Indføring i engelsk grammatik for folkeskolen 2. del.

af Finn Dalum Larsen copyright 1999


Indhold


Typiske fejl i engelske stile


1. Navneord
 1. Uregelmæssigt flertal anden ændring end forventet fx y->ie,
 2. Uregelmæssigt flertal ændres ikke i flertal
 3. Flertals s mangler
 4. Ejefald mangler 's,
 5. Brugt 's-form, brug of-form, det er ikke person
 6. Brugt of-form, brug 's-form, det er person eller kæledyr
 7. Der sættes kun ', når ordet har flertals s i forvejen

2. Udsagnsord
 1. Mangler s i nutid efter 3. person ental
 2. Ikke -s på i 3. person DATID.
 3. Regelmæssigt udsagnsord i datid -> tilføj -ed.
 4. Regelmæssigt udsagnsord i datid, ender på y -> tilføj -ied.
 5. Uregelmæssigt udsagnsord i forkert udgave = slå det op igen.
 6. Forkert form af to be
 7. Forkert form af to do
 8. Forkert form af to have
 9. Was/had fejl
10. Are-is/have-has fejl
11. Glemt omskrivning med to do i not-sætning
12. Kun do sættes i nutid/datid
13. Glemt omskrivning med to do i spørgende sætning
14. Glemt ing-form på andet udsagnsord
15. Forkert sammensætning med -ing
16. Brugt simpel tid -> brug udvidet tid
17. Brugt udvidet tid-> brug simpel tid
18. Find bedre fremtidsform, der rammer mere præcist
19. Bruges ikke fremtid i tid-betingelsebisætning.
20. Tidsplan, køreplan bruger ikke fremtid
21. Forkert brug af shall/will.

3. Kongruens
 1. Pas på grundled er 3. person ental
 2. Pas på grundled står i flertal
 3. Anybody, anything m.v altid ental
 4. Omvendt ordstilling

4. Tillægsord
 1. Ordet har mere end tre stavelser brug more og most
 2. Uregelmæssig gradbøjning
 3. Brug støtteord
 4. Skrives med stort som navneord

5. Biord
 1. Det er et biord-> tilføj -ly
 2. Ikke biord, men tillægsord -> fjern -ly.
 3. Ægte biord intet -ly.
 4. Skal stå efter udsagnordet er mådesbiord
 5. Forkert placering af biordet
 6. Forkert betydning af biordet

6. Stedord
 1. Spørgende stedord
 1. Brug who ved person.
 2. Brug which ved begrænsede muligheder.
 3. Brug what ved ubegrænsede muligheder
 2. Henførende stedord
 1. Dyr og ting, brug which.
 2. Person, brug who
 3. Person + genstandsled, brug whom
 4. Ejefald, brug whose
 5. Brug any i spørgende og nægtende sætninger.
 6. Brug som i fremsættende sætninger.

7. Forholdsord
 1. Forkert tidsforholdsord
 2. Forkert forholdsord
 3. Brug aldrig forholdsord og that, det er forbudt

8. Artikel
 1. Forkert brug af little, a little, few, a few

9. Bindeord
 1. Brug as i stedet for when
 2. Brug when i stedet for as

10. Forskellige småproblemer
 1. Forkert ændring af y
 2. Problem med brug af it

11.Tegnsætning
 1. Intet komma
 2. Indsæt komma

12. Stavefejl
 1. Jeg = I ikke i.
 2. Almindelig stavefejl -> Slå ordet op.
 3. Opslagsfejl. Du har slået op, men valgt forkert ord.
 4. Sprogforveksling -> Ordet er tysk, dansk, e.l-ikke engelsk.
 5. Konsonantfordobling mangler.
 6. Stort bogstav.
 7. Skrives i 2 ord.
 8. Sammentrækningsfejl


Engelske  oversættelsesstile

Indhold

 1. Drengen fik ikke pengene
En dreng mistede engang mange penge ved at fortælle noget, der ikke var sandt. Han var på vej hjem fra skole en dag, da han så en bonde, som, fordi han var til hest, ikke kunne åbne et led. Drengen åbnede hurtigt ledet, så at bonden kunne ride igennem det. Han takkede drengen og spurgte ham, hvad han hed, og hvor hans far boede. Drengen svarede, at hans navn var John Green, og at hans far var købmand i Duke street i London. "Jeg skal ikke glemme dig," sagde bonden til sidst. Da drengen var alene lo han ved sig selv, for han hed ikke John Green og hans far boede ikke i Duke Street.
 Nogle år senere lo drengen imidlertid ikke, da han hørte, at bonden var død og havde efterladt en stor sum penge til en ung mand, John Green, hvis fader var købmand i London. Han var meget ked af, at han ikke havde fortalt bonden sit virkelige navn, for naturligvis kunne han ikke få pengene nu.

til hest, on horseback, led, gate, ved, to

 2.  Ærlighed varer længst
Engang var der i Scotland en fattig mand, som kun havde een ko. Om vinteren var det ofte vanskeligt for ham at skaffe føde til koen, og en vinter, da der var meget sne, så han, at, hvis han ønskede at beholde sin ko, måtte han stjæle føde til den, En nat gik han til sin nabos gård og begyndte at tage hø fra en stor høstak. Lidt efter standsede han imidlertid og begyndte at tænke over, hvad han var ved at gøre. Til sidst, sagde han til sig selv: "Ærlighed varer længst; min ko må dø." Så kastede han alt høet tilbage igen og gik hjem i seng.
 Næste dag kom hans nabo til hans hus, og til den fattige mands overraskelse bragte han ham en hel del hø. " Du ser," sagde han, "at ærlighed varer længst; din ko skal ikke dø." Om natten havde naboen set ham stå bag ved høstakken og da han hørte, hvad han sagde til sig selv, havde han besluttet at hjælpe ham.

ærlighed varer længst, honesty is the best policy, at skaffe, to find
gård, farm, høstak, haystack, over, of
 

 3. Hvordan den irske skoledreng nåede skolen
En vintermorgen kom en dreng til skole en halv time for sent. Det var i Irland for nogle år siden. Så snart som drengen var kommet ind, sagde læreren:" Kom her, Pat, og sig mig, hvorfor du er kommet så sent i dag. Sov du for længe i morges?"
 Pat var en fattig dreng, hvis klæder ikke var meget bedre end klude; men han var en dygtig dreng, der altid kunne finde et svar. Han gik hen til læreren og svarede høfligt:"undskyld, hr. Jones; jeg sov ikke for længe;jeg var ude af sengen før kl. 6; men vejen var så glat i dag, at jeg gled to skridt tilbage, når jeg tog et skridt fremad."
 "Ser du ikke Pat, på den måde," sagde læreren, "at på den måde ville du aldrig nå skolen?"
 "jo, jeg forstod det," var drengens hurtige svar. "Og så vendte jeg mig om for at gå hjem; men som de ser, var resultatet, at jeg nåede skolen.
klude, rag, glat, slippery, at glide, to slip, skridt, step
 
 

 4. Den irske kusk og hans hest
En dag i begyndelsen af det nittende århundrede, da folk endnu rejste i lukkede vogne, trukket af en eller flere heste, kørte en sådan vogn, fuld af rejsende, op ad en høj i Irland. Da vognen var tung, sprang kusken ned og gik ved siden af hesten, som var meget trært. Nogle af folkene i vognen var faldet i søvn, andre snakkede sammen, og ingen af dem bemærkede, at vognen kørte meget langsomt.
 Lidt efter åbnede kusken vogndøren og lukkede den igen med stor støj. Han gjorde det to eller tre gange, indtil nogle af de rejsende vendte sig vredt om og spurgte ham, hvorfor de forstyrrede dem på den måde. "Tal ikke så højt, eller hesten vil høre dem," svarede manden. "Hver gang den hører døren, tror den, at en af de rejsende er ved at stå ud for at gå op ad højen, og det sætter dens humør i vejret."
 Nu forstod de rejsende, hvad kusken ønskede, og de stod alle ud og gik hele vejen til toppen af højen.

kusk, driver, lukket, covered, at forstyrre, to disturb, at stå ud, to get out
at sætte ens humør i vejret, to raise one's spirits

5. Den mærkelige banken
En aften blev en herre, som boede alene i et hus på landet, vækket af en banken på sin sovekammerdør. Han råbte:"Hvem er der?"Men der var intet svar. Dette hændte to eller tre gange. Til sidst sprang herren ud af sin seng, løb til døren og åbnede den, men der var ingen uden for døren.
 Mange folk ville måske have troet, at det var et spøgelse og ville være blevet forskrækket, men manden var ikke bange. Han tog hurtigt sine klæder på og lagde sig ned på gulvet tæt ved døren for at lytte. Nogen tid efter var der igen nogen, der bankede, og han kunne da høre, at det var på den nederste del af døren. Da han nu åbnede døren, så han en mus, som prøvede at få et langt ben ned i sit hul, og hver gang den rykkede i det, rørte det ved døren. Så forstod han, hvorfor han havde hørt den mærkelige banken.

banken, knock, spøgelse, ghost, tæt ved, close to, nederste, lowest
at rykke, to jerk, at røre ved, to touch
 

6. Juristen og røveren
For nogle år siden var der mange røvere i Irland. Folk blev meget ofte plyndret og dræbt på vejene ude  på landet, og undertiden kom røverne også til byerne. En aften, da det allerede var mørkt, var en ung jurist på vejen til sit hjem i Dublin. I nogen tid var han alene på gaden, men pludselig mødte han en mand, som standsede ham og spurgte, hvor meget han ville give ham. Da juristen var sikker på, at manden var en røver, svarede han:"Det gør mig ondt, at jeg ikke kan give dem noget, for jeg har ingen penge; men lad os dele, hvad jeg har." Idet han sagde dette, trak han en revolver op af sin lomme. "Der er seks patroner i denne revolver; jeg vil give Dem tre af dem, og - " Det var ikke nødvendigt at sige mere, for manden løb bort, så snart juristen begyndte at tale om patronerne.

jurist, lawyer, røver, robber, at plyndre, to plunder, ude på, in
at dele, to share, revolver, revolver, op, out, patron, cartridge
 
 

7. Det musikalske æsel.
Den berømte amerikaner, Benjamin Franklin, som levede for to hundrede år siden, fortæller følgende morsomme lille historie.
 Han besøgte engang en fransk dame, der boede på landet.  Denne dame havde en meget smuk stemme, og hun sad ofte ved sit piano og spillede og sang.  Hver gang hun begyndte at synge, kom et æsel hen til vinduet, hvor det stod og lyttede til hendes sang.
 Den dag Franklin besøgte hende, bad han hende også synge.  Det gjorde hun, og snart kom æselet hen til vinduet. Den melodi, som damen sang, må have behaget dyret meget.-, for da det havde lyttet nogle få sekunder, forlod det sin plads uden for vinduet og gik til den åbne dør og ind i stuen.
 Damen så det ikke, men fortsatte med at spille og synge. Æselet gik hen til pianoet bag ved hende, og her begyndte det at skryde. Naturligvis blev damen meget forskrækket; men Franklin lo og førte det musikalske æsel ud.

 musikalsk, musical. - æsel, donkey. - den dag, on the day. melodi, tune. - at skryde, to bray.

8. Da præstens hest væltede vognen.
 En præst, som boede på landet, købte engang en meget ung hest.  Nogle dage efter, da ban kørte igennem landsbyen, mødte han doktoren.  Han standsede straks og sagde: »Jeg har fået en ny hest, som er en god løber.  Kom med mig!« - »Ja, tak,« svarede doktoren, og de kørte af sted i det smukke vejr.
 Hesten viste snart, at den kunne løbe hurtigt.  Den løb  løbsk, og præsten kunne ikke standse den.  Til sidst væltede den vognen, så at både præsten og doktoren faldt i grøften.  Doktoren rejste sig og sagde vredt: »Hvorfor inviterede De mig til at køre med Dem med sådan en hest?«
 Præsten, der også var kommet op af grøften, så på den anden og sagde med et smil: »Vi var heldige denne gang; vi kunne have brækket en arm eller et ben. - Jeg tænker, at De nu forstår, hvorfor jeg holder af at have en læge med mig, når jeg kører med min ny hest.«

præst, clergyman. - at vælte, to upset. - at løbe løbsk, to bolt. - grøft, ditch. - op, out. - heldig, lucky.

9. Den gamle mand og fårene.
En hyrde drev engang en flok får til marked i en lille by i England.  Da han så, at de skulle til at dreje ned ad en forkert gade, bad han en gammel mand, som arbejdede her, om at standse dem.  Manden gjorde, hvad han kunne, og løb op og ned foran f årene.  Der var imidlertid ét af dem, som han ikke kunne standse på denne måde; derfor tog han en lang stok og holdt den ud foran det, to fod overjorden.  Fåret betænkte sig et øjeblik og sprang så over stokken; og hurtigt fulgte resten af fårene det.
 Den, som har haft noget at gøre med får, ved, at hvor ét af dem går, vil de andre følge.
 Da de alle var sprunget over stokken, var den gamle mand snavset fra hoved til fod.  Han forstod ikke, hvorfor alle folk stod og lo ad ham, for han havde været så ivrig, at han ikke vidste, hvor snavset han var.

 hyrde, shepherd. - fiok,.flock. - at betænke sig, to hesitate. - den, he. - ivrig, eager.
 
 
 

10. En tapper dreng.
En dag, da vejret var smukt, sagde tre små børn til deres moder: »Må vi gå ud på marken og lege?«
 »Nej, jeg tør ikke lade jer gå alene,« svarede hun.  Så sagde deres store broder John, som var fjorten år gammel: »Jeg vil gå med dem og se efter dem.« De gik af sted og kom snart ud på marken, hvor de begyndte at lege.  Pludselig så de en tyr komme løbende hen imod dem.  Det var umuligt for de små børn at løbe så hurtigt, at tyren ikke kunne indhente dem.
 Men John gav ikke op. »Løb hjem, så hurtigt som l kan,« råbte han til dem.  Så snart børnene var begyndt at løbe, tog han sit røde halstørklæde og svingede det, medens han løb til den anden side.  Dette fik tyren til at følge ham, men John nåede en stente, som tyren ikke kunne komme over, og således reddede han både sig selv og børnene.

en tyr, a bull. - at indhente, to run down. - et halstørklæde, a scarf. - at svinge, to wave. - en stente, a stile.

11. Manden og skomageren.
En mand på landet ville gerne have et par nye sko.  Da den nærmeste skomager boede i en lille by omtrent tre mil fra hans hus, besluttede han at sende en dreng, som somme tider hjalp ham i marken, til byen for at købe skoene.  Han tog derfor mål af sin fod og bad drengen vise det til skomageren.  Imidlertid skete der noget, så at drengen måtte blive hjemme, og manden tog selv afsted.
 På vej til byen standsede han pludselig og udbrød: »Jeg har glemt målet hjemme.« Han gik hurtigt tilbage til sit hus og fandt målet, og en time senere var han i butikken.  Det var temmelig sent nu, da han havde gået halvanden mil mere end nødvendigt.
 Da han fortalte skomageren, hvad han havde gjort, begyndte denne at le.  Manden forstod ikke, hvorfor han lo.  Men da skomageren spurgte: »Tror De ikke, at Deres egen fod er til mere nytte end målet?« forstod han, hvor dum han havde været.

at tage mål, to take a measure. - at tage af sted, to set Off. nødvendigt, necessary. - til nytte, of uge. - dum, stupid.

12. Han havde ikke travlt.
Bill var landmand. Han havde været syg i nogen tid, da hans gode ven og nabo, som hed Jim, en dag besøgte ham. De satte sig begge og begyndte at tale om Bills sygdom og om, hvad der var sket i landsbyen.
Da de havde siddet og falt sammen i nogle minutter, sagde
Jim trist: »Jeg havde noget at talt; med dig om -.«
 »Lad mig høre, hvad der er i vejen, så skal jeg prøve at hjælpe dig,« svarede Bill straks.
 »Jeg ville spørge, om jeg kunne låne din store vandtønde og
vognen.«
 »Ja, hvis du vil tage dem selv.  Jeg er bange for, at jeg er for træt til at hjælpe dig med det.«
 »Og så vil jeg spørge, om jeg også må låne din hest og nogle spande.«
»Selvfølgelig!  Jeg er kun glad ved at kunne låne dig noget.
Men sig "g, hvorfor ønsker du alle disse ting?«
 »Jeg skal sige dig,« var Jims rolige svar, »vores hus brænder, og jeg vil prøve at redde det.«

så, and. - en vandtønde, a water-cask. - en spand, a bucket. at redde, to save.
 

13. De tre landmænd.
For otte år siden besøgte jeg nogle venner i Canada.  Jeg tilbragte to uger i en landsby, hvor jeg traf tre danske landmænd.
 Da de havde boet der i toogtredive år, ønskede de naturligvis at høre en mængde om Danmark.  Jeg fortalte dem alt, hvad jeg kunne; men det var vanskeligt at få dem til at fortælle om sig selv.  Jeg brugte imidlertid mine øjne, og inden længe kendte jeg dem godt.
 Den ene af dem arbejdede fra morgen til aften, og han syntes, at han aldrig havde haft tid til at hvile.  Hans nabo stod også tidligt op, og så arbejdede han til tolv.  Om eftermiddagen blev han ved til klokken seks.  Om aftenen besøgte han de andre, eller han blev hjemme og læste en god bog.  Den tredje holdt ikke af at arbejde for meget; han stod ofte med hænderne i lommen uden at gøre noget som helst.
 Da jeg forlod landsbyen, vidste jeg mere om dem, end de troede.

inden, befare. - Talordene skrives med bogstaver.

14. En dygtig høne.
En amerikaner kørte en dag ad en irsk vej og så en bonde stå uden for sin gård.  Han sagde til kusken, at ban skulle standse, og gik hen til bonden.  De talte om vejret og andre ting, og så spurgte amerikaneren irlænderen: »Holder De høns?« »Ja, vi gør,« var svaret. »Hvor mange æg lægger hver høne?« »Den lægger fire eller fem om ugen.« »Ih,« svarede amerikaneren, »Deres høns burde lægge 365 æg om året.  Jeg har høns, der lægger to æg hver dag.  Jeg anbragte tredive æg under en af dem, og den udrugede tredive kyllinger!«
 »Nå,« sagde irlænderen, »jeg har en almindelig høne, og en dag, jeg kastede noget savsmuld på jorden, spiste den det og
lagde en planke!  Og jeg anbragte den planke under den, og den udrugede et bord og tolv stole!  Og tre dage senere. . .«
 Men nu var det for meget for amerikaneren.  Han sagde farvel, gik tilbage til vognen og kørte hurtigt videre.

en kusk, a driver. - at anbringe, to put. - at udruge, to hatch out. - almindelig, common. - savsmuld, sawdust. - en planke, a plank.

15. En tapper dame.
Her er en af de mange historier, som fortælles om helte og om, hvad de har gjort. De fleste, vi hører om, er mænd, men denne historie er om en af de mange ukendte kvinder.
 Det var i en lille landsby i Frankrig for omkring hundrede år siden.  Der var et frygteligt angreb af tyfus.  Det brød ud i et hus, hvor der var elleve personer.  Men nogle dage senere var kun faderen og fire børn i live.  De andre var døde.
 Ingen turde komme nær huset, og alle de sygeplejersker, som blev bedt om at hjælpe, svarede, at de. ikke ville risikere deres liv.  Men til sidst tilbød en dame, som havde hørt om de stakkels mennesker, at hjælpe dem.  Hun sagde kun: »Når jeg kan hjælpe andre mennesker, frygter jeg ikke døden, men stoler på Gud.« Og hun gik ind i huset og hjalp dem.  Et af børnene døde, men hun frelste faderen og de tre andre børn.
 Folk i landsbyen taler endnu om den tapre dame.

angreb af tyfus, attack of typhus. - sygeplejerske, nurse. ~ at risikere, to risk. - at stole på, to trust in.

16. Hertugens broder.
En tigger stod uden for et hus, i hvilket der boede en hertug.  Han gik hen til døren og ringede på klokken.  En tjener åbnede døren og spurgte ham, hvem han var, og hvad han ønskede. Tiggeren sagde, at han var en broder til hertugen og ønskede at tale med ham. Tjeneren skulle lige til at sende ham bort; men da han tænkte, at der måske kunne være noget sandt i, hvad manden sagde, viste han ham ind i et værelse.  Tiggeren satte sig i en behagelig stol, og lidt efter kom hertugen ind i værelset.  Han blev temmelig forbavset ved at se tiggeren sidde i stolen og spurgte ham: »Hvorfor sagde De, at De var min broder?« »Alle mænd er brødre,« svarede tiggeren. »Vi stammer alle fra Adam, og derfor er jeg Deres broder.« »Meget sandt,« svarede hertugen og gav tiggeren en penny, idet han sagde: »Her er en penny til Dem.  Hvis alle Deres brødre giver Dem en penny, vil De være rigere end hertugen.«

en hertug, a duke. - en tigger, a beggar. - behagelig, comfortable. - vi stammer fra, we are descended from.

17. Officeren fra kystvagten og smugleren.
For mange år siden var der mange smuglere på kysten af Dorsetshire.  En dag red en officer fra kystvagten ned til havet.  Da han havde nået toppen af en bakke, så han en mand komme hen imod sig med en stor sæk på ryggen.  Officeren standsede sin hest og spurgte manden, hvad han havde i sækken.  Manden svarede: »Jeg ved ikke, hvad det er; men en af Deres mænd fandt sækken i morges, og han sagde til mig, at jeg skulle bringe den til Dem.  Jeg er glad for, at jeg mødte Dem, da sækken er meget tung.« Officeren gav nu manden en shilling og sagde til ham, at han skulle bringe sækken til toldstationen.  Manden takkede ham og gik videre; men da officeren om aftenen var kommet tilbage til toldstationen og spurgte, hvor sækken var, fortalte de ham, at ingen sæk var blevet qfleveret der.
 Nu forstod officeren, at den mand, han havde givet en shilling, var en smugler.

en kystvagt, a coast-guard. - en smugler, a smuggler. - en sæk, a sack. -en toldstation, a coast-guard station. - aflevere, deliver.

18. Den dovne irlænder.
Dette er en historie om en irlænder, som ikke holdt af at arbejde.  Men somme tider måtte han gøre det, og en dag blev han sat til at grave en brønd.
 Da han havde gravet omkring tyve fod, blev det mørkt, og han gik hjem.  Næste morgen, da han stod op, fandt han, at brønden var faldet sammen.  Han så sig om, og da han ikke så nogen, tog han sin frakke og hat af og hængte dem på et træ nær brønden.
 Så skjulte han sig i nogle buske og ventede for at se, hvad der ville ske.
 Kort tid efter opdagede naboerne, at brønden var faldet sammen, og da de så irlænderens frakke og hat, antog de, at han var nede i brønden.
 De begyndte straks at grave, og snart havde de fået den løse jord op af brønden.
 Lige da de nåede bunden og undrede sig over, hvor irlænderen var, kom han hen til dem og takkede jern, fordi de havde hjulpet ham.

at sætte til, to set to. - en brønd, a well. - sammen, in. - løs, loose. - op af, out of. - en bund, a bottom.
 
 

19. Den kloge høne.
Mens vi sad og talte om kloge dyr, sagde den langhårede mand: »Jeg kan fortælle jer, at min onkel har en høne, som aldrig lægger æg om søndagen.«
 Nogle af de andre troede ham ikke; men han sagde, at det var sandt, og en af hans venner mente, at det var muligt, for han havde hørt om dyr, der kunne tælle.
 Okser, der bruges som trækkraft i fremmede lande, bliver drevet rundt hundrede gange, og så hviler de i ti minutter.  Når et par måneder er gået, vil okserne standse uden at få besked.  Og han mente, det var, fordi de kan tælle.
Men hvorledes kan en høne, selv om den kan tælle til syv, vide, at den ikke må lægge æg om søndagen?
 Det var mere, end han kunne forstå.
Men den langhårede mand gav forklaringen, før han gik: »Jeg tænker, det er, fordi den gamle høne ikke lægger æg på nogen dag og ikke har gjort det i to år.«

som trækkraft, as the motive power. - uden at få besked, without being told. - en forklaring, an explanation.

20. Han forstod spøgen.
Kaptajn Smith og kaptajn Brown lavede ofte løjer medhinanden.  En dag, da de spiste til middag samtnen med et stort selskab på et hotel, blev kaptajn Smith kaldt ud af værelset.  Han rejste sig, gik hen til døren og skulle til at gå ud, da kaptajn Brown råbte til ham.  Smith kom tilbage og jænede sig over sin ven for at høre, hvad han ønskede at sige. »Jeg ville spørge dig,« hviskede Brown, »hvor langt du ville være kommet, hvis jeg ikke havde kaldt dig tilbage.«
Smith forstod naturligvis, at den anden havde håbet, at han ville blive ærgerlig over denne spøg, men han viste ikke noget tegn på irritation.  Han stak hånden i lommen, som om han ville tage sin tegnebog frem, og sagde med høj stemme, så at alle de andre kunne høre det: »Jeg er ked af, at jeg ikke kan låne dig en tikroneseddel, da jeg har efterladt min tegnebog på mit værelse.«

at lave løjer med, to play tricks on. ~ at hviske, to whisper. ærgerlig over, annoyed at. - en tegnebog, a wallet. - en tikroneseddel, a ten shilling note.

21. Den ny bil.
Hr. Jones boede på landet omkring fyrre miles fra Milford.  Hans bil var meget gammel, og han blev derfor meget glad, da han en dag fik et brev, at nu kunne han hente en ny.
 Næste morgen tog han til byen med sin kone, og da de så den ny bil, var de enige om, at den ikke kunne være bedre.  Hr.  Jones solgte den gamle og gik hen for at betale nogle penge på en vens kontor.  Han gik også til nogle butikker for at hente et par pakker, før han tog hjem.
 Da han var på vej hjem i sin ny bil, slog det ham pludseligt, at han havde glemt noget; men han vidste ikke, hvad det var.  To gange standsede han, talte sine pakker og så i sin lommebog, men til sidst slog han sig til tåls med, at han havde alting med sig.
 Da han nåede hjem, kom hans datter løbende ud i haven, men standsede med et overrasket udtryk og udbrød: »Men far, hvor er mor?«

at være enige om, to agree. - hen, oversættes ikke. - en pakke, a parcel. - at tælle, to count. - at slå sig til tåls med, to decide.
 
 

22. En klog hund.
En englænder var engang i Paris og havde sin store hund med sig.  En dag ønskede han at se en af byens parker; men opsynsmændene fortalte ham, at hunde ikke måtte komme der; derfor måtte han efterlade dyret i opsynsmændenes varetægt.
 En halv time senere kom herren tilbage og sagde, at han havde mistet sit lommeur. »Der må være tyve i parken,« sagde han, »men min hund vil snart finde den mand, der har stjålet mit ur.«
 Opsynsmændene troede ikke, at hunden kunne finde tyven; men de gav herren lov til at tage den med ind i parken og lade den prøve.  Han fik snart hunden til at forstå, hvad han havde mistet, og efter at have løbet omkring i parken i nogle minutter standsede den foran en mand, idet den gøede højt.  Nu vidste herren, at denne mand var tyven, og i hans lommer fandt opsynsmændene herrens lommeur og seks andre ure.

en opsynsmand, a parkkeeper. - varetægt, care. - at gø, to bark.

23. Den unge Churchill.
For nogle år siden sad to meget gamle lorder i dybe stole i deres klub i London med næsen begravet i deres avis.  Pludselig gik døren op, og en temmelig svær herre med en stor cigar i munden trådte ind, gik hen til et bord, på hvilket der lå nogle aviser, tog en af dem, satte sig øg begyndte at studere den ledende artikel.
Den ene af de to gamle lorder så på ham i flere minutter.  Så hviskede han til sin nabo: »Er det ikke den unge Churchifl derovre ?«
Den anden, som var faldet i søvn, vågnede op, da han hørte sin vens stemme, så sig om og spurgte: »Hvem mener du?« »Jeg synes, jeg har set den fyr et eller andet sted,« sagde den første. »Kender du ham ikke?«
Først rystede lord nununer to på hovedet, men så udbrød han pludselig: »Jo, det er den unge Churchill.  Jeg kendte ham ikke straks.  Jeg har ikke set ham siden boerkrigen.«

den, oversættes ikke. - svær, stout. leading article. - at hviske, to whisper. War.

24. Reddet af en delfin.
En englænder havde engang en mærkelig oplevelse.  Han havde boet i Amerika i mange år og var blevet meget rig.  Han var nu på vej tilbage til England og havde alle sine penge med sig.
Da skibet var nær ved den engelske kyst, faldt noget tungt ned og lavede et hul i det, og vandet begyndte at strømme ind.  Sømændene prøvede at pumpe det ud igen; men de kunne ikke pumpe det ud så hurtigt, som det kom ind, og de troede, at de aldrig ville nå land.
 Men pludselig holdt vandet op med at strømme ind; alle var forbavsede; for de vidste ikke, hvad der var sket.  Da alt vandet var blevet pumpet ud, fandt de, at en delfin havde presset sig ind i hullet og således frelst skibet fra at synke.
 Den rige mand byggede en skole i Bristol, og drengene i den skole bærer stadig en messing-delfin på deres huer, fordi delfinen reddede skibet, der førte manden og alle hans penge hjem til England.

en delfin, a dolphin. - en oplevelse, an experience. - at strømme, to pour. ~ at pumpe, to pump. - at presse sig, to squeeze oneself. - messing, brass.
 
 
 

25. Den skarpe tunge.
John, som er fire år gammel, er en meget sød lille dreng.  Jeg er sikker på, at alle, der kender ham, holder af ham.  Han siger mange morsomme ting, som får os til at le.  Men somme tider siger han noget, som han har hørt, men som vi ikke ønsker, han skal gentage.  Nu skal jeg give jer et eksempel:
 Kort tid før jul havde hans tante Maria besøgt John og hans forældre.  Hun talte meget og kritiserede næsten alle mennesker.  Da hun var rejst, sagde Johns fader: »Tante Maria har en meget skarp tunge!« John hørte dette, men sagde ingenting.
 l forgårs kom tante Maria igen, og mens John legede i sit eget værelse, sad hans moder og tanten og talte sammen i spisestuen.
 Pludselig gik døren op, og John trådte ind med et stykke reb i hånden og bad sin tante om at skære det over.  Da hun sagde, at hun ingen kniv havde, svarede John: »Du kan bruge din tunge, for fader siger, du har en skarp tunge!«

en tunge, a tongue. - at kritisere, to criticize. - et reb, a rope. over, skal ikke oversættes.

26. Hvorfor han ikke holdt af at flyve.
To gamle arabere sad og talte sammen på en restaurant.
 »I næste uge bliver jeg nødt til at rejse til Cairo,« sagde Achmed; »det vil blive en lang rejse; først må jeg tage med bil til Beirut, så med skib til Alexandria og til sidst med tog til Cairo.«
 »Hvorfor flyver du ikke?« spurgte hans ven, »der er flere maskiner hver dag, og det tager kun et par timer.«
 »Nej,« svarede Achmed og rystede på hovedet, »jeg kan ikke lide at flyve; man hører så meget om maskiner, derfalder ned, og passagerer, der bliver dræbt.«
 »Tænk ikke på det,« sagde den. anden, »nutildags flyver alle mennesker, og husk, at det er Allah, der bestemmer, hvornår du skal dø; enten du er på jorden eller i luften, vil du dø, når din time er kommet.«
 »Ja,« sagde Achmed, »det ved jeg, og jeg tænker ikke på mig selv; men sat, at pilotens time er kommet, mens vi flyver.«

en araber, an Arab. - en maskine, an aeroplane. - at falde ned, to crash. - enten, whether. - at sætte, to suppose.


 Engelske Fristile

Indhold
8.klasse. Hver stil på max 150 ord.

1. What does it mean to be a good friend?
2. How do you spent your leisure time?
3. Make a description of your room.
4. The man looked at her with hateful eyes......continue the story.
5. Now they travelled at the speed of light - warpspeed 10 - could they get their in time?
    Continue the story.
6. Dear friend, ......... make a letter to your penfriend.
7. How do you become a successful citizen?
8. Choose a subject to your own liking.
9. What are the most difficult things for young people today?
 
 
 
 
 

Elevens navn: ___________________________________ Klasse: __________________.
 
 



 
Indhold

 Referenceliste


Bolbjerg, Alfred: Engelsk stileøvelse. Johs. Marckers boghandel, 1946, København.
Bøgh, Jens og Jørgen Hovgaard: Fejlstøvsugeren. Musagets New Materials, 1987, Vejle.
Christensen, Svend og Rasmussen, Gerhard: Lærebog  i skriftlig engelsk for realskolen.
       Det Schønbergske folag, København, 1966.
Steller, Poul & Holst-Jensen, P.L: A short Grammer of the English Language. Hirschsprungs
       Forlag, København, 1981.
Steller, Poul & Sørensen, Knud: Engelsk grammatik. Munksgaards forlag, 2. udg., 1974,
       København.
Rigo & Renvard: Come Along for 7. klassetrin. Gjellerup, 1976.
Winterberg og Bodelsen: Dansk-Engelsk. Gyldendal, 1976, København.