstforståelse, afsnittet om artiklens begreber.

·         Du skal forstå det retvisende perspektiv og begrebet tendens.

·         Du skal vide noget om artikler generelt, altså avisens historie:

http://da.wikipedia.org/wiki/Avis

Man skal kunne avisens forskellige genrer:

http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik)"

Yderligere avislinks:

http://da.wikipedia.org/wiki/Fyens_Stiftstidende

http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=D9CF17E32B53865CC12570A0004FB633

Her er en spændende side:

http://www.da-net.dk/aviser.htm

Ret omfattende om alle avistyper og historisk fremstilling - meget interessant.

·         Fra avis til tv-avis er også relevant:

       http://www.entermag.dk/Default.aspx?ID=45&M=News&NewsID=1175

·         Artikler varierer meget derfor vil analysemodellen også variere. Tag det der ser mest lovende ud fra Tekstforståelse, sagprosa http://www.dalum-larsen.dk

En generel model er:

1.      Meddelelsessituationen.

2.      Roller.

3.      Kategori.

4.      Sagprosa type.

5.      Tomgang.

6.      Holdning.

7.      Argumentation.

             Udvælg de argumentationstyper, der passer bedst til din tekst.

8.      Talehandling.

9.      Ideologiidentifikation.

10.  Kritik.

Men nogle af disse er altid mere relevante end andre i den konkrete tekst.

·         Perspektivering til andre tekster, perioder, samfundsforhold m.v. Hvad betyder det at have pressefrihed?

 § 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. http://www.grundloven.dk/

·         Egen holdning – det eksistentielle spørgsmål.

 

Bemærkning: Bliv aldrig skuffet over det, der ikke er at tale om. Det er altid teksten, der er i centrum og ikke analyseredskabet. Find alt, det du kan finde, og brug tiden på det. Husk, at kritik også er ROS. ”Man kan se, at forfatteren gør sig umage for at se sagen fra flere sider.” Dette er også kritik – men positiv.

 

 

Jeg har trukket: Faktion

 

 

·         Du skal kende til din genre faktion:

http://da.wikipedia.org/wiki/Faktion

http://www.uvm.dk/gammel/uvdan_5s.htm

·         Du skal vide noget om det generelle for artikler. Det findes i hæftet tekstforståelse.

·         Du skal vide noget om artikler generelt, altså avisens historie:

http://da.wikipedia.org/wiki/Avis

http://da.wikipedia.org/wiki/Fyens_Stiftstidende

http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=D9CF17E32B53865CC12570A0004FB633

Her er en spændende side:

http://www.da-net.dk/aviser.htm

Ret omfattende om alle avistyper og historisk fremstilling - meget interessant.

·         Fra avis til tv-avis er også relevant:

       http://www.entermag.dk/Default.aspx?ID=45&M=News&NewsID=1175

·         Faktion varierer meget derfor vil analysemodellen også variere. Tag det der ser mest lovende ud fra Tekstforståelse, sagprosa http://www.dalum-larsen.dk

·         En generel model for faktion kunne være:

1.      Meddelelsessituationen.

2.      Roller.

3.      Kategori.

4.      Sagprosa type (sekundær sagprosa, faktion). Gør noget ud af  faktionen som  blandingstype og dens problemer i reklame og propaganda.

5.      Tomgang.

6.      Holdning.

7.      Argumentation (Vælg de argumentationstyper, der bedst passer til teksten).

8.      Talehandling.

9.      Ideologiidentifikation.

10.  Kritik.

Men nogle af disse er altid mere relevante end andre i den konkrete tekst.

Har du valgt reklamen som faktion, må du særligt se på denne som selvstændigt

område.

·         Perspektivering til andre tekster, perioder, samfundsforhold m.v. Hvad betyder det at udnytte sin pressefrihed til at fremstille propagandistiske politiske/religiøse materialer?

Hvad med reklamens etik og dens særlige situation. Hvilken rolle spiller dette tekstbegreb i vor tid? Hvilken rolle spillede den i enevælden?

Brug fx også Hitlers propagandamaskine og bevidste manipulation, som faktions eksempel.

·         Egen holdning

 

Bemærkning: Bliv aldrig skuffet over det der ikke er at tale om. Det er altid teksten, der er i centrum og ikke analyseredskabet. Find alt, det du kan finde, og brug tiden på det. Husk, at kritik også er ROS. ”Man kan se, at forfatteren gør sig umage for at se sagen fra flere sider.” Dette er også kritik – men positiv.

 

 

Jeg har trukket: Filmen

 

·         Du skal sætte dig ind i lidt historisk om filmen som medie og film i det hele taget. Hvordan har vi udviklet os frem fra lertavler til film?

     http://da.wikipedia.org/wiki/Filmhistorie

     http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_filmhistorie

 

·         Du skal kende til det filmtekniske. Brug siderne i Tekstforståelsen.

Her er en hjemmeside, der også fortæller om teknik og den gode film generelt:

http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomfilm/indhold.htm

·         Du skal vælge din film.

 

·         Forslag til disposition for en filmanalyse:

1.      Resumé.

2.      Genre (gys, science-fiction, action, komedie, drama m.v.).

3.      Filmtekniske iagttagelser:

·         Kameraføring.

·         Lyd.

·         Lys.

·         Dekoration.

·         Klipning.

·         Flashback? Hvordan?

4.      Motiver og tema – andre analysebegreber fra tekstforståelsen.

5.      Kritik

·         Skuespillerne?

·         Oplevelsen?

·         Var der udfald i oplevelsen? Hvorfor?

·         Samlede kunstneriske vurdering.

6.      Perspektivering til andre film vi har opgivet, du har set, i andre perioder, samfundsforhold m.v. Hvilken rolle spiller filmen i vor tid? Hvorfor bruges der milliarder på fladskærme, dvd’er osv. Perspektivering til andre tekster i andre medier: Bog, film m.v.  

7.      Egen holdning, tanker om film og personlig smag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har trukket: Reklamen

 

Der findes en del hjemmesider om reklame, som kan studeres:

http://www.leksikon.org/art.php?n=2142

http://www.vufintern.dk/danklk/Materiale1/model-reklame.htm

www.vognstoft.dk/.../Reklameanalyser/REKLAMEANALYSE%20Marianne%20Henriksen.doc

Her og andre steder kan man søge efter begreber. Herudover har man begreber i Tekstforståelse 2009 af Finn Dalum-Larsen

Ud fra Tekstforståelsen foreslås følgende analysemodel:

 

 

Jeg har trukket: Tegneserien

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Tegneserie

http://www.carl-barks.dk/default.asp?ID=917

http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_And

http://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Barks

http://donaldisme.dk/stamtrae.htm

http://www.opgavebutikken.dk/analysemodeller.htm#Tegneserier:

http://jesper.estrup.person.emu.dk/Dansk/analysemodeller/Tegneserier.pdf

Brug tegneserieanalysens hjælpemidler:  http://www.dalum-larsen.dk/dansk/Tegneserien/Total2009/tegneseriens_special_virkemidler.htm

Forslag til analysedisposition:

·         Indledning om tegneseriens historiske udvikling fra hulemaleriet til nu.

 

 

 

 

Jeg har trukket: Billede

 

 

Billedanalyse

Man kan tage udgangspunkt i nogle hjemmesider foreslået af EMU:

http://www.emu.dk/elever7-10/fag/dan/emner/billedanalyse/index.html

Nordjyllands kunstmuseum har denne fremragende side, der går igennem alle grundbegreber.

http://nordjyllandskunstmuseum.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=56

Billedanalysen ses på nærmere her:

http://www.billedguiden.dk/

Farveanalysen studeres her:

http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm

Alt dette og mere kan opsummeres. I ethvert billede kan man se på:

Indledende perspektivering:

indgået i?

Billedbeskrivelse

Formen, det tekniske arbejde med billedet:

Indholdet, billedets emne (motiver/tema) og variation i dette udtryk

Billedets genre

Todimensionelt (ægyptisk/græsk), perspektivbillede, realistisk, impressionistisk (lys og indtryk af motivet), symbolisme, ekspressionistisk (lys, egne sjælelige tilstande), fauvismen (regnbuens rene farver), kubisme (motiver bliver geometriske figurer fx Picasso), naivisme (barnligt – enkelt udtryk), futurisme (fart og teknik), surrealisme (drømmeagtigt, symbolmættet), socialrealistisk (skildre sociale misforhold/forhold i samfundet), abstrakt.

                      Man kan altså undersøge om billedet hører hjemme i en genre og i en tid. Nogle billeder udnytter flere perioders metoder eklektivt (dvs. de blander fx Frello, der blander det sociale/politiske med det symbolske (surrealistiske) og realismen.

Fortolkning af billedet

Hvad mon kunstneren vil sige med dette billede? Hvilke indtryk skaber det i mig

Afsluttende perspektivering

Billedet sammenlignes med andre billeder, evt. variation af samme tema, dermed ses det pågældende billedet mere klart. Der kan perspektiveres til tidsånden indenfor den periode billedet er en repræsentant for. Vil jeg have det hængende på væggen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Perspektivering til kunstens betydning i samfundet og herunder billedets værdibestemmelse i indtryk og penge. Fortæl fx om markedsfunktionerne fx: kan en Van Gogh koste 200 millioner kr.

 

Referencer

Falk - Rønne, Eyvind: At se på kunst. 1965, København, Nyt Nordisk Forlag.

Schwalbe, Ole: Se på kunst. 2. oplag 1972, København, Borgens forlag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



[1] Hjælpemidler: NU Dansk Ord Bog. Politikken.  Ordbog over det Danske Sprog : http://ordnet.dk/ods/

 

[2] http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Moderne_Gennembrud

[3]  Larsen, Skønlitterær analyse, eventyrets særlige hjælpemidler

[4]  Larsen, Skønlitterær analyse, eventyrets særlige hjælpemidler